Holdet 2022s HI - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022s HI - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Sct. Knuds Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)
Hold	2022s HI (1s HI, 2s HI, 3s HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	1. Kampen om historien - intro
Titel 2	2. Demokratiet igennem tiderne (inkl. antikken)
Titel 3	3. DHO Det moderne gennembrud og industrialisering
Titel 4	4. Middelalder, myter og korstog
Titel 5	5. kolonisering og imperialisme inkl. DVI
Titel 6	6. Første verdenskrig og krigen i skyttegravene
Titel 7	7. Hitlers vej til magten og Holocaust (folkedrab)
Titel 8	8. Kold krig før og nu
Titel 9	9. Danmark og velfærdsstaten (inkl. DK og EU)
Titel 10	10. Forsvarssamarbejde efter 1945
Titel 11	11. Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	1. Kampen om historien - intro Fokus: Intro -forløb om faget historie med eksempler på historiskbevidsthed , kildekritik, historiebrug /historiesyn, aktør/struktur og benægtere af historien Faglige mål: ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestoffet: ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder. Materiale i overblik: Klip fra Joe Bidens tale (historiebrug): https://politiken.dk/internationalt/art7991300/Lad-os-begynde-afslutningen-p%C3%A5-denne-grumme-d%C3%A6moniseringens-%C3%A6ra-i-Amerika?shareToken=DGQE72AAVnYg Anslag fra: Historien om Danmark (Vikingetiden) Kampagne fra Dansk Folkeparti: Jeg er Danmark: https://www.youtube.com/watch?v=MmMnnazW7dM Putins propaganda: https://www.berlingske.dk/ledere/berlingske-mener-der-findes-et-andet-rusland-end-putins (klip) Trump: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/med-loegn-og-bedrag-som-sine-vaaben-styrer-trump-mod-mere-optrapning (klip) Førstehåndskilde (live): https://www.dr.dk/nyheder/udland/dr-korrespondent-ramt-af-taaregas-paa-live-tv-jeg-kunne-ikke-traekke-vejret Supplerende materiale: Holocaust-benægterne : klip fra: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/kz-lejrenes-befrielse-hitchcocks-glemte-film https://www.information.dk/debat/2021/04/holocaustbenaegtelse-gaaet-nynazistisk-propaganda-humoristiske-memes-paa-nettet Omfang (estimat): 10 s.
Indhold	Kernestof: Hvad styrer historien? Læs vedhæftet. Vi laver små øvelser i modul. Aktør og struktur intro 1s 2022.docx I historiefaget spiller kilderne en vigtigt rolle, for de er med til at "tegne" Historien. Men kan vi stole på dem? Vi undersøger en case: læs vedhæftet artikel. Den utrolige historie om en irakisk helt (3).docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Diskutere Selvrefleksion Almene (tværfaglige) Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 2	2. Demokratiet igennem tiderne (inkl. antikken) Fokus: Lang linje fra antikken (Grækenland) og op til 1789 med vægt på demokratiets udvikling og de store ideologier. Desuden perspektiv til det danske demokrati (1849) Faglige mål : - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling -analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg Kernestoffet: • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • politiske og sociale revolutioner • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede Materiale i overblik: Antikkens Grækenland: Kompendium med materiale fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie bd. 1. (s. 22-28, 30-34, 36-38, 40-42) OBS: I har ikke bog, men kompendium! Carl Johan Bryld: Verden før 1914 (Systime): s. 32-34 (antikken i eftertiden), Kilde: Athenernes Statsforfatning (uddrag) Skolen i Athen Dokumentar: Sandheden om Athens demokrati (00- ca. 33:00) - dokumentar CFU - lånt til jer til eksamenslæsning. Oplysningstiden: Carl Johan Bryld: Verden før 1914 (Systime). s. 192-199 1776 og 1789: Carl Johan Bryld: Verden før 1914 (Systime) s. 205-220 Den amerikanske revolution og den franske revolution: Kilde: Menneskerettighedserklæringen Dansk perspektiv: https://www.youtube.com/watch?v=_6hHNTWMslY&t=2s (om gundloven 1849) https://www.youtube.com/watch?v=hTpbLHPbeQw (Folketinget om demokratiet) Historien om Danmark afsnit 8 (analyse) Illustration fra ca. 1600 (slægtsbog) Kunstbillede: Kong Frederik d. IV (konge (1699-1730) Kunstbillede: Kong Frederik d. VII med hustru grevinde Danner (1861) Supplerende stof: https://www.dr.dk/nyheder/udland/3000-betjente-i-kaempe-tysk-politiaktion-gruppe-mistaenkes-plan-om-statskup-og#!/ (Tyskland) The Patriot (6/8) Movie CLIP - No Retreat! (2000) HD (klip) Stormen på Kongressen: https://www.dr.dk/nyheder/udland/da-trump-tilhaengere-stormede-kongressen-her-er-hvad-vi-ved-der-skete#!/ Obama: https://www.voanews.com/a/obama-reflects-on-independence-day/1950729.html https://www.dr.dk/nyheder/seneste/vive-la-france-bastilledagen-markeres-med-militaerparader-og-musik-i-frankrig#!/ Særlige arbejdsformer: remediering og rollespil Omfang (estimat): 82 s.
Indhold	Kernestof: Antikkens Grækenland kompendium .docx Læs om de såkaldte "Perserkrige" (kompendium s. 5 midt-8 midt). Kompendium finder i også i dokumenter! Vi går nu tæt på det antikke demokrati: Læs i kompendium s. 8 midt til s. 11 ned (inkl. kilde). I skal i modul lave en remediering af det faglige stof. Så få styr på det vigtigste. Jeg vedhæfter plan for projektet - det bliver sjovt. Antikkens demokrati i Grækenland remediering.docx husk kompendium også findes under "dokumenter" (1s hi - antikken) Præsentation af remediering - samt opsamling af vigtige begreber fra stoffet. Perikles og demokratiet: Læs i kompendium s. 13 nederst til 15. Vi ser på tilhængerne og modstanderne af demokratiet. Spørgsmål : Vi samler jeres arbejde op fra sidste modul. Vi taler lidt om kildekritik som metode i faget. Vi kommer mere ind på dette i DHO i foråret. Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv (2. udg.); sider: 32-34 S. 32 fra afsnit nederst. Efter det antikke demokratis forfald omkring 322 f.v.t. skal vi helt op i 1700-tallet, hvor de demokratiske tanker og ideer igen dukker frem - efter en lang periode med især monarkier, fyrstedømmer og enevælde. Vi forfølger dette spor frem til de sto Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv (1. udg.), Systime; sider: 192-199, 205-220 Læs fra fra midt 192 (afsnit om oplysningsideerne) OBS: Spring kilderne 6-10 over) - Fokuser på overblik. I dag betyder 1776 stadig meget for amerikanernes identitet. Vi går tilbage i historien og ser på, hvad der skete i denne periode - og som i 1776 førte til Uafhængighedsforfatningen. Vi går nu til den Franske revolution i 1789. Vi skal have styr på: årsagerne til revolutionen i Frankrig - og hvordan den udvikler sig i hovedtræk. Skim vedhæftet hjemme. Se, om du i kilden kan finde eksempler på inspiration fra "oplysningsfilosofferne". Menneskerettighedserklæringen 26.docx I får rollekort udleveret, som beskriver, hvem I er, hvad I tænker, og hvad I vil opnå. Jeg opdeler jer i grupper i relation til roller. Vi går nu til Danmark: læs vedhæftet link om det danske demokrati. Det danske demokrati, efter 1849 Vi ser ca. 25 min. af dokumentaren: Historien om Danmark (kapitel 8). Vi undersøger bl.a. dokumentarens "historiesyn" fx historiens helte og skurke. Kort intro til såkaldt "erindringshistorie". Analyse af historien om Danmark afsnit 8 1s.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Projektarbejde Formidling Almene (tværfaglige)
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 3	3. DHO Det moderne gennembrud og industrialisering Fokus: Danmark i Det moderne gennembrud. (dansk) og den industrielle revolution i Danmark ca. 1850-1900. Om at skrive skriftlig tværfaglig opgaven i 1g. Eleverne have forskellige emner i forløbet. Faglige mål: -formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder Materialer i overblik: Kompendium ( landbrug til industri, kvindernes historie). Materialet er fra Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie s. 159-161, 164-170, 173-176 Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie , s. 23-25, 37-44. Diverse kilder, herunder Louis Pio: Målet er fuldt. Omfang (estimat): 30 s..
Indhold	Kernestof: Præsentation af DHO og forløbet. Herefter sætter vi fokus på, hvordan Danmark blev industrialiseret: her skal vi begynde på landet. Vi tager nu til de store byer i DK og følger den industrielle udvikling med tidens nye fabrikker og den spirrende arbejderklasse. Industrialiseringen i DK 1s DHO.docx Læs om "Slaget på Fælleden" i kompendium . s. 10-13: Hvad var Slaget på Fælleden, hvad var årsagerne, hvad blev konsekvenserne - og fik "slaget" betydning for eftertiden? Vi vinkler nu til Kvindernes historie. Sjovt nok taler man ikke om en "mandehistorie" - hvorfor mon? Læs vedhæftet, som er et uddrag fra bogen Kvindernes Historie. Indgår også i jeres kompendium, men jeg reduceret sidetal. Undskyld jeg glemte at vedh Fra Kvindernes historie til DHO 1s DH.docx Vi gennemgår ultrakort formalia til DHO inden regatta.:-) Jeg har klippet en oversigt til jer, se dokumentet s. 1. Skriftlighedsportalen.aspx Opgavens opbygning DHO 1s 2023.docx 1. Hvilken betydning havde debatten om kønsrollerne for samtiden ca. 1870 til ca. 1900?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Læse Søge information Skrive Formidling Almene (tværfaglige) Kommunikative færdigheder Overskue og strukturere IT Internet
Væsentligste arbejdsformer	Individuelt arbejde

Titel 4

4. Middelalder, myter og korstog

Fokus: Europa i middelalderen, myter og korstoget 1095

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale,
europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige
forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk
materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmark
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materialer (overblik):
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, s. 69-87, 91-100, 103-115, 117-120. (læste kilder fra Bryld): Pave Urban d. 2 s. 112, Amin Maalouf om korstogene s. 117, Samuel P. Huntington s. 120 og R.W Southern s. 120)

Begrebet Feudalisme: https://danmarkshistorien.lex.dk/Feudalisme
Miniforedrag om feudalismen: https://www.youtube.com/watch?v=hn3D5f2ny2o

Fremstilling af fransk landbrug omkring 1400.
Billede af hjulploven
Tyrkisk miniature, 1600-tallet
kort over Muslimske erobringer i 600-tallet.
Filmplakat til arabisk film fra 1963, der skildrer Saladin som helten
Statue af Saladin i Damaskus
Dokumentar: Den hellige krig (7-23)

Supplerende:
Døden fra Lübeck (udsnit)

Foto:Fra filmen Arn: Tempelridderne (2007)
Foto: 2013 pave indsættelsen af Pave Frans
Karl den Store (742-814) i 800 kronet til kejser af paven, Fransk maleri fra 1800-tallet.

Dansk perspektiv: https://www.dr.dk/drtv/se/1000-aars-tro_-med-tro-skal-land-bygges_103542 (første 10 min. af dokumentar)

Israel og Palæstina:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/korrespondent-fra-israelsk-side-vil-man-goere-alt-slaa-haardt-tilbage#!/
https://www.youtube.com/watch?v=7BMmmNGyLjs

Omfang (estimat): 67 s.

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Ny opgave	11-09-2023
podcast	20-09-2023

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10

Særlige fokuspunkter

Faglige
Projektarbejde
Formidling
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Personlige
Kreativitet
Sociale
Samarbejdsevne

Væsentligste arbejdsformer

Gruppearbejde
Lærerstyret undervisning
Projektarbejde

Titel 5	5. kolonisering og imperialisme inkl. DVI Fokus: Kort om kolonialismen i Europa, Særligt fokus på den danske kolonialisme i DVI, herunder med et erindringshistorisk perspektiv. Forløbet afsluttes med perspektivering til imperialismen i Europa i 1800-tallet. Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder Materiale i overblik: Kristian Iversen og Ulla Nedergaard Pedersen: Danmarks historie - mellem erindring og glemsel (2. udg.): s, 63-71 Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley: s. 81-84, 89-94, 99-107, 111-116 Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, s. 9-18 (Imperialismen i 1800-tallet) Kilde: Forordningen om Negerhandelen Filmen: Viften (analyse) Supplerende: Afkolonisering: Peter Frederiksen Vores Verdenshistorie bd. 3, s. 147-153 (læst sidst i 3g) Omfang (estimat): 57 s.
Indhold	Kernestof: Intro til emnet om den danske og europæiske "kolonisering" og "imperialisme." Hvad er forskellen på de to begreber? Kristian Iversen et al: Danmarks historie - mellem erindring og glemsel (2. udg.), Columbus; sider: 63-71, 81-82, 84-90 I timen sættes fokus på "synet på de slavegjorte". Desuden inddrager vi "Forordning om Neger-Handlen" 1792 (beklager N-ordet...). Kilden læses i modul. Læs til afsnit s. 71. Forordning om negerhandelen, 16. marts 1792 Læs om den begyndende kritik og afvikling af slaveriet. (ny bog) Læs/skim (læs og forstå): Forordning om negerhandelen, 16. marts 1792 Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley: Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium, Frydenlund; sider: 81-84, 89-94, 99-107, 111-116 Hvilke drivkræfter lå bag ophævelsen af slaveriet? Fokus: plantageejernes krav om erstatning, de frigivnes forhold efter frigørelsen i 1848 - og endnu et oprør: The Fireburns. (spring evt. s. 100 og 104 over): Timen er en såkaldt "take over" - så få styr på de vigtigste faktorer i forhold til tiden Vedhæftet er lidt info om filmen Viften: I har alle fået tildelt en skyggeperson - som I skal holde øje med, når vi ser filmen. Tirsdag samler vi op på vores iagttagelser. Vi fokuserer på historiebrug og historiesyn. Filmen Viften 2s.docx OPDATERET Lyt til Podcast ca. 6 min. (vedhæftet) Genstart \| Traumet fra Sankt Croix \| DR LYD Hvorfor sælger DK DVI? Hvordan foregik processen, og hvilke argumenter var der for og imod? Kilder DVI modstand og tilhængere .docx Hvordan laver vi fortidsbearbejdning? Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017 Læs om imperialimen i slut 1800-tallet og til ca.1914. Se godt efter bogens forklaring på årsager til de europæiske landes dominans i denne periode, herunder forudsætninger. Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv (2. udg.); sider: 9-18 Storbritannien skabte den moderne verden.docx Læs om motiver bag imperialimen. Skim kilden (vedhæftet) - Vi vurderer kildens brugbarhed. Den nationale trivselsmåling
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12,3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	6. Første verdenskrig og krigen i skyttegravene Fokus: Årsager til første verdenskrig og krigen i skyttegravene. Inkl. erindringshistorie og propaganda. Faglige nål: : ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder Materiale i overblik: Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, s. 31-45, 46-56 (kilde: 11, 12, 13) Kompendium: Om skyttegravskrigene fra https://historieportalen.systime.dk/ (Skyttegrave og totalkrig med udvalgte kilder) Kilde: Wilsons 14 punkter Kilde: Versaillestraktaten Fotos fra krigen: fx. Soldat med granatchok Luftfoto af skyttegrave . Skuddet i Sarajevo: Forsiden af Berlingske Tidende den 29. juni 1914 : https://www.berlingske.dk/internationalt/mordet-i-sarajevo Diverse propagandaplakater fra krigen https://forlagetcolumbus.dk/fileadmin/user_upload/Hvad_er_propaganda.pdf (analysemetode) Erindringshistorie og Første verdenskrig (inkl. historiebrug): https://www.youtube.com/watch?v=ZPfmQlVBe2I (Tale af Macron) fronten Klip fra filmen Intet nyt fra Vestfronten Supplerede: Besøg af Røde Kors om Krigens regler: https://www.youtube.com/watch?v=itDBopos2A4 Første verdenskrig forklaret på 1 minut: https://www.youtube.com/watch?v=fdF8fhYkYew https://lex.dk/Haagerfredskonferencerne https://www.dr.dk/nyheder/udland/hvilke-loegnhistorier-fortaeller-russiske-medier Omfang (estimat): 47 s.
Indhold	Kernestof: Dan dig et billede af konflikterne i Europa op til udbruddet af Første verdenskrig, herunder deres alliancer. Slut ved afsnit. Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv (2. udg.); sider: 31-56 Første verdenskrig forklaret på 1 minut Kan det virkelig passe, at et "skud i Sarajevo" udløste Første Verdenskrig? Spring kilde 1 og 2 over s.36 og læs til midt 40. Læs/skim vedhæftet: vi ser klip fra film.Skyttegrave og total krig 2s.docx Vi anvender vedhæftet kilde i modul. propagandakrig 1 vk.docx Vi arbejder med eksempler på propaganda i modul. Vedhæftet er tre eksempler. I dokumentet findes et link (rød), som fører til en oversigt over "negative og positive" virkemidler. Tidslinje første verdenskrig .docx I skal IKKE kunne hele krigens forløb, men vi laver nogle "nedslag" i krigen med vægt på særlige vendepunkter. Jeg har klippet en tidslinje sammen til jer, som vi bruger som hjælp. Wilsons 14 punkter 1918. Det var præsident Wilson, som af "idealistiske" grunde retfærdiggjorde USAs deltagelse i 1.Verdenskrig: Hvad bestod idealismen i? Hvilke "idealer" blev fremsat i hans 14 punkter? (s. 48). Krigens regler - Tema Vi arbejder med Versailles-traktaten og følgerne. Få styr på indhold og betydning. I får forskellige fokuspunkter og ansvarsområder (se nedenstående). 1. De europæiske stormagters holdning til Tysklands ansvar efter krigen i 1919 (s. 49) - inddrag kilde 8 og 9 - inddrag gerne : The Treaty of Versailles, What Did the Big Three Want? 1/2 Fremlæggelser - I møder op forberedte.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Diskutere Projektarbejde Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 7	7. Hitlers vej til magten og Holocaust (folkedrab) Fokus: Fra Weimarrepublikken til Hitlers magtovertagelse inkl. nazistisk propaganda og folkedrabet Holocaust. Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ Holocaust og andre folkedrab ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder Materiale i overblik: Carl Johan Bryld: Verden efter 1914: s. 89-110 (inkl kilde 4, 5, 6, 7,9, 11,12 - desuden oversigt over "mandatfordelingen") Stantons Stadier (folkedrab): https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/hvad-betyder-holocaust-dag https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/tysklands-erindring-holocaust Tale af Mette Frederiksen d. 9. november 2023: Minde om Krystalnatten Supplerende stof: AFD: Nazismen var bare en fuglelort i tyskernes succesrige historie: https://www.dr.dk/nyheder/udland/afd-nazitiden-var-bare-en-fuglelort-i-tysklands-succesrige-historie Kampen om Historien: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/alternative-fur-deutschland-og-den-alternative-historiefortaelling-11032415122 Om minesten - Odense by (byprojekt) - erindringshistorie Omfang (estimat): 35 s.
Indhold	Kernestof: Vi indleder emnet: Hitlers vej til magten og Holocaust. Vi skal nu se på konsekvenserne af de mange betingelser, som Versailles-traktaten 1919 pålagde Tyskland. Dan dig et overblik over Weimar-republikkens udfordringer. Vi øver problemstillinger og i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv (2. udg.); sider: 89-110 Vi følger nu Hitlers vej til magten. Læs i Grundbogen. Få overblik over "vendepunkter". Propagandaens fjendebilleder Hitler kommer endeligt til magten i 1933. Vi ser på, hvordan han styrker sin magt bl.a med love og propaganda. Læs/skim også link. Læs om antisemitismen under Hitler. Hvordan forklarer grundbogen dette begreb. Læs Mette Frederiksens tale (link). Vi kobler fortid og nutid. Statsminister Mette Frederiksens tale ved Krystalnatten den 9. november 2023 Statsminister Mette Frederiksens tale ved Krystalnatten den 9.docx Vi skal i modul se på folkedrabet Holocaust. Vi inddrager bl.a. Stantons inddeling af folkedrab som stadier: Stanton: Folkedrab som stadier Jeg præsenterer miniprojektet, hvorefter I forbereder en kort præsentation af jeres person. Se vedhæftet. Når I er klar, kan I gå/køre til adressen angivet i vedhæftet. Erindringssteder 2s .docx AfD: Nazitiden var bare en fuglelort i Tysklands succesrige historie Tysklands erindring af Holocaust
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Diskutere Projektarbejde Selvrefleksion Almene (tværfaglige) Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 8	8. Kold krig før og nu Fokus: Den kolde krig ca. 1945-1989/19 i overblik med udvalgte taler. Årsager til murens opførelse i 1961 og dens fald i 1989. Desuden om verdensordenen efter 1991 og op til i dag. Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder. Materiale i overblik: Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie bd. 3 s. 125-138, 213-215, 221-224, 254-257, 260-261. Kompendium bl.a. fra Den kolde krigs verden: https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=144 og Tidens propaganda: Kampen om hjerter og sind (fra bogen "Den kolde krigs verden" Systime - med perspektiver til Danmark. (e-bøger) Kilde: Churchills Jerntæppetale 1946 Kilde: Truman-doktrinen 1947 Kilde: Marshall-planen (plakat) Kilde: Uddrag af henholdsvis George Kennans syn på Sovjetunionen og Nikolai Novikovs syn på USA. Billede: Procent-aftalen 1944 (hemmelig) mellem Churchill og Stalin (billede af underskrifter) Kilde: Hans Hedtoft 1. maj 1948 https://lex.dk/Trumandoktrinen https://lex.dk/containment https://lex.dk/Monroedoktrinen Eksamensøvelse om Tysklandsspørgsmålet Uddrag fra Fukuyama: Historien er slut. Fotos: Ikonisk billede - Reagan og Gorbatjov FN: https://globalis.dk/om-fn/fns-historie Supplerende stof: Diverse fotos: Muren rives ned 1989 , Dødskysset Trump: https://www.youtube.com/watch?v=dIaoZqMrbCo (Make America great again) https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-09-01-laekket-trusselsrapport-tegner-et-dystert-billede-forudser-et-nyt-jerntaeppe-gennem-europa https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-02-25-ny-verdensorden-efter-ruslands-krig-et-jerntaeppe-saenker-sig-igen-over-europa-mener-eksperter (Kristian Søby Kristensen, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet ) https://politiken.dk/internationalt/art9361204/Tag-med-Politikens-journalister-p%C3%A5-en-tur-rundt-i-den-nye-verden Dokumentar: Nedtælling til 1961 (46 min.) https://www.youtube.com/watch?v=IKqXu-5jw60 (oprustning) https://danmarkshistorien.lex.dk/Pjecen_'Hvis_krigen_kommer'_fra_Statsministeriet,_1962 https://www.youtube.com/watch?v=Y_wDM1tJKzc https://www.youtube.com/watch?v=IguMXrgfrg8 20 min af: Clement kalder jorden – kommer der en 3. verdenskrig? (00-19:56) Omfang (estimat): 62 s.
Indhold	Kernestof: Hej 3s! Håber I har nydt sommeren. I dette modul varmer vi op til kold krig:-) Vi henter desuden en ny bog. Skim: Vedhæftet: Historiesyn/metode. Vi taler lidt om faglige mål i det kommende år. historiesyn metode 3s .docx Hvad var den kolde krig? Vi afgrænser perioden og læser to kilder som optakt til "kampen mellem ideologierne". Vi afprøver desuden jeres viden om ideologier. Den kolde krigs verden 3s 2024 (1).docx Vi ser på tiden ca. lige efter 2. verdenskrigs afslutning, herunder oprettelsen af FN, de store konferencer i 1945, "folkedemokratiseringen" i Østeuropa og Churchills "Jerntæppetale" (uddrag). Peter Frederiksen: Vores verdens historie bind 3, Forlaget Columbus; sider: 125-138, 213-215, 221-222, 254-257, 260-261 Hvem har bolden? Ny amerikansk udenrigspolitik: Truman-doktrinen (vedhæftet) - et vendepunkt? Alle læser godt på doktrinen. Slå ord op, hvis I ikke fortsår kilden. Modul starter med elevoplæg: Formålet er at få et overblik over situationen i de europæiske lande som fx Tyskland og England efter 2.vk. Trumandoktrinen 1947.docx Marshall-planen 1947. Vi læser ikke selve kilden (planen), men vi læser OM Marshall-planen. Se vedhæftet. Marshall-planen, 1948-1953 Sofie og Sofie :-) redegør for Marshallplanens politiske og økonomiske betydning (se link). I kan fremlægge sammen. Lyt til Kampen om Historie (56 min.): Kampen om historien \| Den Kolde Krig - kamp om Danmarks sjæl \| DR LYD Vi uddrager nogle hovedpointer fra podcast. DH laver fokusspørgsmål. Lyt til ca. 36:40. Spørgsmål besvares i modul, men er vedhæftet nedenstående. Hans Hedtofts 1 maj 1948.docx spørgsmål til Kampen om historien kold krig.docx Våbenkapløbet og truslen mod "verdens undergang". Oplæg og kilder (beredskabsplaner) Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv (2. udg.); sider: 174-178, 287-294 Elevoplæg: Smilla (våbenkapløb og terrorbalance), Simon (supermagternes strategiske våben), Selina (rustningsaftaler og militære strategier). I skal fokusere på fx vendepunkter, særlige aftaler, kapløbet generelt. Jeg har "sammenklippet" et eksamens-sæt, som vi øver os på. Det består både af lidt kendt, men mest ukendt materiale. Ved eksamen er alt ukendt. I læser det hjemme, og jeg guider jer igennem øvelsen. Eksamensøvelse i historie 3s.docx Muren som symbolet på den kolde krig? I ser dokumentaren: Nedtælling til 1961 - Opførelsen af Berlinmuren ( 46 min.). I skal have set dokumentaren til mandag d. 30.9. Læs om afspændingspolitikken fra 1970-1991. Vi sætter særlig fokus på Gorbatjovs rolle som aktør. Overblik: Sovjetunionens sammenbrud (DH). Vi arbejder med kilden i modul ud fra analyseskema.Kildekritik af Fukuyama .docx Vi leger med "verdensordenen" med afsæt i Fukuyama og Huntingtons teser. Opgaven bliver at "tegne" verdensordenen efter 1989/1991 og frem til ca. i dag - og måske fremtiden. Læs på lektien i Vores Verdenshistorie bd. 3 - notér vigtige pointer hjemme. Tag med Politikens journalister på en tur rundt i den nye verden Opbruddet er i fuld gang: Her er grafikkerne, der viser, hvorfor verdensordenen er ved at forrykke sig Titel Ud fra artikel stiller vi spørgsmålet: Har vi en ny kold krig -og kan den måske føre til en varm krig? Vi perspektiverer til jeres bud på verdensordenen fra sidste modul. (vi træner diskussion og vurdering). Se vedhæftet Ekplainer (3. min.) Explainer: Er Vesten og Rusland på vej mod en ny kold krig? Skim vedhæftet. I får lidt tid sammen til at forberede disse tekster: hvad forventer vi? Historie-A-2020-Bilag.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Diskutere Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Sociale Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 9	9. Danmark og velfærdsstaten (inkl. DK og EU) Fokus: Den danske velfærdsstat og den udvikling ca. 1945 til ca. 1980´erne, herunder den økonomiske og sociale udvikling i perioden ca. 1945-73. Mini-projekt om Ungdomsbevægelser. Historiesyn og erindrings-perspektiver om velfærdsstaten (Hvem skabte velfærdsstaten?) Desuden kort om Danmark og EU Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder Materiale i overblik: Iversen og Petersen: Danmarks Historie - Mellem erindring og glemsel (2. udg): s. 196-197, 199-209, 221-226. Peter Fredriksen m.fl: Grundbog til Danmarkshistorien s. 217-225, 245-252, 267-274, 276-278 Mette Frederiksen: Velfærd først! Det Danmark tror jeg på. (Facebook) Jens Otto Krag: https://www.dr.dk/studie/historie/industrialisering-og-urbanisering Diverse fotos og tal om 1950érne og 60érne. Ungdomskulturer (mini-projekt med mundtlige oplæg): hippierne, kvindebevægelsen, studenteroprøret, BZ/slumstormerne DK og EF/EU: Winston Churchill 19. september 1946 i tale på Zürichs universitet : https://danmarkshistorien.lex.dk/Winston_Churchills_tale_p%C3%A5_Z%C3%BCrich_Universitet,_19._september_1946 Danmark og EF: diverse plakater fra 1972 Maastrichts-traktaten 1992 : https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/de-danske-forbehold https://www.youtube.com/watch?v=Qv1kd1u3gsI (Protesten i 1993) http://tidslinjer.dk/undervisning/den-europaeiske-unions-historie/ Supplerende stof: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_474371 (klip fra 32:34 ud) Danmark, EU, USA : Mette Fredriksen besøg i Berlin 28. Januar 2025 : https://stm.dk/presse/pressemeddelelser/statsminister-mette-frederiksen-moedes-med-scholz-macron-og-rutte/ Omfang (estimat): 50 s.
Indhold	Kernestof: Hvad er velfærdsstaten? Og hvordan kommer den til udtryk fra 1800-tallet til ca.1976. Dan jer et overblik. Slut læsning s. 209 ved året1973 Kristian Iversen et al: Danmarks historie - mellem erindring og glemsel (2. udg.), Columbus; sider: 196-197, 199-209, 221-226 Danmark ca. 1945-1958. Vi ser på, hvordan velfærdsstaten udvikles i DK, herunder drivkræfterne bag. Få styr på de store linjer. Knud Ryg Olsen et al: Grundbog til danmarkshistorien (2. udg.), Systime; sider: 217-223, 245-247, 271-273 Vi fortsætter til tiden 1958-1973. Se på tendenser i lektien. Jeppe overtager UV de sidste 60 min.: nemlig med fokus på velfærdsstaten efter1973 til ca. nutiden(lang linje). Spørgsmål fra Jeppe (praktikant): Jeppe underviser i ca. 60 min. https://da.surveymonkey.com/r/RVF9R3R Trads: Trump er en klar og akut fare for verdensfreden Vi ser live-TV og følger valget - mens vi bager amerikanske pandekager i lokale 12. DH indkøber varer til pandekager. Lektie fra Jeppe: HelgePaludan-forskningsproces-og-kilder.pdf Kildesamling til Sct. Knuds Gymnasium.docx Vi samler op på fortællingen om velfærdsstaten: Vi ser et uddrag fra Historien om Danmark. Analyse af afsnit 10 Historien om DK.docx Bred kritik af »Historien om Danmark« for at være for rød: Jeg bliver faktisk vred over, at DR ikke har lært af Bornedal-affæren Læs/skim vedhæftet: materialet danner faglig baggrund for miniprojekt om ungdomskulturer. Oprør og modoprør 3s 2024.docx 1. Albert, Alberte, Alexander, Simon. Studenteroprøret 1968 I arbejder med jeres mini-projekt - får styr på fremlæggelsen. Miniprojekt om ungdomsoprøret 1960érne – ca. 1980érne Faglige mål: Fremlæggelser: Konstruktiv feedback 3s.docx Fremlæggelser: Studenteroprør, Kvindebevægelsen, I dette modul skal I styre modul: Og hvorfor så det? Opsamling af ungdomskulturer: Overblik og tråde. Eksamensøvelse Faglige samtaler efter ønske. Øvrige laver lektier eller arbejder med SRP. Anna, Jonas Steen, Sofie A., Frederik, Anna Klara Vi afslutter forløb om Velfærdstaten med perspektiver til: Danmark og det europæiske samarbejde. Læs vedhæftet. Link er en oversigt (frivilligt). Danmarks vej ind i EF 3s.docx EU's oprindelse og udvikling Vi forstætter overblikket over fortællingen om det europæiske samarbejde. Peter Frederiksen: Vores verdens historie bind 3, Forlaget Columbus; sider: 207-212 Vi zoomer ind på Danmark i relation til vores medlemskab af EU: Vi ser på de politiske argumenter med udgangspunkt i udvalgte plakater. Og endelig ser vi på den voldsomme situation d. 18. maj 1993 i forbindelse med en afstemning. Hvis I laver noter f https://www.youtube.com/watch?v=ED7rPDtZkPM Læs kronik af Anders Fogh Rasmussen: Anders Fogh Rasmussen 3s.docx I dette modul laver vi en eksamensøvelse. I skal derfor læse/skimme vedhæftet eksamenssæt. Vi laver en "meta-øvelse", hvor I præsenterer jeres plan for oplæg på 7-10 min., og hvor I angiver kildernes inddragelse med udvalgte citater. (ved billeder væ Eksamensøvelse 3s DK efter 1945.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16,8 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Diskutere Projektarbejde Formidling Almene (tværfaglige) Personlige Initiativ Kreativitet Sociale Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 10	10. Forsvarssamarbejde efter 1945 Fokus: Mini-forløb om Nato og forsvarssamarbejdet - forløbet fungerer som supplerende stof til emnet om Kold krig før og nu (titel 8). Faglige mål: ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ Holocaust og andre folkedrab ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder. Materialer i overblik: Artikel: https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-mens-eu-forberedte-sig-paa-trump-sov-nato-i-timen-og-nu-er-alliancen-doed Hans Hedtofs Nytårstale 1950 supplerende stof: https://www.youtube.com/watch?v=Kgj8pGd6jvo (Facing War) - Vi så dokumentaren i biografen med oplæg af professor Steen Ryning. https://www.dansketaler.dk/tale/mette-frederiksens-tale-om-europas-forsvar-ved-haerens-officersskole https://nyheder.tv2.dk/video/2025-02-18-vi-bliver-noedt-til-at-ruste-op-siger-statsminister-mette-frederiksen-6368991728112 Omfang (estimat): s. 10 s.
Indhold	Kernestof: Tid og sted: Torsdag d. 27./3. kl. i Nordisk Film Biografer Odense (Østre Stationsvej 27, 2. sal, 5000 Odense Under filmen Opsamling på 25 min. Herefter analyse: ANALYSE Mens EU forberedte sig på Trump, sov Nato i timen. Og nu er alliancen død Brikker til forsvarssamarbejdet 3s.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Diskutere Almene (tværfaglige)
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde

Titel 11	11. Kronologiforløb Fokus: At få overblik over gennemgået stof og de lange linjer i et både diakron -og synkrontperspektiv. (eleverne fik tildelt forskellige perioder)
Indhold	Kernestof: Opvarmning til sidste forløb: kronologiforløb i 3g. Kronologiforløb 3g 3s 2025 ny.docx Grupper forstætter med arbejdet. Gruppe 2, 3 og 4: Demokratiet over tid, middelalder, DHO/industrialisering. Hvordan fremlægger I? DH kommenterer kort - og supplerer i forhold til eksamen. Gruppe: 5, 9, 6 Gruppe: 7, 8/10 Jeg medbringer uddrag af kilder, som I skal tilgå metodisk. I Onenote har jeg opdateret en Historisk Værktøjskasse (mappe 0: 1-9) for faget, som bliver indskrevet i jeres studieplan - ingen lektie.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6,6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb