Holdet 2024 olC/3b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Sandra Toftdahl Brix
Hold 2024 olC/3b (3b olC)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Oldtidskundskab
Titel 2 1. Søjle, Skæbnens Luner
Titel 3 2.søjle, Skulpturens væsen
Titel 4 3. Søjle, Odysseus og hans kvinder
Titel 5 4. søjle, Noget med Platon
Titel 6 5. søjle, Forvandlinger

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Oldtidskundskab

Formålet med introduktionen er at give eleverne en indføring i hvad oldtidskundskab er og hvad faget kan.
Eleverne vil stifte bekendtskab med:
De skal stifte bekendtskab med:

- Den græske verden
- Den romerske verden
- Det Athenske demokrati, igennem uddrag af Herodots historie, Perikles' gravtale og den gamle oligark
- Den græske (og romerske) myteverden


De vil desuden også blive introduceret til nogle af de metoder, som faget benytter sig af.


Fokuspunkter:
- Nærlæsning og tekst analyse
- De tre store styreformer

Temaer:
- Verdens skabelse
- Demokratiets fordele og ulemper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
Titel 2 1. Søjle, Skæbnens Luner

Alle mennesker er underlagt en skæbne om vi vil det eller ej. Nogle får en blid skæbne andre en hård og nogle får påvirket deres egen skæbne så meget at det hele går af Hades til på trods af alle bestræbelser på at forhindre at det onde sker.

Herodot forsatte den græske historietradition fra Homer og Hesiod, og har bibeholdt nogle af deres dramatiske træk og ikke mindst advarslen om skæbnens luner og uforanderlighed.
Igennem en række skæbnehistorie fortæller Herodot, hvor galt det kan gå. Når overmod, ønsker om lykke og dumhed kaster den ene hersker efter den anden fra magtens tinde.

Forløbet vil blive afsluttet med en moderne skæbnefortælling
Eleverne vil igennem deres arbejde med Hesiod og Herodot, samt deres værker Theogonien og Historie skaber sig en forståelse af:
- Histografien og dens kendetegn
- Begreber og brugen af disse
- Temaer:
○ Kandaules og Gyges
○ Kroisos
○ Polykrates
○ Skæbne
○ Hybris og Nemesis
○ Lykke og ulykke
○ Straf
- Styrke tekstlæsnings, analyse og fortolkningskompetencer

Fokuspunkter:
Herodot
Koisos-historien
Polykrates' ring

Begreber brugt i undervisningen:
Aitía: Årsag, grund, skyld. – årsagen til at tingene sker som de gør.
Até: Forblindelse – det der forstyrrer den menneskelige fornuft, og får til at begå overgreb.
Autopsi: Selvsyn – det er se noget med egne øjne
Empiri: Praktisk erfaring (modsat teoretisk erfaring)
Historie: Betragtning, øjenvidenskildring, forskining, undersøgelse
Hybris: Overgreb – fysisk eller psykisk overgreb mod en anden eller at tro sig bedre end guderne
Logoi: Fortælling – de små fortællinger, som Herodot laver i den større historie.
Logos: Ord – fremstilling med rationelt, fornuftbåret indhold
Moira: Skæbne
Mythos: Ord – fortælling med mytisk indhold
Nemesis: Guddommelig straf – Den straf, der rammer den der begår Hybris
Sofrosyne: Mådehold el. selvbeherskelse
Tyké:  Tilfældet – Usikkerhed og uberegnelighed i et menneskets skæbne


Kernetekst:  
Herodots historie
1. Bog §1-14, 26-46, 53-54 + 84-91                    17. 10 ns
3. Bog § 39-43 + 120-125                                     2.25   ns                                                                                                                         

Sekundær tekst:
Hesiod, Theogonien, v. 1-94                                      3,1 ns

Perspektiv tekst:
Karen Blixen, Den Afrikanske farm s. 213-14          1,5 ns

Sider totalt: 23,95 ns

Medier:
Rasmus Seebach, Millionær, Mer' om kærlighed, 2011
https://www.youtube.com/watch?v=bnqBLeg4Jbo&ab_channel=ArtPeople

www.ordnet.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 2.søjle, Skulpturens væsen

Forløbets formål er at give elever kendskab den antikke skulptur og dens formsprog, samt vise eftertidens videreførelse af dette

Forløbet vil desuden træne elevernes færdigheder i at daterer og typebetegne de antikke skulpturer, da skulpturerne til eksamen vil være ukendte, altså ikke gennemgået i forløbet eller den øvrige undervisning.

Eleverne skal i grupper arbejde projektorienteret og innovative på at lave en skulpturhåndbog, der indeholder stiltræk fra de gennemgåede perioder, kort oprids af den historiske perioder, analyser af udleverede skulpturere, samt det at finde supplerende materiale på relevante hjemmesider

Forløbet tager udgangspunkt i moderne skulptur.

Fokuspunkter:
- Den arkaiske skulptur
- Den klassiske skulptur
- Den hellenistiske skulptur
- Den romerske skulptur
- Den moderne skulptur (middelalder, renæssance, neoklassisk og moderne)

Tema:
Den skulpturelle udvikling

Kernetekst:                                                                                                                                               
Dædælisk:
Auxerre koren

Arkaisk:
Sounion-Kurosen
Kalvebæreren
Rayet hovedet
Peplos koren
Antenors kore

Tidlig klassisk:
Kritios drengen
Artemision-brozen
Metope fra Zeus templet i Olympia - Herakles og Atlas

Klassisk:
Riace-Bronzerne
Doryphoros
Nike

4. århundrede:
Hermes med Dionysos barnet
Den knidiske Aphrodite
Antikytera Ynglingen
Herakles Farnese

Hellenistisk:
Demosthenes
Den døende galler
Slipslapper gruppen
Laokoongruppen

Romersk:
Buste af Cicero
Buste af Cæsar
Buste af Commodus som Herkales
Augustus Prima Porta
Claudius som Jupiter
Rytterstatue af Marcus Aurelius


Perspektiv tekst:
Stående kvinde af Astrid Noack
Pegende mand af Alberto Giacometti
Perseus med Meduas hoved af Canova
Den russiske grevinde Osterman-Tolstaia
Frihedsgudinden af Frederic Auguste Bartholdi
Netptun og Triton af Bernini
Buste af Luis d. 14 af Antoine Coysevox
Napoleo som fredsskaberen Mars af Canova


Sekundær litteratur:
Uddrag af Græsk kunst af Bente Kiilerich
J. Thiedecke, Antikkens skulptur og dens efterliv, Pantheon 2008
Susan Woodford, Introduktion til græsk og romerske kunst, Systime


Moderne skulpturer:
Jean-Louis Corby, den ødelagte mand
Pablo Picasso, Hoved af en kvinde
Bertel Thorvaldsen, Kristus
Bernini, Sct. Teresas ekstase
Pietro Francavilla, Jason
Ukendt kunstner, Madonna med barnet

medier:
www.ordnet.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde
Titel 4 3. Søjle, Odysseus og hans kvinder

Igennem uddrag af Homers Odyssé, vil eleverne skabe sig kendskab til helten Odysseus og hans lange, hårde færd for at komme hjem til sin trofaste hustru Penelope. På sin rejse møder han udover mange farlige monstre, også en perlerække af sexede, forførende, uskyldige, hjælpsomme og kløgtige kvinder, der alle får indflydelse på hans rejse hjem.

Formålet med forløbet er at eleverne igennem deres arbejde med Homer og Odysséen skaber sig en forståelse af:
- Epet (Epos) og dens kendetegn
- Begreber og brugen af disse:-
           - Epitet – smykkende adjektiver, der ligger sig beskrivende til
              personer og ting fx den kløgtige Penelopia. NB bruges også med
              negative adjektiver.
  - Patronymikon – fædrene slægtsnavn, bruges til at vise familie- og
             slægtsforhold fx Atriden = søn af Atreus, der er altså tale om
             enten Agamemnon eller Menelaos, eller Kronion/kronide = Søn af
             Kronos oftes er der tale om Zeus.
           - Allitteration – Bogstav rim fx herlige helt
           - Prooimion – indledningen, her slås temaet for eposset an. Det
             hænger ofte sammen med musepåkaldelsen. Forekommer kun i
            begyndelsen af eposet.
           -Musepåkaldelse eller Invokation – påkaldelse af musen Kalilope,
           der var muse for Eposdigtning. Giver digteren autoritet og digtet
           sandhedsværdi.
         -Xenia – gæstevenskab, det forventedes at man modtog alle der
           kom til ens dør med gæstfrihed, tilbød mad, drikke, husly og evt.
          hjælp til ens gæst. Dette gjorde man, fordi man frygtede at gæsten
          kunne være en gud i forklædning og straffen var streng for den der
          ikke behandlede guderne godt. Begrebet gælder også den anden
          vej rundt, som gæst forventes det at du opførte dig ordentligt og
          ikke var værten en unødig byrde.
      -Timé – Ære, det centrale for en helt var hans ære, som han kunne
         forøge igennem sine bedrifter i krig, sine taleevner, og i det hele
         taget at leve op til sit bedste – sin Areté
      -Kleos – ry eller omdømme, det var vigtigt at en helts ry levede videre
          efter hans død.
      -Theophani – Gud dukker op – Når en gud dukker op ud af det blå
      -Andropomorf – Guder der ligner og opfører sig som mennesker
      -Homeriske lignelser – længere sammenlignede billeder på min. 4
          verselinjer, der bruger billeder fra naturen og hverdagslivet til at
          beskrive scener i teksten. De bruges også til at skab suspense i
           handlingen.
       -Sammenligninger – kortere sammenlignede billeder, samme formål
         som lignelser
       -Formelvers – faste vendinger, der bruges igen og igen eposset
          igennem. Fx og da oprandt der lys af den rosenfingrede dagning,
          så blev det dag
      -Formeltemaer – faste temaer, der går igen eposset igennem fx
         Odysseus´ mænd, der er nogle tåber til hobe
     -Moira – skæbnen
     -Nostos – hjemrejse.
     -(Areté – Dyd, egl. Betyder det bedsthed, og henviser til at de
        homeriske helte skal op nå deres sande Areté ved at værne om og
        udbygge  deres Timé og Kleos.) Har vi ikke arbejdet med direkte


- Temaer:
○ Helte
○ Skæbne
○ Den gode leder vs. Tåbelige folk
○ Hjemkomst
○ Kvinderoller
○ Den rejsende helt
- Den trojanske sagnkreds - myterne der knytter sig til Odysséen (og Iliaden)
Styrke tekstlæsnings, analyse og fortolkningskompetencer
Fokuspunkter:
• Homer
• Eposgenren
• Odysseus og hans rejse
• Odysseus' møde med Kalypso, Kirke, Nausika og den beskyttende Athena
• Hjemkomsten og genforeningen med den trofaste Penelope


Kernetekst:       
Homer, Odysséen, Oversat af Otto Steen Due, 2002
Sang Vers sider
1. sang Vers 1-105 "Muse….Tafierherskeren Mentes" 3,5
5. Sang vers 1-227 "Eos stod op...lå med hinanden" 7,5
6. sang Vers 110-246 "Men da det…at spise og drikke 3
9 sang vers 216-567 "Rask gik vi...af skibskammerater" 7,8
10. Sang vers 203-405 "Men jeg delte….dit trofaste mandskab" 4,5
22 sang vers 1-360 "Da rev...gennem hallen. 12
23 Sang vers 1-296 "Frydefuld iled...haved hvile." 9,8

                                                                                                                                        
Sider 48,1

Perspektiverende tekst:
Rick Riordan,  Percy Jackson og Uhyrernes Hav, kap 15 s. 221-30

Medier:
TED-Ed,  Jill Dash: Everything you need to know to read Homer's "Odyssey"  https://www.youtube.com/watch?v=8Z9FQxcCAZ0&t=136s&ab_channel=TED-Ed

Misen - Forgivness af Jacob Groth og Misen, 2004: https://www.youtube.com/watch?v=MkIdzd0EaH0&ab_channel=Misen-Topic

www.ordnet.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 5 4. søjle, Noget med Platon

Platons Staten vil fører eleverne  til erkendelsens vej, hvor langt op de kommer og om de kan skue det gode er op til dem.
I staten prøver Sokrates at forklare hvordan den gode stat skal ledes og hvad det gode er. For at hjælpe sine tilhørere benytter Sokrates sig af forskellige billeder. Ved at se på Sol-, og Hulebilledet skal eleverne danne sig et kendskab til Platons dualistiske verdensbillede, samt begive sig op ad erkendelsesvejen for at se om de kan se det gode.
Eleverne vil ganske kort også stifte bekendtskab med Sokrates' særegne måde at filosofere på
Formålet med forløbet er at eleverne igennem deres arbejde med Platons Staten skaber sig en forståelse af:
- Platons filosofi og dens kendetegn
- Begreber og brugen af disse
-Anamnese – Generindring, det er den måde hvorpå sjælen
                  erkender sandheder fra tidligere liv eller fra ideernes verden.
                -Areté - Dyd, egentlig betyder det bedsthed, at være det bedste
                    menneske, for på den måde at kunne tjene sig selv og staten
                     på den bedste måde
             - Aporia – vildrede, det stadie som Sokrates’ samtalepartner
                    ender i, når det går op for ham, at han ikke ved noget.
             - Dialog – Platons tekster er udformet som samtaler mellem
                    Sokrates og forskellige mænd
             -  Doxa – falsk viden/mening
             - Elenkos – gendrivelse, Sokrates viser at samtalepartneren tager
                 fejl, ved at stille ham spørgsmål
             - Episteme – viden eller indsigt
             - Fænomener – enkeltting, skygger af ideerne
             - Ideer – former, den perfekte udgave af alting
              - Maieutik – den sokratiske metode, Sokrates’ måde at samtale
                 på.

- Temaer:
- Platon
- Sokrates
- Solbilledet
- Hulebilledet
- Det gode
- Styrke tekstlæsnings, analyse og fortolkningskompetencer

Kernetekst:
Platon, Staten, Oversat af M. Harbsmeier m.fl., Platon i udvalg I,  Staten, Gyldendal, 2013
6. bog  §506d –509d  "For guds skyld…..Ja det har jeg forstået"       4,0 ns                                            

7. bog § 295-304 §514a-521c”Og nu skal.... Netop "    7 ,2 ns     

Sider i alt:     11, 2  ns
Perspektiv tekst:
H.C. Andersen Skrubtudsen

medier:
Horrible Histories:
Socrates Rescue: https://www.youtube.com/watch?v=GWsDmWE00Ac&ab_channel=Histodutch

Greek thinkers: https://www.youtube.com/watch?v=9wCYmMi0h9U&ab_channel=HorribleHistories

www. ordnet.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 5. søjle, Forvandlinger

Ovids metamorfoser fortæller mange antikke myter, nogle forklarer årsagen til forskellige tings opståen eller tilknytning, andre fortæller en tragisk kærlighedshistorie. Fælles for dem alle er forvandlingerne i alt deres skønhed og gru.

Forløbet ser på forvandlingen i udvalgte myter hos Ovid, og eleverne vil udover arbejdet med myterne også behandle den romerske side af litteraturen og mytologien, samt trække på den viden eleverne har oparbejdet i arbejdet med det episke Homer forløb.

Fokuspunkter:
- Epos og dens kendetegn
- Begreber og brugen af disse
- Myten om Apollon og Daphne
- Myten om Narcissus og Ekko
- Myten om Arachne
- Ovid

Temaer:
- Forvandlinger, Metamorfoser
- Helte og Heltinder
- Guderne
        - Augustæisk litteratur

Begreber:
- Epiteter
- Homeriske lignelser
- Formelvers (de få)
- Hybris
- Nemesis
- Metafophose (forvandlinger)
- Naturerotik
- Antropomorf
- Theofani

Kernetekst:         
Ovid, Metamorfoser:
Apollon og Daphne,1. sang, v. 438-567 (4,3 s.)
Narcissus og Ekko, 3. sang v. 341-510   (5,6 s.)
Arachne, 6. sang v. 1-145 (4,8 s.)

Perspektiv tekst:
Spiral Dance, the goddess and weaver, 1996       0,8 ns.
Winther, Christian, Forvandling Digtninger, 1843   0.2 ns.
Sophia Strid, Daphne pressued by Appollo, 2020, 0,4 ns

Sider alt i alt:    16,1 ns

Medier
Spiral Dance, the goddess and weaver, 1996  
https://www.youtube.com/watch?v=iwQVTBrd6sc&list=RDiwQVTBrd6sc&start_radio=1&ab_channel=KeepMusicPagan
www.ordnet.dk

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer