Holdet 3g dsC (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Dans og ballet C
Lærer(e) Catherine Lizzie Vigh
Hold 2025 dsC (3g dsC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Projekt DanseDrømme
Titel 2 Flamenco - en sydspansk musik- og dansekultur
Titel 3 Screendans
Titel 4 Dans C på Oure Højskole
Titel 5 Klassisk Ballet
Titel 6 Modern Dance
Titel 7 Mini HipHop
Titel 8 EKSAMENSDANSEPROJEKT
Titel 9 Forløb#9

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Projekt DanseDrømme

FORMÅL:
Forløbet 'Projekt DanseDrømme' har det dobbelte formål at 1) få alle elever til at danse, for det er nemlig det valgfag, som de har valgt, og 2) få elevernes kreativitet og egen stemme på banen, da de skal prøve kræfter med at koreografere. Eleverne skal både sammen som klasse og i grupper lave en scenisk performance.

INDHOLD OG METODE:
Med inspiration fra danseforestillingen Projekt DanseDrømme HÅB (2025), som vi så d. 14. august på Dansekapellet, og særligt projektets arbejdsmetoder, kreerer eleverne fra Dans C RG's Projekt DanseDrømme DRØM.

Projekt Dansedrømme, som koreograferne Vidar Hansen og Tim Rushton er tovholdere på, høster stor anerkendelse for sin høje kvalitet, dels som talentudvikling for unge samt den endelige forestillings kunstnerisk niveau. Gennem seks intensive måneders workshops, kommer de unge ikke professionelle men passioneret dansere på en rejse ind i sindet og ud i kroppen og udforsker forskellige oplevelser og aspekter - i år - over temaet HÅB. Vores tidsramme er naturligvis meget mindre, men ikke desto mindre forsøger vi stadig at opnå samme rejse ind i sindet og ud i kroppen og udforske forskellige oplevelser, følelser og aspekter over temaet DRØMME.

Vidar Hansen, Tim Rushton og Projekt Dansedrømme tager udgangspunkt i Pina Bausch's arbejdsmetoder, ideer og tanker: Der er ikke et lineært fortællingsplot, forestillingen opbygges i fragmentariske brudstykker, der ofte forholder sig til menneskelige konflikter med direkte reference til dagligdagen og virkeligheden. Således bliver publikum stimuleret til selv at tage ansvar for at kunne følge forestillingens indhold. Publikum skal reflektere over, hvad forestillingen sætter i gang i dem i forhold til den enkelte tilskuers egne stemninger og erfaringer.

Vi varmer op til projektet ved at se uddrag fra dokumentaren "Pina" af Wim Wenders (2011), og vi gengive nogle af scener fra "Pina" og fra forestillingen HÅB. Her får vi også en snak om Bausch's brug af rekvisitter og hinanden, altså danserne indbyrdes. Herefter skal eleverne skrive på en planche, 1) hvad er deres styrker, og 2) hvad drømme er for dem.

Ud fra ovenstående indledende øvelse, kom vi frem til følgende brudstykker til forestillingen:

At drømme som en fysisk tilstand
At drømme om at der ikke fandtes krig, at drømme om verdensfred
At drømme om kærlighed
At drømme om gode venner og en dejlig hverdag

Eleverne vælger selv musik; sætter selv små koreograferede sekvenser sammen; underviser hinanden på kryds og tværs; og bruger hinandens færdigheder.

Eleverne introduceres også relativt hurtigt for danseteoretiker Rudolf von Laban og hans BESS-analyse.
Laban mente bl.a., at al bevægelse kan være dans. Vi får os en interessant snak om, at i en performance behøver det ikke nødvendigvis være en super kompliceret hiphop kombination som imponerer tilskuerne; hverdagsbevægelser kan være lige så krævende, stærke og fortællende. Laban mente, at bevægelse både har en fysisk, rumlig og udtryksmæssig dimension.
Laban drømte om at kunne nedskrive bevægelse, som musik kan nedskrives på noder. Laban udviklede derfor et kompleks system til at kunne beskrive og forstå menneskelig bevægelse. Laban's BESS-analyse skal eleverne her i Projekt Dansedrømme særligt bruge som inspiration, når de koreograferer:

BODY (HVAD gør kroppen?)

EFFORT (HVORDAN bevæger kroppen/kropsdelen sig?)
I Tid (hurtig eller langsom)
I Vægt (kraftfuldt eller let)
Flow (bundet/let at stoppe eller frit/svær at stoppe)
Staccato eller legato

SPACE (HVOR i rummet bevæger kroppen sig?)
Det generelle rum (scenerummet)
Det personlige rum (kinesfæren - som man altid har med sig)
Indenfor begge rum:
Retninger (fremad, tilbage, sidelæns, op, ned, diagonaler)
Niveauer (høj, mellem og lav)
Afstande (mellem kropsdele/dansere)

SHAPE Relationer
Individuelt, parvis, grupperinger,
Former, figurer, linjer, tilfældigt
Synkront, kanon, call/response, kor/solo, tilfældigt/kaos

Eleverne fremviser Projekt Dansedrømme DRØM som en flashmob i spisepausen mandag d. 29.09.2025.

MATERIALE:
14.08.2025, Dansekapellet: Projekt Dansedrømme "HÅB"

Om Projekt DanseDrømme og deres forestilling "HÅB": https://www.balcon.nu/projekter/
Om Dansekapellet: https://iscene.dk/2024/11/26/nordvests-dance-mum-giver-stafetten-videre/
Om Pina Bausch: https://www.dansehistorie.dk/sider/pinabauschmartikel.html (11. maj 2026)
Om Laban: https://www.dansehistorie.dk/sider/laban.html (11. maj 2026)
"Labans bevægelseskvaliteter" af John Friis

EVALUERING:
Vi evaluerer formativt og mundtligt i klassen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis Projekt Dansedrømme DRØM / Laban 12-10-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Flamenco - en sydspansk musik- og dansekultur

FORMÅL:
Forløbet 'Flamenco - en sydspansk musik- og dansekultur' har det formål at præstere eleverne for en helt anden - ofte ukendt blandt unge herhjemme - dog stadig utrolig spændende dansegenre.

INDHOLD OG METODE:
Vi starter faktisk ved moderne flamenco, da vi skal ind og se den dansk-spanske flamencodanser Selene Muñoz's forestilling PULS i Tivoli. Som optakt til forestillingen  taler vi om betydningen af, at flamenco blev en del af UNESCO's immaterielle verdenskulturarv d. 16. november 2016, og at siden da er d. 16. november den internationale flamencodag.

Fra Selene Muñoz hopper vi hen til traditionel flamenco og dens historie: eleverne skal prøve kræfter med dansens karakteriserende trampen. Vi arbejder hovedsageligt med 6 takt rytmer, men vi kigger også på trin på 4/4. Eleverne lærer smukke flamenco-hænder og de udtryksfulde og dramatiske positioner. Eleverne sammenligner bevægelserne fra traditionel flamenco med Selene Muñoz's bevægelser. Vi får sat ord på, hvad der kategoriserer Selene Muñoz som en moderne flamencodanser.

Vi arbejder desuden med flamencoens fagsprog, og eleverne lærer ord som 'zapatear' (som kommer fra det spanske ord <zapato> (=sko)) som betyder tramp; 'compás' som er en cyklus af 12 takter, som størstedelen af flamencostilarterne er bygget op på; 'abánico' som betyder vifte. Udover at man i mange stilarter danser med vifte, så bruges udtrykket også til hænder. De lærer selvfølgelig også ordene 'palmas', som betyder håndklap, og vi arbejder med hårde (clara) og bløde (sordas) håndklap.

Vi læser om og kigger på flamencoens historie og palos (stilarter). Eleverne har set videoklip af en solea. Solea kommer fra ordet <soledad> og betyder ensomhed. Solea bliver betragtet som moderen af al flamenco. Vi har se klip af alegrías. Alegría betyder glæde på spansk og er et fint eksempel på, at flamenco er meget mere end sorg, lidelse og smerte. Flamenco kan også udtrykke glæde, kærlighed og sjov og ballade.
En anden spændende stilart er guajiras, som betyder landsbypiger. De er en del af gruppen af stilarter, som kaldes 'Ida y vuelta', som betyder tur/retur. Denne håndfuld af stilarter er inspireret af Latinamerika - man har altså ikke kun fragtet varer under koloniseringen, men også musik og dans.

Eleverne lærer også Sevillanas, som egentlig ikke er flamenco, men en folkedans inspireret af flamencoens udtryk. Sevillanas stammer fra Sevilla og danses til alle ferias i Sydspanien. Næsten alle spaniere fra Andalusien kan danse sevillanas. Sevillanas er ligeledes et eksempel på samværsdans.
    
Vi slutter hvor vi startede: vi slutter ved nutidens moderne og eksperimenterende flamenco, hvor vi ser afsnit 3 om Israel Galván af serien MOVE på Netflix. Aspektet 'tid' skaber dynamik og bevægelse: med kendskab fra den traditionelle flamenco, kan eleverne sammenligne og påpege forskellene mellem den traditionelle og moderne og eksperimenterende flamenco.  

MATERIALE:
"Flamenco - når engle og dæmoner elsker' af Jørgen Laurvig (1988): Kapitel: Filosofi og livstil (s. 12-17)
"Flamenco - DANS, MUSIK OG PASSION" af Jens Viggo Fjord (2019): Introduktion (s. 14-17), Hvad er flamenco? (s. 20-21 + 26-28), Flamencoens musik (s. s. 122-128) og Sevillanas (s. 175)
Flamenco Ordbog af Susanne Sara Nyegaard: http://www.flamencovivo.dk/Ordbog.pdf (22.08.2024)

Videoeksempler på flamencostilarter:
Tablao: https://www.youtube.com/watch?v=Du02nWMlxiw
Solea: https://www.youtube.com/watch?v=eLLhvLmSAS4
Alegrias: https://www.youtube.com/watch?v=_vfl-gOEmtU
Bulerías (12 takt): https://www.youtube.com/watch?v=B5O97305Bew

Videoeksempler på moderne flamenco:
MOVE fra Netflix, Afsnit 3 om Israel Galván.
https://www.youtube.com/watch?v=PsOiAtnOCKY

Videoeksempler på international flamenco:
Selene Muñoz: https://www.youtube.com/watch?v=Q__-uJqr-cs
https://www.youtube.com/watch?v=9-8vMDIuOOg
https://www.lavozdelsur.es/ediciones/jerez/la-danesa-kirstine-hastrup-es-la-cuarta-embajadora-del-flamenco-de-jerez_160421_102.html
https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=a2GNfYnHvzI

Forestillinger:
02.11.2025 kl. 17:00 i Tivoli: PULS af Selene Muñoz. Medvirkende: Balletdanser: Maclean Hopper fra Den Kongelige Teater

EVALUERING:
Vi evaluerer formativt og mundtligt i plenum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Screendans

FORMÅL:
Forløbet 'Screendans' har det dobbelte formål at 1) få elevernes kreativitet og egne stemmer på banen, og 2) lære dem den krydsdisciplinære danseform 'screendans'. Eleverne skal i små grupper producere en screendans til Screendans Festivalen 2025.

INDHOLD OG METODE:
Eleverne starter med at undersøge og opstille forskellene mellem livedans og screendans. igennem tre områder: rum, tid og energi. En scene har f.eks. tre dimensioner, imens skærmen kun har to dimensioner; scenekroppen er bundet af fysiske love ift. hastighed og retning, imens skærmkroppen kan bevæges i tempi, der er umulige for scenekroppen; lineær tid er et must, redigering er ikke muligt, det er det til gengæld i screendans; osv. osv.

Vi ser også eksempler på forskellige genrer af screendans, og vi prøver at definere denne krydsdisciplinær kunstform, der kombinerer disciplinerne dans, film og visuel kunst.

Med denne viden skal eleverne i mindre selvvalgte grupper producere en 60SecondsDance. Årets tema på Screendans Festivalen 2025 er Generation Z.

Som afslutning på forløbet skal eleverne afleverer en synopsis på en side af deres screendans:

Forslag til disposition:  
1. Indledning/motivation  
2. Overordnet ide/koncept  
3. Metode - hvordan har I arbejdet med projektet?  
4. Dansens opbygning og elementer: koreografien, scenografi, lys, lyd, kostumer m.m.  (Analyseskemaet)
5. Vurdering (Evaluering)
6. evt. kilder

MATERIALE:
"Forskellen mellem liv og "screen"-dans" fra EMU: https://emu.dk/stx/dans/screen-dans/forskellen-mellem-live-og-screen-dans (08.11.2025)
"Genrer indenfor "screen"-dans": https://emu.dk/stx/dans/screen-dans/genrer-indenfor-screen-dans?b=t6-t4523-t4596 (08.11.2025)
Analysemodel fra "Filmtekniske virkemidler" fra EMU: https://emu.dk/stx/dans/screen-dans/filmtekniske-virkemidler?b=t6-t4523-t4596 (08.11.2025)
Danske dance filmmaker, Maia Elisabeth Sørensen: https://maiaelisabethsorensen.com/ og hendes insta https://www.instagram.com/powerpondus/

Eksempler på screendans:
One day, Some day: https://www.youtube.com/watch?v=G0vMConFkoQ&list=PLE70559EC056F6027
Almageste: https://www.youtube.com/watch?v=toD5mlZJUFw&list=PLJepy0Kh1IVxK0nfRDtCXvJjEQwwQHGSW

Vinderne fra sidste års konkurrence (Tema: Bevægelse I Det Indre & Ydre Rum): https://www.youtube.com/watch?v=qnicExIZTzM&list=PL55Q7uBrEZQoIYfqya26ooBwirSfcIHEy&index=14
Vinderne fra 2023: The fuck fuck fuck poemm: https://www.youtube.com/watch?v=EoQOjxRE8WM&rco=1

EVALUERING:
Vi evaluerer formativt og mundtligt i klassen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Screendans 19-11-2025
Synopsis til Screendans / Filmiske virkemidler 23-11-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dans C på Oure Højskole

Eleverne var naturligvis også med til Den Store Dansedag på Oure Højskole sammen med en række andre danske gymnasier. Her modtog de en Graham-dansetime, hiphop med Timothy De Mesa Højgaard og en ballettime med Allan Mortensen. Dansedagen styrkede fællesskabet, men styrkede også eleverne individuelt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Klassisk Ballet

FORMÅL:
I julemåneden påbegynder vi et forløb om Klassisk Ballet - som jo er byggestenene i utallige andre dansegenrer. Forløbet Klassisk Ballet har det dobbelte formål: 1) at give eleverne kendskab til grundelementerne fra stangskolen, og 2) en baggrundsviden i ballethistorien.

INDHOLD & METODE:
Vi starter med klassiske timer i stangskole:
Plié
Battement tendu
Battement tendu jeté
Ronde de jambe
Battement fondu
Battement frappé
Relevé
Temps levé
Afstrækning

Vi supplerer med exercise au milieu (øvelser på gulv). Og vi får en snak om formålet med stangskole, og hvordan teorien / træningen fra stangskolen skal implementeres i øvelserne ude på gulvet.

Vi har også en snak om rummets inddeling.

Vi gennemgår naturligvis også ballettens historie / dansens historie med teksten "Baggrunden - et ballethistorisk rids": Eleverne lærer, at ballerinaer ikke altid står på tå! På det Kongelige Teater møder vi dem også i karaktersko med hæle eller på bare fødder, alt efter om de danser Bournonvilles Sylfiden eller værker af moderne koreografer som Alvin Ailey. Eleverne lærer, at balletten har rod i renæssancens Italien, men at det var i Frankrig under Ludvig d. 13. og d. 14. at dans kom på mode i hele Europa.

Eleverne stifter naturligvis bekendtskab med danske August Bournonville. Bournonville (1805–1879), balletmester og koreograf, er utvivlsomt en af de mest betydningsfulde skikkelser i dansk ballettradition, men Bournonville-stilen har også haft en international betydning:  hos Bournonville var balletterne optimistiske og glade og verden havde mening og skønhed. Kønsroller var også tydeligt defineret og adskilt: mandlige balletdansere skulle være stærke, de skulle hoppe højere end ballerinaer og de skulle løfte ballerinaer; alt imens kvindelige danserinders fornemste opgave var at være yndefulde.

Til sidst, ser eleverne også eksempler på nybrud inden for balletten i slutningen af 1800-tallet / starten af 1900-tallet. Et produkt af det 20. århundrede modern eller contemporary dance. Her hjemme har vi, ifølge "Baggrunden - et ballethistorisk rids", haft en tendens til at kalde det alt sammen ballet. I andre lande har man altid skelnet skarpere mellem ballet, hvor tåspidsdansen er et vigtigt virkemiddel, og modern eller contemporary dance.

MATERIALE:
"Klassisk Ballet Trin for Trin" af Else Knipschildt (1987). Forlag: G.E.C. Gad. Side 7-22 og s. 23-41
"Balletbogen 1" af Erik Aschengreen og Ole Nørlyng (1992) Forlag: Gyldendal. "Baggrunden - et ballethistorisk rids" Side 13-26 og side 39-50.
"Balletbogen 1" af Erik Aschengreen og Ole Nørlyng (1992) Forlag: Gyldendal. "Nøddeknækkeren" side 300-305
Om Nøddeknækkeren: https://kglteater.dk/det-sker/sason-20252026/ballet/noddeknakkeren
1. ark og Bolsjefeen fra 2. ark af Nøddeknækkeren: https://archive.org/details/tchaikovsky-the-nutcracker-royal-ballet

EVALUERING:
Vi evaluerer formativt og mundtligt i plenum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Mini HipHop

FORMÅL:
Da jeg i starten af skoleåret havde lovet eleverne, at de måtte vælge sidste forløb, har vi et miniforløb om hiphop. Forløbet har det dobbelte formål, 1) at introducere eleverne for hiphoppens populære univers, og 2) at fungere som optakt til eksamensdanseprojekter.

INDHOLD OG METODE:
Da eleverne var utrolige begejstret for underviseren Luka Halberg fra Oure Højskole, inviterer vi ham her ud til vores blokdag. Således starter vi super praktisk med dansegenren. Udover at danse en masse hiphop, hører vi også et kort introducerende oplæg om hiphoppens historie, og til sidst på blokdagen, har vi en snak om det at koreografere og om det at få den gode ide til en performance. Luka deler, at han faktisk mere og mere bevæger sig indenfor modern dance også. Ligesom mange andre dansere, eksempelvis Mark Philip fra UpperCut, startede Luka i hiphoppens / Break dansens univers. Luka kommer på besøg to gange; til andet besøg har eleverne fået lektier for nemlig selv at koreografere til 4x8 takter. Andet besøg går med at gennemgå lektien, snakke om valg af musik, vejlede grupperne i deres tanker og ideer til eksamensdanseprojekter.
Vi ser desuden dansefilmen "Step Up" fra 2006, der så fint viser, hvad sammenssætningen af flere dansegenrer kan. Både Luka og jeg advarer mod kun at have hiphop med i sit eksamensdanseprojekt.

MATERIALE:
Om HipHop fra Gymnasieskolernes Idrætslærerforening: https://gym-idraet.dk/app/uploads/2021/09/Yubio-Idr%C3%A6t-CB-2019-HipHop-uddrag.pdf (08.03.2025)
Shake The Dust Official Trailer (2013) - Uganda Dance Documentary
https://www.youtube.com/watch?v=fCQp9I5fdHc (08.03.2025)
Playlist fra Luka: https://open.spotify.com/playlist/57KJ20z2Zj8lMdp8ReBfw4?si=ALU8wRMYT9qSmM1SSdJ3xw&pi=tu2tB9PhSFqmp
Film: Step up (2006)

EVALUERING:
Vi evaluerer mundtligt.   
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 EKSAMENSDANSEPROJEKT

Eksamensdanseprojekt i Dans C er faktisk meget åbent! Det er totalt frit, hvilke stilarter man vil tage udgangspunkt i til eksamen. Jeg råder til, at I først og fremmest griber fat i jeres styrker - hiphop, springgymnastik, drama, improvisation, holde styr på trådene, ... - men også lader jer inspirere af stilarter, kunstnere eller arbejdsformer som vi har gennemgået i løbet af året. Vigtigst at der er en (kunstnerisk) sammenhæng i det I laver og en tydelig idé.

FORMALIER (Fra UVM):
En gruppe bestående af 2 elever vil f.eks. have højst 4 minutter (2 gange 2) til selve præsentationen af eksamensdanseprojektet og ca. 10 minutter (2 gange ca. 5) til samtalen om projektet, i alt ca. 14 minutter.
En gruppe bestående af f.eks. 8 elever vil have højst 10 minutter til selve præsentationen af eksamensdanseprojektet og ca. 40 minutter (8 gange ca. 5) til samtalen om projektet, i alt ca. 50 minutter.

Så, I skal regne med mindste 1min-højst 2min/elev. Og 5min/elev til samtale.

Til eksamensprojektet skal I skrive 1 side synopsis.

I VISER JERES EKSAMENSDANSEPROJEKTER D. 6. MAJ TIL RG'S STORE DANSEFORESTILLING <3
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer