Holdet 2022y HI - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sct. Knuds Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022y HI (1y HI, 2y HI, 3y HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vinkler på vikingetiden
Titel 2 Besættelsestiden i Danmark
Titel 3 DHO: Mennesket og maskinen
Titel 4 USA's tilblivelse
Titel 5 Historien om Danmark II
Titel 6 Brød og skuespil - forløb om Romerriget
Titel 7 At få stemme i historien
Titel 8 Oldtidens Egypten og de store pyramider
Titel 9 Store samfundsmæssige ændringer med fokus på Den f
Titel 10 Kronologi-forløb
Titel 11 Den kolde krig

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vinkler på vikingetiden

I forløbet arbejder vi med vikingernes samfund, togter og møder med andre kulturer samt kongemagt, begyndende statsdannelse og overgang til kristendommen under Harald Blåtand. Vi arbejder også med vikingen og vikingetiden i et erindrings- og historiebrugsperspektiv.
Forløbet har som formål at introducere eleverne til kritisk læsning af kilder samt emner og begreber som periodisering, historiebrug, erindringshistorie, historiografi og periodisering.

Anvendt materiale:
Mads Blom m.fl. (red): Vinkler på vikingetiden. Nationalmuseet, 2013

Danmarkshistorien.dk: ”Fra vikingeborg til middelalderborg”.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fra-vikingeborg-til-middelalderborg

Danmarkshistorien.dk: ”Jellingstenene”, ca. 950-965 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985

Danmarkshistorien.dk: "Vikingetiden https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vikingetiden-ca-800-1050

DR1: "Historien om Danmark - Vikingetiden". 2017

Nationalmuseet: ”Trelleborgene – vikingernes ringborge”. https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/trelleborg/

Nationalmuseet: ”Jellingstenen, Harald Blåtands runesten”. http://jelling.natmus.dk/om-jelling/runestenene/harald-blaatands-runesten/

Vikingeskibsmuseet: ”Var der jul i Vikingetiden?” https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/e-laering/jul-i-vikingetiden

Vikingeskibsmusset: ”Ringborge”. https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/e-laering/vikingetidens-geografi/spor-efter-vikingetiden-i-danmark/ringborge


Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer: individuelle øvelser og gruppearbejde

Omfang: 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Besættelsestiden i Danmark

I forløbet arbejder vi med besættelsestiden i Danmark fra 1940-1945. Vi går kronologisk til værks og dykker ned i væsentlige begivenheder og forhold, som var kendetegnene for perioden i dansk historie. Det er en selvstændig faglig pointe, at de udvalgte emner rummer dilemmaer og forhold, som kan give eleverne mulighed for autentisk diskussion af bl.a. etiske problemstillinger og mulighed for at få vakt deres historiske empati. Vi vægter derfor diskussion som disciplin, men derudover har forløbet som formål fortsat at øve eleverne i kritisk læsning af kilder samt at fortsætte introduktionen til historiebrug og erindringshistorie.

Forløbet afsluttes med et projektarbejde, hvor eleverne i mindre grupper arbejder med menneskeskæbner under besættelsen med udgangspunkt i Rigsarkivets materiale "Veje i krig". Her bruger eleverne omlagt skriftlighed (2 timer)

Anvendt materiale:
Peter Frederiksen: Danmark besat og befriet. Systime, 200 s. 22-32 + s.100-105 + 110-114 +162-168

Danmarkshistorien.dk: ”Dilemmaspillet”. https://9april1940.dk/

Danmarkshistorien.dk: ”Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943”. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943

Danmarkshistorien.dk: ”Retsopgøret efter besættelsen, 1945-1955”.  https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/retsopgoeret

DR2: ”Min mor var tyskertøs”. Episode 1. 2016

Folkedrab.dk: Oktober 1943 – Bent Melchiors historie. https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/film-om-flugten-til-sverige/oktober-43-bent-melchiors-historie

Jeppe Juhl i samtale med Bent Blüdnikow om samarbejdspolitikken: https://www.youtube.com/watch?v=fkyz8mnprPY

Nordjyske Museer: ”Opskrifter fra en tid med rationering”. https://nordjyskemuseer.dk/besaettelsen-opskrifter-fra-en-tid-med-rationering/?cn-reloaded=1

Nicolo Donato: Fuglene over sundet. SF Film Production ApS, 2016

Morten Mikkelsen: ”Bo Lidegaard og godheden mod jøderne”. Kristeligt Dagblad, 2013 https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/bo-lidegaard-og-godheden-mod-j%C3%B8derne-i-oktober-1943

Rigsarkivet: ”Veje i Krig”. https://vejeikrig.dk/

Derudover fremgår øvrige anvendte kilder af moduloversigten

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder

Arbejdsformer:
Individuelle øvelser, gruppearbejde og projektarbejde + arbejde med sanseindtryk og historisk empati som metodisk tilgang.
Omfang: 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO: Mennesket og maskinen

I forløbet undersøger vi, hvordan mennesket har forholdt sig og forholder sig til teknologi.  
Teknologi hører ikke kun til de naturfaglige fag i studieretningen, men er også noget vi skal forholde os til fra andre faglige vinkler. Dansk og Historie bidrager som humanistiske fag med en mere idehistorisk og kulturel vinkel, hvor forskellige forestillinger om, og refleksioner og reaktioner på teknologiske landvindinger og udviklinger tages op.  
I en nutidig kontekst diskuterer vi nye teknologier som fx ChatbotGPT, skærme, og AI og vi ser på, hvordan vores samtid både udtrykker interesse og frygt for teknologiernes betydning for mennesket på sigt. Med udgangspunkt i den dikotomi vi oplever i vores egen samtid, kigger vi tilbage, fx på hvordan samme interesse og frygt for fremskridtet påvirkede mennesket, da eks. toget med dets hastighed pirkede til vores frygt for at kunne trække vejret under så høje hastigheder eller fabrikkernes omdannelse af menneskets funktion og bevægelse. Vi diskuterer, hvilken betydning industrialiseringens teknologi havde for indretningen af arbejdslivet og tilværelsen kontra arbejdet og vilkårene i det traditionelle landbosamfund. I forlængelse heraf diskuterer vi fordele og ulemper ved industrialiseringen, og vi diskuterer betegnelsen ”den sorte omstilling”. I forløbet besøger vi Den Fynske Landsby, som eleverne får til opgave at omdanne til en moderne industriby. Her anvender eleverne to elevtimer (omlagt skriftlighed).  

Forløbet illustrerer, hvordan industrialiseringen - med et lån fra marxismen- betyder forandringer i samfundets basis, og hvordan basis påvirker overbygning som det viser sig i litteraturen. Forløbet giver eleverne forudsætninger for at forstå basis/overbygning og Karl Marx som historiker og marxistisk historieskrivning introduceres.  


Anvendt materiale:
Danmarkshistorien.dk: ”Bytyper - Fabriksbyen”.

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/bytyper-fabriksbyen-12
Danmarkshistorien.dk: ”Da Danmark blev moderne 1900-1950 – udvikling af infrastruktur og transportmidler"
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmark-bliver-moderne-1900-1950-udviklingen-af-infrastruktur-og-transportmidler

Danmarkshistorien.dk: ”Danmark som industriland”. Tale af A. Foss i industriforeningen 23. marts 1912.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmark-som-industriland-tale-af-a-foss-i-industriforeningen-23-marts-1912

Danmarkshistorien.dk: ”Modernisering, internationalisering og urbanisering”. https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/modernisering-internationalisering-og-urbanisering

Danmarkshistorien.dk: ”Teknologihistorie – hvad er det?” https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/teknologihistorie-hvad-er-det

DR2: ”Dengang vi var bønder: fæstebønder, 1700-tallet”, episode 1. 2018 https://www.dr.dk/drtv/episode/dengang-vi-var-boender_-faesteboender-1700-tallet_251829

Filippo Marinetti: Futurismens manifest, 1909

Nationalmuseet: ”Fordismen – mellem Danmark og Detroit”. https://natmus.dk/organisation/forskning-samling-og-bevaring/nyere-tid-og-verdens-kulturer/danmarks-nyere-tids-samling/projekter/fordismen/
Derudover fremgår øvrige anvendte kilder af moduloversigten

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶
forskellige samfundsorganiseringer
historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer:
Individuelle øvelser, gruppearbejde, projektarbejde og museumsbesøg

Omfang: ca. 40 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 USA's tilblivelse

Forløbet om USA’s tilblivelse fokuserer på tre hovedområder, hvor vi undersøger ophavet til amerikanske ’grundfortællinger’. Vi arbejder med en historisk tilgang, hvor vi prøver at forstå hvad det vil sige at være ’amerikansk’ ved at undersøge den amerikanske nations tilblivelseshistorie (”skabelsesfortælling”). Vi arbejder ud fra, at der i amerikansk historie  
Forløbet har tre fokusområder:

1) Opdagelsen af den nye verden, hvor vi fokuserer på den tidlige kolonisering og puritanerne, og hvordan arven fra puritanerne stadig kan ses i det amerikanske samfund.

2) Den amerikanske Revolution, hvor vi fokuserer på de umiddelbare politiske begivenheder og de idéhistoriske perspektiver: Vi arbejder med centrale oplysningsideer og vi inddrager oplysningstænkere som John Locke, Immanuel Kant og Montesquieu.

3) Dannelsen af en nation, hvor vi fokuserer på den territorielle udvidelse af nationen USA, den vestlige ekspansion og begrebet Manifest Destiny, ”The Frontier” og amerikansk exceptionalisme samt immigration til USA.


Anvendte grundbøger:

Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard: USA'a tilblivelse. Columbus, 2019
Niels Bjerre Poulsen: USA. Historie og identitet. Systime, 2011
Thor Bonne Hansen m. fl.: USA - historie, samfund, religion. Systime, 2017


Faglige mål:
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


Kernestof:
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-politiske og sociale revolutioner
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Antal sider: 67
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Historien om Danmark II

Historien om Danmark er et forløb, der fokuserer på politiske, økonomiske og sociale forandringer, der skete i Danmark i 2. halvdel af 1800-tallet. Forløbet bygger videre på DHO-forløbet, hvor vi havde fokus på industrialiseringens nye produktionsforhold, og hvilken betydning den nye teknologi havde for menneskets liv og arbejde.
I dette forløb arbejder vi med begyndende demokratisering og indførelsen af grundloven, De Slesvigske Krige og overgangen til nationalstat, industrialiseringen og dens forandringer i samfundets produktion og økonomi og bøndernes og arbejdernes kulturelle, sociale og politiske organisering som følge deraf. Vi afrunder forløbet med systemskiftet i 1901 og indførelsen af stemmeret til kvinder. I forløbet introduceres eleverne for det marxistiske historiesyn og historieskrivning.


Anvendte grundbøger:
Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime, 2006
Aarhus Universitet: danmarkshistorien.dk

Faglige mål:
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier

Antal sider:
63 samt afsnit 8 i serien "Historien om Danmark"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Brød og skuespil - forløb om Romerriget

”Brød og skuespil” – forløb om Romerriget
I det korte forløbet ”Brød og skuespil” fokuserer vi på underholdningskulturen i Romerriget. Her arbejder vi især med gladiatoren som figur og gladiatorkampenes funktion, herunder som et magtinstrument. Vi arbejder derfor med magtfordelingen i det romerske samfund i hhv. republikken og kejsertiden og den arkitektur, der er rammen om gladiatorkampene.

Anvendt litteratur:
Aase Bay: Det romerske Kejserdømme indtil 180 e.v.t. Historiske kildehæfter. Gyldendal, 1971. s. 54 + s. 130-136
Carl Johan Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime, 2015. s. 37-55 samt e-bog
Jesper Carlsen: Romerrigets historie. Systime, 2015 (e-bog)
Jesper Carlsen: Fra ritual til show (uddrag af artikel)
Kilder jf. moduloversigten

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Stats- og nationsdannelser
Historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet har hovedvægt på tiden før år 500

Arbejdsformer: Individuelle øvelser og gruppearbejde.

Omfang: 34 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 At få stemme i historien

Forløbet giver eleverne mulighed for at reflektere over, hvad historieskrivning er, samtidig med at vi undersøger mellemkrigstidens socialforsorg og opfattelse af ”folkesundhed”. Forløbet arbejder derfor på to plan: et historiefilosofisk og et realhistorisk. Vi forholder os til spørgsmål som at alle har plads i fortiden, men hvad afgør, hvem der får en plads og en stemme i historien? Hvilken betydning har vores kilder og arkiver i den sammenhæng? Og hvordan kan vi give stemme til grupper i dag, som ellers har svært ved at få stemme i historieskrivningen? Det sidste spørgsmål får eleverne stillet som en opgave, der afslutter forløbet. I den forbindelse besøger vi Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg for at høre om projektet ”Anbragt i historien” og den metode, museer anvender i sin forskning og formidling. Forløbet prøver på denne måde at vise eleverne, hvordan historiefaget også kan bruges til at afdække sociale uligheder og i vor tid være med til at skabe sociale forandringer gennem de spørgsmål og den metode, vi anvender i vores historieskrivning. Til projektet bruger eleverne den omlagte skriftlighed i faget (3 timer)

Anvendt materiale:
Danmarkshistorien.dk: ”K.K. Steincke: Raceforbedring (Racehygiejne, Eugenik) 1920. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kk-steincke-raceforbedring-racehygiejne-eugenik-1920
Historieselskabet: ”Mændene på Livø”: https://www.historieselskabet.dk/webfilm/v/xmpk2cws4kcwmgljg93n78kwab5f6a
Kampen om historien – Afvigernes ø. DR LYD. 2023. https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-afvigernes-oeer-11032315152
Lars Andersen m.fl.: Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal, 2006 s. 48-53
Lene Koch: Racehygiejne i Danmark – 1920-56. Gyldendal, 2010. s. 31-38
Nordisk Film: Ustyrlig. 2023
Rigsarkivet: ”Statistiske øvelser – Sterilisation af åndsvage”. https://kilderne.dk/laeringstilbud/statistiske-oevelser/sterilisation-af-aandssvage/
Rigsarkivet: ”Sterilisation og kastration af åndsvage”. https://kilderne.dk/laeringstilbud/gymnasiepakker/de-uoenskede/
Svendborg Museum: ”Anbragt i historien”. https://www.anbragtihistorien.dk/
Faglige mål
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
Forløbet tjener i høj grad som supplerende stof, der skal give perspektiv til arbejdet med historiefaget i øvrigt.

Arbejdsformer
Gruppearbejde, projektarbejde og oplæg (lærer og museumsbesøg)

Omfang
35 sider samt film
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,84 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Oldtidens Egypten og de store pyramider

Omfang i moduler:
9 moduler

Titel på forløbet:
Oldtidens Egypten og de store pyramider

Beskrivelse af forløbet:
Oldtidens Egypten og ikke mindst opførelsen af de store pyramider har fascineret mange mennesker igennem tiden. Hvad kendetegnede det egyptiske samfund i oldtiden? Hvordan var samfundet opbygget? Hvordan byggede oldtidens egyptere de store pyramider? Særligt det sidstnævnte spørgsmål har givet anledning til forskellige teorier og opfattelser, og nogle af disse bearbejdes i forløbets afsluttende moduler.
Dette forløb fungerer som forløbet før år 500 f.Kr. og udenfor Europa og USA.

Hvad eleverne har læst, set og/eller oplevet:
• Historie. Nr. 6, 2017. Side 14-21 med titlen: Farao rakte ud efter himlen
• Holm-Rasmussen, Torben: Ansigt til ansigt med ægypterne. Phanteon. 1993. Side 14-17
• Uddrag fra: Holm-Rasmussen, Torben: Ansigt til ansigt med ægypterne. Phanteon. 1993. Side 20-21, 30-31, 35-37, 85 og 91
• Illustreret Videnskab: Livet i oldtidens Egypten. Tillæg til udgivelse nr. 12 1998. Redaktør Esben Pedersen. Bonniers Specialmagasiner A/S. Pyramiderne byggede Egypten, sode 12-15 (ikke 13-14, for er et billede)
• Thidecker, Johnny m.fl.: Pyramider og pionerer. Pantheon, 1998. Side 77-80
• Erich von Danichen om rumvæsner: https://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&u=https://en.wikipedia.org/wiki/Erich_von_D%25C3%25A4niken&prev=search ~ her har eleverne søgt materialets oprindelige udgave på engelsk fordi google translate ikke var optimal (*)
https://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&u=https://proofofalien.com/the-ancient-aliens-theory-of-erich-von-danikens-research/&prev=search ~ her har eleverne søgt materialets oprindelige udgave på engelsk fordi google translate ikke var optimal (*)
• Indre ramper: https://ing.dk/artikel/teori-pyramiderne-blev-bygget-indefra-og-ud-75788 og https://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&u=https://news.nationalgeographic.com/news/2007/04/070402-great-pyramid.html&prev=search ~ her har eleverne søgt materialets oprindelige udgave på engelsk fordi google translate ikke var optimal (*)
• Ydre ramper: Uddrag fra: http://skeptica.dk/artikler/?p=3713
• Hvordan blev pyramiderne bygget? Hvordan blev pyramiderne bygget? (videnskab.dk)
• Film: Egyptology - Pyramid Construction (5½ min): https://www.youtube.com/watch?v=pOznETH5nGY&t=106s- (*). Great Pyramid Mystery Solved? | National Geographic (Houdin, 4½ min): https://www.youtube.com/watch?v=lasCXujNPfs (*).

Det estimerede antal normalsider: 37, inklusiv selvvalgte materialer eksklusiv filmmaterialer

Materialer på andre sprog er markeret med (*)

Remediere:
- I 3. modul kunne eleverne vælge at bearbejde den erhvervede faglige viden på andre måder, såsom ved at tegne Kheopspyramiden på et papir i målestok 1:1000. Indskriv, tegn og beregn en basis-sten vejede 2 tons - hvor mange elevers vægt svarer det til? Når vi holder hinanden i hænderne - rækker én person ca. 1½ m - hvor mange skulle holde hinanden i hænderne for at stå omkring Kheopspyramiden? En gennemsnitspersons skuldre er i højden 165 cm - hvor mange skal stå på hinanden for at være lige så høj som Kheopspyramiden? Bygge Kheopspyramiden af hvidt papir i 3D i målestok-forholdet: 1:1000. Find de præcise mål på nettet. Lave en tegneserie på 4-6 billeder om et erhverv, handling, ritual eller… fra Oldtidens Egypten. Indsæt danske talebobler (gerne med humor). Der skal skrives et uddrag fra en dagbog - det kan være fra en alm. borger, faraoen, en præst, stenhugger eller… (gerne med humor). 2-3 gymnasieelever rejser tilbage Oldtidens Egypten og laver et nyhedsindslag om… (gerne med humor). Lav en plakat på et A3, hvor folket bliver oplyst om, hvilke evner faraoen har (gerne med humor). Alle i jeres gruppe skal være med til at lave en pyramide med jeres kroppe - den kan være i 2D eller 3D

Faglige mål:
Vi har i forløbet i større eller mindre grad inddraget de faglige mål med en *:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• * Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• * Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• * Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• * Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• * Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• * Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• * Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• * Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
De kerneområder som er markeret med en * har været de væsentlige i forløbet.
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• * Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• * Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Globalisering
• * Historiebrug og -formidling
• * Historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer (en vekselvirkning mellem bl.a. følgende arbejdsformer):
Besvare lærerbestemte spørgsmål, selvstændige elevrefleksioner, dialog mellem to elever, dialog i plenum, eleverne udvikler spørgsmål, diverse skriftlige produkter som eksempelvis hurtigskrivning og kildekritiske analyser, eleverne udvælger de centrale ord i tekster, gruppearbejde, udarbejdelse og formidle viden ud fra mindmaps, elevpræsentationer, analyse af tekster, påtage sig en holdning/et synspunkt ud fra en kilde hvilket er blevet diskutere med/mod klassekammerater, modtage korte læreroplæg og skrive noter hertil, kombinere faglig viden til billeder (udvalgt af læreren), selvstændigt finde billede på nettet i relation til emner, udfylde og udvikle skemaer til at overskue viden, søge og udvælge relevant viden på nettet mm

Karrierekompetencer (og delvist fokuspunkter):
Fremtiden er pr. definition uvis og få af elevernes ved med 100% sikkerhed deres karrierevej til de skal pensioneres. I undervisningen har vi forsøgt at arbejde med følgende kompetencer:
• Formidle faglig viden - både skriftligt og mundtligt
• Være bevidst om forskellene på at redegøre, analysere, diskutere, vurdere og perspektivere viden
• Stille kvalificerede spørgsmål (inddrage taksonomisk forståelse)
• Søge, analysere og udvælge relevant viden til besvarelsen af et spørgsmål
• Være kreativ og udtænke anderledes løsninger/muligheder
• Samarbejde med klassekammerater og arbejde selvstændigt
• Give feedback til klassekammerater, og modtage feedback fra klassekammerater
• Reflektere over egen læringsproces
• Prioritere den afsatte tidsramme alene og i samarbejde med andre, samt at kunne arbejde under tidspres
• Søge informationer på det oprindelige sprog ~ google translate er ikke altid den bedste løsning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Store samfundsmæssige ændringer med fokus på Den f

Titel:
Store samfundsmæssige ændringer med fokus på Den franske revolution i 1789

Beskrivelse af forløbet:
Formålet med forløbet er, at eleverne skal opnå en viden om nogle af de store samfundsmæssige ændringer, som der er sket i løbet af de sidste 5-600 år i Europa, og som har været med til at skabe nutidens verden. Der er i dette forløb fokus på revolutioner, og særligt den franske revolution: særligt hvad der kendetegnede tiden i Frankrig før 1789. I undervisningen vil vi også beskæftige os med hvad der helt konkret skete i 1789 og tiden efter 1789 i et europæisk perspektiv. Den intellektuelle revolution, Den industrielle revolution, Den danske revolution i 1849 vil også blive behandlet i forløbet.

Hvad eleverne har læst, set og/eller oplevet:
- Gade, Hans-Kurt m.fl.: Europas vej. Side 206-212, 232-236, 237-244, 252½-264½
- Høffding, Niels: Den franske revolution 2. Vurderinger og synspunkter. Side 114-115, 117½-120 (Marx og Davies)
- Bjørn, Anders: Leve revolutionen – det revolutionære Frankrig 1789-99. Columbus. København, 1988. Uddrag fra side 9-17 og 116-119
- Har læst om Den franske revolution på: www.denstoredanske.dk
- Har læst om forklaringerne på det franske flag på http://www.studieportalen.dk/forums/Thread.aspx?id=20816 (fra den 4.2. 2011) og http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/Flag,_emblemer_og_heraldik/Trikoloren
- Uddrag fra: http://da.wikipedia.org/wiki/Socialisme om den marxistiske historieopfattelse og hvorfor en revolution opstår
- Eleverne har på nettet søgt på ”Davies J-kurve” og ”Davies J-curve” (hvorfor opstår en revolution)
- Har læst uddrag fra: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Statsl%C3%A6re_og_politisk_videnskabsteori/revolution
- De første 50 minutter af filmen: The french revolution history channel 1 (fra History Channel), fundet på: http://www.youtube.com/ med (dårlige) engelske undertekster (*)
- Hvordan viden og billeder fra Postmand Per kan understøtte forståelsen af enclosure i England
- I undervisningen undersøgte og snakkede vi om, hvor mange penge og procent af EU’s budget der går til landbrugsstøtte i nutiden
- Har læst de første 2/3 af artiklen: https://videnskab.dk/kultur-samfund/danmark-er-formet-af-udenlandske-revolutioner

Materialer på andre sprog er markeret med (*)

Det estimerede antal normalsider: 70 inklusiv selvvalgte materialer eksklusiv filmmateriale

Remediere:
- Efter endt læreroplæg om Den intellektuelle revolution skulle eleverne ud fra en masse ord, fagbegreber og billeder laver deres eget semantiske skema til at overskue informationerne
- I forløbets 4. modul kan eleverne vælge mellem nogle af disse anderledes måder at bearbejde faglig viden på: 1) Du googler: ”viva la vida, coldplay” og bearbejder dette materiale på en kreativ måde… Denne sang skulle have en relation til Den franske revolution… 2) Du og en makker læser kilden og uddraget fra James Watts patentbrev på dampmaskinen, hvor I laver en række spørgsmål (og svar) til James Watt, hvorefter I flyver med Sct. Knuds Gymnasiums tidsmaskine tilbage til 1769. Den ene af jer stiller jeres spørgsmål til James Watt - den anden af jer er James Watt som svarer (måske kan I bruge viden fra forrige modul - myten om Watt og dampmaskinen). Produktet er en lydfil med interviewet, og I må gerne være sjove. 3) Du og en makker læser kilden og uddraget af klagebreve fra de franske bønder og borgere om forholdene før 1789. I laver en række spørgsmål (og svar) til den fortidige person, hvorefter I flyver med Sct. Knuds Gymnasiums tidsmaskine tilbage i tiden. Den ene af jer stiller jeres spørgsmål - den anden af jer er den fortidige person som svarer. Produktet er en lydfil med interviewet, og I må gerne være sjove.
- Eleverne har lavet en diskussion 1 mod 1, hvor de påtog sig Marx og Davies holdning - hvorfor opstår en revolution.

Faglige mål:
De faglige mål markeret med en * har været de væsentlige i forløbet:
- * Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (Danmarks,) Europas (og verdens) historie
- * Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- * Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- * Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- * Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- * Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- * Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- * Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- * Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- * Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
De kerneområder som er markeret med en * har været de væsentlige i forløbet.
• * Hovedlinjer i (Danmarks,) Europas (og verdens) historie (fra antikken til i dag)
• * Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• * Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• * Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• * Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• * Politiske og sociale revolutioner
• * Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• * Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• * Globalisering
• * Historiebrug og -formidling
• * Historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer (en vekselvirkning mellem bl.a. følgende arbejdsformer):
Besvare lærerbestemte spørgsmål, selvstændige elevrefleksioner, dialog mellem to elever, dialog i plenum, eleverne udvikler spørgsmål, diverse skriftlige produkter som eksempelvis hurtigskrivning og kildekritiske analyser, eleverne udvælger de centrale ord i tekster, gruppearbejde, udarbejdelse og formidle viden ud fra mindmaps, elevpræsentationer, analyse af tekster, påtage sig en holdning/et synspunkt ud fra en kilde hvilket er blevet diskutere med/mod klassekammerater, modtage korte læreroplæg og skrive noter hertil, kombinere faglig viden til billeder (udvalgt af læreren), selvstændigt finde billede på nettet i relation til emner, udfylde og udvikle skemaer til at overskue viden, søge og udvælge relevant viden på nettet mm. Eleverne fik i afrundingen af forløbet et prøvesæt, hvor de kunne vælge at træne til skriftlig kildekritik til en SRP eller mundtlig bearbejdning til en evt. historieeksamen.

Karrierekompetencer (og delvist fokuspunkter):
Fremtiden er pr. definition uvis og få af elevernes ved med 100% sikkerhed deres karrierevej til de skal pensioneres. I undervisningen har vi forsøgt at arbejde med følgende kompetencer:
• Formidle faglig viden - både skriftligt og mundtligt
• Være bevidst om forskellene på at redegøre, analysere, diskutere, vurdere og perspektivere viden
• Stille kvalificerede spørgsmål (inddrage taksonomisk forståelse)
• Søge, analysere og udvælge relevant viden til besvarelsen af et spørgsmål
• Være kreativ og udtænke anderledes løsninger/muligheder
• Samarbejde med klassekammerater og arbejde selvstændigt
• Give feedback til klassekammerater, og modtage feedback fra klassekammerater
• Reflektere over egen læringsproces
• Prioritere den afsatte tidsramme alene og i samarbejde med andre, samt at kunne arbejde under tidspres
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kronologi-forløb

Kronologiforløb i 3g

Titel på forløbet:
Kronologiforløb i 3g

Afviklingsdage:
Den 5.2., 7.2. 22.4. og 23.4. (indtale af produkt på en fil)

Beskrivelse af forløbet:
Kronologi og overblik er centralt i dette afsluttende forløb, hvor eleverne individuelt eller i par har gennemgået og repeteret egne noter og pointer fra historieforløbene. Hertil har hver elev eller par udvalgt et tema, som de har kunnet se i tre forskellige gennemførte historieforløb. Der har været fokus på:
- diakrone og synkrone perspektiver
- sammenhængsforståelse
- forskellige tidsperioder
Slutproduktet har været en lydfil på 8 (alene) eller 16 minutter (par), hvor de har formidlet faglighed.

Hvad eleverne har læst, set og/eller oplevet:
- Eleverne har bearbejdet og formidlet historiefaglig viden ud fra egne noter fra undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Den kolde krig

Titel:
Den kolde krig

Beskrivelse af forløbet:
- Hvorfor blev det oplyste 20. århundrede til et af de blodigste århundreder nogensinde? Hvordan kom de ideologiske forskelle til udtryk på det europæiske kontinent efter 2. Verdenskrig? Det korte 20. århundrede fra 1914/17 til 1989/91 kan defineres ved ideologiernes kamp. Socialismen
i den sovjetkommunistiske aftapning kæmpede i hele perioden med den kapitalistiske, markedsøkonomisk orienterede demokratiske tradition i Vesten.
- Kampen mellem socialistiske bevægelser over for liberalistisk og konservative bevægelser behandles som en del af ideologiernes kamp, som et led i Den kolde krig, og hvordan det påvirkede verdenspolitikken. Murens fald var en afgørende begivenhed mod slutningen af det 20. århundrede. Berlinmuren stod som symbol på Den kolde krig og den delte verden. Afslutningsvis arbejdes der med at give nogle forklaringer på, hvorfor verden ser ud som den gør i nutiden. Centralt i forløbet er, hvordan USA og USSR afvikler konflikter i andre lande med særligt fokus på Tyskland og Berlin.

Hvad eleverne har læst, set og/eller oplevet:
- Hemmersam Karl-Johan m.fl.: ”Verden i konflikt og forandring. International politik 1945-1992”. Munksgaard, København, 2. udgave og 4. oplag 1996: Siderne: 15-21, 25-28 midt, 32 midt-41, 48 midt-50, 59¾-63, 66-72 midt, side 75 øverst til side 79, 124¾-126, 273-275
- Hagel, Jørgen m.fl.: ”Den kolde krig. Baggrund og udbrud 1941-48”. Nordisk Forlag A/S. København, 1982. 2. udgave, 3. oplag. Side 133-137
- Marshall-planen fra http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/indhold/6-den-kolde-krig/den-kolde-krig-1945-1949/marshall-planen-praesenteres-5-juni-1947.html (halvdelen af eleverne har fundet en skanning af Marshalls oprindelige tale på engelsk (*))
- Fortolkninger af Den kolde krig: http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/indhold/6-den-kolde-krig.html
- Uddrag om Berlinmuren og Cubakrisen ved http://www.faktalink.dk/
Buffer-læsning til de hurtige: Interview with Vojtech Mastny: "Sovjet løj ikke," Politiken, april 2000: http://www.php.isn.ethz.ch/news/mediadesk/documents/politiken.cfm?nav1=4&nav2=2 (*)
- Film: ”Kold krig 1. Kammerater 1917-1945” fra BBC 1998 (*)
- Trailer til “13 days”: http://www.youtube.com/watch?v=DSA7Evcy7iE&feature=related (*)
- Mathias Rusts flyvetur til Moskva i 1987 fra: http://www.bbc.com/news/magazine-20609795 (*)
- Filmsekvens af Berlin 9.11.1989: https://www.youtube.com/watch?v=DTBnOoBEJP0 (*)

Materialer på andre sprog er markeret med (*)

Det estimerede antal normalsider: 70, inklusiv selvvalgte materialer eksklusiv filmmaterialer

Remediere:
- Eleverne skulle selv søge viden om Berlinmuren og holde et oplæg om tiden op til 1961, kendetegn ved muren og hvorfor muren blev opført. Oplægget skulle understøttes af en selvbygget mur i Playmobil, Lego, klodser eller brædder, hvilket blev tilført billeder, tegninger og figurer.
- En gruppe af eleverne valgte at lave en Kropslig formidling af Cubakrisen i 1962: Udgangspunktet var et fritstående bord som var Cuba ~ så skulle eleverne med deres kroppe være skibe som sejlede fra USSR til Cuba med missiler, US-fly der opdager skibene, telefonisk kontakt mellem Kreml og Det Hvide Hus, flådeblokade, dybvandsbomber mod ubåde mm

Faglige mål:
Vi har i forløbet i større eller mindre grad inddraget de faglige mål markeret med en *
- * Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (Danmarks), Europas og verdens historie
- * Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- * Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- * Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- * Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- * Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- * Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- * Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- * Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- * Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
De kerneområder som er markeret med en * har været de væsentlige i forløbet.
- * Hovedlinjer i (Danmarks,) Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- * Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- * Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- * Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- * Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- * Politiske og sociale revolutioner
- * Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- * Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- * Globalisering
- * Historiebrug og -formidling
- * Historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer (en vekselvirkning mellem bl.a. følgende arbejdsformer):
Besvare lærerbestemte spørgsmål, selvstændige elevrefleksioner, dialog mellem to elever, dialog i plenum, eleverne udvikler spørgsmål, diverse skriftlige produkter som eksempelvis hurtigskrivning og kildekritiske analyser, eleverne udvælger de centrale ord i tekster, gruppearbejde, udarbejdelse og formidle viden ud fra mindmaps, elevpræsentationer, analyse af tekster, påtage sig en holdning/et synspunkt ud fra en kilde hvilket er blevet diskutere med/mod klassekammerater, modtage korte læreroplæg og skrive noter hertil, kombinere faglig viden til billeder (udvalgt af læreren), selvstændigt finde billede på nettet i relation til emner, udfylde og udvikle skemaer til at overskue viden, søge og udvælge relevant viden på nettet mm

Karrierekompetencer (og delvist fokuspunkter):
Fremtiden er pr. definition uvis og få af elevernes ved med 100% sikkerhed deres karrierevej til de skal pensioneres. I undervisningen har vi forsøgt at arbejde med følgende kompetencer:
• Formidle faglig viden - både skriftligt og mundtligt
• Være bevidst om forskellene på at redegøre, analysere, diskutere, vurdere og perspektivere viden
• Stille kvalificerede spørgsmål (inddrage taksonomisk forståelse)
• Søge, analysere og udvælge relevant viden til besvarelsen af et spørgsmål
• Være kreativ og udtænke anderledes løsninger/muligheder
• Samarbejde med klassekammerater og arbejde selvstændigt
• Give feedback til klassekammerater, og modtage feedback fra klassekammerater
• Reflektere over egen læringsproces
• Prioritere den afsatte tidsramme alene og i samarbejde med andre, samt at kunne arbejde under tidspres
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16,47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer