Holdet 2025 ngC/1t - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Charlotte Skotte Møller
Hold 2025 ngC/1t (1t ngC, 1t ngCx)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Naturkatastrofer
Titel 2 Klima
Titel 3 Energi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Naturkatastrofer

Naturkatastrofer

Problemformulering:
Hvorfor kan det være farligt at bo nær jordens pladegrænser, og hvilke muligheder findes der for at mindske konsekvenserne ved naturkatastrofer?

Materiale:
Ud over side 13-39 og 99-101 i lærebogen Naturgeografi C 3. udgave 4. oplag, 2018 har klassen læst:

https://videnskab.dk/naturvidenskab/jordens-historie-fortalt-som-et-kalenderaar  

Aktuel liste med jordskælv i Danmark: https://www.geus.dk/natur-og-klima/jordskaelv-og-seismologi/registrerede-jordskaelv-i-danmark/

Aktuel liste med jordskælv i verden: https://earthquake.usgs.gov/earthquakes/map/

Nye vulkanudbrud: http://volcano.si.edu

Set dokumentarprogrammet ”Bølgen der rystede verden” om jordskælvet ud for Sumatra julen 2004 med den efterfølgende tsunami.

Set programmet: ”Inge Lehmann – jordens kerne” om den danske forsker Inge Lehmann. https://www.dr.dk/studie/geografi/inge-lehmann-jordens-kerne

Studeret udvalgte emner på den geologiske hjemmeside:
index (nbvm.no)

Læst side 9-12 og 20-26 i Den dynamiske jord – Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben udgivet af GEUS.

Faglige mål:
I dette forløb har klassen arbejdet med alle faglige mål.

Kernestof:
Jordens og landskabernes processer:
• Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
• Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
• Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
• Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Særlige fokuspunkter:
Jordens dannelse, geologisk tid, mineraler, bjergarter (herunder magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter), den geologiske cyklus, jordens opbygning, kontinentaldrift, pladetektonik (herunder konstruktive, destruktive og bevarende pladegrænser), bjergkædedannelse, opsplitning af et kontinent, vulkanisme (herunder skjoldvulkaner, keglevulkaner, eksplosionsvulkaner samt hot spot) og jordskælv samt tsunami.

Empiribaseret arbejde:
Forsøg: Densitet af bjergarter
Forsøg: Bestemmelse af jordskælvsbølgers hastighed
Pladegrænser og jordskælv på Google Earth Pro
Triangulering af forskellige jordskælv ud fra seismogrammer
Bestemmelse af Hawaiis alder på Google Earth Pro
Forsøg: Tsunamier – bølgehastighed som funktion af vanddybde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Klima

Klimaændringer og bæredygtig planlægning i storbyer

Problemformulering:
Hvordan kan klimaændringer, befolkningstilvækst og urbanisering sætter storbyerne under pres?

Materiale:
Ud over side 41-75 (stop: ”Naturlige variationer”) og 78-97 i lærebogen Naturgeografi C 3. udgave 4. oplag, har klassen læst:

Klimanormaler og hydrotermfigurer: https://www.klimadiagramme.de/ og https://www.galapagos.dk/default.php?file=0025

Animation med drivhuseffekten: https://www.youtube.com/watch?v=YBvFlc_2W6Y

Drivhusgasser: https://www.experimentarium.dk/klima/drivhusgasser :
Vanddamp
Kuldioxid
Lattergas
Metan
Ozon
Halocarbener

Kulstofkredsløbet: https://www.experimentarium.dk/klima/kulstofkredsloebet

Animation med frontnedbør: https://www.youtube.com/watch?v=dwIQds-4I7I&feature=emb_rel_end

Vejrudsigter: https://vejr.tv2.dk   

DMI: vejrkort med nedbør og fronter: https://www.dmi.dk

Mettoffice med fronter: https://www.metoffice.gov.uk/weather/maps-and-charts/surface-pressure

Wetterzentrale med jetstrømme: https://www.wetterzentrale.de

Animation med vind: https://www.youtube.com/watch?v=KHofIaMRn4A

Animationer med det globale tryk- og vindsystem:
https://www.youtube.com/watch?v=7fd03fBRsuU

https://www.youtube.com/watch?v=xqM83_og1Fc

https://www.youtube.com/watch?v=PDEcAxfSYaI

Aktuelle vinde i verden: https://earth.nullschool.net/#current/wind/surface/level/orthographic=-31.76,47.29,338

Animation med ITK-zonens placering: https://www.youtube.com/watch?v=Lc-75bi61KE

Den urbane varmeø: https://www.cordulus.com/da/glossary/urban-heat-island og

https://xn--klimatr-sxa.dk/urban-varmeoe-effekt/  

Artikler om klimaforandringer og byer:
https://global-klima.org/klimasider/de%20menneskeskabte%20klima%C3%A6ndringer/  

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/forskere-har-analyseret-46-aar-i-arktis-klimaforandringerne-er-paa-steroider#!/

https://videnskab.dk/kultur-samfund/urbanisering-i-2050-vil-to-ud-af-tre-bo-i-byer

https://videnskab.dk/kultur-samfund/byer-er-et-ekstremt-vigtigt-vaaben-mod-klimaforandringer/

Artikler om klimaforandringer:
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/her-er-de-syv-vigtigste-pointer-fra-verdens-samlede-klimaforskning

Klimatilpasning i Kokkedal:
https://realdania.dk/projekter/klimatilpasning-kokkedal

Temaside om Klimatilpasning:
https://www.klimatilpasning.dk/

Faglige mål:
I dette forløb har klassen arbejdet med alle faglige mål.

Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår:
• Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
• Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
• Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
• Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning:
• Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
• Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
• FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling

Særlige fokuspunkter:
Atmosfærens sammensætning og vertikale opbygning, solstråling, årstidsvariationer, strålings- og energibalancen, albedo, temperatur, nedbørsdannelse og nedbørstyper (herunder konvektions-, stignings-, front- og konvergensnedbør), vinde (herunder sø- og landbrise), tryk (herunder høj- og lavtryk samt termiske og dynamiske tryk), det globale tryk- og vindsystem (herunder ITK-zonen, monsunvinde og jetstrømme), klima- og plantebælter, klimaforandringer, drivhuseffekten og drivhusgasser, kulstofkredsløbet, konsekvenser af klimaændringer, urbane varmeø samt vandets kredsløb (herunder vandbalanceligningen samt grundvandsdannelse og udnyttelse af vandressourcen).

Empiribaseret arbejde:
Forsøg: Albedo – overfladers farve og hældning i forhold til solen
Feltarbejde med albedo og luxmeter
Forsøg: Sky i flaske
Forsøg: Drivhuseffekten med CO2
Feltarbejde med temperatur og luftfugtighed
Opgave: Selvvalgte hydrotermfigurer & klimanormaler koblet med det globale tryk- og vindsystem samt nedbørstyper
Forsøg: Infiltration og jordbundstyper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Energi

Energiproblematikker og fremtidens energiforsyning i Danmark

Problemformulering:
Hvorfor er den nuværende globale energiforsyning ikke bæredygtighed og hvordan kan Danmarks fremtidige energiforsyning se ud?

Materiale:
Side 131-151 i lærebogen Naturgeografi C 3. udgave 4. oplag, 2018 har klassen læst:

Om FN’s 17 verdensmål:
https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene

Artikler om energiproblematikker med perspektiv:

Om olietilladelser i Nordsøen slutter i 2050:
https://www.information.dk/indland/2020/12/slut-olie-gas-nordsoeen-2050-ny-historisk-aftale-kan-skabe-bevaegelser-hele-verden

Om Carbon capture and storage, eller CCS:
https://www.geus.dk/udforsk-geologien/fangst-og-lagring-af-co₂-ccs

Om mulighed for atomkraft i Danmark:
https://www.altinget.dk/artikel/forskere-og-ingenioer-danmark-skal-have-en-mere-helstoebt-og-aaben-vurdering-af-potentialet-for-a-kraft

Om biomasse & bæredygtighed:
https://www.dn.dk/energi/bioenergi/biomasse/

Set dokumentarprogrammet:
Grøn omstilling – hvor svært kan det være?

Faglige mål:
I dette forløb har klassen arbejdet med alle faglige mål.

Kernestof:
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning:
• Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
• Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
• Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
• FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Særlige fokuspunkter:
Resurser, reserver samt kulstofkredsløb og følgende energikilder er behandlet: kul (herunder kulrækken), olie og naturgas (sapropel, kildebjergart, reservoirbjergart, segl, migration, olievindue, gasvindue og domefælde, forkastningsfælde, stratigrafisk fælde, olieudvinding og olie i Nordsøen), a-kraft og vedvarende energikilder: solceller, solfangere, vandkraft og vindenergi samt ultrakort om bølgeenergi, geotermi og bioenergi.

Empiribaseret arbejde:
Opgave: Selvvalgt energistatistik i Danmark samt elproduktion og elforbrug for forskellige lande
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer