|
Titel
8
|
7. Højskolesangbogen
Højskolesangbogen. Lyden og tekstuniverset af de skuldre, vi står på.
Højskolesangbogen er en tradition, en samling af fantastiske melodier og en sangpraksis, hvorigennem mange danskere dag efter dag og år efter år i én bevægelse genkender eller genskaber et kulturelt fællesskab, som er enestående for Danmark. Man gør dannelse, og man gør kulturelle fællesskaber i stedet for bare at lære om dem. (…) Når man synger fra Højskolesangbogen, synger man med andre ord ikke bare sin egen identitet, man forankrer identiteten i et folkeligt fællesskab
I dette tværfaglige forløb i dansk og musik skal vi analysere, fortolke og perspektivere fem sange, der optræder i 19. udgave af Højskolesangbogen (2020). Fire sange har temaer, der kredser om livet, døden, kærligheden samt lyset og mørket. Den femte sang er én af de nyeste højskolesange, der handler om national identitet. Vi skal arbejde med B.S. Ingemanns "Tit er jeg glad" (1812), N.F.S. Grundtvigs "Er lyset for de lærde blot" (1839), Jakob Knudsens "Se, nu stiger solen af havets glød" (1891), Benny Andersens "Svantes lykkelige dag" (1972) samt Isam B.’s ”Ramadan i København” (2019).
I danskundervisningen nærlæser vi lyrikken samt ser nærmere på sangenes baggrund, herunder laver en perspektivering i relation til kultur og historie.
Forløbet byder også på ud-af-huset-aktiviteter, da vi besøger Thomas Kingos Kirke og Ryslinge Højskole. Organisten, Dennis Dingfeld, vil spille for os, og præsten, Kristian Mejrup, holder oplæg om Højskolesangbogen i kirken. På Ryslinge Højskole deltager vi i en fællessangs-seance sammen med højskoleeleverne med efterfølgende snak om, hvilken betydning højskolesangene har for skolen og for eleverne i det daglige.
Forløbet giver os også et indblik i højskolelæreren og komponisten Kristian la Cours forhold til Højskolesangbogen, da han har indvilliget i at svare på vores spørgsmål. Desuden deltager Alexander Weile i et danskmodul, da han i sit speciale har undersøgt debatten om Højskolesangbogen før, under og efter udgivelsen af den 19. udgave.
- B.S. Ingemann: "Tit er jeg glad” (1812) / nr. 77 (www.hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/t-u/tit-er-jeg-glad)
- N.F.S. Grundtvig: "Er lyset for de lærde blot" (1839) / nr. 82 (www.hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/e-g/er-lyset-for-de-laerde-blot)
- Jakob Knudsen: "Se, nu stiger solen af havets glød" (1891) / nr. 13 (www.hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/s/se-nu-stiger-solen)
- Benny Andersen: "Svantes lykkelige dag" (1972) / nr. 17 (www.hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/s/svantes-lykkelige-dag)
- Isam B.: ”Ramadan i København” (2019) / nr. 164 (www.hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/o-r/ramadan-i-koebenhavn)
- Kasper Lezuik Hansen og Mette Møller Jørgensen (2018): Højskolesangbogen i dansk
- Bodil Skovgaard Nielsen: ”Ny højskolesangbog: Man kan ikke undgå at føle, at man sidder med et sprængfarligt dokument” (2020)
- Bertel Haarder: ”Sange og salmer skal bringe kristendommen videre til næste generation” (2023)
- Tine Damholt (2021): ”Patriotisk fællesskab og national selvforståelse i sang”: s. 82-88
- Rasmus Skov Borring (2021): Højskolesangbogen på 10 minutter (www.hojskolesangbogen.dk)
- Ole Schultz Larsen (2017): Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier
Skriftlige produkter: Analyse- og fortolkningsopgaver.
- En sproglig og stilistisk analyse af Søren Krarups ”Hvad er det at være dansk” med særligt fokus på nationale metaforer.
Biotek-elever:
- Salmer i Højskolesangbogen. En danskfaglig analyse og fortolkning af Brorsons ”Mit hjerte altid vanker” (1732) samt en perspektivering til én eller flere sange i Højskolesangbogen.
Musik-elever: En musik- og danskfaglig analyse og fortolkning af ”Mit hjerte altid vanker” musik med et særligt fokus på, hvor tekst og musik understøtter hinanden.
I alt: ca. 50 normalsider.
|