Holdet 3u HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Sct. Knuds Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023u HI (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Digitale læremidler
Titel 2 Romersk oldtid
Titel 3 Fra enevælde til det moderne Danmark 1660-1915
Titel 4 Renæssancen i Firenze
Titel 5 USA - historie og identitet
Titel 6 Første verdenskrig
Titel 7 Vikingetiden
Titel 8 Grønland og rigsfællesskabet
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Kina - fra kejserdømme til kapitalisme
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Digitale læremidler

Tilladte digitale læremidler via direkte genvej på skrivebord (dybe links):

i-Bøger:
Lasse Kerner: Det nye Kina. Columbus, 2026 (ibog)


Ordbøger:
Ordbogen.com (herunder Gyldendals Røde Ordbøger)
Retskrivningsordbogen – dsn.dk/ordboeger/retskrivningsordbogen
ordnet.dk
Synonymet.dk
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romersk oldtid

INDHOLD . Angiv hvilket kernestof fra læreplanen, der har været centralt i dette forløb.
Forløbet centrerer sig omkring Romerriget fra ca. 500 f.kr. til år 27 (republikken) og fra år 27 til ca. 500 e.kr. (kejserdømmet). Centrale problemstillinger har været: hvad er forskellen på den romerske republik og kejserdømmet, hvorfor blev Romerriget så mægtigt, hvilket samfund var det romerske og hvorfor og hvordan brød Romerriget sammen.
Af kernestof fra læreplanen har der især været arbejdet med:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

MATERIALE
Kernestof:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1. Columbus, 2019, s. 50-85 (36 sider)

I alt: 36 sider

Supplerende stof:
Artikel af Allen Ward om filmen "Gladiator" (i et oversat uddrag på 4 sider)
Filmen "Gladiator" i uddrag

Undervisningstid: 15 timer
Fordybelsestid:

ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde.


FAGLIGE MÅL
Efter forløbet skal I kunne:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie 

Konkrete faglige mål til forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Romerriget i perioden ca. 500 f.kr. til 500 e.kr. 
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund under den romerske republik og kejserdømmet
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere tekster og billeder fra perioden og herunder eksempler på brug af historie (f.eks. filmen Gladiator)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fra enevælde til det moderne Danmark 1660-1915

INDHOLD
Forløbet har været to-delt. Første del handlede om den enevældige stat fra 1660. Anden del havde fokus på de ændrede leveforhold og moderniseringen af landet fra landboreformerne frem til udbruddet af 1. vk. og kvindernes stemmeret 1915.

MATERIALE
Kernestof:
Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie. Systime, s. 127-176

I alt 50 sider

Supplerende stof:
Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie. Systime, s. 106-126
Podcast: Enevælde - Vores Danmarkshistorie
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/enev%C3%A6lde/id1639890396?i=1000628964733 (27 min)
Historien om Danmark episode 7 om enevælde og oplysningstid (59 min)
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_145571
Besøg i Den fynske Landsby
Cykeltur rundt i Odenses industrialder (Brands Klædefabrik, Jernstøberiet, Albanibryggeriet, Langagades arbejderboliger, Odenses første villakvarter i Kronprinsensgade)
Filmen "Før frosten" af Michael Noer fra 2018.


Undervisningstid: 28,5 timer

Fordybelsestid: 4 timer

ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde

FAGLIGE MÅL
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Konkretiserede faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie i perioden fra ca. 1660 til 1915 med udblik til Europas og verdens.
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling i perioden fra ca. 1660 til 1915
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund i perioden fra ca. 1660 til 1915 i Danmark
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til jeres egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Renæssancen i Firenze

INDHOLD
Med udgangspunkt i byen Firenze, har vi fokus på nyskabelser inden for tænkning, kunst, arkitektur og videnskab og på folks måde at betragte mennesket og gud på og hvilken betydning det har for kirken.
Kernestof:
-hovedlinjer i Europas og verdens historie fra 1350-1550
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv


MATERIALE
Kernestof:
Kim Beck Danielsen og Sanne Stemann Knudsen: Renæssancen - Da mennesket kom i centrum. Systime, s. 31-49 og 91-113 (42 sider)



Kilder:
Leonardo Bruni - En lovprisning til byen Firenze (1403-1404) fra Kim Beck Danielsen og Sanne Stemann Knudsen: Renæssancen - Da mennesket kom i centrum. Systime s. 51-54 (4 sider)
Leonardo da Vinci: Maleren Fra <https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=174> (2 sider)
Leonardo da Vinci om menneskets anatomi Fra <https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=173> 1,5 sider)
Leon Battista Alberti om billedkunsten, 1436 Fra <https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=175> (3 sider)

I alt 52,5 sider

Supplerende stof:
Søren Vrist Christensen: Renæssancen - verdenshistorie. Youtube. 14 min. (2 sider)
Rick Steves' Europe: Florence: Heart of the Renaissance  https://www.youtube.com/watch?v=Ut-e40u3lS0&list=PLUuBKn4hsguwaImXTA19KetCD18l_iOr7&index=5
How an Amateur Built the World's Biggest Dome  https://www.youtube.com/watch?v=_IOPlGPQPuM&list=PLUuBKn4hsguwaImXTA19KetCD18l_iOr7&index=2


Undervisningstid: 15 timer
Fordybelsestid: 3 timer
ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, elevoplæg, anvendelse af OneNote, youtube,

FAGLIGE MÅL
I skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.

Konkretiseret ved følgende overvejelser:
- hvorfor man kan tale om renæssancen som en afgrænset periode, hvad er karakteristisk for renæssancen i Firenze og på hvilke centrale områder adskiller renæssancen sig fra perioden før (og i korte træk perioden efter)?


I skal kunne:
- analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden.

Konkretiseret ved følgende overvejelser:
- med udgangspunkt i byen Firenze, hvad betyder så nyskabelser inden for tænkning, kunst, arkitektur og videnskab for folks måde at betragte mennesket og gud på og i hvor høj grad kan man sige at kirken svækkes?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA - historie og identitet

Indhold
Fokus i forløbet var udviklingen af den amerikanske identitet i samspil med forløbet af historien på kontinentet. At Amerika gik fra at være en vildmark til at blive en verdensmagt og supermagt på kun 200 år og hvordan det dog kunne lade sig gøre. Desuden er der fokus på det amerikanske politiske system, hvordan det opstod og hvordan det fungerer.
Kernestof
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Materiale
Kernestof:
Niels Bjerre-Poulsen: USA - Historie og identitet. Systime, 2011, s. 8-39 og s. 48-73. (I skal springe tekst 2, 3, 4 ,5  6,7,8, 14, 15 og 16 over).

I alt 50 sider

Supplerende stof:
Ron Howard (Instruktør): Far and away. 1992

Undervisningstid: 13,5 timer
Fordybelsestid: 2 timer

Arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppe og pararbejde

Faglige mål
Når forløbet er slut er det meningen at I skal kunne:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i USA's, Europas og verdens historie herunder for sammenhænge mellem den nationale, regionale og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Omskrevet til konkrete faglige mål for forløbet:
- redegøre for hvordan Amerika udviklede sig fra en vildmark med indianere i begyndelsen af 1600-tallet til en industrialiseret selvstændig stormagt 300 år senere.

- analysere samspillet mellem den oprindelige befolkning, kolonisterne og den amerikanske natur samt det samfund som langsomt blev skabt af nybyggerne/kolonisterne/amerikanerne.

- reflektere over, hvordan amerikanerne blev formet af deres fælles historie, som skabte en fælles amerikansk identitet og samtidig, hvordan det enkelte menneske (særligt de toneangivende og indflydelsesrige) kunne gøre en forskel og være med til at skabe den amerikanske historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10,84 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Første verdenskrig

INDHOLD
Fokus på de begivenheder, der ledte frem til 1. verdenskrigs udbrud og på den fastlåste skyttegravskrig. Til sidst fokus på Versaillestraktaten og dens konsekvenser.
Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling

MATERIALE
Kernestof:
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914. Systime, 2008, s. 30-57 (27 s.)
Varbergs Danmarkshistorier på Radio 24syv. Sæson 2 episode 5: 1. Verdenskrig: danskerne ved fronten. D.5.4.2022, 54 min. (13 s.)

I alt 40 sider

Supplerende stof:
Rasmus Dahlberg: Det afgørende øjeblik, Aschehoug, 2002, s. 124-143 (kapitlet: "En forbandet dumhed på Balkan" (20 s.)
Edward Berger: Intet nyt fra vestfronten (Film fra 2022)
Eget materiale til elevoplæg

Undervisningstid: 13,5 timer
Fordybelsestid: 0 timer

ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, elevoplæg, anvendelse af OneNote, youtube, Stream


FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Konkretiserede faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer op til og under 1. verdenskrig samt for sammenhængen mellem de enkelte landes situation i perioden med fokus på Europas stormagter
- via oplæg på klassen skal I formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt med en smule skriftligt til resten af klassen
̶- reflektere over samspillet mellem imperialismen, 1.vk, 2. vk, vores egen tid og fremtidige konflikter, hvor militære løsninger er på tale samt over mennesket som historieskabt og historieskabende (statslederne og den brede befolkning)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Vikingetiden

INDHOLD
Fokus på både vikingetiden i sig selv med deres samfundsopbygning og skibe til handels- og plyndringstogter, men nok så meget vikingetiden som erindringshistorie skabt i eftertiden inkl. begrebet erindringssted så som f.eks. Jellingestenene.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

MATERIALE
Kernestof:
Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie. Systime 2021, s. 22-47 (26 sider)
Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel, 2014, s. 34-53 (om erindringssteder) (20 sider)

Kilder:
"Arkæolog: Jim Lyngvilds vikingeudstilling er flot, men præget af historieløs udklædningsleg" fra Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel. 2. udg. 2020, s. 156-59 (4 sider)
Mads Korsager Nielsen: "3 detaljer fra Nationalmuseets kontroversielle vikingeudstilling du bør kende". DR, 26. nov. 2018. (1,5 side)

Kernestof i alt 51,5 sider

Supplerende stof:
Podcasten til "Vores danmarkshistorie" afsnittet om Vikingetiden (34 min): https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vikingetiden/id1639890396?i=1000576132193 (4 sider)
DRTV Historien om Danmark: Vikingetiden (8 sider)
Kobberstik af Harald Blåtand og Svend Tveskæg

Undervisningstid: 11 timer
Fordybelsestid: 0 timer

ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, anvendelse af OneNote, youtube, Stream

FAGLIGE MÅL
Mål for forløbet fra lærerplanen
At I skal kunne:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Konkretiserede mål for forløbet
At I skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i vikingetidens Danmark fra ca. 800 til 1050 samt for sammenhængen mellem Danmark og Norden og udviklingen i den øvrige verden.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund i vikingetiden.
-̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie i tilknytning til vikingetiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Grønland og rigsfællesskabet

INDHOLD
Forløbet kredser om tiden fra 2. verdenskrig frem mod i dag, men med fokus på tiden fra omkring 1979 og frem til i dag. Omdrejningspunktet har været politikerne og embedsmændene i Danmark/Grønland og deres forsøg på at moderniserer det grønlandske samfund. Fra moderniseringsplaner i 1950'erne og 1960'erne over hjemmestyre 1979 og selvstyre i 2009. Moderniseringen har ført til diskussioner om de positive og negative sider ved den måde moderniseringen er grebet an på.

MATERIALE
Kernestof:
Rasmus Augustesen og Krister Hansen: Det moderne Grønland - Fra koloni til selvstyre. Frydenlund 2011, s. 76-102. (27 sider)
Kildesæt (6 sider):
1. "Grundlovsdagen i Grønland" 1953
Kilden er  s. 210 og 211 i Grønlandsposten fra 18. juni 1953: under overskriften "Grundlovsdagen i Grønland". Brug linket nedenfor!
Grønlands første rigtige grundlovsdag, 5. juni 1953, blev fejret overalt i landet. Den grønlandske befolkning havde store forhåbninger til fremtiden, efter Grønland var blevet en del af det danske rige. Teksten er en artikel i AG 18. juni 1953, hvor man gengiver nogle af de grundlovstaler, der blev holdt landet over.
Fra < https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/>
2. Ode til danaiderne
1970’ernes politiske kamp blev også afspejlet i kunsten. Hvilket blandt andet kommer til udtryk i dette digt af Aqqaluk Lynge.
https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-34a/
3. "Hvad billederne viser, afhænger af øjnene, der ser" (uddrag)
Politiken 24. august 2025

Sider i alt 33

Supplerende stof:
Afsnit 1 i "Kampen om historien: Hans Egede -Undertrykker eller redningsmand?" Sendt på DR2 d. 24. april 2022. 29 min.
Afsnit 2 i "Kampen om historien: Koloni og kolonimagt - kolonimagt og selvforståelse" Sendt på DR2 d. 1. maj 2022. 29 min
Afsnit 4 i "Kampen om historien: Selvstyre og selvstændighed". Sendt på DR2 d. 15. maj 2022. 29 min.
Afsnit 4 i serien "Historien om Grønland og Danmark" bragt på DR1 d. 15. maj 2022 (58 min)
Afsnit 2 i serien "Vendepunkt for klimaet. Grønland". Sendt på DR2 18. marts 2014 (55 min)
Bentiaraq Ottosen til verdens klimaministre: "Grønland er en del af løsningen – nu skal vi se klimahandling med Oprindelige Folk i centrum". https://naalakkersuisut.gl/Nyheder/2025/05/0805_CCM?sc_lang=da
Egne materialer til elevoplæg

Undervisningstid: 13,5 timer

Fordybelsestid: 3

ARBEJDSFORMER
klasse-, par- og gruppearbejde. Elevoplæg.

FAGLIGE MÅL
Mål for forløbet fra lærerplanen
At I skal kunne:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Konkretiserede mål for forløbet
At I skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Grønlands historie med hovedvægten på tiden fra 1979 til i dag samt for sammenhængen med Danmark og udviklingen i den øvrige verden.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund i Grønlands historie.
-̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie i tilknytning til Grønlands historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den kolde krig

INDHOLD
Forløbet har centreret sig omkring udbruddet af den kolde krig, samt om forskellen på de supermagters samfundsmodeller.
Kernestoffet, der i særlig grad har spillet en rolle:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder


MATERIALE
Kernestof:
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 - I dansk perspektiv (1. udg.), Systime: side 149-180 (32 sider)

Kilder:
Den amerikanske præsident Trumans tale i Kongressen 12. marts 1947. Fra <https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=242> (2 sider)
Den amerikanske udenrigsminister Marshalls tale på Harvard Universitet den 5. juni 1947. Fra <https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=241> (2 sider)
Den sovjetiske repræsentant Zdjanovs tale ved Kominforms grundlæggelse, september 1947. Fra <https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=240> (2 sider)
Sovjetunionens Kommunistiske Partis Historie, 1960. Fra <https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=213> (2,5 sider)
Præsident Kennedys TV-tale d. 22. oktober 1962. Fra <https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=217&L=0> (2 sider)
Præsident Reagans tale om "Det Onde Imperium" 8. marts 1983. Fra <https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=990> (1,5 sider)
Francis Fukuyama: Historien er slut, 1989. Fra <https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=1004> (3 sider)

I alt 47 sider

Supplerende stof:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-holocaust/mennesker-eller-monstre#toc-arbejdssp-rgsmal
WW2: The Rise of Nazism and the Holocaust | The Jewish Story | Unpacked (10 min)
Filmen: "Den gode spion" af Dominic Cooke, 2021.
Besøg på Odense Bunkermuseum


Undervisningstid: 12 timer
Fordybelsestid: 0

ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, anvendelse af OneNote, padlet, youtube, Stream

FAGLIGE MÅL
Målet for forløbet er at I skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kina - fra kejserdømme til kapitalisme

INDHOLD
Forløbet tager udgangspunkt i overgangen fra kejserdømme til kommunistisk et-partistyre under Mao. Derefter har der været fokus på det kommunistiske Kina under de tre ledere: Mao, Deng Xiaoping og Xi Jinping. Hvordan Kina under Mao var et tilbagestående landbrugsland med store katastrofer, mens landet under Deng ændrede kurs og udviklede en ny samfundsmodel med kommunistisk styre, men delvis kapitalistisk økonom og til sidst under Xi Jinping er blevet en økonomisk stormagt, men stadig er præget af en stram kommunistisk ledelse.


MATERIALE
Kernestof:
Lasse Kerner: Det nye Kina. Columbus, 2026 (ibog) (40 sider)
Fra: Kap. 1: Kina i forvandling | DET NYE KINA til og med: Skub i liberaliseringen af økonomien | DET NYE KINA
Fra kap. 1 fra afsnittet: Reguleret befolkningsvækst | DET NYE KINA til og med afsnittet: Ny kinesisk middelklasse | DET NYE KINA
Fra afsnittet: Alibaba og iværksætterånden | DET NYE KINA til og med afsnittet: Fokuspunkt 1: Årsagsforklaringer | DET NYE KINA
Fra: Kap. 3: Xi Jinpings Kina | DET NYE KINA til og med 100 års ydmygelser | DET NYE KINA
Fra: Gamle dyders genkomst | DET NYE KINA til og med Nedlukninger og nul tolerance | DET NYE KINA

Otto Lehold: Kinas historie kort fortalt. www.kina-historie.dk 16. april 2016 (6 sider)

Kildetekster fra www.his2rie.dk:
Hungersnød under Det store spring fremad
En rødgardists beretning

I alt 50 sider

Supplerende materiale
Zhang Yimous film "At leve" fra 1994
Jens-Peter Fage Madsen: "Ansigt til ansigt med kineserne". Pantheon, 2010, fra s. 69-76 + uddrag (til elevoplæg)
BBC News - June 4, 1989, Tiananmen Square Massacre (3 min)  https://www.youtube.com/watch?v=kMKvxJ-Js3A&feature=youtu.be
Tiananmen Square: What happened in the protests of 1989? - BBC News (10 min)


Faglige mål
I skal under forløbet trænes i at kunne:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Kinas historie med særlig fokus på tiden efter 1949, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale og globale udvikling

– dokumentere viden om forskellige samfundsformer (kejserdømme, demokrati og et-partistyre (kommunisme))

– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende (folkemassernes og den enkelte persons eller partis rolle i Kinas historiske udvikling)

– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til jeres egen tid (handler især om at opstille problemstillinger til et eksempel på et eksamenssæt som afslutning på forløbet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb

INDHOLD
Fokus på at sætte alle de gennemførte forløb ind i en kronologisk sammenhæng med vægt på problemstillinger, periodisering, brud og kontinuitet.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

MATERIALE
Kernestof:
materialet fra de enkelte forløb

Supplerende stof:
Materialet fra de enkelte forløb

Undervisningstid: 9,5 timer

ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, anvendelse af OneNote, youtube, Stream

FAGLIGE MÅL
At I skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer