Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Sct. Knuds Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
Lærer(e)
|
|
Hold
|
2022n SAA (1n SAA, 2n SAA, 3n SAA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
2
|
Forløb#1 Sociologi 1
Flerfagligt forløb, idræt og samfundsfag, med fokus på ulighed i sundhed mellem de sociale klasser, samt forklaringer herpå med udgangspunkt i Pierre Bourdieus begreber om habitus, livsstil og kapital.
Øvrige begreber:
Polarisering
Identitetsmarkør
Stigmatisering
Case
Statistik
Empiri
Mørketal
Kernestof: sociologi og metode (case og kvantitativ)
Faglige mål: mange faglige mål er i spil, men navnlig at behandle problemstillinger i samspil med andre fag og på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog (gruppefremlæggelser).
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Sundhedsprojektet SA/ID
|
23-11-2022
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Forløb#2 Økonomi 1
Elektronikskrot
Introduktion til økonomi med fokus på knappe resurser, her med udgangspunkt i WEEE.
Kernestof: økonomi og sociologi
Faglige mål: mange faglige mål er i spil, men navnlig at anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
Kernebegreber:
• Globale forsyningskæder
• Sjældne jordarter
• Forbrug som identitetsmarkør
• outsourcing
• Bricked eller dødt elektronik eller elektronisk udstyr
• e-affald, e-waste eller WEEE
• Planlagt forældelse (planned obsolesence)
• Relativ og absolut afkobling mellem økonomi og resurser/klima
• Lækage-effekter og Jevons paradoks
• Vækst og forbrugsdrevet økonomi vs cirkulær økonomi
• (negativ) eksternaliteter
• Affaldshierarkiet: Affaldsforebyggelse, Genbrug, Genanvendelse, Energi, Deponi (https://mst.dk/affald-jord/affald/affaldshierarkiet/)
Fælles/offentligt forbrug og privat forbrug.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Regressionsopgave
|
08-01-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Forløb#3 Økonomi 2
Introduktion til samfundsøkonomi
I forlængelse af forrige forløb om elektronikskrot, som havde fokus på eksternaliteter, afkobling og bæredygtighed, så har dette forløb et mere klassisk fokus på de samfundsøkonomiske mål, og navnlig inflation, Nationalbankens arbejde og økonomisk politik. Til sidst i forløbet arbejder vi med multiplikatoren og nationalregnskabsligningen.
Kernestof: økonomi
Faglige mål: mange faglige mål er i spil i forløbet, men navnlig påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Begreber:
Samfundsøkonomiske mål
Økonomiske kredsløb
Konjunkturer og konjunkturforløb
Forbrugerforventninger
Finans- og pengepolitik
Fastkurspolitik
Nationalbanken (penge-, valuta- og rentepolitik)
Recession
Nationalregnskabsligningen og multiplikatoren
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Prøve
|
21-02-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Forløb#4 Ret og rimelighed
Forløb om kriminalitet, retssystem og straf, med særligt fokus på mønstre i og årsager til kriminalitet, samt begrundelser for straf.
Kernestof: sociologi og politik
Faglige mål: mange faglige mål er i spil, men navnlig analysere og formidle – skriftligt og mundtligt, empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog, og formulere hypoteser.
Materiale: Ret og rimelighed, Systime, 2023, Advokatsamfundet (i-bog)
Begreber:
Magtens tredeling
Habilitet
Instans systemet
Retsstat og -sikkerhed
Teorier om årsager til kriminalitet (Merton, Sutherland, Hischi og Dürkheim)
Den retfærdige straf
Den nyttige straf
Recidiv
Betinget og ubetinget straf
General præventiv og individual præventiv formål
Selvtægt
Proportionalitet
Præcedens
Etnisk profilering
Diskrimination
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Hypoteser om kriminalitet
|
16-04-2023
|
Undersøgelse og diskussion
|
26-05-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Skrive
- Diskutere
- IT
- Regneark
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
6
|
Forløb#5 Sociologi 2
Kort sociologiforløb med fokus på tre aspekter af ungdomslivet (de mange valg, SoMe og arbejde), inden klassen skulle på studietur til Liverpool, hvorfor der også blevet koblet lidt viden om det britiske samfund på forløbet.
Kernestof: politik og sociologi
Faglige mål: flere faglige mål er i spil, men nok mest forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
Grundbog: Fri eller fortabt? Oliver Boserup Skov m.fl. Columbus, 2023 (ibog)
Begreber:
identitet og socialisering
Den medierede identitet
Det kommunikativt-styrede individ
Det mobile samfund
Ekshibitionisme
Impression-management
Backstage
Frontstage
Performativ
Middle region
Deep backstage
Forward frontstage
introduktion til Hartmut Rosa og accelerationssamfundet
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
De mange valg
|
13-09-2023
|
Opgave 2 Diskussion
|
01-10-2023
|
Hvad kan du nå på en time?
|
09-10-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Forløb#6 Dansk politik i forandring
Forløb forud for SRO i januar (MA/SA) om klimaskillelinjen i dansk politik, og som bygger oven på grundforløbet i 1g. Forløbet suppleredes med et kort forløb om vigtige europæiske valg i UK, F og EP-valget i sommeren 2024. Brobygning/karrierelæring på SDU/Statskundskab i forbindelse med første års-studerende Politikuge i feb. 2025.
Kernestof:
Politik - Vælgeradfærd, magt- og demokratiopfattelser, politiske beslutningsprocesser i Danmark, herunder de politiske systemer i Danmark
Metode - kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data, statistisk usikkerhed.
Faglige mål:
Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Fagbegreber: Magtens tredeling
Parlamentarisme og den parlamentariske styringskæde
Valgdeltagelse
Spærregrænse
Forholdstalsvalg, 10% af stemmerne = 10% af mandaterne i Folketinget
Flertalskoalitionsregering vs mindretalsregering + støttepartier
Blå og rød opposition
Nyvalg
Meningsmåling, stikprøve, generalisering
Partiadfærdsmodeller (Molins, Strøms og Downs model)
Ideologier, herunder populisme og den grønne ideologi
Skillelinjer (værdi- og fordelingspolitik, navnlig klimapolitik som ny skillelinje i dansk politik)
Vælgeradfærdsteorier
- Class og issuevoter
- kernevælger og marginalvælger
- Sofavælger
- Michiganmodellen
- Downs model, nyttemaksimering, Retrospektiv stemmeadfærd, Pocketbook voting
- egotropisk vælger - sociotropisk vælger
Aktører (i et politisk system)
Eastons model
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
To øvelser om statistisk usikkerhed
|
20-08-2023
|
Infomediaopgave
|
02-11-2023
|
Krisen i Venstre
|
03-12-2023
|
Notat til Troels Lund Poulsen
|
04-02-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
30 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Forløb#7 Økonomi 3
Omfattende fler-disciplinært forløb om velfærdstaten med fokus på hvordan velfærdstatens skal indrettes til og i fremtiden. Forløbet afsluttedes med et gruppeprojekt og fremlæggelser med udgangspunkt i synopser.
Kernestof: sociolog, politik og økonomi
Faglige mål: mange faglige mål er i spil men navnlig anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Begreber:
• Vertikal og horisontal omfordeling
• Ydelser og overførsler
• Brugerbetaling
• universelle ydelser vs behovsorienterede og indkomstafhængige ydelser/selektive ydelser
• Positiv vs negativ selektivisme
• Velfærdsmix
• Retsprincip og skønsprincip ved fordeling af velfærd
• Finansiering af velfærdsstaten - Skatter og afgifter (se modul 5)
• Velfærdsstatens udfordringer og muligheder
• Ældrebyrde
• Forsinket/reduceret arbejdsudbud
• Faldende fertilitet
• Ændringer i solidaritet (Riesman, Maslow, Durkheim og Dean)
• Rettighedstænkning og krævementalitet
• Den fri bevægelighed for arbejdskraft og tilhørende begreber (se modul 8)
• Globaliseringen og tilhørende moduler (se modul 9), samt…
○ Brain drain
○ Brain gain
○ Konkurrencestat
○ Outsourcing
• Løsninger på velfærdsstatens udfordringer og styring af økonomien bag
• Struktur og makropolitik (se modul 9.1 og 10), herunder…
○ Øget arbejdsudbud
○ Indkomsteffekt
○ Substitutionseffekt
○ lafferkurve
• Udlicitering
• Privatisering
• Frivillighed
• Velfærdsværnepligt
Ekstra fra bilagene samt det løse:
• Wagner-effekten
• Baumol-effekten
Asymmetritesen
Materiale til projektet (synopsis og fremlæggelser)
Erik Rasmussen: Velfærdskrisen kunne være løst for 30 år siden. Men tiden er ikke løbet fra en hybrid velfærdsmodel Ugebrevet Mandag Morgen, 10.11.2023
Der er råd til fremtidens velfærd, selv om vi arbejder mindre, Information, 16.10.2023
Kraka: Sosu'er fra Indien og Filippinerne kan blive en gevinst for alle parter, Altinget, 23.02.2024
hertil elevernes selvfundne bilag.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Projekt om VFS
|
15-04-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Forløb#8 International politik 1
Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik 2024. Introducerende forløb til international politik og småstatens handlemuligheder i en foranderlig verden.
Kernstof: politik og international politik
Faglige mål: mange faglige mål er i spil, men navnlig forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed, med særlig fokus på EU
Begreber:
NATO
Stat og småstat
Sikkerhed og Det alsidige sikkerhedsbegreb
Hybridtrussel
Polykrise
Kritisk infrastruktur
Værnepligt vs professionel hær
Troværdig afskrækkelse
Kollektiv sikkerhed
Fredsdividende
NATOs styrkemål
Strategisk autonomi
Hård magt - blød magt - klog magt
FN
Mellemstatslig, overnational
IGO (international guvernmental organisation)
Veto
Enstemmighed
Kommercielle fredstese - interdependens/gensidig afhænighed -
Toldunion og indre marked/fælles marked med ydre grænser - lavere transaktionsomkostninger
De fire friheder (arbejdskraft, tjenesteydelser, kapital og varer)
A level playing field - fair konkurrence og fælles produktstandarder
Collective action problems
EU-institutioner
Resortområder
Overstatslig samarbejde
Mellemstatslig samarbejde
Integration i bredden og i dybden
Føderation og kon-føderation
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Introduktion til IP
|
21-05-2024
|
Beregning og regression
|
18-08-2024
|
Sammenligning af valgresultater
|
15-09-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
12,84 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Forløb#9 Valg i USA 2024
Forløb med udgangspunkt i det amerikanske valg i 2024 med fokus på valgsystem og polarisering af vælgerne, herunder konsekvenserne af "the big lie" og stormen på kongressen i 2022.
Kernestof: politik og sociologi (og lidt økonomi)
Faglige mål: flere faglige mål er i spil men navnlig anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i USA og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Begreber
Flertalsvalg i enkeltmandskredse
Føderalt niveau, føderation
Checks-and-balances
Udøvende, lovgivende og dømmende magt
veto
Parlamentarisk politisk system
Præsidentielt politisk system
Fredelig magtoverdragelse
Valgmænd og valgmandskollegiet
Fly-over og svingstater
Electoral og popular vote
Turnover/valgdeltagelse
To-kammersystem
Gerrymandering
Vælgeradfærd:
Tribalisme, cult of personality/personkult
Michiganmodellen
Iyengar og Krupenkins teori
Gehl og Porters teori om Duopolen
Negative campaigning
Negative partisanship
Affektive polarisering
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
-
Valg i USA 2024 - Følg det amerikanske præsidentvalg her | DR
-
DRTV - Deadline: Hvad vil Trump med magten? 6.9.2024
-
DRTV - Horisont: Trumps gamle inderkreds taler ud (2024)
-
Frontiermyten og amerikansk exeptionalisme
-
Gerrymandering, explained | The Washington Post
-
Why 0.008% of the U.S. population might determine the election | About That, 2024
-
Det splittede USA | Se dokumentaren her | TV 2 Play
-
The economy is the top issue for voters in the 2024 election
-
What are US voters being shown on social media about the midterm elections? - BBC News, 2022
-
Social media and political polarization in America | 60 Minutes, 2022
-
Niels Bjerre-Poulsen i RÆSON SØNDAG Hvis Trump bliver præsident i 2024, er det amerikanske demokrati færdigt.pdf
-
PORTRÆT: Med Trump i ryggen og Nixon på ryggen har Roger Stone undsluppet fængselsstraf dr.dk, 2020
-
Alex Jones - Wikipedia, den frie encyklopædi
-
DRTV - A Storm Foretold - det amerikanske oprør
-
Reportage fra Pennsylvania: ‘Det er her, at Trump kommer ind, fordi han er elefanten i porcelænsbutikken’
-
Top Battlegrounds – RCP Average
-
Nu fører Trump i alle syv svingstater – stort medie har ham som favorit for første gang siden august Berlingske d. 22.10.2024
-
DRTV - Trump og tyveriet, 2024
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Arbejd-selv-opgave
|
19-09-2024
|
Færdiggør følgende hypoteser
|
11-10-2024
|
Undersøgelse og diskussion
|
03-11-2024
|
Respons til fremlæggelser
|
04-11-2024
|
Synopsis
|
06-11-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Forløb#10 International politik 2
Ny verdensorden?
Den liberale verdensorden med USA i spidsen er død, og en ny og mere kaotisk og uforudsigelig verdensorden er en realitet. Flere aktører udfordrer USA og Vestens hegemoni som har eksisteret siden den kolde krigs ophør, og det viser sig på en række områder, som vi dykker ned i.
- FN og NATO er udfordret
- Krigen i Ukraine
- Taiwan, USA og Kina
- kampen mod global opvarmning
Kernestof: international politik
faglige mål: mange faglige mål er i spil i dette forløb men navnlig forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
Begreber:
Realisme med tilhørende begreber
Liberalisme med tilhørende begreber
Socialkonstruktivisme med tilhørende begreber
Udenrigspolitiske mål og strategier
Verdensordener
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
-
DRTV - Deadline: Sådan vandt Trump valget 6.11.2024
-
us election 2024 map - Google-søgning
-
Structural Realism - International Relations (1/7) John Mearsheimer, Open University, 2014
-
Forstå international politik - Neo Realisme
-
International Relations – Liberal Theory (2/7) Andrew Moravscik, Open University, 2014
-
Securitisation theory - International Relations (3/7) Open University, 2014
-
P1 Orientering | Fredag 22. nov. 2024 | DR LYD afsnit om ICC, interview med Altinget og Per Stig Møller
-
Fyens.dk d. 5.12.2024 (læserbrev)
-
Deadline ( 17.05.2023 ) interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen om den nye udenrigspolitiske strategi
-
Ambassadør ser Egypten som nøglespiller trods kritik - Jyllands-Posten, d. 6.12.2024
-
Den liberale verdensorden | Definition og forklaring
-
Pol 13.12.2024.pdf Mette Frederiksen tegner dystert verdensbillede: »Jeg ved godt, at nogle bliver kede af at høre det, jeg siger nu«
-
Forsvarets Efterretningstjeneste: Det samlede trusselsbillede er alvorligere, end det har været i mange år DR.dk, 17.12.2024
-
DRTV - Statsministerens nytårstale 1.1.2025
-
Hvorfor vil alle have en bid af Grønland? P3 Essensen, 2020
-
Øverstkommanderende på USA's base i Grønland har altid været "klar til verdenskrig" TV2, 23-12-2023
-
Udenrigshandel kvartalsvis efter sæsonkorrigering, udvalgte lande, løbende priser.xlsx
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Opgave 1 eller 2 om Realismen
|
18-11-2024
|
Danmark og ICC
|
29-11-2024
|
Opgave 6
|
23-12-2024
|
Opgave 7
|
26-01-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Forløb#11 Sociologi 3
Køn, ligestilling og senmodernitet
Sociologiforløb med fokus på aspekter af kønsulighed i Danmark i det senmoderne samfund. Forløbet afsluttes med et mini-projekt om de skeptiske sociologer.
Kernestof:
Sociologi: identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering, adfærd på de sociale medier og forholdet mellem aktør og struktur.
Faglige mål:
Mange faglige mål, men i forløbet er det særligt at analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Begreber:
a. Socialt køn (det køn man tillærer og perfomer, på engelsk "gender")
b. Biologisk køn (de gener og det køn man fødes med, "sex")
c. Kønsroller
d. Kønsrollemønstre
e. (køns)stereotyper
f. Traditionelle kønsroller
g. Moderne kønsroller
h. Socialkonstruktivisme og biologisme
- Mande- og kvindefag (fig. 0.1), mønsterbryder/crossovers, kønsstereotyper
- Lighedsbegreberne (formel, chance og resultat)
- Struktur og/eller aktør
- Feminisme: at kaste de sko fra sig, som klemmer ens fødder – fremfor at danse videre i dem i troen om, at det er én selv, der har valgt dem
- Forskelsdilemmaet
- Kønssymbolik og hegemonisk maskulinitet/kvindelighed
- Horisontal og vertikal kønsskævhed
- Arbejdet uden løn i hjemmet
- Løngab
- Indkomstelite
- Øremærket barsel (resultatlighed)
- Equality og equity
Giddens: aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, udlejringsmekanismer, ekspertsystemer, refleksivitet
Ziehe: kulturel frisættelse, øget refleksivitet: mangfoldighed og ambivalens. Formbarhed: individualisering, subjektivisering, potensering, emblematisering.
Ehrenberg - udmattelse og depression som reaktion på tendenser i det senmoderne samfund
- Ultilstrækkelighedspatologi
- Selvrealisering som krav
Ulrich Beck
- Udlejring uden genindlejring
- Radikaliseret individualisering
- Linedanser-biografi og risiko for at træde forkert (et eksempel på risikosamfundet)
Zygmunt Bauman
- Flydende modernitet og tung modernitet
- Stolelege og knagefællesskaber
- Enshedens narcissisme
Richard Sennett
- Den nye kapitalisme: fleksibilitet og omstillingsparathed (figur 4.6)
- Håndværksmæssighed vs potentielle kompetencer
Hartmus Rosa
- Accelerationssamfundet
- Fremmedgørelse, stress, meningsløshed
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Fællesdel om løn og køn
|
23-02-2025
|
3n SAA terminsprøve - delprøve 2
|
06-03-2025
|
Opgave 9
|
06-04-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
Titel
13
|
Forløb#12 International politik 3
International økonomi
Forløb med fokus på den økonomiske globaliserings muligheder og udfordringer, fordele og ulemper for Danmark og EU. Eleverne får viden om konkurrenceevnebegreber, handelsteorier og økonomiske skoler (fortrinsvis Keynesisme og Monetarisme). Der dykkes ned i Draghirapportens (2024) anbefalinger til medlemslandene og det diskuteres om den er et brud med EUs liberale økonomiske linje.
Kernestof:
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt, og globalisering og samfundsudvikling.
Faglige mål:
Mange faglige mål er i spil på forskellig måde, men navnlig at forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
økonomisk globalisering
globaliseringsoptimist
globaliseringspessimist
globaliseringsskeptikere
multinational koncern
Skattekonkurrence og lønkonkurrence
mobile skatteobjekter
global arbejdsdeling
økonomisk interdependens
Konkurrenceevne (løn, struktur og institutionel)
Bytteforhold
Produktivitet
Elefantkurven
Liberale handelsteorier ( kædes sammen med økonomisk globalisering, globaliseringsoptimisme, økonomisk interdependens, global arbejdsdeling og -forsyningskæder, plussumsspil/absolutte gevinster)
Adam Smith, David Ricardo, Krugman, outsourcing og stordriftsfordele, Hecksher/Ohlin
Merkantilisme/protektionisme (kædes sammen med handelskrig, toldmure/handelshindringer, MAGA-økonomi, nulsumsspil/relative gevinster)
Økonomiske skoler: Keynesisme og Monetarisme/Neo-klassisk teori
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Opgave 10 - diskussion
|
06-05-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56220666216",
"T": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56220666216",
"H": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56220666216"
}