Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Sct. Knuds Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
|
Hold
|
2022k HI (1k HI, 2k HI, 3k HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
2
|
Romersk oldtid
INDHOLD . Angiv hvilket kernestof fra læreplanen, der har været centralt i dette forløb.
Forløbet centrerer sig omkring Romerriget fra ca. 500 f.kr. til år 27 (republikken) og fra år 27 til ca. 500 e.kr. (kejserdømmet). Centrale problemstillinger har været: hvad er forskellen på den romerske republik og kejserdømmet, hvorfor blev Romerriget så mægtigt, hvilket samfund var det romerske og hvorfor og hvordan brød Romerriget sammen.
Af kernestof fra læreplanen har der især været arbejdet med:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
MATERIALE
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1. Columbus, 2019, s. 50-85 (kernestof)
Artikel af Allen Ward om filmen "Gladiator" (i et oversat uddrag på 4 sider) (supplerende stof)
Filmen "Gladiator" i uddrag (8 sider) (supplerende stof)
Undervisningstid: 15 timer
Fordybelsestid: 0 timer
ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde.
FAGLIGE MÅL
Efter forløbet skal I kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Konkrete faglige mål til forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Romerriget i perioden ca. 500 f.kr. til 500 e.kr.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund under den romerske republik og kejserdømmet
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere tekster og billeder fra perioden og herunder eksempler på brug af historie (f.eks. filmen Gladiator)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
De kinesiske kejserriger (opgives ikke)
INDHOLD
Målet med forløbet er at få indsigt i Kinas tidlige historie (frem til 1600) baserer sig på kapitel 6 i Vores Verdenshistorie. Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:
• Samspil mellem mennesker og natur
• Familie, køn og ligestilling
• Fagets centrale begreber
Styreformer og samfundsorganisering
MATERIALE
Kernestof:
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1. Columbus, 2019 s. 152-182 (31 sider)
Supplerende stof:
Søren Vrist Christensen: Kinas historie del 1 - oldtiden og de første dynastier (20 min). YouTube
Søren Vrist Christensen: Kinas historie del 2 - Tang-dynastiet, Djengis Khan, Marco Polo og Ming-dynastiet (20 min). YouTube
The Secret File of Marco Polo - Marco Polo in China - Full Historical Documentary (50 min). YouTube
I alt: 31 sider
Undervisningstid: 13,5 timer
Fordybelsestid:
ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, gruppe- og pararbejde
FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie med fokus på Kina i perioden 600 fvt.- 1600
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
DHO (opgives ikke)
INDHOLD
MATERIALE
ARBEJDSFORMER
Kernestof:
Supplerende stof:
Undervisningstid:
Fordybelsestid:
FAGLIGE MÅL
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Læs om enevælden s. 43-52 i nedenstående pdf. Det er perioden før den periode vi skal beskæftige os med i DHO og dermed en optakt til DHO. I skal ikke hænge jer i en masse detaljer og behøver ikke tage noter, men mere lægge mærke til, hvordan enevæld
-
Præsentation af forløbet og forløbspakkerne
-
Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, Columbus; sider: 127-137
-
Læs det korte materiale til filmen "Før frosten" og bemærk, hvilke 6 scener vi vil tale om, når filmen er set helt færdig. Den smule vi ikke når, ser vi tirsdag i 3. modul i dansk.
-
Før frosten - Kapitelmærkning.pdf
-
Vejen mod demokrati
-
IndustrialiseringenVores Danmarkshistorie s. 159-167 (spring kilderne over)
-
Krigen i 1864
-
Andelsbevægelsen + Slaget på fælleden
-
Som lektie skal I læse kildematerialet til den opgaveformulering I hælder til. Så har man set sig lun på opgaveformulering 1, så læs kilde 1a: Jeppe Aakjær: Et karlekammer, 1890. Har I mere tid så kan I også læse den anden, der hører til dvs. 1b: CHR
-
Historiske kilder til DHO
-
Opgaveformuleringer at vælge imellem
-
Arbejde med egen opgave, mulighed for vejledning.
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Det britiske Imperium
INDHOLD
I forløbet har vi haft fokus på, hvordan Storbritannien blev til et imperium og hvordan det påvirkede borgerne i moderlandet og kolonierne. Desuden har vi set på, hvordan Storbritannien stadig i nutiden er præget af deres historie som imperiemagt og koloniherre. Vi har desuden haft fokus på erindringshistorie og metoden til analyse af erindringssteder.
MATERIALE
Kernestof:
Peter Fibiger Bang m.fl.: Imperier - fra oldtid til nutid. Columbus 2017, s. 147-179. (33 sider)
Erindringshistorie: Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel. Forlaget Columbus. 2. udg. 2020, s. 11-17, s. 20 og s. 53 (9 sider)
Kildetekst: Thomas Babington Macaulay om engelsk sprog og uddannelse i Indien, 1835 fra Thomas Babington Macaulay: Minute of 2 February 1835 on Indian Education. Oversat af Helle Folkersen. (2 sider)
Amelia Gentleman: Windrush scandal caused by ‘30 years of racist immigration laws’ – report. Fra www.theguardian.com, 29. maj 2022 (3 sider)
Supplerende stof:
Bo Jensen: Det britiske imperium (youtubevideo fra d. 13. jan. 2021 på 22 min.)
I alt: 47 sider
Undervisningstid: 16,5 timer
Fordybelsestid: 2,5 timer
ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, gruppe- og pararbejde
FAGLIGE MÅL
Efter forløbet skal I gerne kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Konkretiserede faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i den britiske historie med særlig vægt på den imperialistiske periode fra ca. 1707-1914.
̶ redegøre for sammenhænge mellem den nationale britiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund indenfor det britiske imperium i perioden
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie i form af erindringshistorie og herunder bruges af erindringssteder.
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til jeres egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Israel-Palæstina konflikten
INDHOLD
Forløbet centrerer sig omkring dannelsen af staten Israel i 1948 og de problematikker der har eksisteret i området Palæstina lige siden. For at forstå baggrunden for at Israel netop blev placeret i Palæstina og den modvilje den plan medførte går vi tilbage i tiden før 1948 for at finde forklaringer og tråde, der leder frem til situationen de sidste 75 år.
Kernestoffet, der i særlig grad har spillet en rolle:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
̶ hovedlinjer i Palæstinas og verdens historie fra antikken til i dag
MATERIALE
Kernestof:
Henrik Wiwe Mortensen: Israel - En stat i Mellemøsten. Ibog. Systime. 2023 (70 sider)
Supplerende stof:
Interview med Herbert Pundik fra https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=955
Verdens brændpunkter: Sæson 1 – Israel-Palæstina | DRTV. 5. Israel-Palæstina 18. sept. 2013 (39 m)
I alt: 70
Undervisningstid: 13,5 timer
Fordybelsestid: 0
ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, anvendelse af OneNote, padlet, youtube, Stream
FAGLIGE MÅL
Målet for forløbet er at I skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
De konkretiserede faglige mål for forløbet er at I skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Israel-Palæstina konflikten i tiden før 1948 og især efter 1948, herunder sammenhænge mellem den nationale (Israel-Palæstina), regionale (Mellemøsten) og globale udvikling (resten af verden).
- reflektere over, hvordan enkeltpersoner og folkemasserne i Israel-Palæstina har været med til at skabe historie og hvordan de også er blevet påvirket af deres fælles historie.
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie fra begge sider i konflikten
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden f.eks. i forbindelse med Israel-Palæstina konflikten
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Hør de sidste 25 min. af podcasten med Herbert Pundik. Det er afsnit 2 "I krig" I skal høre færdig.
-
Politiken: Podcast
-
Læs så meget I kan nå på 25 min. af kap. 4.
-
4. Anden verdenskrig og Israels oprettelse − en jødisk stat i Mellemøsten (1939−1948)
-
Kap. 5 og 6 skal I kun læse korte uddrag fra. Læs de links jeg linker til i den rækkefølge de står her og se de tre videoer, der hører med.
-
5. Det nye Mellemøsten – Israel og Egypten (1948-1956)
-
Det palæstinensiske flygtningeproblem
-
6. Mellemøsten i den kolde krig - optrapning af den arabisk-israelske konflikt (ca. 1952-1964)
-
Kilder og arbejdsspørgsmål til kapitel 6
-
PLO og den palæstinensiske frihedskamp
-
Læs så meget I kan nå på 30 min. af kap. 7 om "Seksdageskrigen" i 1967. I timen vil vi arbejde med betydningen af denne krig, der vender op og ned på Israels position, der går fra at være den lille til at være den stærke besættelsesmagt i området.
-
7. Seksdageskrigen – et vendepunkt i konflikten (1964−1970)
-
Se de 6 videoer som lektie så I har en form for overfladisk overblik over perioden fra 1967-1993.
-
Video til kap. 8. Israel - en regional stormagt (ca. 1967-1974)
-
Video til kap. 9. Fredsforhandlinger − og nye konflikter (ca. 1973−1983)
-
Video til kap. 10. Den iranske revolution – og opbrud i Mellemøsten (ca. 1979-1990)
-
Video: Hvad er det, der gør området så vigtigt, og hvilke problemer indebærer det for USA?
-
Video til kap. 11. Israel under amerikansk pres – afslutning på den kolde krig (1987−1993)
-
Video: Hvad er årsagerne til Intifadaen, og hvilke konsekvenser fik den for forholdet mellem Israel og palæstinenserne?
-
Læs så meget I kan nå på 30 min. af kap. 12. Det vigtigste er at forstå den såkaldte Oslo-aftale fra 1993. Hvordan kommer man frem til den og hvad går den ud på?
-
12. Fredsproces i Mellemøsten – alt at vinde (ca. 1991-1995)
-
Besvar spørgeskemaet/evalueringen af historie og se videoen i begyndelsen af kap. 13, og den video om de gode og de onde og så til sidst den video, der er i begyndelsen af kap. 14.
-
13. Fredsprocessen strander – Benjamin Netanyahu til magten (ca. 1995−2005)
-
Er der nogen der er de gode eller de onde i denne konflikt?
-
14. Perspektiver på Palæstinakonflikten – hvor er freden? (ca. 2004-2017)
-
Brug 30 min. på at lave så god en tidslinje over konflikten fra 1947 til i dag. I må tage alle de hjælpemidler i brug I kan komme i tanke om, men I skal kunne forklare de punkter I tager med.
-
Som forberedelse til timen skal I bruge 25 min. på at bliver skarpe på, hvilke 2-3 problemstillinger I hver især vil svare på og hvordan I vil bruge teksterne i besvarelsen. Det er helt okay at lade sig inspirere af andre grupper eller "stjæle" andre
-
Lyt din egen lydfil/video igennem og skrev minuttal ned for de steder, hvor du siger noget kildekritisk. Lav en evaluering af din egen lydfil, hvor du forholder dig til, hvor godt du har klaret de enkelte dele, men især det kildekritiske. Skriv det n
-
Læs lidt baggrundsviden om filmen via filen nedenfor.
-
The Pianist.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
2. vk. og holocaust
INDHOLD
Vi har haft fokus på sammenhængen mellem den nazistiske ideologi, jødeforfølgelserne og 2.vk.
MATERIALE
Kernestof:
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3. Nyeste tid. Columbus, 2020, s. 74-89 + 104-135 (48 sider)
Supplerende stof:
Roman Polanski: Pianisten (film) 2002
Selvvalgt kildemateriale fra www.folkedrab.dk
History Extra podcast: Nazi Germany: the myth of the innocent bystander. 37 min. 18. december 2023
I alt 48 sider
ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, gruppe- og pararbejde.
Undervisningstid: 15 timer
Fordybelsestid:
FAGLIGE MÅL
Efter forløbet skal eleverne kunne:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Konkretiserede faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne:
̶ redegøre for sammenhænge mellem verdenssituationen i mellemkrigstiden, den nazistiske ideologi, 2. vk. og holocaust
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker i Tyskland og tyskbesatte områder i 1930'erne og 1940'erne.
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9,84 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Den amerikanske Borgerkrig
Indhold:
I forløbet har det været fokus på årsagerne til at USA endte i en blodig borgerkrig og ligeså årsagerne til at Nordstaterne vandt. Desuden har vi set på, hvordan borgerkrigen er blevet forklaret og tolket i eftertiden.
Kernestoffet har været:
- historiebrug og -formidling
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
Materiale:
Kernestof:
Karl-Johan Hemmersam og Ulrich Grubb: Slaveriet og den amerikanske
borgerkrig. Gyldendal, 2002, s. 6-22, 33-39, 50-54, 65-74, 81-87, 93-100 (52 sider) + kilder fra følgende sider: 23-27, 28-31 40-44, 56-58, 75-78, 101-104 (24 sider)
Supplerende stof:
Kampen om historien: Borgerkrig i USA - dengang og i dag. P1 d. 15. nov. 2022 (56 min)
Filmen Glory fra 1989 instr. af Edward Zwick (2 t 2 m)
I alt 77 sider
Undervisningstid: 13,5 timer
Fordybelsestid: 0,5
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, par og gruppearbejde
Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale og nationale udvikling i USA
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Lyt til de første 26 min af denne podcast. De sidste 30 min. hører vi i timen. Lav gerne nogle stikord mens I lytter.
-
Kampen om historien | Borgerkrig i USA - dengang og i dag | DR LYD
-
Læs de angivne sider med fokus på, hvordan slavesystemet fungerede. Nederst er der link til pdf-udgaven af bogen. I kan også altid finde materialet i OneNote under forløbet og siden "Materialer".
-
Karl-johann Hemmersam, Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal; sider: 16-22, 33-39, 50-54, 65-70, 75-78
-
Slaveriet og den amerikanske borgerkrig s. 6-64.pdf
-
Læs de angivne sider, men spring kilde 6 på s. 35 over. Kilde 7 læses som baggrundsviden, hvor I ikke behøver at tage noter.
-
Læs de angivne sider til s. 70 midt på. Mens du læser kan du overveje årsagerne til, at Nordstaterne vandt.
-
Læs kilde 18 og 19
-
Brug 25 min. på at finde interessante erindringssteder både i Sydstaterne og Nordstaterne. Vælg gerne nogle kontroversielle erindringssteder. Og husk, at et "erindringssted" ikke behøver at være et fysisk sted, det kan også være rollespil, hvor man g
-
Spørgeskema udfyldes i timen (ca. 10 min):
-
De 12 elever, der ikke var til sidste modul skal bruge 25 min. på at lave lektien til sidste modul. Af de 16, der var til stede i sidste modul, skal de to grupper, der mangler at holde oplæg sørger for at det er færdigt.
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Vikingetiden
INDHOLD
Fokus på både vikingetiden i sig selv med deres samfundsopbygning og skibe til handels- og plyndringstogter, men nok så meget vikingetiden som erindringshistorie skab i eftertiden inkl. begrebet erindringssted så som f.eks. Jellingestenene.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
MATERIALE
Kernestof:
Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie. Systime 2021, s. 22-47 (26 sider)
Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel. 2. udg. 2020, s. 45-55 (om erindringssteder) (11 sider)
Podcasten til "Vores danmarkshistorie" afsnittet om Vikingetiden (33 min): https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vikingetiden/id1639890396?i=1000576132193 (4 sider)
DRTV Historien om Danmark: Vikingetiden (8 sider)
Kilder:
Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke, ca. 922 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/?no_cache=1&cHash=27f66820f0c8b41f2d996c8d58f9e182> (7 sider)
"Arkæolog: Jim Lyngvilds vikingeudstilling er flot, men præget af historieløs udklædningsleg" fra Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel. 2. udg. 2020, s. 156-59 (4 sider)
Malene Jensen: "Stort studie dræber myten om den blonde viking. Han var snarere latino". Politiken 16. SEP. 2020 (3 sider)
Supplerende stof:
Besøg ved Ladbyskibet med rundvisning
Søren Nielsen om at bygge et vikingeskib https://danmark.systime.dk/?id=567 (4 sider)
Tinna Damgård-Sørensen om vikingeskibene https://danmark.systime.dk/?id=566#c1204 (4,5 sider)
I alt 60,5 sider
Undervisningstid: 13,5 timer
Fordybelsestid: 1,5 timer
ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, anvendelse af OneNote, youtube, Stream
FAGLIGE MÅL
Mål for forløbet fra lærerplanen
At I skal kunne:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Konkretiserede mål for forløbet
At I skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i vikingetidens Danmark fra ca. 800 til 1050 samt for sammenhængen mellem Danmark og Norden og så udviklingen i den øvrige verden.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund i vikingetiden.
-̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie i tilknytning til vikingetiden.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10,47 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Vietnamkrigen
INDHOLD
Fokus har været USA's inddragelse i Vietnamkrigen som en del af et større spil under den kolde krig. Dominoteorien som forklaringsmodel for at gå ind i krigen og amerikanernes forsøg på at komme ud igen med æren i behold.
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
MATERIALE
Kernestof:
Peter Frederiksen: Vietnam - fra drage til tiger. Systime 1996, s.
Supplerende stof:
Oliver Stone: Født den 4. juli. 1989 (Film)
Undervisningstid: 13,5 timer
Fordybelsestid: 0
ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde.
FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Konkretiserede faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Vietnams historie med fokus på 1900-tallet og det vi kalder Vietnamkrigen.
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling under den kolde krig, med udgangspunkt i USA'a ageren i Vietnamkrigen.
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund i forbindelse med konflikterne i Indokina.
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Det tager tid at få bøger om kampe for kvinders rettigheder hjem, så derfor tager vi forløbet om Vietnamkrigen først. Se videoen via linket nedenfor. Hvis der er noget I ikke forstår, og det er der garanteret, så noter det ned, så ser vi på det i tim
-
The Vietnam War Explained In 25 Minutes | Vietnam War Documentary
-
læs første kapitel i nedenstående bog:
-
Peter Frederiksen: Vietnam - fra drage til tiger (1 udg.), Systime; sider: 7-12, 23-26, 41-45, 53-56, 63-65, 91-93, 105-109, 115-119
-
Læs kapitlet om Frankrigs tilbagevenden til Vietnam efter afslutningen på 2. vk. og den løsrivelseskrig der opstår og varer indtil 1954. (Jeg har ikke bogen med mig på studietur, så jeg kan ikke se de præcise sider)
-
Læs både de tre sider fra kap. 7 og de tre sider fra kap. 8.
-
Læs kilde 1-4 i sættet og overvej, hvilke problemstillinger man kan opstille til sættet, hvor du også inddrager din baggrundsviden.
-
5_Vietnamkrigen.pdf
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Kampen om ligestilling i Danmark
Indhold
Fokus på kampe for ligestilling i sidste halvdel af 1800-tallet især for kvinder. Perspektivering til rødstrømperne og deres kampe for ligestilling.
Materiale
Kernestof:
Denise Lindegaard Nielsen og Elisabeth Lolike Ørsted: Kampe for ligestilling - køn og seksualitet i historisk perspektiv. Columbus 2021, s. 49-76.
Supplerende stof:
1915-2015: Kvinders Valgret 100 år
https://www.youtube.com/watch?v=ZGZiFUo4k9M
Divisionen 15. nov. 2024:
https://www.dr.dk/lyd/p1/divisionen/divisionen-2024/4-division-romersk-fascination-og-hvad-er-der-sket-med-ob-11032405465
Klippet fra divisionen begynder 04:05 inde i udsendelsen og varer til 16:48.
Radio Information 15. nov. 2024:
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/magt-kan-ogs%C3%A5-v%C3%A6re-citrongul-postkasser%C3%B8d-og-i-nuancer/id645460483?i=1000677042752
Klippet fra Radio Information begynder 02:20 og varer til 13:20.
Avistid 13.12.2024 (Weekendavisens podcast)
Klaus Rothstein interviewer Lise Busk-Jensen
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/avistid-introducerer-klassikerskolen/id1540064257?i=1000681362207
D. 14. april 1981: Kvindebevægelsen
https://www.dr.dk/drtv/se/hvad-kom-der-ud-af-oproerene_-kvindebevaegelsen_426706
Arbejdsformer
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde.
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Læs s. 49-55 i Nielsen og Ørsted: Kampe for ligestilling - køn og seksualitet i historisk perspektiv. Columbus, 2021.
-
Læs de angivne sider til overskriften "Kvinders valgret og kvindeforeninger" s. 60. Læg mærke til forskellene mellem både køn og klasser.
-
Denise Lindegaard Nielsen, Elisabeth Lollike Ørsted: Kampe for ligestilling - køn og seksualitet i historisk perspektiv, Columbus; sider: 56-70, 111-118, 120-125, 129-135
-
Læs de angivne sider indtil overskriften på s. 65: "Arbejdernes parti og fagbevægelsen". Fokus for læsningen: årsagerne til, at det tog så lang tid for kvinderne at få stemmeret.
-
Se billedet og hør klippene fra de to udsendelser, der begge handler om maleriet af 30 kvindelige politikere, der er kommet op at hænge på Christiansborg for nylig. Læg mærke til forskelle og ligheder i de forskellige vurderinger af billedet.Klippet
-
Kunsten i Samtaleværelset: Samtalen 1918-2024 (billede af 30 kvindelige politikere)
-
Radio Information d. 15. nov. 2024
-
Divisionen | 4. division: Romersk fascination og hvad er der sket med OB? | DR LYD
-
Jeg ved vi har aftalt at gå videre til 1960'erne, men inden vi gør det, skal I høre de første 25 min. af podcasten fra Weekendavisen, hvor Klaus Rothstein interviewer Lise Busk-Jensen om en vigtig roman i forhold til kvinderettigheder. Læg mærke til,
-
Om nittenårige Mathilde Fibigers roman Clara Raphael fra 1851
-
Læs de angivne sider indtil overskriften "Familieliv og arbejdsmarkedet" på s. 118.
-
Læs de angivne sider indtil overskriften på s. 125 "Den nye kvindebevægelse".
-
I timen fremlægger resten af grupperne deres kilder og vi ser på lektien.
-
Brug 25 min. på at læse så meget I kan fra de tre kilder. I timen vil vi arbejde med problemstillinger og hvordan disse kan besvares ved hjælp af kilderne og jeres baggrundsviden fra forløbet.
-
Andrea Nielsen og Olivia Nielsen: Taler, 1. maj 1899
-
Nielsine Nielsens ansøgning om studentereksamen, 1874
-
Beretning fra Dansk Kvindesamfunds Aarsmøde, 3.-5. juni 1908
-
Forbered så meget I kan, så I i timen kan få optaget jeres besvarelse af de 2-3 problemstillinger. Teksten til afleveringen, som I får lov at lave i timen kan I se nedenfor:
-
Tre kildetekster om kampe for rettigheder i perioden 1874-1908.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Kronologiforløb
INDHOLD
Fokus på at sætte alle de gennemførte forløb ind i en kronologisk sammenhæng med vægt på problemstillinger, periodisering, brud og kontinuitet.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
MATERIALE
Kernestof:
materialet fra de enkelte forløb
Supplerende stof:
Materialet fra de enkelte forløb
Undervisningstid: 20,5 timer
ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, anvendelse af OneNote, youtube, Stream
FAGLIGE MÅL
At I skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55723510646",
"T": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55723510646",
"H": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55723510646"
}