Holdet 2022n HI - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sct. Knuds Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022n HI (1n HI, 2n HI, 3n HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Vikingetiden
Titel 3 Besættelsestiden i et erindringshistorisk lys  DHO
Titel 4 USA's historie - fra koloni til supermagt
Titel 5 Imperialisme & 1. Verdenskrig
Titel 6 Hitlers vej til magten
Titel 7 Israel-Palæstina konflikten
Titel 8 Kinas historie
Titel 9 Vietnamkrigen
Titel 10 Kronologiforløb (kan IKKE trækkes til eksamen!)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Romerriget – forløbsbeskrivelse
Formål: ”Romerriget” er det første forløb eleverne møder i 1g, og er derfor tilrettelagt med det for øje. Med andre ord er timerne struktureret så eleverne forpligtes på deres lektielæsning, idet de trænes i notatteknik og i at skabe overblik over det læste. Derudover bliver eleverne også fortrolige med historiefagets videnskabelige sprog og metode bl.a. i form af kildelæsning og kildeanalyse.

Indhold og faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

Supplerende stof:
Gladiator (2000)
Og diverse klip fra dokumentarer om Romerrigets levevis, bygninger mm.

Materiale: Forløbet baserer sig på bogen ”På sporet af Romerriget” af Kristian Jepsen Steg (2015)


Et overslag over antal læste sider: 40
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vikingetiden

Vikingetiden (ca. 800-1050) er en af de perioder i danmarkshistorien, hvor kildematerialet er sparsomt og måske netop derfor har været analyseret og fortolket på flere forskellige måder gennem tiden. Af samme grund kredser forløbet delvist om de erindringshistoriske aspekter forbundet med perioden: Hvordan erindrer vi vikingetiden i dag, og hvordan erindrede man eksempelvis perioden i 1800-tallet? I denne forbindelse er kildekritikken et essentielt redskab, som vil blive trænet på et traditionelt og utraditionelt kildemateriale (hhv. Skriftlige kilder og videoer, filmklip fra serien Vikings (2013) etc.) med forskellige analytiske tilgange.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

Materiale:

Jeg har sammensat et kompendium ud fra følgende materialer (fremgår også af skemaet nedenfor):
Carl og Esben H. Sørensen. ”Danmark i vikingetiden”. Gyldendal 1979, side 9-14
Frederiksen et. al. ”Grundbog til Danmarkshistorien” Systime 2008, side 27-35
Kristian Iversen & Ulla Nedergård Pedersen: ”Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel” Columbus 2015, side 35-57.


Kildetekster:
”Ibn Fadlan” i Carl og Esben H. Sørensen. ”Danmark i vikingetiden”. Gyldendal 1979, side 61-63.
”Widukind om Haralds omvendelse til kristendommen” i Frederiksen et. al. ”Grundbog til Danmarkshistorien” Systime 2008, side 44.
”Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen” i Frederiksen et. al. ”Grundbog til Danmarkshistorien” Systime 2008, side 44.
”Interview med modekommentator Jim Lyngvild om interessen for vikinger” (Information, 22. Juni 2013) i bogen ”Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel”.
”Uddrag fra A.D. Jørgensens ’40 fortællinger af fædrelandets historie’ (1882)” i bogen ”Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel”.
”Uddrag fra Rikke Agnete Olsens ’41 fortællinger om folk i fædrelandets historie’ (2004)” i bogen ”Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel”.
”Kort: Antal monumenter opstillet 1830-1849 og kort: Antal monumenter opstillet 1850-1900” i bogen ”Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel”.


Supplerende stof:
"Vikings" (2013), afsnit 1 og 2, 1 sæson.
"HIstorien om Danmark", DR 2017, afsnit om vikingetiden.
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Besættelsestiden i et erindringshistorisk lys DHO

Besættelsestiden i Danmark

Indledning:
Besættelsestiden er den mest velbeskrevne periode i danmarkshistorien. En bibliografi fra 2002 talte over 7.500 titler om besættelsestiden og besættelsestidens historie. Alligevel er det også en af de mest omdiskuterede perioder i dansk historie. Det skyldes ikke kun, at det var en dramatisk og begivenhedsrig tid, men også at det lige fra begyndelsen i 1945 var afgørende for mange mennesker, hvorledes perioden blev beskrevet. Det kan siges, at der gik politik i besættelsestidens historie, endnu inden den nåede at blive historie (danmarkshistorien.dk).


Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Materiale:
- Peter Frederiksen (PF): ”Danmark besat og befriet”, Systime (2002)
- Byvandring i besættelsestidens fodspor (guide fra Odense museer)

Evaluering:
Forløbet afsluttes med en mundtlig evaluering af forløbet med henblik på fremadrettede justeringer.


Lektion/tema


Materiale/lektie

Indhold:


1. modul
Besættelsen af Danmark 9. april 1940 og samarbejdspolitikken
PF: 22-32

Fokus: Besættelsen og samlingsregeringen.

--
Test eleverne i ”Dilemmaspillet 9.april” på http://9april1940.dk/
Læs højt: ”Tysk soldaterinstruks om danskernes mentalitet 9. april 1940” (kilde)

”Opropet” og proklamation til Danmarks soldater og det danske folk (radio):
http://www.dr.dk/Bonanza/Radio/serie/Begivenheder/1940.htm


2.modul
Samarbejdspolitikken og begyndende modstand, 1941-43

PF: side 33-36 og 38-46

Fokus: Samarbejdspolitikken

Billedøvelse:
Skriv så mange pointer ned under hvert billede som du kan komme i tanke om, idet du både forholder dig faktuelt til Danmarks stilling og kritisk til de danske beslutninger. (45 min.)

3.modul
Augustoprør og Modstandskamp
PF: side 100-112

Fokus: Sabotage og bruddet med samarbejdspolitikken

Tale af Vilhelm Buhl om samarbejde

4. modul
Byvandring i besættelsestiden. Der er 6 punkter

Fokus: byvandring og lokalhistorie

Eleverne inddeles i grupper og har kort + informationer med rundt, som de læser på stedet.

5.modul
Projektarbejde

Side 69-72 og side 177-179
Følg link.

Fokus: kildekritik og skriftlig formidling (gruppearbejde)

Opgave:
a) På baggrund af jeres tildelte kildemateriale skal I gruppevis opstille to til tre problemstillinger med taksonomisk progression. Disse problemstillinger skal I selv besvare ud fra materialet.

Træning i at skrive en redegørelse og en kildekritisk analyse:

Tekst 12: Statsminister Buhl om den danske sabotage (s. 69-72).

Tekst 26: Forrædderiloven (s. 177-179)


Fokus: kildekritik og skriftlig formidling (gruppearbejde)


7. modul
Følg links
Fokus: besættelsestiden i eftertidens lys

Fokus:  besættelsestiden i eftertidens lys

Se første del: ”Truslen fra stikkerne” (de første 28 minutter)

Besættelsen i eftertidens lys (erindringspolitik)
Iversen & Nedergård Pedersen ”Danmarks historie - mellem erindring og glemsel”: læs side 112-119
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Redegør for samarbejdspolitikken 20-04-2023
Kildeanalyse 04-05-2023
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 USA's historie - fra koloni til supermagt

USA’s historie - fra koloni til supermagt

Formålet med forløbet:
USA’s historie strækker sig ikke over mere end ca. 300 år. USA startede som en koloni og endte siden med først at blive en stormagt og efter 1945 en supermagt.  Forløbet fokuserer på denne udvikling med henblik på at forstå den særlige amerikanske mentalitet og identitet, der også har påvirket - og stadig påvirker - verden i almindelighed og den vestlige verden i særdeleshed. Vil man forstå USA i dag, og dermed præsidentvalgkampen anno 2016, er det derfor nødvendigt at sætte sig ind i den særegne amerikanske historie og ånd.

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne  
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Supplerende stof:
Klip fra forskellige afsnit af Oliver Stones dokumentar "The untold history..." (2012).

Metode ift. At organisere arbejdet herunder arbejdsformer:
I organiseringen af forløbets enkelte moduler har jeg ladet mig inspirere af Becks læringscirkel. Jeg vil primært centrere arbejdet i cirklens højre side, hvilket vil sige, at jeg vil veksle mellem høj og lav styring af undervisningen med stadigt fokus på hhv. undervisningsdifferientering, individuelt arbejde og klassamtale. Differentieringen og det individuelle arbejde vil blandt andet indgå ved at øve eleverne i at formulere problemstillinger med henblik på eksamen, som det fremgår af de faglige mål.  

Materialer
Til de første tre moduler benyttes bogen: ”Amerika, Amerika. To verdener” (1998) af Essinger & Grubb. Til de resterende otte moduler benyttes bogen: ”Det moderne USA - forbillede eller skræmmebillede?” (2012) af Bonne Sindberg & Bonne Larsen. Derudover vil der indgå diverse filmklip, fotografier og grafer til at visualisere historiens gang og ruste eleverne til en eksamen som indeholder forskelligartet materiale.

Evaluering
Forløbet afsluttes med en fælles snak om hvorvidt de faglige mål er berørt og opfyldt, og hvad der kan gøres bedre fremover.

Lektioner Tema + lektier
Mål og metode
1. modul Tema: De engelske kolonier I 1600- og 1700-tallet

Essinger & Grubb: ”Amerika, Amerika. To verdener” (1998): Side 43-56.
Mål for timen:
Vi skal have styr på:
Forholdene i de amerikanske kolonier:
1) slaveri
2) økonomi
3) politik

2. modul Tema: Kolonifrigørelse I Engelsk Amerika 1776

Essinger & Grubb: ”Amerika, Amerika. To verdener” (1998): Side 56-67.
Mål for timen:
Vi skal have styr på:
Optakten til den amerikanske frihedskrig.

3. Modul Tema: USA fra uafhængigheden til ca. 1900

Essinger & Grubb: ”Amerika, Amerika. To verdener” (1998): side 86-96.
Mål for timen:
Vi skal have styr på:
Den amerikanske borgerkrig 1861-1865.

4. Modul Tema: den am. forfatning og det politiske system
Bonne Sindberg & Bonne Larsen: ”Det moderne USA - forbillede eller skræmmebillede?” (2012): side 8-15.
Mål for timen:
Vi skal have styr på:
1) Forfatningen
2) magtdelingen i USA
3) topartisystemet.

5. modul Tema: fra stormagt til supermagt 1920-1945
Bonne Sindberg & Bonne Larsen: ”Det moderne USA - forbillede eller skræmmebillede?” (2012): side 30-40.
Mål for timen:
Vi skal have styr på:
1) Minimalstaten
2) De brølende 20’ere
3) Wall Street-krakket.

6. modul Tema: New Deal, Hollywood og isolationisme
Bonne Sindberg & Bonne Larsen: ”Det moderne USA - forbillede eller skræmmebillede?” (2012): s. 40-52
Mål for timen:
Vi skal have styr på:
1) De økonomiske tiltag,
2) Underholdningsindustrien
3) Isolationismen

7. modul Tema: USA i den kolde krig 1945-1980
Bonne Sindberg & Bonne Larsen: ”Det moderne USA - forbillede eller skræmmebillede?” (2012): s. 61-69
Mål for timen:
Vi skal have styr på:
1) USA’s udenrigspolitik (Truman-doktrinen, Marshallhjælp mv.)
2) Koreakrigen
3) McCarthyismen

8. modul Tema: Borgerrettighedsbevægelsen, Berlinmur og Cubakrisen
Bonne Sindberg & Bonne Larsen: ”Det moderne USA - forbillede eller skræmmebillede?” (2012): 72-81.
Mål for timen:
Vi skal have styr på:
1)Borgerrettighedsbevægelsen
2)Berlinmuren
3)Cubakrisen

9. modul Tema: Afslutningen på den kolde krig, 9/11 og krigen mod terror
Bonne Sindberg & Bonne Larsen: ”Det moderne USA - forbillede eller skræmmebillede?” (2012): s. 98-104 og 115-120.
Mål for timen:
Vi skal have styr på:
1) Den danske fodnotepolitik
2) Den nye verdensorden efter 1991
3) Krigen mod terror

10. modul Tema: Obama - change we can believe in? Og er det amerikanske århundrede ved vejs ende?
Bonne Sindberg & Bonne Larsen: ”Det moderne USA - forbillede eller skræmmebillede?” (2012): s. 125-128.

Kilder:
To udlægninger af hvorvidt USA på langt sigt kan bibeholde positionen som verdens førende supermagt (fra politiken og Weekendavisen s. 162-165 i bogen). Mål for timen:
Vi skal have styr på:
1) Obamas præsidentperiode
2) Finanskrise
3) Hvorvidt USA er og vil forblive en supermagt
11. modul Tema: Dækning af valgkampen i både DK og USA
Diverse aktuelle artikler, nyhedsklip mm.

Kildetekster:
Præsident Coolidge's tale til kongressen i 1928.
Trumandoktrinen (tale til Kongressen i 1947).

Et overslag over antal læste sider: 94
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Imperialisme & 1. Verdenskrig

For at kunne forstå udbruddet af 1. verdenskrig er det nødvendigt først at forstå årsagerne der ledte op til krigserklæringerne. Imperialismen i slutningen af 1800-tallet vil derfor blive udfoldet over et par moduler før selve krigen behandles. De næste seks moduler afdækker blandt andet selve krigsudbruddet, frontlivet, USA’s indtrædelse i krigen og slutteligt Versailles-forhandlingerne. De sidste to moduler ser krigen fra en dansk vinkel. I fire år rasede 1. verdenskrig uden for Danmarks grænser. Selvom Danmark var neutral og ikke deltog i krigen, fik krigen alligevel stor betydning for den danske befolkning. Danskerne måtte forberede sig på, at angrebet kunne komme, og alle måtte være med til at sikre, at Danmark kunne klare sig igennem krisetiden. Der var dog stor uenighed om, hvordan landet bedst muligt skulle klare den svære neutrale balancegang.


Faglige mål:
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

Kernestof:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder

Supplerende stof:
- ”They shall not grow old”, Peter Jackson (2018)  

Materialer:
Carl-Johan Bryld: ”Verden efter 1914 - i dansk perspektiv”, s. 9-18 og 31-40. (grundbog).
Johan Bender og Hans-Kurt Gade: ”Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918 - belyst ved kilder”, s. 51-53
Michael Klos: ”Den 1. Verdenskrig. Europas historie 1870-1930”, siderne: 91-99 - 111-114. s. 152-153. og 154-155. - 64-65 + 70-73 – 159-168 - 181-184 og 185-188.
Hjemmesiden: http://1914-1918.dk/ - Skoletjenesten Københavns befæstning (Greve museum)

Materialer til sidste modul om erindringssteder:
Nils Arne Sørensen: ”Erindringssteder” (Noter nr. 185, maj 2010, s. 13-18).
2. Model for analyse af erindringssteder.
3. Ian Hay – Scottish National War Memorial, 1931 + PowerPoint.
4. Hans Kahns om Reichsehrenmal Tannenberg, 1937 + PowerPoint.
5. Antoine Prost om Douaumontmindesmærket, 1986 + PowerPoint.
6. Første Verdenskrig og mindekulturen – Figur
7. Model for erindringskategorier.


Et overslag over antal læste sider: 75
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Hitlers vej til magten

I dette forløb bliver situationen efter 1. verdenskrig og krisen i 1930'ernes Tyskland belyst herunder Hitlers vej til magten. Forløbet bliver afrundet med et projektarbejde med fokus på de store folkedrab gennem tiderne: Holocaust, Armenien, Bosnien, Cambodja, Darfur, Irak, Rwanda og stalinismens forbrydelser.

Faglige mål:
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-  historiebrug og -formidling
- politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Israel-Palæstina konflikten

Formål:
En over 60 år gammel konflikt dominerer i Israel og Palæstina og har skabt dybt fjendskab mellem israelere og palæstinensere. Samtidig er den blevet omdrejningspunkt for en række andre konflikter i regionen og for storpolitiske magtspil på internationalt plan. Selv om der er gjort mange forsøg på at skabe fred, er det endnu ikke lykkedes (emu.dk).
Formålet med forløbet er at skabe overblik over de historiske årsager til konflikten og samtidig give en forståelse for parternes ageren i dag. Ved at få hold på konflikten historisk set skabes et fundament, som der kan bygges videre på til at forstå situationen i Mellemøsten i dag.

Faglige mål:
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

Kernestof:
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling

Supplerende stof:
- Klip fra diverse afsnit af ”Monte Carlo elsker jøderne”, (2013)

Materiale:
- Johan Bender ”Palæstina problemet – krig, krise, fredsproces” (1999), Gyldendal.

- Prøve eksamenssæt (se fil). Sættet består af følgende kilder:

Kilde 1: The Balfour Declaration of 1917.


Kilde 2: Staten Israels uafhængighedserklæring 1948 (uddrag).


Kilde 3: DR på Vestbredden: Jødiske bosættelser vokser stødt (2015).


Kilde 4: 500.000 jøder bor på besat land (kort).


Kilde 5: Palæstinenserne demonstrerer mod krigen i Gaza i august 2014 og bliver mødt med tåregas (billede).


Kilde 6: Den palæstinensiske delegation jubler efter, at FN’s generalforsamling har tildelt Palæstina status som observatørstat i FN (billede).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kinas historie

Målet med forløbet er at få indsigt i Kinas historie efter 1949 baseret på kapitel 7 i Vores Verdenshistorie 3.

Faglige mål
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof
• Stats- og nationsdannelse
• Forskellige styreformer og samfundsorganisering
• Globalisering
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
• Politiske ideologier
• Politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6,84 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Vietnamkrigen

Forløbsbeskrivelse Vietnamkrigen - med særligt fokus på filmanalyse
Formål: Formålet med forløbet er at give et indblik i og en forståelse af Vietnamkrigen og dens betydning for amerikanerne. I den forbindelse vil vi arbejde med Vietnamfilm som filmiske repræsentationer af krigen. Vi vil analysere filmene i et erindringshistorisk perspektiv, analysere filmenes fortidsfortolkning, deres samtidsforståelse og fremtidsforventninger. Derved er det virkningshistorien, der er i fokus og ikke de fortidige begivenheder og hændelser i sig selv.

Faglige mål:
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiebrug og -formidling

Supplerende stof:
Udvalgte film:
Platoon (1986) (ses af alle)
Rambo – First Blood II (1985) (findes på Netflix)
Full Metal Jacket (1987) (findes på Viaplay, 2 ugers gratis abonnement)
The Deer Hunter (1978) (findes på Filmstriben.dk - varer 3 timer!)
Apocalypse Now/Dommedag nu (1979) (findes på Filmstriben)

Materialer:
- Peter Frederiksen: Vietnam – fra drage til tiger, Systime 1997 (drage)
- Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie bind 3, 2020
- Noter nr. 142, September 1999 – (udleveres som kopi)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kronologiforløb (kan IKKE trækkes til eksamen!)

Besked til eleverne:
Der er fokus på gennemgåede forløb og vigtige problemstillinger – der ”lappes huller” med det formål at styrke jeres historiske bevidsthed – herunder at I kan drage lange linjer mellem perioderne. Vi bruger ca. et modul på hvert gennemgået forløb, men bemærk at nogle forløb (eks. USA’s historie) strækker sig over flere tidsperioder, og kan derfor ikke meningsfuldt indeholdes i ét modul.


Arbejdsformer og plan for modulerne:
Gruppearbejde med fokus på at skabe overblik (udfylde nedenstående skema), opstille problemstillinger og fremstille talepapir.

Arbejdsformen skal styrke jeres mundtlighed i faget, skabe overblik og træne jer til at kunne holde oplæg til historieeksamen.

Faglige krav til jeres gruppearbejde:
I skal:
• Kunne fremhæve centrale nøgleårstal for perioden (periodiserings-principper)
• Præsentere karakteristika for perioden fx særlige kendetegn (overbliksforståelse- både diakront og synkront)
• Udvælge relevante problemstillinger i forhold til perioden (dokumentere viden om centrale udviklingslinjer i perioden, herunder kunne karakterisere de væsentligste faser i jeres historiske periode)
• Forklare relationerne mellem individ, samfund og styreform
• Evt. pege på centrale nøglepersoner fra perioden (jf. tage stilling til, om mennesket er  historieskabt eller historieskabende) OBS: hvad styrer historien?
• Lave udblik/indblik til verden eller Danmarkshistorien afhængig af periode
• Arbejde kildekritisk (metode) – fx hvilke faktorer lægger fremstillingen vægt på

Nedenstående er punkter eleverne har været omkring i hvert modul:

Kernestof og overblik
Titel på periode (udfyld skemaet i punktform):


Periodisering (årstal)


Begrundelse for årstal


Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion



Styreformer og samfundsorganisering


Kulturer og kulturmøder


Menneskesyn, herunder synet på mænd og kvinder


Stats- og nationsdannelser


Nationale, regionale og globale konflikter


Vigtige begreber


Vigtige begivenheder


Vigtige personer




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer