Holdet 2022f HI - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022f HI - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Sct. Knuds Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)
Hold	2022f HI (1f HI, 2f HI, 3f HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Digitale læremidler
Titel 2	Introduktion til historie (ikke eksamensstof)
Titel 3	Antikkens samfund - Grækenland og Rom
Titel 4	DHO: Det moderne gennembrud
Titel 5	Danmarks tilblivelse
Titel 6	Middelalder, korstog og renæssance
Titel 7	Fra kolonisering til imperialisme
Titel 8	Oplysningstid, revolutioner og demokrati
Titel 9	Det 20. århundrede: Krige, konflikt og integration
Titel 10	Fra fattighjælp til velfærdsstat
Titel 11	Kronologiforløb (ikke eksamensstof)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Digitale læremidler Tilladte digitale læremidler via direkte genvej på skrivebord (dybe links): Ordbogen.com (herunder Gyldendals Røde Ordbøger) Retskrivningsordbogen – dsn.dk/ordboeger/retskrivningsordbogen ordnet.dk Synonymet.dk
Indhold
Omfang	Estimeret: 1,00 modul Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Introduktion til historie (ikke eksamensstof) I dette forløb undersøger vi myter i historien - med myten om Dannebrog, der faldt ned fra himlen, som et indledende eksempel springer vi videre til myten om at danskerne reddede jøderne under Anden Verdenskrig: Hvad er fakta og hvad er forkert? Dette gøres gennem læsning af kilder, besøg ved de ny-nedlagte snublesten i Odense og gennem et filmet foredrag med skolens tidligere elev, Steen Metz, som blev deporteret fra Odense til Theresienstadt som dreng sammen med sine forældre og mistede sin far dér. Han er nu bosiddende i Chicago og har i sin høje alder viet sit liv til at fortælle om sine oplevelser. Afslutningsvis så vi filmen "Fuglene over sundet", for at diskutere historiebrug og filmisk fremstilling af virkelige begivenheder. I forløbet tog vi udgangspunkt i det materiale, som Historiens Hus i Odense har lagt på nettet: http://www.mytedetektiverne.dk: Teksterne: ”Hvad er en myte?” ”Kan vi stole på myterne?” Kilderne: 1. ”Sådan undslap 7.000 jøder” fra Fyens Stiftstidende, den 1.oktober 1968 2. ”En dansk dreng i Theresienstadt” af Steen Axel Metz (uddrag) 3. Kilden vedr. Greta Cohn samt kilden 4. ”Israel hylder Danmark for jødernes redning” fra Fyens Stiftstidende, den 3. oktober 1993 og 1. ”En ung jøde kom til Fyn – og vendte tilbage” af Herbert Kain, 2. Greta Cohns besvarelse samt 3. introteksten fra hjemmesiden 4. kronikken ”Jøder som samarbejdspolitikkens trofæ”, skrevet af Bent Blüdnikow, bragt i Berlingske Tidende den 2. maj 2016. Snublestenene i Odense: 1. Snublesten: https://snublesten.historienshus.dk/kort (Adresse: Hjallesevej 98) 2. Snublesten: https://snublesten.historienshus.dk/kort (Adresse: Chr. IX´s vej 14) 3. Snublesten: https://snublesten.historienshus.dk/kort (Adresse: Hunderupvej 220) 4. Snublesten: https://snublesten.historienshus.dk/kort (Adresse: Flakhaven 2) 5. Snublesten: https://snublesten.historienshus.dk/kort (Adresse: Ingrids Alle 3, Fruens Bøge) Analysestrategi om ”erindringssteder” (s. 51 i bog: Mellem erindring og glemsel) Faktaboksene i Fokus 1, side 14, 16, 20, 22, 24, 26, 29 og 32-33 om de danske jøder i Theresienstadt
Indhold	Kernestof: Spørgsmål til de kilder, som vi arbejder med i timen: Læs faktaboksene om Theresienstadt i historiebogen Fokus 1, side 14, 16, 20, 22, 24, 26, 29. Idag skal I på besøg ved nogle af Odenses snublesten - vi mødes i klassen i begyndelsen af timen: De første 30 minutter arbejder I videre og færdigredigerer jeres reportager. Derefter ser vi dem. Det kan være en fordel, hvis I er næsten færdig med redigeringen inden timen.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Antikkens samfund - Grækenland og Rom Grubb, Ulrik et al.: Fokus - kernestof i historie, bd. 1, Fra antikken til europæisk ekspansion, Gyldendal 2016 (2. udg.), p. 39-61 og 62-66, herunder: Kilde 1: Cicero om staten Kilde 2: Cicero: "Den lille bog om at stille op til valg" Kilde 4: Varro og Columella om slaver og landbrug Kilde 5: Plinius: Breve, bog III, breve 14 (uddrag) Kilde 6: Seneca: Breve, bog V, brev 6 (uddrag) Video: "Hvordan grækerne ændrede verden". Uddrag. Streamet via CFU. Video: "Antikkens storbyer: Rom" Uddrag. Streamet via CFU Vi har haft fokus på den græske polis-kultur og udviklingen fra tyranni til demokrati. Ligeledes har vi for den romerske histories vedkommende særligt behandlet overgangen fra republik til kejserdømme. Vi har desuden kigget på ligheder og forskelle mellem det athenske demokrati og den romerske republik. Vi har talt om tidslinier, tidsregning og periodiseringsprincipper. Arbejdsformer: Blandt andet "sneboldkamp" om begreber, læreroplæg om de lange liner i den klassiske oldtids historie, elevfremlæggelser og elevproducerede spørgsmål med udgangspunkt i taksonomiske niveauer.
Indhold	Kernestof: Læs venligst Fokus 1, p. 39-43 Spørgsmål til teksten - løses i timen Læs venligst Fokus 1, p. 43-49 Spørgsmål - løses i timen Læs venligst Fokus 1, p. 49-57 Fra oikos til bystat og kejserdømme
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	DHO: Det moderne gennembrud
Indhold	Kernestof: Vi gør vores forløb om antikken færdig og begynder på DHO-forløbet. I bedes læse det vedhæftede dokument. DHO Modul 1.docx Lektie: Skriv en tekst på seks linjer, hvor I indarbejder de 6 kerneord fra sidste modul til en sammenhængende note til lektien til i går. Læs desuden kompendiet til DHO modul 2 Spørgsmål til lektien - løses i timen: Læs kompendiet til DHO modul 3 Snart dages det, brødre Besøg i Den Fynske Landsby - vi mødes ved indgangen kl. 13.45. Vi skal have en rundvisning og I har fri kl. 15.15. Afsnit
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Danmarks tilblivelse INDHOLD Dette forløb har taget udgangspunkt i Danmarks tidligste historie, dels i et folkevandringsperspektiv, dels i et statsdannelsesperspektiv. Vi har kigget på de første træk i retning mod en stærk statsmagt og på hvorledes denne unge stat udviklede sig til en magtfaktor i regionen. MATERIALE Grubb, Ulrik et al.: Fokus - kernestof i historie, bd. 1, Fra antikken til europæisk ekspansion, Gyldendal 2016, p. 75-91, 93-94,102-104 og 107, herunder: Kilde 1: Erik Arup om danskernes oprindelse, 1925 Kilde 2: Jørgen Jensen om det danske landskab og de første mennesker, 2001 KIlde 9: Saxo: Fra fortalen til "Gesta Danorum" Kilde 12: Lauritz Tuxen: "Kong Valdemar og biskop Absalon indtager Arkona og ødelægger Svantevits billedstøtte", maleri, 1889-94 Video: Eske Willerslev - "Hvor kommer vi fra?" Festforelæsning fra KU Video: "Vores verdensarv - monumenterne i Jelling" Video: "Spillet om magten, afsnit 9:15 ARBEJDSFORMER Pararbejde Gruppearbejde FAGLIGE MÅL - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  - demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold	Kernestof: Læs Fokus 1, p. 75-81 om det nye emne "Danmarks tilblivelse" Spørgsmål til teksten Lektie: Læs Fokus 1, p. 81-82 Lektie: Læs Fokus 1, p. 81-82 og kilde 1+2 (overført fra sidste modul) Oversigt over oplæg på studierejsen til Athen, oktober 2023 Lektie: Læs Fokus 1, p. 82-86 Undersøg udviklingen i dansk "udenrigspolitik" fra omkring år 1000 frem til 1219.Forfatteren skriver, at "kristendommens ideologiske rolle for statsdannelse kan dårligt overvurderes". Hvad menes der med det?Hvorfor får Saxos Danmarkskrønike så stor b
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Middelalder, korstog og renæssance INDHOLD Det centrale emne har været forholdet mellem kristne og muslimer i middelalderen, men også på disses gensidige beskrivelser af modparten. Vi har set på hvorledes muslimsk videnskab fik indflydelse på renæssancen i Europa og hvorledes Mellemøsten er blevet beundret og foragtet i kunst og kultur i nyere tid. Vedrørende korstogene, så har vi forsøgt at benytte disse som springbræt til at forstå konflikten i Mellemøsten idag. Vi har herunder talt om briternes dobbeltspil i Mellemøsten under Første Verdenskrig som en af forklaringsmodellerne til vore dages konflikt. Lærerforedrag om den moderne konflikt i Mellemøsten, særligt Gaza/Israel Forløbet dækker: Verden udenfor Europa før 1453, nye grænser og konflikter MATERIALE Grubb, Ulrik et al.: Fokus - kernestof i historie, bd. 1, Fra antikken til europæisk ekspansion, Gyldendal 2016, (2. udg.) p. 145-165, 175-179, 183-204 herunder: Kilde 7: Civilisationernes sammenstød (Huntington) KIlde 8: Vestens historisk betingede fordomme mod muslimer (Halliday) Kilde 9: Islams afgørende betydning for Europa (Esmark og McGuire) KIlde 1: Giovanni Pico della Mirandola: "Om menneskets værdighed", 1486 Bender: Palæstinaproblemet, p. 145-148 (McMahon-korrespondancen, Sykes-Picot-aftalen og Balfour-deklarationen) Video: Koncertoptagelse - Jordi Savall: "Üsküdar" Video: "Liv i renæssancen - Tycho Brahe" Billeder: Malerier af Elisabeth Jerichau Baumann (orientalisme) Video: "Mit splittede Israel" - Herbert Pundik Video: Klip fra "Lawrence of Arabia" ARBEJDSFORMER Elevfremlæggelser Læreroplæg FAGLIGE MÅL - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan - medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold	Kernestof: Lektie: Læs Fokus 1, p. 151-160 Lektie: Læs Fokus 1, p. 160-165 Læs Fokus 1, p. 160-165 Videnskab Civilisationernes sammenstød Mange vestlige regeringer er mere proisraelske end (e9f6675b).pdf Hussein-McMahon-korrespondancen.docx Lektie: Læs de tre vedhæftede kilder om årsagen til konflikten i Palæstina Sykes-Picot aftalerne.docx Lektie: Læs lige op på de tre kilder fra sidste modul :-)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Fra kolonisering til imperialisme MATERIALE Grubb, Ulrik et al.: Fokus - kernestof i historie, bd. 1, Fra antikken til europæisk ekspansion, Gyldendal 2016, (2. udg.), p. 255-271 Adriansen, Inge et al.: Fokus - kernestof i historie, bd. 2, Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, (2. udg.), p. 197-214, 215-225, herunder: Kilde 1: Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialisme, 1879 Kilde 2: Dadabhai Naoroji: Fordelene ved det britiske styre af Indien, 1871 Kilde 3: R. Kipling: Hvid mands byrde Kilde 5: Uddrag af Grønlandskommissionens betænkning, 1851 Kompendium: "Da Danmark var en slavenation", afsnittene: "Danmark som kolonimagt" og "Livet i kolonien" (https://historielab.dk/til-undervisningen/udgivelser/da-danmark-var-en-slavenation/) Video: "Slavenation Danmark", DR, afsnit 1:3, 2:3 og 3:3 Video: "Det danske Congo-æventyr", DR, afsnit 2:3 og 3:3 Vi har i forløbet haft fokus på kontinuiteten i den udvikling, som koloniseringen af Afrika indleder. Vi har særligt fulgt de danske spor - fra trekantshandelen over koloniseringen af Dansk Vestindien, koloniseringen af Afrika og videre til de danske embedsmænd og soldater i belgisk tjeneste ifm. de belgiske forbrydelser mod congoleserne i Congo. Vi har blandt andet behandlet spørgsmålene "Har Danmark et ansvar i dag?" og "Hvad er dansk udviklingspolitik i dag?" Arbejdsformer: Læreroplæg, elevfremlæggelser, brainstorm mm. Forløbet dækker: Kolonisering, imperialisme, afkolonisering og globalisering
Indhold	Kernestof: Lektie: Fokus 1, 255-262 Spørgsmål til teksten Lektie: Gruppe 2 og 3 skal have deres spørgsmål fra sidst klar til fremlæggelse. Læs desuden Fokus 1, side 262 - 267 Lektie: Fokus 2(!) - altså FOKUS 2(!), p. 197-202 Spørgsmål - løses i timen Lektie: Fokus 2 (altså Fokus 2!), p. 203-214 Lektie: Læs p. 63-75 i "Danmarkshistorie - mellem erindring glemsel" Lektie: Læs p. 75-90 i "Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel".
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Oplysningstid, revolutioner og demokrati INDHOLD Vi har set på oplysningsprojektet i et internationalt lys og med fokus på USA og Frankrig og desuden perspektiveret til udviklingen af menneskerettigheder. Denne udvikling har vi ført med over i et blik på den demokatiske udvikling i Danmark frem mod midten af det 20. århundrede. MATERIALER Adriansen, Inge et al.: Fokus - kernestof i historie, bd. 2, Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, (2. udg.), p. 41-56, 62-65, 67-85, 131-147 Herunder: Kilde 7: Søren Krarup: Virkelighed og utopi (2005) Kilde 8: John Pedersen: Lys forude? Oplysningstanker fra Voltaire til Søren Krarup (2002) Supplerende: DR: "Vild med bøger", 12.12.17, Interview med Tor Nørretranders om bogen "Se frem! Fra opløsningstid til oplysningstid". Video: Danskernes Akademi: Hans Jørgen Schanz om oplysningstiden Video fra Versailles Udvalgte danske kongeportrætter Fællessang: "Velkommen i den grønne lund" og "Er lyset for de lærde blot?" Video: "Prins Joachim fortæller Danmarks historie - demokrati" - fokus på historiesyn Video: "Kampen om historien: Da kongen jokkede i spinaten"
Indhold	Kernestof: Kære 3f! Velkommen tilbage fra sommerferie! Til den første historietimme i dette skoleår bedes I blot medbringe Fokus 2. Vi ses! Mvh Thomas Oplysningstiden Lektie: Læs Fokus 2, side 46-52 1. Straf og børneopdragelse Lektie: Fokus 2, p. 52-56 Den oplyste enevælde Læs Fokus 2, p. 62-65 (Kilde 7 og 8) Spørgsmål til Fokus 2, p. 67-73 Lektie: Læs Fokus, p. 73-79 Spørgsmål til teksten Lektie: Læs Fokus 2, p. 80-85 Lektie: Læs Fokus 2, p. 131-135 Den danske enevældes sidste år Lektie: I skal være helt køreklar med spørgsmålene fra sidste gang. Se Lectio 5/11. Lektie: Fokus 2, p. 136-140 Demokratiet indskrænkes Lektie: Læs Fokus 2, p. 140-144 Arbejd selv-modul
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Det 20. århundrede: Krige, konflikt og integration INDHOLD Vi har arbejdet med det 20. århundredes historie, Danmarks internationale placering og den europæiske integration. Undervejs har vi prøvet at læse Palle Roslyng Jensens kapitel ("Ideologiernes kamp og murens fald") i grundbogen som kildestof (idealistisk/materialistisk fremstilling). Et fokus har desuden været Danmarks udvikling fra en småstat - set i lyset af 1864 - frem mod en regional og global aktør med en aktivistisk udenrigspolitik. MATERIALER Adriansen, Inge et al.: Fokus - kernestof i historie, bd. 2, Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, (2. udg.), p.229-245, 274-275 Herunder kilde 3: Hitler om racepolitik og livsrum og p. 329-347, 353-356, 373-393, 395-96 Herunder: KIlde 1: Erik Scavenius om Danmarks handlemuligheder (1948) Kilde 2: Per Hækkerup om Danmarks handlemuligheder (1965) Kilde 3: Per Stig Møller om Danmarks handlemuligheder (2003) og Kilde 1: Kul- og Stålunionen, Erklæring af 9. maj 1950 Kilde 2: Rom-traktaten, Præambel og Artikel 2 PDF: "En europæisk verdenshistorie" af Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt, 1. udgave, 2019, Gyldendal, p. 282f., 285f. PDF: "Berlinmuren i vesttyske og østtyske skolebøger": Geschichtliche Weltkunde, bd. 3, Diesterweg 1976, s. 210-212 og Geschichte - Lehrbuch fur 10. klasse. Volk und Wissen Volkseigener Verlag, Berlin 1980 (1977), s. 160-163. Iversen, Kristian og Nedergård Pedersen, Ulla: Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel, Columbus 2020, (2. udg.), p. 158-159 og 161 Supplerende: VIdeo: "Den kolde krig" (1:12) "Kammerater - 1917-45" DR: "Nazisternes vej til magten" afsnit 1 Video: "Nazitysklands sidste dage: Slaget om Berlin" DR: "Kampen om historien - Kunne vi have undgået besættelsen?" Youtube: Churchills Fulton-tale Video: "Den kolde krig" (4:12) om Berlin 1948-49 DR: "De skrev historie - Lech Walesa" "Fogh bag facaden", frem til minuttal 13:00 CFU: "Visioner om Europa"
Indhold	Kernestof: Lektie: Vi skal dels samle op på de sidste spørgsmål fra sidst, dels påbegynde et nyt emne, som bliver Ideologiernes kamp, murens fald og Danmarks internationale placering i det 20. århundrede. I bedes derfor læse Fokus 2, p. 229-234. Lektie: Genlæs Fokus 2, p. 229-234 Det 20. århundredes tre dominerende politiske ideologier Lektie: Fokus 2, p. 234-241 Lektie: Læs Fokus 2, p. 241-245 Spørgsmål løses i timen: Lektie: Fokus 2, p. 249-253 Den socialistiske verden i krise Lektie: Læs Fokus 2, p. 254-258 Spøgsmål dokumentaren: Læs Fokus 2, p. 258-269 Læs Fokus 2, p. 329-333 Læs Fokus 2, p. 333-338 Lektie: Læs Fokus 2, p. 338-347 Spørgsmål til kilderne:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Fra fattighjælp til velfærdsstat INDHOLD Vi har beskæftiget os med udviklingen af den danske velfærdsstat fra den spæde start i slutningen af det 19. århundrede over de første socialreformer i mellemkrigstiden og frem til visionen om en minimalstat. Et særligt fokus har været hvorledes denne historie skildres i formidlingen på TV over tid - fra Kjersgaards Danmarkshistorie og frem til idag. Til at nuancere dette fokus har vi benyttet en erindringshistorisk tilgang og vi har gjort brug af den tilhørende terminologi. MATERIALER Adriansen, Inge et al.: Fokus - kernestof i historie, bd. 2, Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, (2. udg.), p. 289-308, 309-311. Herunder: Kilde 1: Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908) Kilde 2: K. K. Steincke: En demokratisk forsørgelseslovgivning (1915) Iversen, Kristian og Nedergård Pedersen, Ulla: Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel, Columbus 2020, (2. udg.): p. 215-221, 228 Supplerende: DR: Udddrag af Kjersgaards Danmarkshistorie (afsnit 8:12 og slutningen af afsnit 12:12) DR: Historien om Danmark (afsnit 10:10) Besøg og rundvisning på Danmarks Forsorgsmuseum, Svendborg (15.3.2024)
Indhold	Kernestof: Læs Fokus 2, p. 333-338 Lektie: Læs Fokus 2, p. 338-347 Spørgsmål til kilderne: Lektie: Læs Fokus 2, p. 347-352 + hav jeres svar på spørgsmålene fra sidst klar :-) Lektie: Læs Fokus 2, p. 373-392 Lektie: Læs Fokus 2, p. 289-299 Kilde 1: Diskuter den metode, den franske udenrigsminister Robert Schuman foreslog til opbygning af det europæiske samarbejde. Lektie: Læs Fokus 2, p. 299-308
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Kronologiforløb (ikke eksamensstof) Vi har benyttet de sidste 8 moduler til at repetere de tre års gennemgåede stof og forløb - det har vi gjort efter nedenstående plan: Forløb 1 De antikke samfund – Grækenland og Rom Forløb 2 DHO – Det moderne gennembrud Forløb 3 Danmarks tilblivelse Forløb 4 Middelalder, korstog og renæssance Forløb 5 Fra kolonisering til imperialisme Forløb 6 Oplysningstid, revolutioner og demokrati Forløb 7 Det 20. århundrede: Krige, konflikt og integration Forløb 8 Fra fattighjælp til velfærdsstat Eleverne blev delt i grupper, som hver især tog sig af et forløb og forberedte sig ved at: A. Fremfinde de relevante noter og læse op på perioden/forløbet hjemmefra. og at udarbejde/finde: B. en tidslinie C. et tidstypisk billede D. en ukendt kilde til perioden/stoffet E. ca. 4-5 tidstypiske problemstillinger F. relation til det læste stof (pensum) G. evt. relation til forløb i andre fag H. noter til udlevering på klassen (”handout”) Forløbet blev derefter præsenteret for resten af klassen og i plenum diskuterede vi brud og kontinuitet, forholdet mellem at være historieskabt og historieskabende. Undervejs har vi ligeledes set "Ved det grønne bord" og talt om eksamen, læreplanen og gennemgået undervisningsbeskrivelsen.
Indhold	Kernestof: Lektie: Læs Fokus 2, p. 299-308 Repetitionsforløb - plan.docx Eksamensorientering
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb