Holdet 2024 deC/ms - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Design C
Lærer(e) Catherine Lizzie Vigh
Hold 2024 deC/ms (1g deC/ms)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kommunikationsdesign og nudging: Ren og Rar Skole
Titel 2 Produktdesign: Georg Jensen og julekollektioner
Titel 3 Arkitektur - Vi bygger det væk!
Titel 4 EKSAMENSEMNE

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kommunikationsdesign og nudging: Ren og Rar Skole

FORMÅL:
Forløbet 'Kommunikationsdesign og nudging: Projekt Ren og Rar Skole' har det dobbelte formål at 1) introducere eleverne mere generelt og bredt for Design- og arkitekturfaget og dets teori, og 2) lære eleverne om kommunikationsdesign og nudging, altså om den visuelle side af kommunikationen. Det kan være todimensionelt og klassisk: tryk på papir som fx. bøger, plakater, pjecer og aviser; eller det kan være gennem design at opfordre modtageren til at agere på en bestemt måde.

INDHOLD OG METODE:
Eleverne modtager ret hurtigt deres først brief: en opgave fra selve Rungsted Gymnasium og fra Projekt Ren og Rar Skole. Eleverne skal designe et stykke kommunikationsdesign, som skal få ALLE - både elever og lærere - til at blive bedre til at rydde op efter sig og passe på vores skole. Løbende arbejdes der med teori, som de så kan anvende i praktisk:  

Vi taler om og reflekterer over god og dårlig kommunikation, og vi gennemgår AIDA-modellen. Vi får defineret afsenderens rolle og vigtigheden i at kende sin målgruppe/bruger/modtager - ikke kun i kommunikationsdesign, men i al design. Eleverne arbejder med persona og minerva-modellen. Eleverne skal bl.a. lave et moodboard over RG's identitet og lave en persona på en RG-elev.
Derefter gennemgås teori om typografi, farve, komposition og hierarki. Og vi kigger også på logo og branding.
Eleverne bliver nu sluppet løs i faserne reseach og idégenerering: Definer problemerne, og hvor er problemerne henne? Ret hurtigt skal de vælge og indsnævre deres ideer til den perfekte ide. De skal konkretisere denne med til- og fravalg, skitser, måltegning, prototype, ol.   

Til sidst, forbereder eleverne en pitch på tre minutter, som skal præsenteres for resten af klassen, pedellerne og ledelsen. Der kåres en vinder, hvis kommunikationsdesign bliver produceret og sat op på skolen. Da vi har tre designhold, bliver der tre kommunikationsdesigns synlige på skolen.

Eleverne afleverer også en detaljeret gennemgang af deres designløsning og designproces. Her lægges også vægt på fagsprog.

MATERIALE:
Afsnittet "Kommunikationsdesign" (s. 10-27) i Design og arkitektur Grundbog til c-niveau af Jesper Bek og Lindhardt Ringhof (2017)
Kapitel 1 "Designprocessen" (s. 101-138) og kapitel 2 "Værktøjskassen: Processen i brug" (s. 141-153) i Designbogen af Rikke Kristensen, Mette Korsholm og Dorthe V. Klausen (2017)
Opgaver i Canvas: "Lav jeres egen farvepalette" og "Lav jeres eget moodboard"

EVALUERING:
Eleverne reflekterer og evaluerer individuelt og skriftligt med worksheet "Three stars and a wish" fra Twinkl - altså hvor eleven nævner tre gode ting ved forløbet og et ønske til fremtidige forløb.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejd-selv-modul + opdatering af portfolio 18-11-2024
Projekt Ren og Rar Skole 06-12-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Produktdesign: Georg Jensen og julekollektioner

FORMÅL:
Forløbet 'Produktdesign' har tre formål: 1) At eleverne arbejder videre med deres viden fra forløbet 'Kommunikationsdesign' og forstår, at designprocessen langt hen af vejen er den samme i produktdesign som i kommunikationsdesign, da det er samme overvejelser ift. målgruppe, kommunikation, form, farve, materiale, moodboards, osv. 2) At lære eleverne om målestoksforhold, arbejdstegning samt at øve skitsetegning. Og 3) At gennemgå med eleverne de design- og arkitekturhistoriske perioder: fra Historicismen til og med Art Deco

INDHOLD OG METODE:
Vi starter med en gennemgang af de design- og arkitekturhistoriske perioder: fra Historicismen til og med Art Deco. Eleverne får et kompendium fra Designbogen, som gennemgår Historisme, Arte nouveau, De Stij, Bauhaus, Funktionalisme og Art Deco. I grupper skal eleverne sætte sig ind i en af ovenstående ismer / bevægelser, lave en power point og præsentere for de andre deres isme / bevægelse. Deres fremlæggelse skal indeholde en beskrivelse af tidsånden, en analyse af ét arkitekturværk og en analyse af to designprodukter.

Herefter defineres hvad er produktdesign; vi taler særligt om produkt(designs) og formål, og vi reflekterer over og diskuterer hvornår noget er inspiration eller kopiering.

Eleverne modtager deres andet brief - at vaskeægte designbrief fra Georg Jensen. Briefet skal denne gang løses individuelt. Eleverne skal designe julekollektionen 2020 med et 'floral theme'; de skal designe en mobile og to ornamenter, de skal sætte sig ind i Georg Jensens historie og DNA, samt overveje hvordan de kan fange et yngre publikum.
Som start på arbejdsprocessen, får vi besøg af designeren Sanne Lund Traberg, som netop har designet de sidste mange års julekollektioner for Georg Jensen. Sanne fortæller om arbejdsprocesserne, inspiration fra bl.a. designhistoriske stilperioder, og mm. Som et ekstra benspænd, skal vores elever ligeledes lade sig inspirere af designhistorien.
Derudover tager vi en tur til København. Vi ser på julepynt, dekoration, besøger Georg Jensen, Royal Copenhagen og dette års juleborde.
Som afslutning på forløbet, præsenterer eleverne deres bud på Georg Jensens julekollektion 2020 igennem en PowerPoint med lydfiler. Udover elevens designprocesser, det færdige resultat, lægges særligt vægt på fagsprog.

MATERIALE:
Afsnittet "Produktdesign" (s. 28-45) i Design og arkitektur Grundbog til c-niveau af Jesper Bek og Lindhardt Ringhof (2017)
Del 5 "Stilhistorisk oversigt" (s. 311-353) i Designbogen af Rikke Kristensen, Mette Korsholm og Dorthe V. Klausen (2017)
Artikel "Royal Copenhagens spektakulære juleborde er tilbage – med én stor ændring" af Bo bedre: https://bobedre.dk/jul/royal-copenhagens-spektakulaere-juleborde-er-tilbage-med-en-stor-aendring (29.11.2024)
Tegneteknik (Skitse øvelser): https://www.youtube.com/watch?v=v9xG9R44snc

EVALUERING:
Eleverne reflekterer og evaluerer forløbet i padlet. Vi taler i plenum om eget / fælles ansvar.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Arkitektur - Vi bygger det væk!

FORMÅL:
Udover at give et introducerende indblik i arkitekturens verden og traditioner, handler forløbet 'Arkitektur - vi bygger det væk' først og fremmest om, hvordan vi kan bidrage til en mere bæredygtig udvikling gennem arkitektur.
Desuden arbejder vi ud fra 4C+2C modellen fra Kolding Designskole i briefet, som beder om at skabe bæredygtige funktioner i byrummet ved og om Hørsholm Midtpunkt/Gågade til borgerne i Hørsholm Kommune og/eller brugerne af en afgrænset målgruppe?

INDHOLD & METODE:
Vi starter forløbet med at se DR dokumentaren "Vi bygger det væk" (2019), afsnit 1 "Klimaforandringer". Vi får indsigt og en snak om vigtigheden ved en mere bæredygtig omstilling indenfor byggesektoren.
Samtidigt med nogle lidt mere tradtionelle moduler med teori: hvad er arkitektur, arkitekturens arbejdsområder, historie, fagsprog, mm.; får eleverne også ret hurtigt deres brief, for at komme hurtigt igang med det praktiske. De laver observation af område, interviews, brugerrejse og desk research (Alle øvelserne fra C1: collect/indsamle-fasen)
Herefter får vi besøg af arkitekten, Camila Marietta Viancos-Holst, der fortæller om hendes speciale om bæredygtig og politisk arkitektur. Camila præsenterer bl.a. eleverne for ressourcepyrametret, nedtagningspyrametret og byggeriets materialepyramide. Til slut i besøget lægges op til sparring, og eleverne skal fortælle om deres brief og mulige designløsninger. Camila giver feedback og rådgivning.
Hernæst går vi ind i C2-fasen: Comprehend. Eleverne skal forstå og undersøge deres indsamlet materiale fra C1. De laver grupperinger og udvælger spændende områder. De finder 3 nøgleord som de gerne vi udforske nærmere. Ud fra de 3 nøgleord laves 3D moodboards. Til sidst laves også to personas af brugerne af/borgerne ved Hørsholm Midtpunkt.
I C3: Conceptualize udfylder eleverne først Lotus Blossom-modellen: deres 3 nøgleord står i midten, og ud fra dem åbner de op igen for ideer til designløsninger. De sætter deres designløsninger ind i en prioriteringsmatrix, sikrer deres designløsninger, og vælger nu en designløsning og laver en hurtig tinkering-øvelse til deres valgte designløsning.
Eleverne får herefter 5 moduler til at skabe (4C: Create) deres designløsning: eleverne arbejder med bykort, målestoksforhold, laver skitser, måltegninger og en arkitekturmodel.
Vi slutter af med at grupperne præsenterer deres designløsning for hinanden.

MATERIALE:
Bek, Jesper Design og arkitektur. Grundbog til c-niveau. Arkitektur. Kap. 1. s.46-66. Lindhardt og Ringhof. 2017
Bek, Jesper Design og arkitektur. Grundbog til c-niveau. Analysemodel til arkitektur. 153-155. Lindhardt og Ringhof. 2017
Bek, Jesper Design og arkitektur. Grundbog til c-niveau. Analysemodel til byrum. 156-158. Lindhardt og Ringhof. 2017

Slides fra Camilas præsentation i undervisningen.

Mediemateriale:
DR: Vi bygger det væk: Sæson 1: https://www.dr.dk/drtv/serie/vi-bygger-det-vaek_77011

EVALUERING:
Vi evaluerer mundtligt.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mere bæredygtig byrum: Projekt Bymidte 14-04-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 EKSAMENSEMNE

Til den mundtlige eksamen skal du præsentere et eksamensemne, som du har udarbejdet og præsenteret i slutningen af skoleåret. På C-niveau må emnerne gerne være overskuelige og konkrete. Et emne kunne være:

- Design og arkitektur med funktion/æstetik/brugeren/farver/komposition/ el. lign. i fokus
- Arkitektur i bæredygtighedsperspektiv
- Design under indflydelse af Art Nouveau/De Stijl/Bauhaus/Fuktionalisme el. lign.
- Design og ungdomskultur
M.fl.

I dit eksamensemne skal du også præsentere to eksisterende arkitektoniske og/eller design værker, som du præsenterer, analyserer eller perspektiverer til.

Når du skal finde dit eksamensemne, kan en god start være at kigge på din portfolio-arbejde og bladre vores grundbog igennem (særligt kapitel 2 om designparametre). Fra dit eksamensemne skal du nemlig ned og tale om dit portfolio-arbejde.

Din præsentation af eksamensemne skal vare 10-12min.

VIGTIGT: du skal se eksamensemne som et startspunkt til den mundtlige eksamen. Hvis dit eksamensemne f.eks. er farver, så betyder det ikke, at du ikke også godt kan snakke om funktionalismen eller brugeren eller bæredygtighed eller designprocesser til eksamen. Eksamensemne er et springbræt til anden teori.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer