Holdet 2024 olC/3a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Petrine Schmeltz
Hold 2024 olC/3a (3a olC)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 KULTUR intro til old
Titel 2 EPOS Odysseen
Titel 3 HISTORIOGRAFI Herodot
Titel 4 SKULPTUR
Titel 5 TRAGEDIE Ødipus
Titel 6 FILOSOFI Idelæren
Titel 7 EPOS Romersk

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 KULTUR intro til old

Oldtidskundskab præsenterer dig for de største klassikere og de mest kendte myter
I oldtidskundskab lærer du de spændende myter at kende, du læser skæbnesvangre tragedier, møder de første store kærlighedshistorier og stifter bekendtskab med den europæiske litteraturs ældste værker: Iliaden og Odysséen. Desuden møder du de store græske filosoffer som fx Platon, om hvem en moderne filosof engang har sagt, at Europas filosofiske tradition kun består af en række fodnoter til ham!

Faget hjælper dig også med at udvikle kunstnerisk bevidsthed og æstetisk sans. I oldtidskundskab sættes der også fokus på kunst, dvs. på skulpturer, malerier og arkitektur. Den græske og romerske kunst har nemlig inspireret senere dansk og europæisk kunst, og derfor kommer du til at få indsigt i, hvorfor moderne kunst ser ud, som den gør.  

Antikken,  den græske og romerske oldtid (750 f.v.t. – ca. år 400 e.v.t.), er stadig overalt omkring os! Så for at kunne forstå arven fra antikken i vores samfunds opbygning og kultur (sprog, sport, kropsidealer, uddannelse, teater, styreformer, borgerrettigheder, mytologi og fortællinger om guder og helte mm.), bliver vi nødt til at lære om arven.
I dag diskuterer vi også styreformer og demokratiets styrker og svagheder. I dag reflekterer mennesker også over, hvad der er rigtigt og forkert, skæbnebundent eller frit. Vi får også øje på, at vores byer og bygninger ligner de græske og romerske med søjler, friser og kupler.

Mest kendt er grækerne nok for at have udført det mærkelige eksperiment at lade "folket" (demos) have magten (kratos) i staten, der skulle blive demokratiet. Derfor læser vi tre antikke tekster (Herodot, Thukydid og Den Gamle Oligark) hvori demokratiets svagheder og fordele bliver diskuteret, som introduktion til det gamle Grækenland og faget oldtidskundskab.


KERNESTOF
GRÆSK 15 SIDER
Forfatningsdebatten i Herodots historie
Thukydid Perikles' gravtale
Den gamle oligark


OBS opgives ikke til eksamen!
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 EPOS Odysseen

Grækerne brugte deres homeriske eper - deres sagnhistoriske heltedigte - befolket af store helte - Achilleus, Hektor, Odysseus og Paris - som historiefortælling og som kulturfortælling. Disse eper ville vi i dag kalde myter, men for Homer og hans samtid, var de en realitet. Odysseus er en rigtig græsk helt. Han er konge af øen Ithaka, og han er modig, trofast og nysgerrig -  og så er han snild og opfindsom - det er Odysseus, der finder på tricket med den trojanske hest, hvorfor han kan kalde sig "stadens styrter". Og så er Odysseus især kvindernes helt… I denne søjle beskæftiger vi os med Odysseus møde med Kalypso i grotten, Nausikaa på stranden, Kirke i paladset og endeligt den trofaste Penelope hjemme i Ithaka.

Som perspektivtekst læser vi et uddrag af Margaret Atwoods "Penelopiaden" og ser filmen "Oh brother, where art thou"

Homer tjener som introduktion til æresbegrebet, heltebegrebet og gudeverdenen.

I dette forløb skal vi:
® Lære genren Epos at kende, og herunder den mundtlige tradition
® Lære at læse epos og benytte den dertilhørende terminologi
® Undersøge den græske helt Odysseus, hans handlinger og motiver
® Kende til Odysseus lange hjemrejse

FAGTERMER
Paris’ dom, de græske helte, epos, rapsode, recitation, sang, vers, heksameter, proømium, invokation, mundtlig tradition, formelvers, formeltema, homerisk lignelse, epitet, patronymikon, timé, kleos, gæstemodtagelse, bønfaldende gestus, Xenia, Zeus Xenios, antropomorf, teofani, moira

TEKSTER
GRÆSK SIDER
Homers ODYSSEEN i Otto Steen Dues oversættelse
I.1-95: Gudeforsamling
V.1-227: Kalypso
VI: 110-246 Nausikaa
IX, 105-566: Polyfemos
X.203-407: Kirke
XXIII: 85-343 Penelope
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 HISTORIOGRAFI Herodot

BESKRIVELSE
Mennesker har gennem alle tider diskuteret, hvorvidt livet determineres af en forudbestemt historie – SKÆBNEN – eller af menneskets egne frie handlinger – FRI VILJE.  Med menneskets frie vilje menes, at fornuften styrer handlinger uafhængigt af naturlige eller overnaturlige kræfter.

I denne søjle beskæftiger vi os med det græske SKÆBNEBEGREB. Vi læser et uddrag af Herodots historie om Kong Kroisos af Lydien, der rammes af en SLÆGTSFORBANDELSE, men som samtidigt begår HYBRIS ved at tro sig lykkeligst blandt mennesker. Han har således både en OBJEKTIV SKYLD arvet fra sin forfader i 5.led og en SUBEJTKTIV SKYLD i form af sine hybris-handlinger.  

I dette forløb ser vi også nærmere på overgangen fra MYTHOS til LOGOS og dykker ned i genren HISTORIOGRAFI, hvor vil beskæftige os med, hvordan Herodot bedriver historie.

Forløbet tager udgangspunkt i en moderne problemstilling, hvor vi på baggrund af en kronik fra Kristeligt dagblad 06.12.06 diskuterer determinisme og fri vilje

Som perspektivering foretager vi en antikreceptorisk analyse af A.E. Housmans digt "atys" (ca. 1939)

FAGFAGTERMER
Historiografi, kildekritik, samtidshistorie, anakronisme, overgangen fra mythos til logos, autopsi akoe, ta legomena, skæbne (moira), subjektiv og objektiv skyld, fri vilje, lykke, ulykke, hybris og nemesis, sofrosyne, até, orakel, do-ut-des, antropomorf, perserkrigen, hellenere, barbarer, årsagsforklaring, logoi, xenia

TEKSTER:
GRÆSK 28 SIDER
”Udvalg af Herodots historie” ved Thure Hastrup og Leo Hjortsø s. 7-27, 31-34
”Hellenere og barbarer” ved Thure Hastrup, Leo Hjortsø og Finn Jorsal s. 15-19
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 SKULPTUR

BESKRIVELSE
I denne søjle præsenteres i for udviklingen i den antikke skulpturkunst. Her skal i lære om de enkelte perioders særtræk, for på den måde at kunne gennemskue udviklingen i antik skulpturkunst. Samtidig bliver i i stand til at se, hvorledes antikken har sat spor i efterantikke monumenter.

Du vil lære de skulpturelle termer og formsprog, som er en nødvendighed, når antikke monumenter skal ANALYSERES, FORTOLKES og DATERES.

I dette forløb skal vi:
• Stifte bekendtskab med græsk skulptur kunst og dens udvikling (arkaisk, klassisk, hellenistisk)
• Stifte bekendtskab med romersk kunst (kejser-skulpturer)
• Lære at analysere skulpturer og datere dem
• Undersøge hvordan nutidens kunst tager afsæt i antik kunst


FAGTERMER
Arkaisk tid, klassisk tid (tidlig, høj og senklassisk), hellenistisk tid (enkelt stil, barok, rokoko), romersk tid. Skulpturform (rundskulptur, relief, statuette), størrelse, materiale (marmor, sandsten, bronze), original, kopi (med en støtte), standmotiv (frontal stilling, kontrapost, fri stilling), fremstilling (stiliseret, idealiseret, naturalistisk, realistisk, barokt, pikant, dramatisk), komposition (symmetri, harmoni, kontrast), ansigt og tøj (mandelformede øjne, perlelok frisure, arkaisk smil, , funktion (votivgave, mindesmærke, portræt), motiv (situation), ad locutio, kejser-skulptur, propaganda

Skulpturer:
ARKAISK: Nikandre-kore 660, Kleobis og Biton 580, Peplos-koren 530, Aristodikos 520
KLASSISK: Zeus/Poseidon 460, Diskoskasteren 450, Doryphoros 440, Afrodite fra Knidos 350
HELLENISTISK: Sovende satyr 200,  Drunken woman 200, Laokoon 100, Afrodite og Pan 100
ROMERSK: Augustus Primaporta 19 f.Kr, Rytterstatue af Marcus Aurelius 165 evt., Augustus Genius Togatus 1. årh evt.

Til eksamen vil der blive opgivet UKENDTE skulpturer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 TRAGEDIE Ødipus

SOFOKLES Ødipus … en tragisk helt
Sofokles tragedie Ødipus er en af de mest kendte græske tragedier. Ødipus er som spæd og uden selv at vide det, blevet adopteret af kongeparret i Korinth, men under et besøg hos Oraklet i Delfi, han bliver advaret om, at han vil slå sin far ihjel og gifte sig med sin mor. Ødipus drager derfor afsted, i et forsøg på at undgå sin skæbne…

Sofokles skildrer, inspireret af myter, Ødipus, som den tragiske helt, der dræber sin far og gifter sig med sin mor. Ødipus er en typisk tragisk helt, i og med at han er højt rangeret i samfundet. Jo højere placeret jo dybere falder man. Ødipus er elsket af folket, fordi han vandt over Sfinksen og dermed reddede folket i Theben fra dette frygtelige monster. Han har en smuk kone og smukke børn. Heraf ser vi, at tragiske helte har meget at tabe. Vi taler desuden om skæbne, skyld og straf: Ødipus bliver straffet for en handling, der er fastlagt af skæbnen, men hvad er det, Ødipus har gjort sig skyldig i, og hvordan forholder han sig til sin skæbne?

Ødipus er en Athensk tragedie og derfor taler vi om teatret og dramaet i Athen. Vi ser på hvordan en teaterbygning så ud, hvordan en tragedie er opbygget, og om de konventioner, der gælder i det athenske drama.

Vi perspektiverer til Freuds psykoanalyse

I dette forløb skal vi:
• Stifte bekendtskab med genren "tragedie"
• Stifte bekendtskab med Aristoteles' dramateori
• Analysere og fortolke Sofokles' tragedie "Ødipus"
• Undersøge og diskutere begreberne skyld og skæbne, og dermed opfattelsen af menneskelivets vilkår
• Fokusere på 'det tragiske' som begreb foruden skæbne og fri vilje med relevant oldfaglig terminologi

Fagtermer
Tragedie, De store Dionysier, drama,, tetralogi, orkéstra, skené, párodoi, téatron, korsange, ,iambisk trimeter, prólogos, párodos, stásimon, epeisódion, éxodos, anagnorisis, peripeti, ate, tragisk ironi, hybris, nemesis, moira, tragisk helt og hamartia, stichomythi, rhesis, blind/seende, desis, lysis, eleos og fobos


GRÆSK 61 normalsider

Sofokles: Ødipus oversat af Marcel Lysgaard Lech 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 FILOSOFI Idelæren

Platon har sat sit tydelige præg på vestlig filosofi. Skal hans gigantiske værk sammenlignes med noget, er Bibelen et godt bud. Men Platons metode er ikke at give svar, men at lade personer stille spørgsmål og overveje muligheder.

I dette forløb gennemgås Platons IDELÆRE ud fra SOL- og HULElignelsen i værket Staten.  Vi vil undersøge Sokrates' særegne måde at filosofere på. Eleverne vil også arbejde med Sokrates tale om Eros i Platons værk Symposion.

Som perspektivering på Platons idelære følges den dualistiske tanke op i romantikken hos Andersen.


FAGTERMER
Sokratisk metode, maieutik, elenchos, idelæren, idé, fænomen, anamnese, doxa, episteme, dualistisk verdensbillede, intellekt og sanser, arete, aporia, joniske naturfilosoffer, sofister, Sokrates, Platon, relativisme, absolutisme, mythos, logos, det græske mirakel

GRÆSK
Uddrag fra Platons Staten  
Sollignelsen og Hulelignelsen
6. bog §506e-509d og 7. bog §514a-521b

Uddrag fra Platons symposion
Sokrates’ tale
§199c-212

PERSPEKTIV
Skrubtudsen af H.C Andersen


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 EPOS Romersk

Ovids epos METAMORFOSERNE (forvandlinger) fortæller mange antikke myter. Nogle forklarer årsagen til tings opståen eller tilknytning, andre fortæller en tragisk kærlighedshistorie. Fælles for dem alle er forvandlingerne i alt deres skønhed og gru.

Forløbet ser på forvandlingen i udvalgte myter hos Ovid (Myten om Apollon og Daphne og myten om Narcissus og Ekko), og eleverne vil udover arbejdet med myterne også behandle den romerske side af litteraturen og mytologien. Her skal eleverne trække på den viden de allerede har oparbejdet i forløbet om Homers epos.

I forløbet arbejdes der med romersk tekst, men i forlængelse af det homeriske forløb.

Som perspektivering skal eleverne foretage en antikreceptorisk analyse af et digtet "Daphne Pursued by Apollo" af Sophie Stid (2020)

Formålet med forløbet er:
- At udvide kendskabet til eposgenren - her romersk epos
- At få kendskab til den romerske mytologi
- Undersøge forvandlinger i Ovids epos

Fagtermer:
Augustæisk ideologi, Ovids forfatterskab, Aitiologisk myte, Hybris/nemesis, Epiteter, Homeriske lignelser, patronymikon, Formelvers, Metamorfose, Antropomorf, Theofani, Oikos

TEKSTER - ROMERSK
Ovid, Metamorfoser:
Apollon og Daphne,1. sang, v. 438-567 (4,3 s.)
Narcissus og Ekko, 3. sang v. 341-510   (5,6 s.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer