Holdet 2r fyC (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Hans Christian Westtoft
Hold 2025 fyC/2r (2r fyC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Bevægelse
Titel 2 2. Energiomdannelser og mekanisk energi
Titel 3 3. Den nære astronomi og exoplaneter
Titel 4 4. Bølger & lyd
Titel 5 5. Termisk energi og bæredygtighed
Titel 6 6. Fra lys, atomer og spektre til Universet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Bevægelse

Forløbet giver en introduktion til emnet bevægelse som er en del af stort set alle emner i Fysik C. Det introducere også begreber som målinger, teorier og modeller.
Sted og strækning
Hastighed og fart
Stedfunktion og (t,s)-graf
Acceleration
Beskrivelse af bevægelser ud fra graf
Afstandsbestemmelse med parallakse til træ og Hven

Eksperimenter:
E1. Gå og løb en graf
E2. Lydens udbredelsfart i luft med mikrofoner
E3. Afstandsbestemmelse med parallakse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Energiomdannelser og mekanisk energi

Som fortsættelse af bevægelse introduceres energiformer, energikilder energikæder og der regnes på potentiel, kinetisk og kemisk energi samt effekt.
Nyttevirkning introduceres inden forsøget med bil på trillebane, hvor en bil starter i en højde og der måles som farten kan bestemmes for enden af bilbanen.
De resterende energiformer regnes der først på i starten af næste år.

Eksperimenter:
E4. Hvor meget energi mister bolden i et hop?
E5. Bil på trillebane (er energien bevaret)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Den nære astronomi og exoplaneter

Eleverne starter med at undersøge om planeterne i vores solsystem modtager strålingsintensitet fra Solen som passer med afstandskvadratloven. Det introduceres at den afstandsenhed der oftest anvendes i solsystemet er Astronomisk Enhed (AE) som er gennemsnitsafstand mellem Solen og Jorden.
Derefter måler de selv på om det passer eksperimentelt med en gløderpære og lysstyrkemåler som optakt til FF3, hvor de skal lave en explainer om hver sit exoplanet system. Eleverne undersøger deres exoplanet systemer og sammenligner med Solsystemets planeter og Solen som stjerne.
Derefter forsætter vi den nære astronomi og kigger på Jordens længde og breddegrad, Dag og Nat, Midnatssol og Polarnat, Jordens bane om Solen og Årstider, Månens faser og hvordan kun får få formørkelser på Jorden hvert år, da Månens bane hælder i forhold til Jordens bane om Solen.
Derefter får eleverne i gruppe en planet i Solsystemet som de skal finde informationer om som vi samler i et fælles dokument, så vi kan inddele planeterne efter egenskaber.
Derefter kigger vi på Keplers lov og beregne konstanten i Keplers 3. lov for planeterne i vores Solsystemet og kigger på hvilken planet der har den mest excentriske bane rundt om Solen.

Eksperimentelt:
E6 Afstandkvadratloven
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Bølger & lyd

Bølger introduceres med en powerpoint, der giver eksempler på hvor bølger ses og de mange interessante anvendelser.
Herefter introduceres de to typer bølger, længde- og tværbølger samt lys som er elektromagnetisk bølger og mekaniske bølger som kræver et medium for at udbrede sig.
Harmoniske bølger introduceres og eleverne aflæser amplitude, bølgelængde og periode (svingningstid) og beregner udbredelseshastigheden ud fra bølgeligningen. Herefter introduceres frekvensen ud fra perioden.
Begreberne lydstyrke og dB-skalaen møder vi i vores hverdag, men hvor høj musik må vi høre og hvorfor.

E7: Undersøgelse af hvad svingningstiden for et pendul afhænger af?
E8: Den svingende streng
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Termisk energi og bæredygtighed

Energi forsættes med at bestemme effekt ved trappeløb og kigge på energiomdanner igen.
Herefter læser eleverne om hvordan man skal forholde sig hvis man falder overbord, når man er ude at sejle, da de har sejlet til Hven med idræt.
Herefter er der fokus på hvordan det kræver eller frigiver energi, når et stof skifter fase samt forskellen på hvor meget energi der skal tilføres for at opvarme samme mængde af forskellige stoffer 1 grad celsius op som hedder den specifikke varmekapacitet.
Herefter undersøger de om varmeafgivelsen er størst fra en åben eller lukket hånd.
Derefter skal eleverne selv planlægge at udføre en undersøgelse af hvordan man mest bæredygtigt fremstiller vand til hvis te som skal trække ved temperaturen 80 grader celsius.
Bæredygtighed eksemplificeres ved at kigge på øen El Hierro og kigge på deres daglige produktionsdata sammen med data fra Danmark https://energinet.dk/energisystemet-lige-nu/

Eksperimentelt:
E9: Effekt ved trappeløb
E10: Varmeafgivelse fra en hånd
E11: Bæredygtig tebrygning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Fra lys, atomer og spektre til Universet

Lys er elektromagnetiske bølger og de forskellige typer bølger - og deres anvendelse - introduceres ud fra det elektromagnetiske spektrum.
Bølgeligningen anvendes til at udregne bølgelængder og frekvenser af forskellige typer bølger, nu med lysets hastighed c = 3000000 km/s.
Spektre introduceres med fokus på emissionsspektre for grundstoffer, kontinuerte spektre for nogle lyskilder og absorptionsspektre for både Solen set fra Jorden og eksempelvis grønne blade.
Ud fra Plancks formel for fotonenergi beregnes fotonenergien ud fra frekvens eller bølgelængde og vi kan vise at fotonenergien vokser med voksende frekvens og aftagende bølgelængde.
Bohrs atommodel beskriver ud fra to postulater en måde at forklare emissionsspektret og absorptionsspektret for hydrogen, og som kan forklare hvordan spektre generelt fremkommer. Vi regner på Bohrs atommodel og introducere begreberne grundtilstand og exciterede tilstande.
Eksperimentelt måler I spektre for spektrallamper med forskellige grundstoffer som vi skal identificere efter først at have sammenliget hydrogens eksperimentelle spektrum med det teoretiske.
Derefter måler vi på lyskilder (Solen, sparepære, glødelampe, lysstofrør, ukendte grundstoffer) og beskriver hvilke typer spektre der er tale om om alle disse lyskilder udsender alle bølgelængder i det synlige område.

Nu er vi nået helt ud i vores galakse og vi arbejder med hvordan man kan bestemme afstande i Universet både små og store afstande. Ud fra spektre for galakser kan vi undersøge om de bevæger sig væk fra os og de fleste er rødforskudte og bevæger sig væk fra os, hvilket er beskrevet i Hubbles lov. Vi kigger på tidligere og nyere data, så vi kan se at Hubblekonstanten og derved Hubbletiden har ændret sig. Vi anvender også Hubbles lov til at bestemme afstande.

E12: Spektralanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer