Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Sct. Knuds Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2023v KeB (1v KeB, 1v KeB-del, 2v KeB, 2v KeB-del)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. I gang med kemi
I gang med kemi af Lone Als Egebo Forlaget Nucleus 1. udgave 2022
s.11-16ø,18-31m,32n-36n,37
Fokusområder
kemiske stoffers egenskaber, opløsningsmidler og opløselighed, atomets opbygning. grundstoffer, kemiske bindinger, ædelgasreglen, anvendelse af emulgatorer
Eksperimentelt arbejde
Øvelse fremstilling af mayonaise.
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
Tilstandsformer, exoterm/endoterm
Faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- udtrykke sig mundtligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og -begreber
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til at undersøge og beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen eller den aktuelle debat og eventuelt til at udvikle og vurdere løsninger.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. Molekyler- når elektroner er fælles
Fokusområder:
Elektron parbinding, modeller af molekyler, molekylers formler og navne, polaritet og elektronegativitet, intra og intermolekylære kræfter og opløselighed.
I gang med kemi af Lone Als Egebo Forlaget Nucleus. 1. udgave 2022
s,47-55,62-74
Supplerende stof
Hydrofobe og hydrofile miljøer i kroppen
I gang med kemi af Lone Als Egebo Forlaget Nucleus. 1. udgave 2022
s.75-79
Eksperimentelt arbejde
Hvilken type stof? ionforbindelse eller ej
Kernestof
- simple uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
-kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- simple kvalitative eksperimentelle metoder
Faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
- indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
- anvende digitale værktøjer i en konkret faglig sammenhæng
- indsamle kemifaglige informationer fra forskellige kilder og anvende dem relevant i faget
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og -begreber
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til at undersøge og beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen eller den aktuelle debat og eventuelt til at udvikle og vurdere løsninger.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
4. Ionforbindelser og koncentrationer
I gang med kemi af Lone Als Egebo Forlaget Nucleus. 1. udgave 2022
s.135-142,146n-155,166-175.
Fokusområder:
Ioner og ionforbindelser, koncentration, stofmængdekoncentration, opløselighed og udfældning, fældningstitrering
Øvelser
Video rapport: Reaktion mellem thiosulfat og diiod
Videorapport; Reaktion mellem kobber og dibrom mikroskala
Saltes opløselighed i vand
Mikroskala: Saltindholdet i øjenskyllevæske
Kernestof
-kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse - fældningsreaktioner
Faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
- indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
- gennemføre enkle kemiske beregninger
- anvende digitale værktøjer i en konkret faglig sammenhæng
- indsamle kemifaglige informationer fra forskellige kilder og anvende dem relevant i faget
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og -begreber
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til at undersøge og beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen eller den aktuelle debat og eventuelt til at udvikle og vurdere løsninger
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12,84 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
3. Organiske forbindelser og stofmængdeberegninger
I gang med kemi af Lone Ale Egebo Forlaget Nucleus. 1. udgave 2022
s.89-93,95-104, 108-109 og s.118-127,130-132
Basiskemi C af Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen
s.127n-137
Fokusområder:
Organisk kemi, navngivning af alkaner og alkener, organiske forbindelser og sikkerhed. Alkaners og alkeners kemiske og fysiske egenskaber Kemiske mængdeberegninger og ækvivalente mængder
Eksperimentelt arbejde
Carbondioxid og vitamin C brusetabletter
glødning af natron.
Kernestof
- simple organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
-kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation og vejeanalyse
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
- indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
- gennemføre enkle kemiske beregninger
- anvende digitale værktøjer i en konkret faglig sammenhæng
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og -begreber
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til at undersøge og beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen eller den aktuelle debat og eventuelt til at udvikle og vurdere løsninger.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5. Når det er surt eller basisk
I gang med kemi af Lone Als Egebo Forlaget Nucleus. 1. udgave 2022
s.189-210
Fokusområder:
Syre-base reaktioner, syrestyrke/basestyrke, pH-begrebet, måling af pH, Syre-base titrering
Eksperimentelt arbejde
Hvilke syre eller base i hvilket rør
Videorapport :Eddike
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
-kemiske bindingstyper, tilstandsformer.
- simple syre-basereaktioner, herunder pH-begrebet
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- simple kvantitative eksperimentelle metoder, titrering og vejeanalyse
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
- indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
- gennemføre enkle kemiske beregninger
- anvende digitale værktøjer i en konkret faglig sammenhæng
- indsamle kemifaglige informationer fra forskellige kilder og anvende dem relevant i faget
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og -begreber
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til at undersøge og beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen eller den aktuelle debat og eventuelt til at udvikle og vurdere løsninger.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
6. Redoxreaktioner- når elektroner flyttes
I gang med kemi af Lone Als Egebo Forlaget Nucleus. 1. udgave 2022
s. 231-243,247-251
Fokusområder
Oxidation, reduktion og spændingsrækken. pudsning af sølvtøj.
Oxidationstal og afstemning af redoxligninger
Supplerende stof
Antioxidanter i mad og drikke
I gang med kemi af Lone Als Egebo Forlaget Nucleus. 1. udgave 2022
s.254-258
eksperimentelt arbejde:
Metallers spændingsrække i mikroskala
Analyse af juice
Oxydol
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- simple redoxreaktioner
- simple kvalitative eksperimentelle metoder
Faglige mål
Faglige mål i kemi C
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
- indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
- gennemføre enkle kemiske beregninger
- anvende digitale værktøjer i en konkret faglig sammenhæng
- indsamle kemifaglige informationer fra forskellige kilder og anvende dem relevant i faget
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og -begreber
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til at undersøge og beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen eller den aktuelle debat og eventuelt til at udvikle og vurdere løsninger.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
2.4 Udvalgte organiske forbindelser
Lone Als Egebo og Hanne Wolf: Videre med kemi, Nucleus; sider: 128-132, 134-150, 152-155, 157-166
Fokusområder:
Carbonhydrider
Cykliske og aromatiske forbindelser
Alkoholer
Carbonylforbindelser
Isomeri
Eksperimentelt
Videorapport: Reaktioner med carbonhydrider
Videorapport: Ethanolindholdet i vin
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Studietur til Firenze
Studietur til Firenze
Eleverne var på studietur i Firenze sammen med biologi
Fredag den 20. september havde eleverne et modul med Catherine Vogel, der lærte eleverne at smage på olivenolie, typer af olivenolie og snyd i forbindelse med produktion af olivenolie.
De blev også introduceret til olivenolie fra den gård som de besøgte i forbindelse med studieturen.
I forbindelse med studieturen besøgte eleverne olivengården Frantoio di Crroze, sammen med Catherine Vogel, hvor de blev introduceret til produktion af olivenolie, og de smagte på gården olivenolier.
De besøgte også vingården Fornacina i Montalcino, hvor de blev introduceret til dyrkning af vinplanter, fremstilling af vin og smagning af vin.
De besøgte La Specula i Firenze, hvor de så mineralsamlingen og de fik rundvisninger på "Le Cere Anatomiche" incl den nye del med "Arte e Scienza" og ”Salone degli Scheletri"
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Foredrag om videnskaben bag øl AU
Der blev Live streemet et foredrag med titlen "videnskaben bag øl" fra AU.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
2.2 Kemiske ligevægte
Lone Als Egebo og Hanne Wolf: Videre med kemi, Nucleus; sider: 45-67
Fokusområder
Ligevægtsloven
Reaktionsbrøk
Forskydning af ligevægt
Indgreb i et ligevægtssystem
Le Chateliers princip
Eksperimentelt
Indgreb i ligevægtssystem ( mikroskala)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
SRO- biologi og kemi
eleverne kunne vælge inden for følgende områder
Fødevareproduktion og konservering med særlig fokus på enzymer eller
Fødevareproduktion og konservering med særlig fokus på fermentering
Eleverne planlagde selv og gennemførte eksperimenter, der understøttede deres undersøgelser i forbindelse med deres SRO problemformuleringer.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
2.3 Syre-basereaktioner og pH-beregninger
Lone Als Egebo og Hanne Wolf: Videre med kemi, Nucleus; sider: 79-100, 102-118'
Fokusområder:
Syrer og baser
Vands selvionisering
ph-begrebet
Syrer og basers styrke
beregning af pH
Syre-base titrering
puffersystemer
Eksperimentelt arbejde
Ascorbinsyre
Video rapport : puffersystemer
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
2.6 Carboxylsyrer og estere
Lone Als Egebo og Hanne Wolf: Videre med kemi, Nucleus; sider: 220-232, 242-248, 250-258
Fokusområder:
Carboxylsyrer
Estere
Lipider i dyr og planter
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
2.7 Nitrogenholdige forbindelser
Lone Als Egebo og Hanne Wolf: Videre med kemi, Nucleus; sider: 261-273, 275-276, 278-282
Fokusområder
Grundstoffet nitrogen
Nitrogensstofkredsløb
Aminer
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
2.1 Farvede forbindelser
Lone Als Egebo og Hanne Wolf: Videre med kemi, Nucleus; sider: 34-38, 41-43
Fokusområder:
Spektrofotometri
Lambert Beers lov
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
2.8 Reaktionshastighed
Lone Als Egebo og Hanne Wolf: Videre med kemi, Nucleus; sider: 305-310, 312-315, 317, 319-322, 326-329, 331-336
Fokusområder:
Reaktionshastighed
Faktorer der kan påvirke reaktionshastigheden
katalysatorer
Enzymer og reaktionshastighed
Eksperimentelt
Videorapport: Landolts forsøg
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
2.5 Adskillelse af stoffer
Lone Als Egebo og Hanne Wolf: Videre med kemi, Nucleus; sider: 185-188,207-211m
Fokusområder:
Ekstraktion
søjlekromatografi
Eksperimentelt
Vi har lavet en øvelse med fast-fase ekstration med C-18 kolonne.
Nogle af eleverne har isoleret anthocyanin i solbærsaft på en C-18 kolonne og efterfølgende har de lavet et absorptionsspektre af ekstraktet
Nogle af eleverne har isoleret koffein i kaffe på en C-18 kolonne og efterfølgende har de lavet et absorptionsspektre af ekstraktet'
Nogle af eleverne har isoleret betacaroten i gulerodsjuice på en C-18 kolonne og efterfølgende har de lavet et absorptionsspektre af ekstraktet'
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Eksamenstræning
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61989352826",
"T": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61989352826",
"H": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61989352826"
}