Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Rungsted Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
Charlotte Skotte Møller
|
|
Hold
|
2025 NgB/4/su (3g NgB/4/su)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Bæredygtig
Bæredygtig
Problemformulering:
Bæredygtig udvikling – er det muligt?
Materiale:
Ud over afsnit 1.2 i lærebogen NaturgeografiGrundbogen B har holdet læst:
Artikel: Er landbruget bæredygtigt? 6. maj 2016 af professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkonomi, Aarhus Universitet i LandbrugsAvisen: https://landbrugsavisen.dk/avis/er-landbruget-bæredygtigt
Om FN’s 17 verdensmål:
https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene
Om planetære grænser:
https://denstoredanske.lex.dk/planetæregrænser
Podcast: baeredygtig_planetaere_graenser_podcast.docx
To artikler:
Hvad er de ’planetære grænser’, og hvilken betydning har de for os?
Forskere advarer: Seks ud af ni planetære grænser er nu overskredet
Om Overshoot Day:
https://www.overshootday.org/
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/i-dag-har-vi-danskere-brugt-vores-del-af-klodens-ressourcer-i-aar-12-dage
Artikler om palmeolie:
Palmeolie er en klimasynder, der er svær at undgå
Forskere: Palmeolie er en kæmpe trussel mod regnskoven og klimaet
Faglige mål:
I dette forløb har holdet arbejdet med alle faglige mål.
Kernestof:
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv:
• Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering.
• FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Særlige fokuspunkter:
Bæredygtighed, bæredygtig udvikling, cirkulær økonomi, FN’s 17 Verdensmål og planetære grænser.
Empiribaseret arbejde:
Opgave med økologisk fodspor: https://www.footprintcalculator.org
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Havstrømme & klima
Havstrømme & klima
Problemformulering:
Hvordan vil havstrømme blive påvirket af klimaforandringer?
Materiale:
Ud over afsnit 7.8 i lærebogen NaturgeografiGrundbogen B har holdet læst:
Artiklerne:
Ny analyse: Risikoen for kollaps af kritisk havstrøm er større, end vi tror
Kollapser Golfstrømmen? Forstå et livs-vigtigt og komplekst system af havstrømme
Dystert dansk klimastudie går verden rundt: Tættere på kollaps.
Fra TV2 Nyheder: Danske forskere med opsigtsvækkende klimastudie – Danmark kan blive helt forandret om få år:
https://nyheder.tv2.dk/klima/2023-07-25-danske-forskere-med-opsigtsvaekkende-klimastudie-danmark-kan-blive-helt-forandret-om-faa-aar
Faglige mål:
I dette forløb har holdet arbejdet med alle faglige mål.
Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår:
• Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter.
Særlige fokuspunkter:
Havstrømme, Golfstrømmen, salinitet, termohaline cirkulation og klimaforandringer.
Empiribaseret arbejde:
Forsøg: Termohaline cirkulation.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Lammefjorden
Lammefjorden – et kulturlandskab?
Problemformulering:
Hvordan benyttes istidens forskellige landskabsformer i Odsherred til et kulturlandskab i dag, og hvordan påvirker klimaforandringerne dette område?
Materiale:
Ud over afsnit 9.4, 9.5, 9.6 og 9.7 i lærebogen NaturgeografiGrundbogen B har holdet læst:
Om geoparker generelt:
https://www.unesco.dk/unesco-steder/unesco-global-geopark
www.europeangeoparks.org
Om Geopark Odsherred:
https://geoparkodsherred.dk
Geopark Odsherred. Danmarks første geopark. Geoviden nr. 1 2015.
Om Lammefjorden: https://denstoredanske.lex.dk/Lammefjord
Video om Lammejorden: https://www.youtube.com/watch?v=AeOCl1ZXvds
Hjemmeside om Audebodæmningen og Lammefjordens historie:
https://audebopumpestation.dk/historie
Om kulturlandskaber:
https://denstoredanske.lex.dk/kulturlandskab
Om natursyn:
https://denstoredanske.lex.dk/natursyn
Podcast om inddæmningen af Lammefjorden: https://lammefjorden.dk/lammefjorden/historier-fra-fjorden/podcast-om-inddaemningen/
Digitalt kort over Danmark: https://kortoverblik.dk/spatialmap
Interaktivt kort med istidslandskaber: https://view.genially.com/5f6c820a9bbeb80d1f93d67b
Artikel om klima og vindyrkning:
Dansk vinhøst nyder godt af klimaforandringerne. TV2 vejret, 12. oktober 2021.
Faglige mål:
I dette forløb har holdet arbejdet med alle faglige mål.
Kernestof:
Jordens geologiske processer:
• Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet.
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår:
• Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv:
• Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår.
Særlige fokuspunkter:
Landskabselementer (tunneldal, dødislandskab, randmoræne, smeltevandsslette, tunnelås, bundmoræne, drumlin, randmoræne, dødislandskab, smeltevandsdal, smeltevandsslette, bakkeø), glacial landskabsserie, istider (Weichsel og Saale) og mellemistider (Eem), geologiske perioder, stadialer og interstadialer, natursyn, kulurlandskab, geopark, Lammefjorden og inddæmningen, Geopark Odsherred, isostasi og eustasi og hævet havbund.
Empiribaseret arbejde:
Forsøg: Bestemmelse af kornstørrelsesfordelingen.
Opgave: Kortbladsanalyse af Lammefjorden.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Tropiske orkaner
Tropiske orkaner
Problemformulering:
Hvordan vil tropiske orkaner blive påvirket af klimaforandringer?
Materiale:
Ud over afsnit 10.7-10.8 og 10.11, i lærebogen NaturgeografiGrundbogen B har holdet set:
Dokumentaren: Jagten på det vilde vejr.
Faglige mål:
I dette forløb har holdet arbejdet med alle faglige mål.
Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår:
• Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter.
• Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
Særlige fokuspunkter:
Dannelse af tropiske orkaner, nedbørsdannelse, termisk lavtryk, corioliseffekt, stabil og ustabil atmosfære, passatvinde, Saffir Simpson-skala, klimaforandringer, natur- og kulturgeografiske konsekvenser.
Atmosfæres opbygning, årstidsvariation, strålings- og energibalancen, albedo, temperatur, lufttryk (herunder høj- og lavtryk samt termiske og dynamiske tryk), vind, det globale tryk- og vindsystem, nedbørsdannelse, nedbørstyper (herunder konvektions-, stignings-, front- og konvergensnedbør), klima- og plantebælter, klimaforandringer, drivhuseffekten og drivhusgasser samt konsekvenser af klimaændringer.
Empiribaseret arbejde:
Forsøg: Termiske tryk.
Præsentationer af forskellige tropiske orkaner med natur- og kulturgeografiske konsekvenser.
Vejrudsigter, hvor eleverne har udarbejdet vejrudsigter for Rungsted, filmet og ageret vejrværter.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Bæredygtig energi?
Bæredygtig energi?
Problemformulering:
Hvordan omstilles til bæredygtig energi og kan solenergi være en løsning i Danmark?
Materiale:
Afsnit 4.0-4.2 og 5.3 i lærebogen NaturgeografiGrundbogen B.
Materiale:
Energiproduktionen lige nu:
https://greenpowerdenmark.dk/fakta-om-groen-energi
Energisystemet lige nu:
https://energinet.dk/energisystemet-lige-nu/
Set dokumentarprogrammet:
Grøn omstilling – hvor svært kan det være?
Faglige mål:
Holdet har beskæftiget sig med følgende faglige mål:
• identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge.
• planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde vedrørende geofaglige fænomener.
• opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn.
• indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser.
• analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag.
• formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder.
Kernestof:
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv:
• Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering.
• Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport.
• Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår.
Særlige fokuspunkter:
Vedvarende energi, FN’s 17 Verdensmål, solenergi, solceller, solfanger, solhøjde og nyttevirkning.
Empiribaseret arbejde:
Forsøg: Nyttevirkning af solcelle ved forskellige vinkler af solcelle.
Opgave med den danske og globale variation i potentialet for solenergi med brug af følgende database:
https://globalsolaratlas.info/map?c=11.523088,8.261719,3
Opgave med selvvalgt energistatistik i Danmark samt elproduktion og elforbrug for forskellige lande med brug af følgende database:
https://ens.dk/analyser-og-statistik/aarlig-energistatistik
https://www.electricitymap.org/?page=country&solar=false&remote=true&wind=false
Besøg på Usserødværket – det lokale affaldsforbrændingsanlæg i Kokkedal
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Monsun
Monsun
Problemformulering:
Hvordan vil monsun blive påvirket af klimaforandringer?
Materiale:
Ud over afsnit 7.1, 7.2, 7,4, 7.5, 7.6 7.7 samt 10.5, 10.6, 10.7 og 10.8, i lærebogen NaturgeografiGrundbogen B har holdet arbejdet med:
Aktuelt kort med vinde:
https://classic.nullschool.net/#current/wind/surface/level/orthographic=-1.17,42.71,835/loc=-34.826,12.599
Faglige mål:
I dette forløb har holdet arbejdet med alle faglige mål.
Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår:
• Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter.
• Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer.
• Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.
• Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
Jordens geologiske processer
• Det globale kulstofkredsløb.
Særlige fokuspunkter:
Atmosfæres opbygning, lufttryk (herunder høj- og lavtryk samt termiske og dynamiske tryk), det globale tryk- og vindsystem, nedbørsdannelse, nedbørstyper (herunder konvektions-, stignings-, front- og konvergensnedbør), sø- & landbrise, specifik varmekapacitet, monsun, klimaforandringer, konsekvenser af klimaændringer
Empiribaseret arbejde:
Forsøg: Specifik varmekapacitet med sand og vand.
Eleverne har udarbejdet postere om monsuners dannelse.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Naturkatastrofer med fokus på Island
Naturkatastrofer med fokus på Island?
Problemformulering:
Hvorfor opstår jordskælv og vulkanudbrud i Island?
Materiale:
Ud over afsnit 12.1-12.5 i lærebogen NaturgeografiGrundbogen B har holdet læst:
Tag med til vulkanens indre. Geoviden nr. 3 2024.
Faglige mål:
Holdet har beskæftiget sig med følgende faglige mål:
• identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge.
• opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn.
• indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser.
• forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden.
• analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag.
• formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder.
Kernestof:
Jordens geologiske processer:
• Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model.
• Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden.
• Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme.
Særlige fokuspunkter:
Jordens dannelse, geologisk tid, mineraler, bjergarter (herunder magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter), den geologiske cyklus, jordens opbygning, kontinentaldrift, pladetektonik (herunder konstruktive, destruktive og bevarende pladegrænser), bjergkædedannelse, opsplitning af et kontinent, vulkanisme (herunder skjoldvulkaner, keglevulkaner, eksplosionsvulkaner samt hot spot) og jordskælv samt tsunami.
Empiribaseret arbejde:
Opgave om jordskælv og vulkanudbrud i Island med brug af følgende databaser:
https://earthquake.usgs.gov/earthquakes/search/
https://en.vedur.is/#tab=quakes
https://volcano.si.edu/
https://icelandicvolcanoes.is/
Forsøg: Densitet af bjergarter
Forsøg: Bestemmelse af jordskælvsbølgers hastighed
Pladegrænser og jordskælv på Google Earth Pro
Triangulering af forskellige jordskælv ud fra seismogrammer
Bestemmelse af Hawaiis alder på Google Earth Pro
Forsøg: Tsunamier – bølgehastighed som funktion af vanddybde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71226963241",
"T": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71226963241",
"H": "/lectio/59/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71226963241"
}