|
Titel
5
|
Det gode liv - om stoikere og epikurærere
Det gode liv i Grækenland og Rom – to filosofiske bud
Hvad betyder det at leve et godt – og måske endda lykkeligt – liv? Ingen vil være uenige i at lykke er efterstræbelsesværdigt, men hvad betyder det egentlig? I dette forløb vil vi undersøge hvad den hellenistiske og romerske filosofi mente om lykken. Udgangspunktet vil være den stoiske og epikuræiske filosofi.
Det er almenmenneskelige refleksioner; refleksioner som ikke begrænser sig til antikke tekster og gamle filosoffer. Især den stoiske filosofi har fået en renæssance i vores senmoderne samfund. Vi vil derfor perspektivere de antikke tanker og refleksioner til hvad en ”moderne” stoiker som psykologen Svend Brinkmann mener.
Vi læser primært breve og et trøsteskrift. Alle er eksempler på personlige henvendelser – i modsætning til Platons dialoger, så er der en direkte læserhenvendelse i de stoiske og epikuræiske tekster. Hvad enten de henvender sig til en ven, en mor eller til sig selv. Undtagelsen er Lukrets, som er et eksempel på et læredigt.
Vi læser teksterne med det fokus at vi vil identificere og udlægge centrale begreber og tanker. Vi vil også diskutere forskelle og ligheder mellem de to tankeretninger.
Forløbet knytter bånd til Platon og flere centrale begreber går igen i begge forløb. I undervisningen er anvendt følgende begreber: Eudaimonia, sofrosyne [mådehold), ataraxia, kortsigtet lykke/langsigtet lykke, stoicisme, epikuræisme, hedone (nydelse), logos (verdensfornuften), sjælen/sindet (animus/psyke), skæbnen (fatum), tilfældet (fortuna), fornuft overfor følelse, stoisk ro.
Undervisningsmål: Udover de generelle læreplansmål nævnt i eposforløbet fokuserer dette forløb på at I bliver i stand til at reflektere over de læste værkers ideer, begreber og tanker i forhold til jeres eget liv og samtiden. Dette forløb tager udgangspunkt i en moderne problemstilling/tematik ved at indlede med professor Svend Brinkmann og Niels Overgaards arbejde med stoicisme i samtiden.
Projekt: Skrive brev/trøsteskrift til sig selv – og sende den som mail med forsinket afsendelse (1 år eller mere).
Materialer:
BASISTEKSTER:
- Cicero, ’Første stoiske paradoks’ & ’Femte stoiske paradoks’ i Christensen & Tortzen: Romersk Antologi. Museum Tusculanums Forlag: side 47-50 & 54-58.
- Lukrets, "De Rerum Natura" (Om verdens natur) i Christensen & Tortzen: Romersk Antologi. Museum Tusculanums Forlag: side 71-76 (vers 1-184)
- Seneca. "Breve fra Seneca", overs. Gregersen & Madsen, Klassikerforeningens Kildehæfter 2010, brevet om ”Venskab” (brev 9)
- Seneca, "Om Livets Korthed" (uddrag), overs. Villy Sørensen, Gyldendal (1976). Uddrag af kap. I, X, XII, XIII, XIV, XVI (total ca. 4 normalsider)
- Seneca, "Tøsteskrift til min mor Helvia" (uddrag) ,overs. Høeg & Høeg, Klim (2023), I.1, I.3, V.1-6, X.1-7, XVII.1-3 (ca. 3 normalsider)
- Marcus Aurelius, "Meditationer" (το εις ατον), overs. Bundgård (1949) & Sørensen (1996), Det Lille Forlag (2020). Bog I, 1-5; II, 13 & 21; III, 1-2, 5 & 7; IV, 18; V, 24 & 30; VI, 23-24; VII, 26 & 65.
Basistekst. Sider i alt (ca.): 30
PERSPEKTIVERENDE MATERIALE:
- Podcast fra DR: ”Stå fast” fra Brinkmanns briks, DR (20.5.2020), URL: https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2020/staa-fast-11542004213 (d. 24.2.2026)
- Niels Overgaard, "Mere er aldrig nok" (uddrag), Gyldendal (2024), s. 18-25 (indledningen)
PARALLELMATERIALE (efterantikt):
- Emil Aarestup, Angst (1838)
- Søren Ulrik Thomsen, ”Det sted du ikke er”, digt fra samlingen Rystet spejl, Gyldendal (2011)
- Uddrag af Kamo No Chomei, Den vemodige eneboer, (opr. 1212, dansk overs. 2012)
PARALLELMATERIALE (antikt):
- Epikur, ’Brev til Menoikos’. Oversat af Marcel Lysgaard Lech i forbindelse med podcasten "24 spørgsmål til professoren" - "filosofiens slemme drenge" (11.3.2024)
- Seneca, "Breve fra Seneca", overs. Gregersen & Madsen, Klassikerforeningens Kildehæfter (2010), brev 2, 12, 13 & 31
|