Holdet 2022s DA - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sct. Knuds Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2022s DA (1s DA, 2s DA, 3s DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Digitale læremidler
Titel 2 1. Mundtlighedsforløb (15 NS)
Titel 3 2. “Beruselse” (15 NS)
Titel 4 3. Skriftlighedsforløb
Titel 5 4. DHO om Det moderne gennembrud
Titel 6 Fortællende journalistik
Titel 7 Romantik og romantisme
Titel 8 Dox i dansk: dokumentarfilm og webdok
Titel 9 Højskolesangbogen
Titel 10 Digitale lærermidler
Titel 11 Når verden brænder - økokritik🌿
Titel 12 Nedslag i nyere litteratur
Titel 13 Metoder og skriftlighed
Titel 14 Kri(g)se i det 20. århundrede
Titel 15 Med sprog skal land bygges
Titel 16 Det' dansk, det er dejligt!

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Digitale læremidler

Tilladte digitale læremidler via direkte genvej på skrivebord (dybe links):

minlaering.dk

Ordbøger:
Ordbogen.com (herunder Gyldendals Røde Ordbøger)
Retskrivningsordbogen – dsn.dk/ordboeger/retskrivningsordbogen
ordnet.dk
Synonymet.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 1. Mundtlighedsforløb (15 NS)

Fokuspunkter og indhold:
Vi arbejder i forløbet med mundtlighed, argumentation og retorik. Vi bruger en del af forløbet på at arbejde med taler. Vi analyserer forskellige taler vha. kommunikationsmodeller (mest med Det retoriske pentagram), hvor vi har fokus på retoriske virkemidler. I forløbet får eleverne en forståelse for, hvornår man er mest overbevisende i sin argumentation.

Sideløbende med forløbet følger eleverne skolens læsetræning, hvor de læser et selvvalgt værk.

Materialer:
Youtubeklip om kropssprog:
- "Bertel Haarder raser i TV-avisen"
- "Klovn - god jul, Frank"

Samtaler i "SKAM"
- SKAM, sæson 4, afsnit 10, 11.37-18.20 på DR

Opbygning af argumenter i "Sara og monopolet"
fra lørdag den 12. november, fra minuttal 8.30-15.30.

Analyser af taler (gruppearbejde med forskellige taler + matrix):
- "Kronprinsesse Marys tale til Kronprins Frederik" (50-års)
- "H.M. Dronningens nytårstale 2020"
- Jakob Ellemann-Jensens landsmødetale 2020"
- Mette Frederiksens 1. maj tale 2020"
- "Peter Yding Brunbech: Mine-foredrag om velfærdsstaten"
- "Greta Thunberg taler foran Christiansborg, 2019"
- Lisbeth Zornigs tale ved LA's landsmøde, 2013"


Baggrundstekster:
- Om Paraverbalt sprog, Nonverbalt sprog og Kroppen taler Helstrup og Simonsen Mundtlighed i dansk, Systime, 2022
- Om Samtaler (turtagning, facework, samarbejdsprincip, høflighedsprincip og at tabe ansigt) fra Min læring
- Om argumentets opbygning (påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, rykdækning og styrkemarkør) fra Mundtlighed i dansk, Systime
- Om kommunikationsmodellen og retoriske virkemidler fra Mundtlighed i dansk, Systime.


Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Klassediskussioner og klasseopsamlinger
- Fremlæggelser
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde

Faglige mål (som vi arbejder hen imod):
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 2. “Beruselse” (15 NS)

Fokuspunkter og indhold:
Forløbet er et tematisk forløb om beruselse i bred forstand. Vi arbejder med forskellige genrer og teksttyper, så analysebegreberne fra grundforløbet repeteres.

Materialer:
- "Polterabend" af Jan Sonnergaard
- "Der er et yndigt land"
- "De smukke unge mennesker" af Kim Larsen
- "Gi mig Danmark tilbage" af Natasja
- "Fang mig i en brandert" af Suspekt
- "Tømmermænd" af Rifbjerg
- Filmen "Druk" af Vinterberg (2020)
- "Den grønne skåltale om "Druk" af Martik Krasnik, Weekendavisen 28. april 2021(https://www.weekendavisen.dk/2021-17/samfund/den-groenne-skaaltale-om-druk)
- "Ved frokosten" af Johannes V. Jensen
- "Der er ingen ende på Paris" af Adda Djørup
- uddrag af "Jeppe på bjerget" (1. akt) af Holberg (1722)

- "Håndbog til dansk", Systime, s. 54-60 (fortæller) + s. 44-45 (personkarakteristik) + s. 266-267 (digtanalyse) + s. 112-122 (billedsprog) + s. 106 (semantiske skemaer) + s. 46-50 (komposition)

Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Klassediskussioner og klasseopsamlinger
- Fremlæggelser
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde

Faglige mål (som vi arbejder hen imod):
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 3. Skriftlighedsforløb

Fokuspunkter og indhold:
Vi har i forløbet fokus på skriftlig formidling, kommatering og kreativ skrivning. I den forbindelse deltager vi desuden i SkriveCup (med fokus på lys og mørke) http://www.skrivecup.dk/

Materialer og øvelser:
1) Kommatræning (Minlæring, Danskgram, Komma med startkomma)
2) Skriveøvelser for at træne kreativ tænkning og skrivning
3) Remediering af HC Andersens "Den lille pige med svovlstikkerne" i forbindelse med SkriveCup
4)) Meta-bearbejdning af produktet til SkriveCup (aflevering)
5) At skrive en indledning og en personkarakteristik (af "Et dukkehjem", i forbindelse med DHO) (aflevering)

Arbejdsformer:
Læreroplæg
Elevoplæg
Individuelt arbejde
Gruppearbejde
Projektarbejde

Faglige mål (som vi arbejder hen imod):
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 4. DHO om Det moderne gennembrud

Fokuspunkter og indhold.
Optakt til DHO og selve forløbet om Det moderne gennembrud. Eleverne skal forstå de overordnede forskelle på Romantikken og Det moderne gennembrud. Vi har fokus på DMG.

Materialer:
Som optakt til forløbet bruger vi et par moduler på Romantikken
- "1800-tallet på vrangen", sæson 1, episode 1 https://www.dr.dk/drtv/saeson/1800_tallet-paa-vrangen_65904
- Grundtvig: "Velkommen i den grønne lund"
- Oehlenschlágers "Morgenvandring" (uddrag)

Det moderne gennembrud:
- "Litteraturens moderne gennembrud" fra "Brug litteraturhistorien", Systime.
- https://www.youtube.com/watch?v=Uy29WdY7TYE
- Uddrag af Brandes' "Hovedstrømninger"
- Ibsens "Et dukkehjem" (værk)
- uddrag af "1800-tallet på vrangen", sæson 2, afsnit 3
- Om DMG https://www.youtube.com/watch?v=Uy29WdY7TYE
- Uddrag af Pontoppidans "Knokkelmanden"
- "Mande- og kvinderoller til debat" fra "Brug litteraturhistorien", Systime
- Bangs "Den sidste balkjole"
- Om metoder i dansk

Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Klassediskussioner og klasseopsamlinger
- Fremlæggelser
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde

Faglige mål (som vi arbejder hen imod):
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Fortællende journalistik

I forløbet om fortællende journalistik fokuserer vi på den fortællende journalistiks genretræk og virkemidler.
Undervejs i forløbet foretager eleverne flere skriveøvelser, der understøtter arbejdet med genren og dens virkemidler, og afslutningsvis udarbejder hver elev et portræt på baggrund af et selvstændigt foretaget interview.

Tekster til analyse:  
Udvalgte billeder fra Jacob A. Riis: ”How the Other Halves Lives” (1890)
Udvalgte billeder af Ps. Krøyer, Anna og Michael Ancher

Henrik Cavling: "Eksplosionen" (1882)
Herman Bang: "Branden" (1884)
Ernest Hemingway: ”Intet marked for medaljer” (1923)
Ernest Hemingway: ”En gratis barbering” (1920)
Stephen Schwartz: ”Nattevægteren - en gyser uegnet for mindre børn”

Uddrag af følgende portrætartikler fra "Ud & Se":
"Landgang" ,"Hjerteslag"  "Søm i næsen"


Sekundærlitteratur:
Rie Pedersen: ”Fortællende journalistik”, Gyldendal, 2016


Faglige mål fra læreplanen:

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt,
   skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets
   samspil med kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Romantik og romantisme

"Romantik og romantisme" fokuserer på at give et yderligere kendskab til de idéhistoriske strømninger, som romantikken som kunstnerisk periode er karakteriseret ved. I forløbet arbejder vi med universalromantik, nyplatonisme, biedermeier og romantisme som idéhistoriske strømninger og de litterære og stilmæssige træk, som kendetegner teksterne fra perioden.

Faglige mål og kernestof:

- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.


Tekster til analyse:
Adam Oehlenschlæger, ”Morgenvandring” (1805)
Bjørnstjerne Bjørnson, "Faderen" (1860)
B.S. Ingemann, "På Sjølunds fagre Sletter" (1816)
Elverskud (Folkevise)
Emil Aarestrup, "Til en Veninde", "Paa Sneen" og "Angst" (1838)
H.C. Andersen, "De røde sko" ( 1845)
Schack von Staffeldt, ”Indvielsen” (1804)
St. St. Blicher, "Sildig Opvaagnen" (1828)
Tomasine Gyllembourg, ”Den lille Karen” (1830)


Sekundærlitteratur:

Johannes Fibiger m.fl. Litteraturens veje. Systime 2005. S. 137-166
Litteraturhistorien på langs og på tværs, ”Biedermeier”. Systime
Biedermeier og poetisk realisme | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (iBog) (systime.dk)
Ole Schultz Larsen, "Håndbog til dansk". Systime, 2017. S. 272-277
Foredrag om folkevisen: https://www.youtube.com/watch?v=_mdo-GB29g8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,84 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Dox i dansk: dokumentarfilm og webdok

Forløbet tager form af et samarbejde mellem 2s og 9. klasse fra Hunderupskolen i Odense. I forløbet arbejder vi med dokumentargenren, herunder i særdeleshed Webdok’en, som vi arbejder med teoretisk og praktisk, idet forløbet munder ud i, at eleverne i grupper producerer deres egen webdok, som de præsenterer.
Vi indleder forløbet med dokumentargenren og kommer her ind på de tre undergenrer den observerende, den autoritativ og den deltagende dokumentar, ligesom vi arbejder med multimodalitet. Vi arbejder med ”Kandis for livet” som et værk.

Faglige mål og kernestof:

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag,
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.


Tekster til analyse:
Fjordbak og Guldbrandt for TV2: ”De besværlige børns paradis”(webdok) (2022)
Rikke Gjøl Mansø m.fl. for DR: ”Vi betaler stadig til Putins krig” (webdok)
Sola Krochov Sørensen m.fl. for DR: ”Spies’ piger” (webdok)

Sekundærlitteratur:
Anne Løvland, ”Multimodalitet og multimodale tekster” i Viden om læsning, 2010
Granild og Wolfhagen. Dox. Lindhardt og Ringhof, 2016 s. 9-23 + s. 33-48
Indidansk.dk om webdokgenren: https://indidansk.dk/webdok-genretraek/ og  https://indidansk.dk/webdok/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Højskolesangbogen

Forløbet har fokus på digtlæsning med "Højskolesangbogen" som vores materiale.
Højskolesangbogen har en egen plads i dansk kulturhistorie, som den hyppigt anvendte sangbog i skoler og forsamlingshuse. Man kan derfor vanskeligt skille teksterne og deres anvendelse ad: de er i sangbogen for at blive sunget - og det giver os anledning til at studere teksters brug og funktioner i en kultur.

Man kan hævde, at der er et særligt værdisæt, der knytter sig til sangbogen, og nogle vil måske ligefrem hævde, at højskolesangbogen repræsenterer noget særlig "dansk". Højskolesangbogen knytter sig historiske og kulturelt til den grundtvigianske bevægelse i 1800-tallet, der især slog igennem på landet hos bønderne og i landbokulturen. Hvordan tekster kan være med til at danne vores bevidsthed, normer og værdier - dermed også bliver genstand for debat - får vi mulighed for at undersøge i dette forløb. Og så skal vi selvfølgelig også selv synge ...


Materiale:

B.S. Ingemann: Gud ske tak og lov (1837)
Johannes V. Jensens: Hvor smiler fagert den danske kyst (1925)
Kai Hoffmann: Den danske sang er en ung blond pige (1924)
Bjørn Linderoth Visa från Utanmyra (1963)
Birger Sjøberg Den första gång jag såg dig (1905)
Alf Prøysen Du Skal Få En Dag I Mårå (1964)
Aslaug Låstad Lycke Vi skal ikkje sova bort sumarnatta (1967)
Poul Henningsen I dit korte liv (1941)
Klaus Rifbjerg Duerne flyver 1974)
Isam Bachiri Ramadan i København (2019)
Benny Andersen Svantes lykkelige dag (1973)

DR Lyd: "Sangenes blå bog" (2018) Afsnit: "På sporet af bevægelsen", "På sporet af det danske" og "på sporet af Kampen".

Mikkel Flohr: "Forestillede fællesskaber. En meget kort introduktion til Benedict Anderson" (2016)

Christian Lund for Uniavisen: "Den danske sang er en ung blind pige" (2019)

Marie Carsten Pedersen i Zetland: ”Ud med Shu-Bi-Dua, ind med ramadan: “De varme lande er noget lort” er ikke længere en linje i Danmarks vigtigste sangbog” (2020)

Højskolesangbogen.dk: ”Isam B: Højskolesangbogen mangler lyden af det brune Danmark” (2019)

Alis integrationsland for Berlingske: ”Skal Ramadan i Højskolesangbogen?” (2020)

Anne Sophia Hermansen for Berlingske: ”Hvad skal en fundamentalistisk muslim som Isam B i Højskolesangbogen?” (2019)

Arbejdsformer:

Læreroplæg, gruppe- og individuelle øvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Digitale lærermidler

Tilladte digitale læremidler via direkte genvej på skrivebord (dybe links):

Gyldendals online ordbøger – legacy-ordbog.gyldendal.dk
Ordbogen.com – ordbogen.com
ordnet.dk – ordnet.dk
Synomymet.dk – synonymet.dk
Retskrivningsordbogen – dsn.dk/ordboeger/retskrivningsordbogen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Når verden brænder - økokritik🌿

INDHOLD
Eleverne læser forskellige digte og analyserer kortfilm og animationsfilm med tematisk fokus på klimakrisen og økokritik. Holdet undersøger sporene af klimakrisen i litteraturen, og herudover beskæftiger eleverne sig med begrebet den Antropocæne tidsalder. Vi reflekterer over litteraturens betydning og hvilken betydning klimalitteraturen har for vores forståelse af begrebet dannelse. Hvilke sammenhænge vi ser os som en del af? Hvordan vores identitet og adfærd formes gennem en dialog med de sammenhænge? Holdet tænker over vores plads i begge sammenhænge: Hvilken rolle vil vi spille i forhold til den lokale natur og i forhold til den globale klimaudfordring?


MATERIALE
Kernestof
”Angst” (1930) af Tom Kristensen
Uddrag af alfabet (1981) og Sommerfugledalen (1991) af Inger Christensen
Klimakrigeren (2022) kortfilm fra OFF
The Turning Point (2020) og MAN (2012) af Steve Cutts
”Min sorte kælders” (2014) og ”Det er forvirrede tider” (2014) af Theis Ørntoft
”Bourdieu i køkkenhaven” (2008) af Morten Søndergaard
”Endnu en gang er det slående” (2010) af Eske K. Mathiesen.

Supplerende stof
Biblens skabelsesberetning
Der er vist et klip fra Disney’s The Lion King (1994): ”I Just Can’t Wait to be King” af Jason Weaver

Forløbets omfang: ca. 13 sider

FAGLIGE MÅL
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

IT-redskaber
Eleverne har benyttet www.ordnet.dk i undervisningen.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel om dansk idyl og natur 15-09-2024
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
Titel 12 Nedslag i nyere litteratur

INDHOLD
I dette forløb arbejder vi med nyere dansk litteratur, hvor hovedbestanddelen er udgivet inden for de seneste fem år. Eleverne stifter bekendtskab med tre centrale tendenser heri: 1) Den selvbiografiske litteratur, 2) Den nye socialrealisme og 3) krop, køn og seksualitet. Vi bruger Pierre Bourdieus teori om social arv, habitus og kapitaler i dele af vores læsning.

MATERIALE
Kernestof
”DET VREDE DIGT, HAHA” (2023) af Caspar Eric fra Nye balancer
Uddrag fra Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022) af Glenn Bech
”Kanoudlejningen” (2024) af Thomas Korsgaard fra Snydt ud af næsen
"er jeg berettiget til en traumatisk barndom Glenn Bech" (2023) af Helle Malmvig
Uddrag af Sult (2022) af Tine Høeg
Uddrag af Barbar (2023) af Amina Elmi
Digtet ”12-TALSPIGE//HUSTLER (M/K)” fra Kære søster (2020) af Naiha Khiljee
Digtet ”Græs” fra Djinn (2024) af Elias Sadaq
Sangene ”Hvordan ser Gud ud?” og ”Forstår du” (2023) fra kunstneren Guldimunds album Jeg venter i lyset og ”Dem, vi plejede at være” (2021) med dertilhørende musikvideo (YouTube) fra albummet Dem, vi plejede at være fra 2021

Supplerende stof
Podcasten ”Klassen forfølger dig” i appen DRLYDD fra ”Genstart” d. 13. januar 2023
Glenn Bechs nytårstale ” Er jeg bare en pauseklovn fra proletariatet?” fra Deadline, 2. januar 2023
”BARNDOM” (2013) af Yahya Hassan fra YAHYA HASSAN
Podcasten ”Forbandede fertilitet” i appen DRLYD fra ”Genstart” d. 11. juli 2022

Forløbets omfang: ca. 40 sider.

FAGLIGE MÅL
- Tektster fra 2000-tallet, herunder de seneste fem år
- litteraturanalyse- og fortolkning
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7,84 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 13 Metoder og skriftlighed

INDHOLD
Dette forløb har fokus på danskfaglige metoder til litterær analyse, og eleverne har fokuseret på hhv. den biografiske metode, den nykritiske metode, den psykoanalytiske metode, den læserorienterede metode, den strukturalistiske metode og den ideologikritiske metode. De har reflekteret over metodernes styrker og relevans i konkrete tekstanalyser af udvalgte kanonforfattere. Herudover har eleverne beskæftiget sig særligt med skriftlighed, genrekendskab og formidlingsbevidsthed igennem arbejdet med den populærvidenskabelige artikel, hvorunder kommunikationsanalysen, appelformer og argumentation er blevet repeteret.

MATERIALE
Kernestof
”Theepotten” (1862) af H. C. Andersen
”Ringen” (1958) af Karen Blixen
”Lønningsdag (En Idyl)” (1900) af Martin Andersen Nexø

Supplerende stof
Teorilitteratur om litterære metoder fra Litteraturens veje, Systime 2025

Forløbets omfang: ca. 25 sider

FAGLIGE MÅL
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed  
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– kommunikationsanalyse, appelformer og argumentation

Kanonforfatterne Karen Blixen, Martin Andersen Nexø og H. C. Andersen

IT-redskaber
Eleverne har benyttet www.ordnet.dk i undervisningen.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Gruppeaflevering: formidlingsopgave 17-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde
Titel 14 Kri(g)se i det 20. århundrede

INDHOLD
I forløbet retter eleverne blikket mod et århundrede med et væld af strømninger og tendenser. Det er i dette århundrede, at moderniteten bryder igennem i Danmark, og her ændres vores syn på verden. Gamle traditioner og vaner afvikles, og nye erkendelser og forandringer bliver en del af det moderne menneskes verden. For verden er ny, og det kræver et ny tankesæt og en ny litteratur. Hvordan er det at være menneske i et samfund, hvor den eneste konstant er forandring?

Vi starter i den tidlige modernisme med et udblik til futurismen. Herefter beskæftiger vi os med Heretica-modernismen, hvorefter vi tager hul på ekspressionismen med bl.a. en værklæsning af digtsamlingen BLOD. Vi har også taget et kig på den sideløbende strømning realismen, ligesom vi har læst eksistentialistiske tekster med en kort indføring i Albert Camus’ tanker om det absurde og Sisyfos. Slutteligt har vi læst tekster fra konfrontationsmodernismen og er sluttet på tinden til det ny århundrede med postmodernitet og American Psycho.

MATERIALE
Kernestof
”Paa Memphis Station” (1906) af Johannes V. Jensen
”Det blomstrende slagsmål” (1920) af Tom Kristensen
BLOD (1922) af Rudolf Broby Johansen
”Paradisæblerne” (1953) af Martin A. Hansen
”Terminologi” (1960) af Klaus Rifbjerg
”Livet i badeværelset” (1960) af Klaus Rifbjerg
Uddrag af Fiskerne (1928) af Hans Kirk
”Hullet” (1962) af Peter Seeberg
”Hjulet” (1962) af Peter Seeberg
”Att döda ett barn” (1948) af Stig Dagerman
”Fristeren” (1993) af Mads Brenøe
Uddrag af kapitlet ”Torsdag” fra American Psycho (1991) af Bret Easton Ellis
American Psycho (2000) af Mary Harron

Supplerende stof
”Futurismens manifest” (1909) af Filippo Marinetti
”New York” (1917) af Emil Bønnelycke
Uddraget ”Realismens stiltræk” fra ”1900-tallets stilretninger” og ”60’er-modernisme” i Litteraturhistorien – på langs og på tværs (2024)
Baggrundsstof om 1.fasemodernisme fra studienet.dk: ”Heretica-modernisme”
Alexander Skarsgårds kortfilm ”To Kill a Child” fra 2003
Uddrag af Albert Camus’ Sisyfosmyten (1942)
Uddrag fra Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard (2025) af Liselotte Henriksen
TED-Ed-videoen "Is life meaningless? And other absurd questions" af Nina Medvinskaya via YouTube.com
”Gud, hiphop og Playstation: Velkommen til Indre Mission. Helt som os andre. Helt på en anden måde” (2019) af Emil Bergløv fra Politiken.dk
Podcast-episoden ”Krig i Jylland” i Skønlitteratur på P1 fra 14. august 2024

Forløbets omfang: ca. 200 sider.

FAGLIGE MÅL
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– verdenslitteratur i oversættelse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– svensk tekst på originalsprog

Kanonforfatterne Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg

Værk: digtsamling

IT-redskaber
Eleverne har benyttet www.ordnet.dk i undervisningen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 15 Med sprog skal land bygges

INDHOLD
I dette forløb undersøger vi sprogets rolle på tekstplan såvel som på samfundsplan. Med en sproganalytisk tilgang analyserer eleverne digte, et debatindlæg, et romanuddrag, en film og klip fra en tv-serie.

* Vi trækker på elevernes viden fra almen sprogforståelse i analyser, hvor stilistiske grundbegreber og ordklasser er i fokus.
* Vi reflekterer og debatterer sprogets indflydelse og magt når det gælder fx censur og forbud mod bøger.
* Vi laver diskursanalyser ud fra grundbegreberne nodalpunkt, ækvivalenskæde, antagonistiske diskurser, hegemoniske diskurser og flydende betegner.

Centrale begreber i brug:
kancellisprog, censur, ordklasser, nominalstil, konkrete og abstrakte substantiver, pastiche, kulturel kapitel, kommunikativ kompetence, gruppesprog, kodeskift og dannelse.

MATERIALE
Kernestof
”Landet Atlantis” (1920) af Tom Kristensen fra Fribytterdrømme
”Anne Sophia Hermansen: Et forsvar for at ryge” (2019) fra Berlingske.dk
Der er vist klip fra afsnit 4 af Prinsesser fra blokken (2016) fra DR3
American Psycho (2000) af Mary Harron
Kapitlet ”Torsdag” fra American Psycho af Bret Easton Ellis (1991)
Uddrag fra Glenn Bechs Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022).

Supplerende stof
Podcasten ”Forbudte ord” i appen DRLYD fra ”Genstart” d. 30. oktober 2024
Afsnit om diskursanalyse fra Praxis-bogen Det’ til dansk (2025)
Teorimateriale om stillistik og sprog fra Perspektiver i dansk (2025) og Håndbog til dansk (2025)

Forløbets omfang: ca. 40 sider.

FAGLIGE MÅL
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– verdenslitteratur i oversættelse
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk
– Tekster fra 2000-tallet, herunder de sidste fem år
– litteraturanalyse- og fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– stilistiske grundbegreber  
– et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, argumenterende tekster og taler

Kanonforfatteren Tom Kristensen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 16 Det' dansk, det er dejligt!

Forløbet er et lille repetitionsforløb, hvor vi vender tilbage til metoder, forfattere og litteraturhistoriske perioder, som vi tidligere har arbejdet med. Vi arbejder ud fra eksamensformen i dansk.

Materiale:

Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (1887)
Adam Oehlenschlæger: "Ellehöien" (1803)
Schack von Staffeldt: "Ved Söen" (1804)
Emil Bønnelycke: "Gaden" (1917)
Tom Kristensen: "Nat i Berlin" (1921)
Mette Frederiksen: 1. maj-tale (2021)
Lokalavisen Sjælland: "Ild i tv: 80-årig brændt inde i Værløse" (2009)
Morten Sabroe i Politiken: "Ildkuglen i Fjernsynet" (1994)

Faglige mål:

udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt

analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


Arbejdsformer:

gruppe- og individuelle øvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer