Holdet 2024 olC/3p - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 olC/3p - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Rungsted Gymnasium
Fag og niveau	Oldtidskundskab C
Lærer(e)	Petrine Schmeltz
Hold	2024 olC/3p (3p olC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	KULTUR intro til old
Titel 2	EPOS Iliaden
Titel 3	HISTORIOGRAFI Herodot
Titel 4	SKULPTUR
Titel 5	TRAGEDIE Hippolytos
Titel 6	FILSOFI Idelæren
Titel 7	EPOS Romersk

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	KULTUR intro til old Oldtidskundskab præsenterer dig for de største klassikere og de mest kendte myter I oldtidskundskab lærer du de spændende myter at kende, du læser skæbnesvangre tragedier, møder de første store kærlighedshistorier og stifter bekendtskab med den europæiske litteraturs ældste værker: Iliaden og Odysséen. Desuden møder du de store græske filosoffer som fx Platon, om hvem en moderne filosof engang har sagt, at Europas filosofiske tradition kun består af en række fodnoter til ham! Faget hjælper dig også med at udvikle kunstnerisk bevidsthed og æstetisk sans. I oldtidskundskab sættes der også fokus på kunst, dvs. på skulpturer, malerier og arkitektur. Den græske og romerske kunst har nemlig inspireret senere dansk og europæisk kunst, og derfor kommer du til at få indsigt i, hvorfor moderne kunst ser ud, som den gør. Antikken, den græske og romerske oldtid (750 f.v.t. – ca. år 400 e.v.t.), er stadig overalt omkring os! Så for at kunne forstå arven fra antikken i vores samfunds opbygning og kultur (sprog, sport, kropsidealer, uddannelse, teater, styreformer, borgerrettigheder, mytologi og fortællinger om guder og helte mm.), bliver vi nødt til at lære om arven. I dag diskuterer vi også styreformer og demokratiets styrker og svagheder. I dag reflekterer mennesker også over, hvad der er rigtigt og forkert, skæbnebundent eller frit. Vi får også øje på, at vores byer og bygninger ligner de græske og romerske med søjler, friser og kupler. Mest kendt er grækerne nok for at have udført det mærkelige eksperiment at lade "folket" (demos) have magten (kratos) i staten, der skulle blive demokratiet. Derfor læser vi tre antikke tekster (Herodot, Thukydid og Den Gamle Oligark) hvori demokratiets svagheder og fordele bliver diskuteret, som introduktion til det gamle Grækenland og faget oldtidskundskab. KERNESTOF GRÆSK 15 SIDER Forfatningsdebatten i Herodots historie Thukydid Perikles' gravtale Den gamle oligark OBS opgives ikke til eksamen!
Indhold	Kernestof: I skal læse teksten af den gamle Oligark s. 11-13 i kompendiet og notere de tre vigtigste pointer i teksten A visit from Nordic Study Abroad in the first 45 min in YK. All students from 3b, 3c, 3p & 3v show up in YK 12.05. The presentation will last 45 minutes and then you will go back to your normal classes :) Læs https://www.religion.dk/viden/gr%C3%A6sk-mytologi-de-olympiske-guder
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	EPOS Iliaden Grækerne brugte deres homeriske eper - deres sagnhistoriske heltedigte - befolket af store helte - Achilleus, Hektor, Odysseus og Paris - som historiefortælling og som kulturfortælling. Disse eper ville vi i dag kalde myter, men for Homer og hans samtid, var de en realitet. Homers epos Iliaden er en fejring af de græske helte og deres kampe. Nogle helte er styret af deres ønske om ære (timé), det gælder Hektor, den gode prins af Troja. Andre er styret af deres ønske om uvisneligt ry (kleos), det gælder Achilleus. Men Achilleus er også styret af sin vrede (menis), og i Iliaden er den altfortærende. Homer tjener som introduktion til æresbegrebet, heltebegrebet og gudeverdenen. Som perspektivtekst læser (og hører) vi sangen "Achilles, Agony and Ecstasy in Eight Parts" af Manowar 1992, samt ser filmen Troy 2004 I dette forløb skal vi: ® Lære genren Epos at kende, og herunder den mundtlige tradition ® Lære at læse epos og benytte den dertilhørende terminologi ® Undersøge de græske helte og deres handlinger og motiver ® Kende til den trojanske krig og dens årsag FAGTERMER Epos, mundtlig overlevering, myten om stridens æble, sagnkreds, heksameter, rapsode, recitation, proømium, invokation, patronymikon, formelvers, formeltema, epitet, homerisk lignelse, teofani, antropomorf, moira, timé, kleos, menis, do-ut-des, gæstevenskab og den bønfaldendes gestus (hikesia). TEKSTER Homers ILIADE i Otto Steen Dues oversættelse 1. sang v. 1-430 (gudeforsamling) 3. sang v. 1-110 (Tvekamp mellem Paris og Menelaos) 3. Sang v. 276-461 (Tvekamp mellem Paris og Menelaos) 6. sang v. 237-481 (Hektor i Troja) 16. sang v.1-227 (Patroklos) 16. sang v. 684-867 (Patroklos' død) 22. sang v. 1-428 (Hektors død) 24. sang v. 469-676 (Priamos og enden på vreden)
Indhold	Kernestof: Vi begynder på vores forløb om Epos, hvor vi skal læse Iliaden :-) Læs Iliaden sang 1, v. 33-200 Iliaden sang 1, v. 200-427 Læs Iliaden sang 3, v. 1-110 Læs Iliaden Sang 6 v. 236-481 Læs Iliaden sang 9, v. 1-429 SMS generator - lav samtalen v. 225-429 mellem Odysseus og Achilleus om til SMS Iliaden sang 22, v. 1-246 Læs Iliaden sang 22, v. 246-428 Iliaden sang 24, v. 460-676
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	HISTORIOGRAFI Herodot BESKRIVELSE Mennesker har gennem alle tider diskuteret, hvorvidt livet determineres af en forudbestemt historie – SKÆBNEN – eller af menneskets egne frie handlinger – FRI VILJE. Med menneskets frie vilje menes, at fornuften styrer handlinger uafhængigt af naturlige eller overnaturlige kræfter. I denne søjle beskæftiger vi os med det græske SKÆBNEBEGREB. Vi læser et uddrag af Herodots historie om Kong Kroisos af Lydien, der rammes af en SLÆGTSFORBANDELSE, men som samtidigt begår HYBRIS ved at tro sig lykkeligst blandt mennesker. Han har således både en OBJEKTIV SKYLD arvet fra sin forfader i 5.led og en SUBEJTKTIV SKYLD i form af sine hybris-handlinger. I dette forløb ser vi også nærmere på overgangen fra MYTHOS til LOGOS og dykker ned i genren HISTORIOGRAFI, hvor vil beskæftige os med, hvordan Herodot bedriver historie. Forløbet tager udgangspunkt i en moderne problemstilling, hvor vi på baggrund af en kronik fra Kristeligt dagblad 06.12.06 diskuterer determinisme og fri vilje Som perspektivering foretager vi en antikreceptorisk analyse af A.E. Housmans digt "atys" (ca. 1939) FAGFAGTERMER Historiografi, kildekritik, samtidshistorie, anakronisme, overgangen fra mythos til logos, autopsi akoe, ta legomena, skæbne (moira), subjektiv og objektiv skyld, fri vilje, lykke, ulykke, hybris og nemesis, sofrosyne, até, orakel, do-ut-des, antropomorf, perserkrigen, hellenere, barbarer, årsagsforklaring, logoi, xenia TEKSTER: GRÆSK 28 SIDER ”Udvalg af Herodots historie” ved Thure Hastrup og Leo Hjortsø s. 7-27, 31-34 ”Hellenere og barbarer” ved Thure Hastrup, Leo Hjortsø og Finn Jorsal s. 15-19
Indhold	Kernestof: Ingen lektie ;-) Vi begynder på et nyt forløb om historiografi Læs Herodots Historie §7-28 i jeres kompendium Læs paragraf 29-33 i kompendiet
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	SKULPTUR BESKRIVELSE I denne søjle præsenteres i for udviklingen i den antikke skulpturkunst. Her skal i lære om de enkelte perioders særtræk, for på den måde at kunne gennemskue udviklingen i antik skulpturkunst. Samtidig bliver i i stand til at se, hvorledes antikken har sat spor i efterantikke monumenter. Du vil lære de skulpturelle termer og formsprog, som er en nødvendighed, når antikke monumenter skal ANALYSERES, FORTOLKES og DATERES. I dette forløb skal vi: • Stifte bekendtskab med græsk skulptur kunst og dens udvikling (arkaisk, klassisk, hellenistisk) • Stifte bekendtskab med romersk kunst (kejser-skulpturer) • Lære at analysere skulpturer og datere dem • Undersøge hvordan nutidens kunst tager afsæt i antik kunst FAGTERMER Arkaisk tid, klassisk tid (tidlig, høj og senklassisk), hellenistisk tid (enkelt stil, barok, rokoko), romersk tid. Skulpturform (rundskulptur, relief, statuette), størrelse, materiale (marmor, sandsten, bronze), original, kopi (med en støtte), standmotiv (frontal stilling, kontrapost, fri stilling), fremstilling (stiliseret, idealiseret, naturalistisk, realistisk, barokt, pikant, dramatisk), komposition (symmetri, harmoni, kontrast), ansigt og tøj (mandelformede øjne, perlelok frisure, arkaisk smil, , funktion (votivgave, mindesmærke, portræt), motiv (situation), ad locutio, kejser-skulptur, propaganda Skulpturer: ARKAISK: Nikandre-kore 660, Kleobis og Biton 580, Peplos-koren 530, Aristodikos 520 KLASSISK: Zeus/Poseidon 460, Diskoskasteren 450, Doryphoros 440, Afrodite fra Knidos 350 HELLENISTISK: Sovende satyr 200, Drunken woman 200, Laokoon 100, Afrodite og Pan 100 ROMERSK: Augustus Primaporta 19 f.Kr, Rytterstatue af Marcus Aurelius 165 evt., Augustus Genius Togatus 1. årh evt. Til eksamen vil der blive opgivet UKENDTE skulpturer
Indhold	Kernestof: Læs Herodots Historie §33-43 Lektie: Læs Herodots Historie §71-85 i kompendiet (husk at læse det i parentes lige inden §71)
Omfang	Estimeret: 3,00 moduler Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	TRAGEDIE Hippolytos Tragedien "Hippolytos" er skrevet af den græske tragedieforfatter Euripides. Mange græske tragedier handler om hvorledes en karakter, der på trods af sin storhed og ælde byrd, overskrider de guddommelige lov, og dermed straffes af guderne. Euripides' tragedie "Hippolytos" er en af disse. Den unge mand Hippolytos dyrker kun gudinden Artemis, jagtens og kyskhedens gudinde, og har kun hån tilovers for alle former for lyst og kærlighed. Dermed vækker han gudinden Afrodites vrede. Som hævn lader Afrodite Hippolytos stedmor, Faidra, rammes af vanvittig incestuøs længsel efter sin stedsøn, og publikum kan se, hvordan kærligheden ødelægger Faidra indefra, og selvom hun kæmper for at redde sit ry, må hun bukke under. Herfra ser vi, hvordan Afrodites hævn bliver fuldbragt med Hippolytos' endeligt, og hvorledes mennesker kun er brikker i gudernes spil. Som titlen på Euripides' tragedie antyder, er Hippolytos hovedpersonen - den der rammes af katastrofen. Der er imidlertid en anden person i stykket, hvis tragiske skæbne ikke er mindre interessant, nemlig Faidra. Hippolytos er en Athensk tragedie og derfor taler vi om teatret og dramaet i Athen. Vi ser på hvordan en teaterbygning så ud, hvordan en tragedie er opbygget, og om de konventioner, der gælder i det athenske drama. I dette forløb skal vi: • Stifte bekendtskab med genren "tragedie" • Stifte bekendtskab med Aristoteles' dramateori • Analysere og fortolke Euripides' tragedie "Hippolytos" • Undersøge og diskutere begreberne aidos, mani, ate, hybris, nemesis, eukleia • Fokusere på 'det tragiske' som begreb med relevant oldfaglig terminologi Fagtermer De store Dionysier, tragedie, drama, tetralogi, orkéstra, skené, párodoi, téatron, iambisk trimeter, prólogos, párodos, stásimon, epeisódion, éxodos, anagnorisis, peripeti, ate, aidos, eukleia, mani, tragisk ironi, hybris, nemesis, moira, tragisk helt, hamartia, desis, lysis, rhesis, eleos og fobos GRÆSK Euripides: Hippolytos (oversat af Marcel Lysgaard Lech 2024 PERSPEKTIV Uddrag af Per Olov Enquist: Til Fædra (Skuespil fra 1980 oversat til dansk af Ole Brandstrup)
Indhold	Kernestof: Læs bog III paragraf 39-43 i kompendiet (s.31-32) Genlæs jeres noter om Kroisos (og særligt Atys-historien) Vi begynder på nyt forløb om skulpturer Se jeres noter om arkaisk skulptur igennem Vi færdiggør vores forløb om skulpturer Vi begynder på nyt forløb om græsk tragedie Læs resten af 1. episode (v. 482-524) og 1. stasimon og besvar følgende: Læs resten af kommos (v. 1036-1101) + 4 episode og besvar I en tragedie refererer desis og lysis til to vigtige strukturelle elementer: I får en del af modulet til at lave jeres trailers til Hippolytos færdig ;-)
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	FILSOFI Idelæren Platon har sat sit tydelige præg på vestlig filosofi. Skal hans gigantiske værk sammenlignes med noget, er Bibelen et godt bud. Men Platons metode er ikke at give svar, men at lade personer stille spørgsmål og overveje muligheder. I dette forløb gennemgås Platons IDELÆRE ud fra SOL- og HULElignelsen i værket Staten. Vi vil undersøge Sokrates' særegne måde at filosofere på. Eleverne vil også arbejde med Sokrates tale om Eros i Platons værk Symposion. Som perspektivering på Platons idelære følges den dualistiske tanke op i romantikken hos Andersen. FAGTERMER Sokratisk metode, maieutik, elenchos, idelæren, idé, fænomen, anamnese, doxa, episteme, dualistisk verdensbillede, intellekt og sanser, arete, aporia, joniske naturfilosoffer, sofister, Sokrates, Platon, relativisme, absolutisme, mythos, logos, det græske mirakel GRÆSK Uddrag fra Platons Staten Sollignelsen og Hulelignelsen 6. bog §506e-509d og 7. bog §514a-521b Uddrag fra Platons symposion Sokrates’ tale §199c-212 PERSPEKTIV Skrubtudsen af H.C Andersen
Indhold	Kernestof: Nyt forløb Gå ind på OneNote under Filosofi og læs fanerne "Platon - Sokrates' elev" til og med fanen "Sofisterne"
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	EPOS Romersk Ovids epos METAMORFOSERNE (forvandlinger) fortæller mange antikke myter. Nogle forklarer årsagen til tings opståen eller tilknytning, andre fortæller en tragisk kærlighedshistorie. Fælles for dem alle er forvandlingerne i alt deres skønhed og gru. Forløbet ser på forvandlingen i udvalgte myter hos Ovid (Myten om Apollon og Daphne og myten om Narcissus og Ekko), og eleverne vil udover arbejdet med myterne også behandle den romerske side af litteraturen og mytologien. Her skal eleverne trække på den viden de allerede har oparbejdet i forløbet om Homers epos. I forløbet arbejdes der med romersk tekst, men i forlængelse af det homeriske forløb. Som perspektivering skal eleverne foretage en antikreceptorisk analyse af et digtet "Daphne Pursued by Apollo" af Sophie Stid (2020) Formålet med forløbet er: - At udvide kendskabet til eposgenren - her romersk epos - At få kendskab til den romerske mytologi - Undersøge forvandlinger i Ovids epos Fagtermer: Augustæisk ideologi, Ovids forfatterskab, Aitiologisk myte, Hybris/nemesis, Epiteter, Homeriske lignelser, patronymikon, Formelvers, Metamorfose, Antropomorf, Theofani, Oikos TEKSTER - ROMERSK Ovid, Metamorfoser: Apollon og Daphne,1. sang, v. 438-567 (4,3 s.) Narcissus og Ekko, 3. sang v. 341-510 (5,6 s.)
Indhold	Kernestof: læs vedhæftet dokument og noter forskelle/ligheder ift hulelignelsen og Platons idelære Læs s. 2-5 i kompendiet og besvar: Læs Narcissus myten færdig og besvar: Se studieplanerne for vores forløb i old igennem på lectio. Vi skal hygge og spille rundbold :-)
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb