Holdet 2024 olC/3f - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Sandra Toftdahl Brix
Hold 2024 olC/3f (3f olC)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Oldtidskundskab
Titel 2 1. Søjle, Skæbnens Luner
Titel 3 2.søjle, Skulpturens væsen
Titel 4 3. Søjle, Odysseus, den rejsende helt
Titel 5 4. søjle, Jagten på det gode
Titel 6 5. søjle, Den forbandede kærlighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Oldtidskundskab

Formålet med introduktionen er at give eleverne en indføring i hvad oldtidskundskab er og hvad faget kan.
Eleverne vil stifte bekendtskab med:
De skal stifte bekendtskab med:

- Den græske verden
- Den romerske verden
- Det Athenske demokrati, igennem uddrag af Herodots historie, Perikles' gravtale og den gamle oligark
- Den græske (og romerske) myteverden


De vil desuden også blive introduceret til nogle af de metoder, som faget benytter sig af.


Fokuspunkter:
- Nærlæsning og tekst analyse
- De tre store styreformer

Temaer:
- Verdens skabelse
- Demokratiets fordele og ulemper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
Titel 2 1. Søjle, Skæbnens Luner

Alle mennesker er underlagt en skæbne om vi vil det eller ej. Nogle får en blid skæbne andre en hård og nogle får påvirket deres egen skæbne så meget at det hele går af Hades til på trods af alle bestræbelser på at forhindre at det onde sker.

Herodot forsatte den græske historietradition fra Homer og Hesiod, og har bibeholdt nogle af deres dramatiske træk og ikke mindst advarslen om skæbnens luner og uforanderlighed.
Igennem en række skæbnehistorie fortæller Herodot, hvor galt det kan gå. Når overmod, ønsker om lykke og dumhed kaster den ene hersker efter den anden fra magtens tinde.

Forløbet vil blive afsluttet med en moderne skæbnefortælling
Eleverne vil igennem deres arbejde med Hesiod og Herodot, samt deres værker Theogonien og Historie skaber sig en forståelse af:
- Histografien og dens kendetegn
- Begreber og brugen af disse
- Temaer:
○ Kandaules og Gyges
○ Kroisos
○ Polykrates
○ Skæbne
○ Hybris og Nemesis
○ Lykke og ulykke
○ Straf
- Styrke tekstlæsnings, analyse og fortolkningskompetencer

Fokuspunkter:
Herodot
Koisos-historien
Polykrates' ring

Begreber brugt i undervisningen:
Aitía: Årsag, grund, skyld. – årsagen til at tingene sker som de gør.
Até: Forblindelse – det der forstyrrer den menneskelige fornuft, og får til at begå overgreb.
Autopsi: Selvsyn – det er se noget med egne øjne
Empiri: Praktisk erfaring (modsat teoretisk erfaring)
Historie: Betragtning, øjenvidenskildring, forskining, undersøgelse
Hybris: Overgreb – fysisk eller psykisk overgreb mod en anden eller at tro sig bedre end guderne
Logoi: Fortælling – de små fortællinger, som Herodot laver i den større historie.
Logos: Ord – fremstilling med rationelt, fornuftbåret indhold
Moira: Skæbne
Mythos: Ord – fortælling med mytisk indhold
Nemesis: Guddommelig straf – Den straf, der rammer den der begår Hybris
Sofrosyne: Mådehold el. selvbeherskelse
Tyké:  Tilfældet – Usikkerhed og uberegnelighed i et menneskets skæbne


Kernetekst:  
Herodots historie
1. Bog §1-14, 26-46, 53-54 + 84-91                    17. 10 ns
3. Bog § 39-43 + 120-125                                     2.25   ns                                                                                                                         

Sekundær tekst:
Hesiod, Theogonien, v. 1-94                                      3,1 ns

Perspektiv tekst:
Karen Blixen, Den Afrikanske farm s. 213-14          1,5 ns

Sider totalt: 23,95 ns

Medier:

Rasmus Seebach, Millionær, Mer' om kærlighed, 2011
https://www.youtube.com/watch?v=bnqBLeg4Jbo&ab_channel=ArtPeople

www.ordnet.dk
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skæbnens Luner, Logos 11-09-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 2.søjle, Skulpturens væsen

Forløbets formål er at give elever kendskab den antikke skulptur og dens formsprog, samt vise eftertidens videreførelse af dette

Forløbet vil desuden træne elevernes færdigheder i at daterer og typebetegne de antikke skulpturer, da skulpturerne til eksamen vil være ukendte, altså ikke gennemgået i forløbet eller den øvrige undervisning.

Eleverne skal i grupper arbejde projektorienteret og innovative på at lave en skulpturhåndbog, der indeholder stiltræk fra de gennemgåede perioder, kort oprids af den historiske perioder, analyser af udleverede skulpturere, samt det at finde supplerende materiale på relevante hjemmesider

Forløbet tager udgangspunkt i moderne skulptur.

Fokuspunkter:
- Den arkaiske skulptur
- Den klassiske skulptur
- Den hellenistiske skulptur
- Den romerske skulptur
- Den moderne skulptur (middelalder, renæssance, neoklassisk og moderne)

Tema:
Den skulpturelle udvikling

Kernetekst:                                                                                                                                               
Dædælisk:
Auxerre koren

Arkaisk:
Sounion-Kurosen
Kalvebæreren
Rayet hovedet
Peplos koren
Antenors kore

Tidlig klassisk:
Kritios drengen
Artemision-brozen
Metope fra Zeus templet i Olympia - Herakles og Atlas

Klassisk:
Riace-Bronzerne
Doryphoros
Nike

4. århundrede:
Hermes med Dionysos barnet
Den knidiske Aphrodite
Antikytera Ynglingen
Herakles Farnese

Hellenistisk:
Demosthenes
Den døende galler
Slipslapper gruppen
Laokoongruppen

Romersk:
Buste af Cicero
Buste af Cæsar
Buste af Commodus som Herkales
Augustus Prima Porta
Claudius som Jupiter
Rytterstatue af Marcus Aurelius


Perspektiv tekst:
Stående kvinde af Astrid Noack
Pegende mand af Alberto Giacometti
Perseus med Meduas hoved af Canova
Den russiske grevinde Osterman-Tolstaia
Frihedsgudinden af Frederic Auguste Bartholdi
Netptun og Triton af Bernini
Buste af Luis d. 14 af Antoine Coysevox
Napoleo som fredsskaberen Mars af Canova

Sekundær litteratur:
Uddrag af Græsk kunst af Bente Kiilerich
J. Thiedecke, Antikkens skulptur og dens efterliv, Pantheon 2008
Susan Woodford, Introduktion til græsk og romerske kunst, Systime


Moderne skulpturer:
Jean-Louis Corby, den ødelagte mand
Pablo Picasso, Hoved af en kvinde
Bertel Thorvaldsen, Kristus
Bernini, Sct. Teresas ekstase
Pietro Francavilla, Jason
Ukendt kunstner, Madonna med barnet

medier:
www.ordnet.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde
Titel 4 3. Søjle, Odysseus, den rejsende helt

Odysseus, konge af Ithaka, den klogeste blandt de græske helte. Det var ham, der bragte Troja i knæ ved hjælp af en hest i træ og det var ham der på sin lange rejse hjem ikke alene måtte kæmpe mod grusomme monstre, sine egne tåbelige folk, se sig lokket og hjulpet af gudinder såvel som dødelige kvinder, for endelig efter 20 års fravær at vende hjem til sit elskede rige, sin kone Penelope og sin søn Telemachos for at finde sit hjem belejret af unge, ivrige mænd, der alle ville have hans magt, hans trone og hans kone.

Igennem udvalgte sange fra Homers Odyssé vil eleverne stifte bekendtskab med Odysseus, hans rolle som helt, leder, konge og ægtemand. De vil blive bekendte med eposgenren og dens særegne kendetegn.

Fokuspunkter:
- Epos - genren
- Den trojanske sagnkreds
- Odysseus og hans skæbne

Temaer:
- Helte
- Skæbne
- Den gode leder vs. Tåbelige folk
- Hjemkomst
        - Den rejsende helt

Begreber:
- Epitet – smykkende adjektiver, der ligger sig beskrivende til personer og ting fx den kløgtige Penelopia. NB bruges også med negative adjektiver.
- Patronymikon – fædrene slægtsnavn, bruges til at vise familie- og slægtsforhold fx Atriden = søn af Atreus, der er altså tale om enten Agamemnon eller Menelaos, eller Kronion/kronide = Søn af Kronos oftes er der tale om Zeus.
- Allitteration – Bogstav rim fx herlige helt
- Prooimion – indledningen, her slås temaet for eposset an. Det hænger ofte sammen med musepåkaldelsen. Forekommer kun i begyndelsen af eposet.
- Musepåkaldelse eller Invokation – påkaldelse af musen Kalilope, der var muse for Eposdigtning. Giver digteren autoritet og digtet sandhedsværdi.
- Xenia – gæstevenskab, det forventedes at man modtog alle der kom til ens dør med gæstfrihed, tilbød mad, drikke, husly og evt. hjælp til ens gæst. Dette gjorde man, fordi man frygtede at gæsten kunne være en gud i forklædning og straffen var streng for den der ikke behandlede guderne godt. Begrebet gælder også den anden vej rundt, som gæst forventes det at du opførte dig ordentligt og ikke var værten en unødig byrde.
- Timé – Ære, det centrale for en helt var hans ære, som han kunne forøge igennem sine bedrifter i krig, sine taleevner, og i det hele taget at leve op til sit bedste – sin Areté
- Kleos – ry eller omdømme, det var vigtigt at en helts ry levede videre efter hans død.
- Theophani – Gud dukker op – Når en gud dukker op ud af det blå
- Andropomorf – Guder der ligner og opfører sig som mennesker
- Homeriske lignelser – længere sammenlignede billeder på min. 4 verselinjer, der bruger billeder fra naturen og hverdagslivet til at beskrive scener i teksten. De bruges også til at skab suspense i handlingen.
- Sammenligninger – kortere sammenlignede billeder, samme formål som lignelser
- Formelvers – faste vendinger, der bruges igen og igen eposset igennem. Fx og da oprandt der lys af den rosenfingrede dagning, så blev det dag
- Formeltemaer – faste temaer, der går igen eposset igennem fx Odysseus´ mænd, der er nogle tåber til hobe
- Moira – skæbnen
- Nostos – hjemrejse.
- Areté – Dyd, egl. Betyder det bedsthed, og henviser til at de homeriske helte skal op nå deres sande Areté ved at værne om og udbygge deres Timé og Kleos.

Kernetekst:     
Homer, Odysséen, Oversat af Otto Steen Due, 2002
1 Sang vers 1-105 "Muse….Tafierherskeren Mentes" 3,5 ns
5 Sang vers 1-227 "Eos stod op...lå med hinanden" 7,6 ns
9 Sang vers 1-36 + 216-567 "Dette var...men fremmede lande. + "Rask gik vi…af skibskammerater" 12,9 ns
        23 Sang vers 1-287  "Frydefuld iled...haved hvile." 9,6 ns

Perspektiv tekst:
J.R.R. Tolkien, Hobbitten kap. 11 Lammesteg 3,2 ns

sider ialt 39, 8 ns

Medier brugt i undervisning:
ordnet.dk

Ted-Ed, Jill Dash: Everything you need to know, to read Homers "Odyssey"
https://www.youtube.com/watch?v=8Z9FQxcCAZ0&ab_channel=TED-Ed

Andrei Konchalovsky, The Odyssey, 1997
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
5. sang Odysséen 23-01-2025
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 5 4. søjle, Jagten på det gode

Platons Staten vil fører eleverne  til erkendelsens vej, hvor langt op de kommer og om de kan skue det gode er op til dem.
I staten prøver Sokrates at forklare hvordan den gode stat skal ledes og hvad det gode er. For at hjælpe sine tilhørere benytter Sokrates sig af forskellige billeder. Ved at se på Sol-, og Hulebilledet skal eleverne danne sig et kendskab til Platons dualistiske verdensbillede, samt begive sig op ad erkendelsesvejen for at se om de kan se det gode.
Eleverne vil ganske kort også stifte bekendtskab med Sokrates' særegne måde at filosofere på
Formålet med forløbet er at eleverne igennem deres arbejde med Platons Staten skaber sig en forståelse af:
- Platons filosofi og dens kendetegn
- Begreber og brugen af disse
-Anamnese – Generindring, det er den måde hvorpå sjælen
                  erkender sandheder fra tidligere liv eller fra ideernes verden.
                -Areté - Dyd, egentlig betyder det bedsthed, at være det bedste
                    menneske, for på den måde at kunne tjene sig selv og staten
                     på den bedste måde
             - Aporia – vildrede, det stadie som Sokrates’ samtalepartner
                    ender i, når det går op for ham, at han ikke ved noget.
             - Dialog – Platons tekster er udformet som samtaler mellem
                    Sokrates og forskellige mænd
             -  Doxa – falsk viden/mening
             - Elenkos – gendrivelse, Sokrates viser at samtalepartneren tager
                 fejl, ved at stille ham spørgsmål
             - Episteme – viden eller indsigt
             - Fænomener – enkeltting, skygger af ideerne
             - Ideer – former, den perfekte udgave af alting
              - Maieutik – den sokratiske metode, Sokrates’ måde at samtale
                 på.

- Temaer:
- Platon
- Sokrates
- Solbilledet
- Hulebilledet
- Det gode
- Styrke tekstlæsnings, analyse og fortolkningskompetencer

Kernetekst:
Platon, Staten, Oversat af M. Harbsmeier m.fl., Platon i udvalg I,  Staten, Gyldendal, 2013
6. bog  §506d –509d  "For guds skyld…..Ja det har jeg forstået"       4,0 ns                                            

7. bog § 295-304 §514a-521c”Og nu skal.... Netop "    7 ,2 ns     

Sider i alt:     11, 2  ns
Perspektiv tekst:
H.C. Andersen Skrubtudsen

medier:
Horrible Histories:
Socrates Rescue: https://www.youtube.com/watch?v=GWsDmWE00Ac&ab_channel=Histodutch

Greek thinkers: https://www.youtube.com/watch?v=9wCYmMi0h9U&ab_channel=HorribleHistories

www. ordnet.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 5. søjle, Den forbandede kærlighed

Kærligheden er en god og grusom gud - Lille Amor kan udrette umådelig meget skade.
Forløbet vil tage eleverne med igennem de tragiske beretninger om Apollon og Daphne, samt Pyramus og Thisbe. I forløbet arbejdes der med romersk tekst, men i forlængelse af det homeriske forløb.

Forløbet ser på myter hvor kærligheden går galt. Eleverne vil udover arbejdet med myterne også behandle den romerske side af litteraturen og mytologien, samt trække på den viden eleverne har oparbejdet i arbejdet med det episke Homer forløb.

Formålet med forløbet er:
- At udvide kendskabet til eposgenren og heltedigtigning.
- At skabe kendskab til den romerske mytologi
- At arbejde med temaer der er relevante kærlighed, Gudernes indblanding
- At skærpe tekstlæsnings og analysekompetencer incl. brug af relevante begreber

Begreber:
       - Epiteter – Smykkende adjektiver, der ligger sig beskrivende til
          personer
       - Homeriske lignelser (Ovidiske) – længere sammenlignede billede,
          på min. 4. vers, der bruger billeder fra hverdagen og naturen til at
          beskrive handlingen
      -Formelvers (de få) – vers eller strofer, der går igen
     - Hybris – overmod eller vold, her særligt rettet mod guderne
      -Nemesis – den guddomelige straf, der rammer, den der begår hybris
      -Metafophose – den forvandling, der sker i myterne fra et stadie til et
           andet
      -Naturerotik – den erotiske måde Ovid beskriver og bruger naturen
      -Antropomorf – Guder der ligner og opfører sig som mennesker
      -Theofani – Gud der dukker op


Kernetekst:         
Ovid, Metamorfoser:
Apollon og Daphne,1. sang, v. 438-567 (4,3 s.)
Pyramus og Tisbe, 4. sang v. 55-166 (5,3 ns)

9,6 ns

Perspektiv:
William Shakespeare, Romeo og Julie, 5. Akt scene 3, Dødsscenen

Medie:
www.ordnet.dk

trailer til Julie + Romeo:  https://www.youtube.com/watch?v=HLOfwe_0YsA&ab_channel=BriarcliffEntertainment

titelnummer Julie + Romeo; Beat the same, https://www.youtube.com/watch?v=cBwyX3BU5ks&ab_channel=BriarcliffEntertainment
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde