Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Rungsted Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Peter Hansen
|
|
Hold
|
2024 ngC/2r (2r ngC, 2r ngCx)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Naturkatastrofer
Eleverne har i forløbet arbejdet hen imod at svare på følgende problemformuleringer:
Hvorfor kan det være farligt at bo nær jordens pladegrænser?
Hvordan kan basalt være med til at løse klimakrisen?
Faglige mål:
I dette forløb har klassen arbejdet med alle faglige mål.
Kernestof:
Jordens og landskabernes processer:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Særlige fokuspunkter:
Jordens dannelse, mineraler, bjergarter (herunder magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter), den geologiske cyklus, jordens opbygning, kontinentaldrift, pladetektonik (herunder konstruktive, destruktive og bevarende pladegrænser), bjergkædedannelse, opsplitning af et kontinent, vulkanisme (herunder skjoldvulkaner, keglevulkaner, eksplosionsvulkaner samt hot spot) og jordskælv samt tsunami.
Empiribaseret arbejde:
- Bestemmelse af richtertal og hypocenter af jordskælv
- Densitet af bjergarter
- Bestemmelse af jordskælvsbølges hastighed
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Pladegrænser Google Earth
|
18-09-2024
|
|
Jordskælvsbølger
|
30-09-2024
|
|
Densitet af Bjergarter
|
03-10-2024
|
|
Tsunami
|
11-10-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Klimaændringer i storbyer
Titel:
Klima og Klimaændringer - bæredygtig planlægning af storbyer
Niveau:
NgC
Forløbet kort fortalt:
Eleverne får et overblik over, hvordan det globale vejr fungerer og hvordan forskellige nedbørstyper dannes.
Dertil komme et særligt fokus på hvordan storbyer påvirkes af klimaet lokalt og hvordan storbyer i sig selv er medvirkende til det lokale klima.
Med udgangspunkt i viden om vandbalanceligningen og viden fra klimatologien, hvor klimaændringer er et centralt begreb, arbejdes der videre med den Urban-varmø-effekt og globalopvarmning og klimatilpasning i storbyer - og om hvordan man blandt andet håndterer skybrud i storbyer.
Problemstilling:
Hvordan tackler man klimaændringernes effekt i storbyer?
Redegør kort for problemstillingens relevans og aktualitet.
Herudover ønskes:
En redegørelse for vandets kredsløb, den urbane varmeø og vandbalanceligningen. Herunder ønskes også en faglig
forklaring af, hvordan klimaændringer kan påvirke nedbørsdannelse og vandbalanceligningen og sætte storbyer under pres.
Endeligt ønskes en forklaring og diskussion af forskellige virkemidler der kan inddrages i en løsning af ovenstående problemstilling.
Faglige mål:
– kan gøre rede for, hvordan naturgeografiske forhold har en relevans i et samfundsmæssigt og/eller kulturelt perspektiv
– kan fremlægge enkle geofaglige modeller og illustrere dem med eksempler
– kan identificere relevante geofaglige forhold inden for en given problemstilling og præsentere dem klart og præcist
– kan foretage en relevant udvælgelse af materiale i relation til en konkret naturgeografisk problemstilling
– kan foretage observationer, anvende forskellige former for datamateriale samt foretage enkle skøn og beregninger og kombinere dem til en sammenhængende redegørelse.
Særlige fokuspunkter og vigtige fagbegreber:
- Nedbørstyper
Skydannelse
Termisk lavtryk og højtryk
Corioliseffekten
Albedo
Strålingsbalancen
Luftfugtighed og temperatur
Det globale vindsystem
Atmosfærens sammensætning
Skybrudsdannelse
- Nedbørsdannelse - Konvektionsregn og til dels konvergensregn…
- Kloaksystemer, LAR
- Vandbalanceligningen
Vandets kredsløb
- Grundvandsdannelse
- Drivhuseffekten
- Global opvarmning
- Klimaændringer
Albedo
Urban varmeø
Atmosfærens opbygning
Strålingsbalancen - menneskeskabte klimaændringer og Naturlige klimaændringer
Nedbørsdannelse
Forsøg:
Albedo - feltforsøg
Corioliseffekten
Skydannelse
Empirirbaseret data fra satellit-målinger over København - albedo, NDVI og Temperatur
Produkt:
Fremlæggelse:
Problemstilling:
Hvad er klimaændringer? Hvordan vil klimaændringer påvirke storbyer? Hvordan tackler man klimaændringernes effekt på nedbørsdannelsen i storbyer?
Redegør kort for problemstillingens relevans og aktualitet.
Inddrag selv bilag til forklare problemstillingen. Benyt modeller, figurer og data fra undervisningen og grundbogen.
Inddrage vandbalanceligningen og mulige løsningsforslag (f.eks. LAR = Lokal Afledning af Regnvand).
Materiale:
Læst i Naturgeografibogen:
s.41-58 + s.81-86
Urban Varmeø:
Naturgeografi C - Vores verden 94-97 + flere dokumenter omkring urban varmeø, som findes på Onenote
Podcasts:
Podcast Den grønne Løsning
https://www.information.dk/indland/2020/10/stadig-hyppigere-oversvoemmelser-viser-klimaforandringerne-kommet-danmark
Hvordan og hvorfor opstår vejret?
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/vores-vejr-podcast/vores-vejr-hvordan-og-hvorfor-opstar-vejret
LAR:
https://www.klimatilpasning.dk/borger/film-om-klimatilpasning/lar/
http://www.laridanmark.dk/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Energi og bæredygtighed
Titel:
Energi og bæredygtighed
Skole: STX – Rungsted Gymnasium Fag: Naturgeografi
Klasse: 2g Niveau: C
Forløbet kort fortalt:
Med udgangspunkt i elevernes forforståelse af kernestofområdet omkring energi vil der arbejdes med særligt fokus på dannelsesprocesserne ifbm. Kul, olie og gasdannelse. Dette gøres for at give eleverne en forståelse af, hvor den fossile energi kommer fra og hvordan eleverne får opvarmet deres huse og kan køre i deres biler. Der vil til denne forståelse arbejdes med et forsøg omkring olieindvinding og migration. Der arbejdes endvidere med at give et indblik i kulstofkredsløbet og konsekvenserne ved forbrænding af fossile brændsler med udgangspunkt i et CO2-forsøg. Efterfølgende arbejdes der med vedvarende energikilder for at give eleverne en forståelse for fremtidens energiforsyning.
Eleverne skal kunne:
Redegøre kort for olie- og gasdannelsesprocessen og for hvordan forbruget af disse fossile brændsler påvirker drivhuseffekten og klimaet.
(Inddrag resultaterne fra CO2-forsøget)
Analysere hvordan forbruget (inddrag relevante statistik) af disse fossile brændsler påvirker drivhuseffekten og klimaet med inddragelse af resultaterne fra CO2-forsøget.
Diskutere og vurder hvordan fremtidens energiforsyning kan se ud med udgangspunkt bæredygtighed og forsyningssikkerhed.
Faglige mål:
· Eleverne skal kunne redegøre for dannelsen af ikke vedvarende energikilder
· Eleverne skal kunne redegøre for udnyttelsen af vedvarende energikilder
· Eleverne skal kunne redegøre for forureningen fra fossile brændstoffer.
· Eleverne skal kunne diskutere, hvorledes forskellige energikilder kan prioriteres ift. forskellige geografiske lokaliteter.
· Eleverne skal kunne diskutere og argumentere for fremtidens energiforsyning
· Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Kernestof:
Bæredygtighed og ressourceforvaltning:
• Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
• Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
• Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
Særlige fokuspunkter:
Ressourcer, reserver samt kulstofkredsløb og følgende energikilder er behandlet: kul (herunder kulrækken), olie og naturgas, kernekraft, solenergi, vandkraft samt vindenergi.
Eksperimentelt arbejde:
CO2-forsøg
Oliemigration
Studie af kulserie
Fagligt indhold:
Der vil arbejdes med følgende emner:
Dannelse af ikke vedvarende energikilder:
· Kul
· Olie
· Gas
Energiforbrug
Vedvarende energikilder:
· Solenergi
· Vandkraft
· Vindenergi
· Bølgeenergi
· Geotermisk energi og jordvarme
· Bioenergi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Olies Migration
|
23-04-2025
|
|
Olies migration og CO2 er en drivhusgas
|
05-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65412692059",
"T": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65412692059",
"H": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65412692059"
}