Holdet 2025 ngC/2l - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Kristian Bonne Wulff, Mads Holmqvist Ramsing
Hold 2025 ngC/2l (2l ngC, 2l ngCx)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klimazoner og plantebælter - og DK's klima
Titel 2 Klima - bæredygtig planlægning af storbyer
Titel 3 Energiproblematikker og Danmarks energiforsyning
Titel 4 Naturkatastrofer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klimazoner og plantebælter - og DK's klima

Titel:
Hvordan ændres klimazoner og plantebælter sig globalt i fremtidens varmere klima?
Og hvilke konsekvenser vil det kunne få for Danmark?

Niveau:
NgB


Problemstilling og underspørgsmål:
- Hvad er global opvarmning og hvilke årsager kan der være til dette?
- Hvordan kan Martin Vahls inddeling af klimazoner og plantebælte muligvis udvikle sig i fremtiden pga. global opvarmning?
- Hvordan kan denne udvikling muligvis påvirke den lokalitet, hvor du har været på ferie?
- Hvordan kan denne global opvarmning medføre et koldere klima i Danmark?
-Hvordan vil en svækkelse af Grønlandspumpen, der dermed svækker Golfstrømmen påvirke Danmark?

Kernestof:
-Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
-Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
-Havstrømme

Faglige mål:
- At kunne redegøre for Martin Vahls inddeling af jorden i Klimazoner og plantebælter, samt vurdere, hvordan global opvarmning vil påvirke dette i fremtiden.
- At kunne analysere Hydrotermfigurer fra forskellige steder i verden - herunder at kende forskel på fastlandsklima og kystlandsklima ud fra Hydrotermfigurer.
-Grønlandspumpens påvirkning af Danmark

Eksamensspørgsmål:

Hvordan vil en global temperaturstigning kunne skabe et koldere klima i Danmark?

Redegør for den termohaline cirkulation

Forklar hvorfor en svækkelse af grønlandspumpen kan ændre det danske klima
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Klima - bæredygtig planlægning af storbyer

Titel:
Klima og Klimaændringer - bæredygtig planlægning af storbyer

Niveau:
NgC

Forløbet kort fortalt:
Eleverne får et overblik over, hvordan det globale vejr fungerer og hvordan forskellige nedbørstyper dannes.
Dertil komme et særligt fokus på hvordan storbyer påvirkes af klimaet lokalt og hvordan storbyer i sig selv er medvirkende til det lokale klima.
Med udgangspunkt i viden om vandbalanceligningen og viden fra klimatologien, hvor klimaændringer er et centralt begreb, arbejdes der videre med den Urban-varmø-effekt og globalopvarmning og klimatilpasning i storbyer - og om hvordan man blandt andet håndterer skybrud i storbyer.

Problemstilling:
Hvad er klimaændringer, hvordan vil klimaændringerne påvirke storbyerne, og hvad kan gøres for at mindske konsekvenserne ved klimaændringerne?

Faglige mål:
– kan gøre rede for, hvordan naturgeografiske forhold har en relevans i et samfundsmæssigt og/eller kulturelt perspektiv
– kan fremlægge enkle geofaglige modeller og illustrere dem med eksempler
– kan identificere relevante geofaglige forhold inden for en given problemstilling og præsentere dem klart og præcist
– kan foretage en relevant udvælgelse af materiale i relation til en konkret naturgeografisk problemstilling
– kan foretage observationer, anvende forskellige former for datamateriale samt foretage enkle skøn og beregninger og kombinere dem til en sammenhængende redegørelse.

Vigtige fagbegreber:
- Nedbørstyper
Skydannelse
Termisk lavtryk og højtryk
Corioliseffekten
Albedo
Strålingsbalancen
Tryk og temperatur
Det globale vindsystem
Atmosfærens sammensætning
Skybrudsdannelse
- Nedbørsdannelse - Konvektionsregn
- Kloaksystemer, LAR
- Vandbalanceligningen
-Vandets kredsløb
- Grundvandsdannelse
- Drivhuseffekten
- Global opvarmning
- Klimaændringer
-Albedo
-NDVI
-Urban varmeø
-Atmosfærens opbygning
-Strålingsbalancen - menneskeskabte klimaændringer og Naturlige klimaændringer
-Nedbørsdannelse


Forsøg:
Albedo - feltforsøg
Corioliseffekten
Skydannelse
CO2 forsøg
Empirirbaseret data fra satellit-målinger over København - albedo, NDVI og Temperatur  


Produkt:
Fremlæggelse:
Fremlæggelse skal indeholde resultater fra alle forsøg samt brug af figurer og fagbegreber fra forløbet.

Materialer læst i grundbogen s. 41-58 + 74-79 + 81-86 + dokumenter omkring urban varmeø, som findes på Onenote

Problemformulering:
Hvad er klimaændringer, hvordan vil klimaændringerne påvirke storbyerne, og hvad kan gøres for at mindske konsekvenserne ved klimaændringerne?

Alle grupper fremlægger for MR, kun MR er til stede i lokalet, resten af holdet arbejder på en anden opgave. 20 minutter til hver gruppe, inklusiv feedback, skift af computer osv. Plan for fremlæggelser vises på dagen for modulet.

Materiale læst i Naturgeografibogen:
s.41-58 + s.81-86
+ dokumenter omkring urban varmeø, som findes på Onenote
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
PPT-Journal om Grønlandspumpen 02-09-2025
Strålingsbalance 03-10-2025
Kampagnen mod klimaet - Dokumentar 17-11-2025
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Energiproblematikker og Danmarks energiforsyning


Studieplan
Titel:
Energiproblematikker og Danmarks energiforsyning i fremtiden

Skole: STX – Rungsted Gymnasium    Fag: Naturgeografi            

Klasse: 2g             Niveau: C

Lærer: MR            Moduler: 7

Forløbet kort fortalt:
Med udgangspunkt i elevernes forforståelse af kernestofområdet omkring energi vil der arbejdes med særligt fokus på dannelsesprocesserne ifbm. Kul, olie og gasdannelse. Dette gøres for at give eleverne en forståelse af, hvor den fossile energi kommer fra og hvordan eleverne får opvarmet deres huse og kan køre i deres biler. Der arbejdes desuden med at give et indblik i kulstofkredsløbet og konsekvenserne ved forbrænding af fossile brændsler med udgangspunkt i et CO2-forsøg. Efterfølgende arbejdes der med vedvarende energikilder for at give eleverne en forståelse for fremtidens energiforsyning.
  
Problemformulering for den skriftlige opgave i forløbet:

Eleverne har i forløbet arbejdet hen imod at svare på følgende problemformulering:

Hvorfor er den nuværende globale energiforsyning ikke bæredygtig og hvordan kan Danmarks fremtidige energiforsyning se ud?


Faglige mål:
• Eleverne skal kunne redegøre for dannelsen af ikke vedvarende energikilder
• Eleverne skal kunne redegøre for udnyttelsen af vedvarende energikilder
• Eleverne skal kunne redegøre for forureningen fra fossile brændstoffer.
• Eleverne skal kunne diskutere, hvorledes forskellige energikilder kan prioriteres ift. forskellige geografiske lokaliteter.
• Eleverne skal kunne diskutere og argumentere for fremtidens energiforsyning
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof:
Bæredygtighed og ressourceforvaltning:
•        Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
•        Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
•        Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug

Særlige fokuspunkter:
Ressourcer, reserver samt kulstofkredsløb og følgende energikilder er behandlet: kul (herunder kulrækken), olie og naturgas, bøge, solenergi, vandkraft samt vindenergi.

Særlige fokuspunkter:
Resurser, reserver samt kulstofkredsløb og følgende energikilder er behandlet: kul (herunder kulrækken), olie og naturgas, kernekraft, solenergi, vandkraft samt vindenergi.

Empiribaseret arbejde:
- Undersøgelse af energistrømme i Europa ved hjælp af online data.
- Diverse energi-statistik.


Skriftlige afleveringer i forløb

-Poster af oliedannelse
-Fremlæggelse med alternative energiformer

Afsluttende individuel opgave
Omfang:
Screencast 5-10 minutter, afleveres individuelt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Naturkatastrofer

Naturkatastrofer

Eleverne har i forløbet arbejdet hen imod at svare på følgende problemformulering:

Hvorfor kan det være farligt at bo nær jordens pladegrænser, og hvilke muligheder findes der for at mindske konsekvenserne ved naturkatastrofer?

Faglige mål:
I dette forløb har klassen arbejdet med alle faglige mål.

Kernestof:
Jordens og landskabernes processer:
•        Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
•        Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
•        Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
•        Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Særlige fokuspunkter:
Geologisk tid, mineraler, bjergarter (herunder magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter), den geologiske cyklus, jordens opbygning, kontinentaldrift, pladetektonik (herunder konstruktive, destruktive og bevarende pladegrænser), bjergkædedannelse, opsplitning af et kontinent, vulkanisme (herunder skjoldvulkaner, keglevulkaner, eksplosionsvulkaner samt hot spot) og jordskælv samt tsunami.

Empiribaseret arbejde:
Bestemmelse af richtertal og hypocenter af jordskælv
Densitet af bjergarter
Bestemmelse af jordskælvsbølges hastighed P og S-bølger
Kornstørrelsesanalyse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal P- og S-bølger 25-03-2026
Pladegrænser – Jordskælv 06-04-2026
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer