Holdet 2022a HI - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sct. Knuds Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022a HI (1a HI, 2a HI, 3a HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fra Antikken til Renæssancen
Titel 2 Danmark i 1800-tallet (DHO-forløb)
Titel 3 Renæssance og reformation
Titel 4 Enevælde, oplysning og de store revolutioner
Titel 5 Opdagelserne, imperialisme og afkolonisering
Titel 6 Fra verdenskrig til verdenskrig
Titel 7 Den kolde krig og verden efter 1989
Titel 8 Danmark efter 1945

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fra Antikken til Renæssancen

INDHOLD:
I alle forløb er der arbejdet med kilder og dermed kildekritik for at bevidstgøre eleverne om fagets metode.
I samtlige forløb udfordres eleverne med forskellige arbejdsformer for at dem bevidste om læringsstile, og dermed hvordan de individuelt lærer bedst. Dette er relateret til ønsket om at vække elevernes interesse for faget. Derudover har der været fokus på at træne bevidsthed om taksonomi, kildekritik, kritisk stillingtagen til hjemmesider.


GRÆKENLAND:

Peter Frederiksen et.al.: Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund. Systime, 2010, side 43-51 samt kilde 12 s. 61-63. (Den gamle oligark)

Johnny Thiedecke. Ansigt til ansigt med grækerne. Pantheon, 1996, side 20-23, 64-65, 66-68.


VIKINGETIDEN:

Peter Frederiksen et.al.: Grundbog til Danmarkshistorien, systime 2006, side 27-37
Kilde 2, side 44.
Kilde 3, side 44.
Kilde 4, side 45.
Kilde 6, side 45-46.

Harding Sørensen: Danmark i vikingetiden, Gyldendal 1979, side 9-14.
Kilde 20: Ibn Fadlan, side 98-101.
Kilde 21: Herdal om Ibn Fadlan, side 102-103.
Kilde 22: Palle Lauring om Ibn Fadlan, side 103-104.

Film: Den 13. kriger, 1999.
Vikings, episode 1, Netflix, 2019.

Kilder fra: Johnny Thiedecke. De danske vikinger, 1996.

Johnny Thiedecke. "De danske vikinger", 1996, side 195-199 om brug/misbrug af vikingerne i historien (billedeanalyse).


MIDDELALDER OG KORSTOGE

Frederiksen et.al.: "Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund.", side 111-125.
Video om Middelalderen https://www.youtube.com/watch?v=rNCw2MOfnLQ
Video om feudalisme: https://www.youtube.com/watch?v=OfXholnOS9E

Kilder: Pave Urban opfordrer til korstog, kampen mellem kirke og kongemagt, side 134-135.
Kilder om investiturstriden: Kilderne 26,27,28,29,30.
Carl-Johan Bryld. 'Verden før 1914'. Systime, 2008, side 112-119 (korstogene).

Film: Rosens navn, 1986.
Film: Kingdom of Heaven, 2005.

Studietur til Granada, Spanien:

Om den arabiske ekspansion og Al-Andalus
Anker Leo Jensen et. al. "Spanien anderledes?" Gyldendal, 2005, side 35-57.
Billedanalyse af Ortiz' 'Granadas overgivelse', side 55.

Besøg på Alhambra i Granada med guidet rundvisning.


ARBEJDSFORMER:

Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, gruppefremlæggelse med Power Point.

FOKUSPUNKTER:
- Formålet med forløbet er at introducere eleverne til historiefaget på gymnasiet og dermed forsøge at skabe et fælles historisk grundlag. Denne viden skal der efter jul i 1g efterfølgende bygges videre på.


- Der har i forløbet været fokus på styreformer, samfundsopbygninger og religionens betydning i de pågældende perioder.

Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie, stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, historiefaglige teorier og metoder, historiebrug og -formidling.

I alt læst: ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 35,98 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmark i 1800-tallet (DHO-forløb)

INDHOLD:

Danmark i 1800-tallet er et DHO-forløb med dansk og historie. Formålet med forløbet er at give et indblik i den historiske, kulturelle og litterære udvikling i Danmark i 1800-tallet. Forløbet er baseret på nedslag i udvalgte politiske, kulturelle og litterære ismer og stilretninger.

Peter Frederiksen m.fl. "Grundbog til Danmarkshistorie", Systime, 2008, side 131-139, 153-167.
Kilde 31, s 146-147 Orla Lehmanns tale, den 30 januar 1841.
Kilde 34, s. 170-173 om Rubens dampvæveri, 1880.


Lykke og Jacobsen. Familieliv i Danmark 1986, side 44-49, 50-55.

Billedeanalyse: Det Hirschsprungske familiebillede. P.S. Krøyer, 1881.
Erik Henningsen: Sat ud, 1892.

Sang: Paludan-Mueller. "Brat af slaget rammet", 1864.


FOKUSPUNKTER:

Hvilke revolutioner foregår der rundt omkring i Europa og hvilken betydning har det for Danmark? Hvordan og hvorfor bliver demokratiet indført i DK? Hvordan bliver nationalopfattelsen formet i denne periode? Hvordan bliver DK industrialieret i denne periode og hvilken betydning får det for folk på land og i by?

Klassen har også arbejdet med dette emne i forbindelse med DHO.
Fokuspunkter: - Samspillet mellem 2 fag, og fagenes kendetegn/metoder
- Introducere til opgaveskrivning på gymnasiet ~ dansk/historieopgaven

Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, politiske og sociale revolutioner, demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv, historiefaglige teorier og metoder, historiebrug og -formidling.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12,98 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Renæssance og reformation

INDHOLD:

Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, side 73-86.
Kilde:
Reformationen i Danmark, 1536, side 88-89.

Peter Frederiksen et.al: 'Grundbog til Historie - Fra Antikken til enevældens samfund' side 161-164, 169-181.
Kilder.
Kilde 48: Luther på rigsdagen i Worms, side 198-202.
54. Hollandsk handelsdominans, side 213-215.
50. Porcessen mod Johannes Junius, side 205-207.
51, Johannes Junius' afskedsbrev, side 207-210.
Kilde: Machiavelli, 'Fyrsten', 1513. Fra Danielsen et.al. 'Fra antikken til reformationen', Gyldendal 2008, side 179-180.

Jens-André P. Herbener. Hvorfor fejrer Danmark en blodtørstig hadprædikant og antidemokrat? Politiken 09.09.17.
Tonny Jacobsen. Luthers jødesyn var hæsligt, punktum! Kristeligt Dagblad, 19.01.16.
Jens-André P. Herbener. Luther forkastede frihed, lighed og folkestyre, Politiken 17.09.17

Dokumentar: Liv i Renæssancen, afsnit 1, DR 2008.

FOKUSPUNKTER:
Renæssancens ideer, humanisme, hekseforfølgelser, reformation, remediering af kilde 48 (film).

KERNESTOF:
Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie, stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, historiefaglige teorier og metoder, historiebrug og -formidling.

I alt læst: ca. 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Enevælde, oplysning og de store revolutioner

INDHOLD:

Enevælde:

Frederiksen et.al.: " Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, side 217-230.
Kilde 60: 'Versailles', side 240-244.
Kilde 61: 'Den gudskabte enevælde' side 243-244
Kilde 62: Thomas Hobbes 'Tøjlet tøjleløshed', side 244-46.


Oplysning:
(følgende kilder er læst i små uddrag)

Francois Voltaire i anonymt udgivet skrift. Fra: Broberg og Malmkvist. 'Politikens Verdenshistorie', bd. 1, 1985, side 175.
Francois Voltaire. 'Candide'. Dansklærerforeningens udgave, u.å., side 16-17.
Jean Jacques Rousseau: 'Contrat Social', 1762. Fra: Arne Bangsby Jensen et. al: 'Idéhistoriske tekster' 1, 1980, side 221.
Baron de Montesquieu. 'Om Lovenes Ånd,1748'. Gads Forlag, 2015. (Fås kun som e-bog)

Den amerikanske revolution:

Frederiksen et.al.: Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig  side 15-19.
Kilder: Thomas Paine "Sund fornuft" og "Uafhængighedserklæringen" i Johs Nielsen, red. "Den amerikanske revolution" Gyldendal, 1975,  side 90-93 og 96-99.

Den franske revolution:

Frederiksen et.al.: Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, side 19-27.
Menneskerettighedserklæringen 1789, side 49-51.
Eleverne har arbejdet med post-revolution og Napoleon på baggrund af analyse af kilder/billeder, de selv har fundet.

Om FN’s menneskerettigheder: http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomraader/international/menneskerettigheder/fn-og-menneskerettigheder
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention: http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomraader/international/menneskerettigheder/den-europaeiske-menneskerettighedskonvention

Film: The Patriot, 2000
Artikel: "Historien på¨film - Kontroversiel patriot", Politiken, 2. august, 2000.

Den industrielle revolution i England:

Peter Frederiksen. 'Grundbog til historie - fra de store revolutioner til 2. verdenskrig', Systime, 2010, side 9-14 og 29-31.

Video om den industrielle revolution i England: https://www.youtube.com/watch?v=xLhNP0qp38Q

FOKUSPUNKTER:

Målet er at eleverne skal opnå viden om 1700 tallets to store politiske revolutioner - den amerikanske og franske. De skal kunne påvise ligheder og forskelle samt kunne forklare disse. Sætte revolutionerne ind i en større sammenhæng - oplysningstiden. På baggrund af de forskelligartede materiale (tekster og film) arbejdes der med historieformidling, og eleverne arbejder hen mod en forståelse af at al historieskrivning/formidling har en funktion.

Kernestof: Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie, stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, historiefaglige teorier og metoder, historiebrug og -formidling.



I alt læst: ca. 64 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Opdagelserne, imperialisme og afkolonisering

INDHOLD:

Gruppearbejde om de store opdagelser:
Marco Polo
Christoffer Columbus
Ferdinand Magellan
Vasco da Gama
Vitus Bering
James Cook
Amerigo Vespucci
Henrik Søfareren

Peter Frederiksen: 'Grundbog til historie - fra Antikken til enevældens samfund', side 164-169, 185-190.
Olesen og Sørensen: 'Verdens historie 2 - fra 1750-1945. Gad, 1998, side 131-142.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/statsminister-lars-loekke-rasmussens-tale-ved-transfer-day-paa-st-croix-31-marts-2017

Kilder om imperialisme - kilder fra Verdenidanskperspektiv.dk:
Kolonibesiddelser 1881-1909
M. Jules forsvarer imperialismen, 1885
Bismarck om tysk kolonipolitik, 1868
Selskabet for tysk kolonisation, 1884
Den tyske regeringsleder, 1899
Den hvIde races overlegenhed.

Billede: 'Den hvide mands byrde'
Cecil Rhodes kilde om Slaget ved Omdurman. Cecil Rhodes: His Political Life and Speeches, 1881-1900. Chapman and Hall, 1900.

Artikel fra Politiken 28. marts 2015: 'Danskerne begriber ikke, at vi var en brutal kolonimagt'.

Afkolonisering:

Torben Peter Andersen: 'Historiens kernestof". Columbus 2006, side 170- 174 (om afkoloniseringen).
Om Palæstina og den arabiske verden:
Peter Frederiksen. 'Vores verdenshistorie 3'. Systime 2021, side 162-166.
'Israels Uafhængighedserklæring', side 165.
Sune Haugbølle. 'Det er en vildfarelse at tro, at krigen mellem Hamas og Israels regering er nyttig'. Altinget.dk, 12. september 2024.


Japan og japansk imperialisme 1868-1945:
Anette skovsted Hansen og Lene Ipsen. 'Japan mellem øst og vest'. Systime, 2011, side 32-40, 47-54, 76-83, 87-95.
Desuden kilde 3 side 41 og kilde 18 side 100-101.
Jørgen Ørstrøm Møller. 'Gryende japansk nationalisme'. Artikel fra Kristeligt Dagblad den 16.11.01.
Video om Nanjing-massakren: https://www.youtube.com/watch?v=PJNBzwF1uDk
Hvad er folkedrab? https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab

Japans territorium gennem tiderne (video): https://www.youtube.com/watch?v=kmiBj5zZAy8

FOKUSPUNKTER:

Fokus på kulturmødet mellem opdagere og opdagede samt betydningen af koloniseringen og imperialismen. Japansk imperialisme 1868-1945. Var Nanjing massakren et folkedrab?
Eleverne har øvet sig i at lave problemstillinger til et givent kildesæt.

Kernestof: Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie, stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, historiefaglige teorier og metoder, historiebrug og -formidling.

I alt læst: ca: 104 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Fra verdenskrig til verdenskrig

INDHOLD:

1. verdenskrig:

Bryld. "Verden efter 1914", Systime 2010, side 31-56.
Diverse hverveplakater fra 1. verdenskrig
Frederiksen et.al.: "Grundbog til historie - fra de store revolutioner til 2. verdenskrig" Systime, side 131-134.

Dokumentar: "Dage som ændrede verden - skuddet i Sarajevo", BBC 2006.

Myten om Princips sandwich: https://www.smithsonianmag.com/history/gavrilo-princips-sandwich-79480741/ (artikel)

Danmark og 1. verdenskrig:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1-verdenskrig-og-danmark-1914-1918/

Genforeningen 1920 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/genforeningen-1920/
Film: Regeneration, 1997.

Mellemkrigstid:

Frederiksen et.al.: "Grundbog til historie - fra de store revolutioner til 2. verdenskrig" Systime, side 234-244.
Kilde: 'Nazismens fremvækst', side 256-259.

Den russiske revolution: Carl Johan Bryld. Verden efter 1914, side 59-67.
Frederiksen et. al.: Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, Systime 2010, side 178.
Musikvideo Boney M. 'Rasputin': https://www.youtube.com/watch?v=U4bkXfPXM2s (historiebrug)

2. verdenskrig:

Andersen. 'Historiens kernestof', Systime 2006, 146-149.
Kilde: 'Øjenvidneberetning om massegasninger' i Frederiksen et.al. 'Grundbog til historie 2', side 271-275.
Tysklands ekspansionspolitik og appeasementpolitikken: Carl Johan Bryld. 'Verden efter 1914', side 121-128.

Hvad er folkedrab?: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
Folkedrab og andre internationale forbrydelser: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrab-andre-internationale-forbrydelser

FOKUSPUNKTER:
Hvordan kan man tale om en lang sammenhængende konflikt 1914-1945?
Hvordan kunne Hitler komme til magten i Tyskland? Der er arbejdet med en selvvalgt nazistisk propaganda plakat.
-Hvad skete der i de tyske koncentrationslejre under 2. verdenskrig? Folkedrab (holocaust)

Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, politiske og sociale revolutioner, demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv, politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede, globalisering, historiebrug og -formidling, historiefaglige teorier og metoder.

I alt læst: ca. 66 sider.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Den kolde krig og verden efter 1989

INDHOLD:

Johan Bryld. "Verden efter 1914", Systime 2010, side 149-180, 207-212.
Bender og Gade. "Stormagtspolitikken 1945-1982", Munksgaard, 1983, side 21-22 (Churchills jerntæppetale) og side 22-23 (SUKPs historie om folkedemokratierne) samt kilderne side 110-119. Disse kilder behandles som et eksamenssæt.

Film Thirteen Days, 2000.

Video om Vietnamkrigen: https://www.youtube.com/watch?v=7tNTh6KlXXU

Peter Frederiksen. "Vores Verdenshistorie 3". Columbus, 2020, side 256-277.

Konflikten i Ukraine:
Artikel om Putins taler gennem tre årtier: https://www.information.dk/moti/2022/03/burde-set-krigen-komme-genlaest-putins-taler-tre-aartier-tegner-moenster


FOKUSPUNKTER:
Hvorfor blev det oplyste 20. århundrede til et af de blodigste århundreder nogensinde? Hvordan kom de ideologiske forskelle til udtryk på det europæiske kontinent efter 2. Verdenskrig? Hvorfor var verden fra 1945 til 1989 skarpt opdelt i to blokke, og hvorfor var disse to parter flere gange var på grænse til krig med katastrofale følger for menneskeheden.

Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, politiske og sociale revolutioner, demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv, politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede, globalisering, historiebrug og -formidling, historiefaglige teorier og metoder.

I alt læst: ca. 84 sider.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Danmark efter 1945

INDHOLD:

Frederiksen. 'Grundbog til Danmarkshistorien', Systime 2006, side 217-228, 245-254, 267-276.

Kilder: kilde 47 og 48 (Villy Sørensen og Hans Jørgen Lembourn), side 236-238
Kilde 52: Farvel til fattigfirserne, 1989, side 255-256.
Kilde 53: Det går helt ufatteligt godt, 1992, side 256-258.
Billedanalyse af de to valgplakater på side 274

Den gode, den onde, og den virkelig, sjove, episode 'Velfærdsstaten' DR, 1992 https://www.youtube.com/watch?v=enqIeYQaBvI

'Mens vi venter på retfærdigheden', satire https://www.dr.dk/drtv/program/mens-vi-venter-paa-retfaerdigheden_425324 (de første 15 min)

Niels Brimnes: Historien findes ikke, den skrives. Information, 22. juni 1998.
Søren Mørch: Den sidste Danmarkshistorie, Gyldendal 1996, side 239-243.


FOKUSPUNKTER: Dansk politisk og kulturel historie efter 1945. Introduktion til postmoderne historieskrivning.

Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, politiske og sociale revolutioner, demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv, politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede, globalisering, historiebrug og -formidling, historiefaglige teorier og metoder.

I alt læst: ca. 57 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer