Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Sct. Knuds Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)
Hold	2023a HI (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Digitale læremidler
Titel 2	ikke eksamensforløb: Vinkler på vikingetiden
Titel 3	Besættelsestiden i Danmark
Titel 4	DHO: Da Danmark blev moderne
Titel 5	USA - historie og identitet
Titel 6	Styreformer - Grækenland og Rom
Titel 7	Middelalder og korstog
Titel 8	De store revolutioner
Titel 9	Imperialisme, nationalisme og 1. Verdenskrig
Titel 10	Renæssancen
Titel 11	Afkolonisering, kold krig og Palæstina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Digitale læremidler Tilladte digitale læremidler via direkte genvej på skrivebord (dybe links): Ordbøger: Ordbogen.com (herunder Gyldendals Røde Ordbøger) Retskrivningsordbogen – dsn.dk/ordboeger/retskrivningsordbogen ordnet.dk Synonymet.dk
Indhold
Omfang	Estimeret: 0,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	ikke eksamensforløb: Vinkler på vikingetiden Vinkler på vikingetiden I forløbet arbejder vi med vikingernes samfund, togter og møder med andre kulturer samt kongemagt, begyndende statsdannelse og overgang til kristendommen under Harald Blåtand. Vi arbejder også med vikingen og vikingetiden i et erindrings- og historiebrugsperspektiv. Forløbet har som formål at introducere eleverne til kritisk læsning af kilder samt emner og begreber som periodisering, historiebrug, erindringshistorie, historiografi og periodisering. Anvendt materiale: Mads Blom m.fl. (red): Vinkler på vikingetiden. Nationalmuseet, 2013 Danmarkshistorien.dk: ”Fra vikingeborg til middelalderborg”. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fra-vikingeborg-til-middelalderborg Danmarkshistorien.dk: ”Jellingstenene”, ca. 950-965 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985 Danmarkshistorien.dk: ”Ca. 800-1050”. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vikingetiden-ca-800-1050 DR1: Historien om Danmark - Vikingetiden. 2013 Nationalmuseet: ”Trelleborgene – vikingernes ringborge”. https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/trelleborg/ Nationalmuseet: ”Jellingstenen, Harald Blåtands runesten”. http://jelling.natmus.dk/om-jelling/runestenene/harald-blaatands-runesten/ Vikingeskibsmuseet: ”Var der jul i Vikingetiden?” https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/e-laering/jul-i-vikingetiden Vikingeskibsmusset: ”Ringborge”. https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/e-laering/vikingetidens-geografi/spor-efter-vikingetiden-i-danmark/ringborge Faglige mål: - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie Kernestof: - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie -stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder. Arbejdsformer: individuelle øvelser og gruppearbejde Omfang: 50 sider
Indhold	Kernestof: I sidste modul var vi i 1800-tallet, hvor arkæologen Worsaae "fandt på" vikingetiden som en egen periode. Men hvornår var selve vikingetiden? Det indleder vi med at afgrænse. Vikingetidens landskab og bydannelser.docx description De næste to moduler arbejder vi under temaet "Vikingernes togter". I dette modul fokuserer vi på spørgsmålene: Hvorfor drog de afsted? Hvor drog de hen? Hvad tog de med sig hjem? Jeres forberedelse er afsnittet "Vikingerne og deres togter" i "Vinkler Opgave til vikingernes togter (2).docx description St._Bertin_aarboegernes_beretning1.pdf description Modulets tema er "vikingernes togter 2". I modulet fokuserer vi på fremstillingen af vikingerne og deres adfærd i de skriftlige kilder - som jo ikke er forfattet af vikingerne selv, men af andre. Hvilket betydning har det? Det spørgsmål skal vi arbej Vikingernes togter II.docx description https://www.youtube.com/watch?v=5FwKE-qzWII Ingen læselektie til modulet, men til gengæld skal du tænke over de to skriftlige kilder, vi nu har arbejdet med - Årbogen fra klosteret i St. Bertin og så Ibn Fadlans rejsebeskrivelse. Tænk tilbage på det billede af vikingerne, som kilderne tegner. Noteark til Historien om Danmark.docx description De næste moduler skal handle om kongemagten i vikingetiden og begyndelsen til den danske stat. I modulet introducerer vi Harald Blåtand, som må siges at være ganske afgørende i den sammenhæng. I forbereder jer ved at læse fra s. 60-68 i "Vinkler på v Hvilke faktorer spillede ind på kongeriget Danmarks opstået i anden halvdel af 900.docx description Undersøg Jellingstenen: Harald Blåtand påstår på den store Jellingsten, at han "gjorde danerne kristne", men hvordan foregik det nu lige? Det skal vi få to versioner af. Lektien til modulet er at læse de to kilder, som er i det vedhæftede dokument. Hvilken en af dem tror du description Sidste modul om vikingetid, og modulet må nødvendigvis handle om afslutningen på vikingetiden. Men vi tager også den senere tids brug og fremstilling af vikingetiden op igen, som vi indledte forløbet med. Forberedelsen er at læse afsnittet "Vikingen Opgave til historiebrug.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Besættelsestiden i Danmark I forløbet arbejder vi med besættelsestiden i Danmark fra 1940-1945. Vi går kronologisk til værks og dykker ned i væsentlige begivenheder og forhold, som var kendetegnende for perioden i dansk historie. Det er en selvstændig faglig pointe, at de udvalgte emner rummer dilemmaer og forhold, som kan give eleverne mulighed for autentisk diskussion af bl.a. etiske problemstillinger og mulighed for at få vakt deres historiske empati. Vi vægter derfor diskussion som disciplin, men derudover har forløbet som formål fortsat at øve eleverne i kritisk læsning af kilder samt at fortsætte introduktionen til historiebrug og erindringshistorie. Anvendt materiale: Peter Frederiksen: Danmark besat og befriet. Systime, 200 s. 22-32 + s.100-105 + 110-114 + 120-122 + 162-168 Danmarkshistorien.dk: ”Dilemmaspillet”. https://9april1940.dk/ Danmarkshistorien.dk: ”Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943”. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943 Danmarkshistorien.dk: ”Retsopgøret efter besættelsen, 1945-1955”. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/retsopgoeret DR2: ”Min mor var tyskertøs”. Episode 1. 2016 Folkedrab.dk: Oktober 1943 – Bent Melchiors historie. https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/film-om-flugten-til-sverige/oktober-43-bent-melchiors-historie Jeppe Juhl i samtale med Bent Blüdnikow om samarbejdspolitikken: https://www.youtube.com/watch?v=fkyz8mnprPY Nordjyske Museer: ”Opskrifter fra en tid med rationering”. https://nordjyskemuseer.dk/besaettelsen-opskrifter-fra-en-tid-med-rationering/?cn-reloaded=1 Nicolo Donato: Fuglene over sundet. SF Film Production ApS, 2016 Morten Henriksen og Peter Øvig Knudsen. Med ret til at dræbe. Magic Hour Films, 2013 (forkortet version af 30 min. varighed) Morten Mikkelsen: ”Bo Lidegaard og godheden mod jøderne”. Kristeligt Dagblad, 2013 https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/bo-lidegaard-og-godheden-mod-j%C3%B8derne-i-oktober-1943 Museerne i Fredericia: "Knaphed og rationering under besættelsen, kildesamling". Rigsarkivet: ”Veje i Krig”. https://vejeikrig.dk/ Derudover fremgår øvrige anvendte kilder af moduloversigten Faglige mål redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forskellige styreformer og samfundsorganiseringer demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv historiebrug og -formidling historiefaglige teorier og metoder Arbejdsformer: Individuelle øvelser og gruppearbejde + arbejde med sanseindtryk og historisk empati som metodisk tilgang. Omfang: 60 sider
Indhold	Kernestof: Godt nytår 1a. Vi indleder det nye år med et nyt forløb. Det skal handle om den tyske besættelse af Danmark fra 1940-1945. Vi begynder med begyndelsen: 9. april 1940, hvor tyske tropper indtog landet. I forbereder jer ved at læse den vedhæftede tekst https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dilemmaspillet-9-april De danske politikere valgte som bekendt en samarbejdslinje over for den tyske besættelsesmagt: "Samarbejdspolitikken", er den blevet kaldt. Dén skal modulet handle om. I forbereder jer ved at læse den vedhæftede tekst: Samarbejdspolitikken.pdf description For eller imod samarbejdspolitikken.docx I modulet skal vi arbejde med hverdagen under besættelsen. Vi vender os derfra fra de store politiske beslutninger og fokuserer på befolkningens vilkår. Temaet er varemangel og rationering. I forbereder jer ved at læse/se det vedhæftede dokument igen description Sammensæt jeres egen rationeringsmenu.docx description I modulet skal det handle om "tyskerpiger" - det var en af tiden 'pænere' betegnelser for de unge danske kvinder, der blev kæreste med tyske soldater. Nogle gange kom der børn ud af forholdene. I forbereder jer ved at læse de vedhæftede kilder. Det e Ophavsanalyse.docx Spørgsmål til Min mor var tyskertøs.docx Vi fortsætter med vores næste tema: I forbereder jer til modulet ved at læse det vedhæftede opslag. Teksten handler om "jødeaktionen og evakueringen af de danske jøder i oktober 1943": https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/joedeaktionen-og-evaku Har du styr på lektien aktionen mod de danske jøder.docx description I modulet skal vi arbejde videre med aktionen mod de danske jøder i oktober 1943, men denne gang i en filmfortolkning! Vi skal se filmen "Fuglene over sundet" fra 2016. Læs den lille introduktion her: Noteark til Fuglene over Sundet.docx description Modulet skal handle om samarbejdspolitikkens sammenbrud og modstandskampen, som for alvor tager form derefter. I forbereder jer ved at læse teksten - den er ikke helt kort, men jeg lover, at der ingen lektie bliver til næste modul: Augustoprør og mod description Puslespil Augustoprøret.docx description Mine egne oplevelser som sabotør.pdf description https://vejeikrig.dk/ I modulet skal vi færdiggøre arbejdet med "Veje i krig". I forbereder jer til modulet ved at arbejde på jeres opgave derhjemme - brug en halv time på det. https://vejeikrig.dk/ Vi indleder modulet med at høre de tre oplæg, vi mangler. Modulets tema: befrielsen og retsopgøret. Forberedelsen til de to moduler er den vedhæftede tekst samt linket, som I finder herunder: En Lærke Letted.docx https://www.youtube.com/watch?v=78pDhZb8hZo Klip fra befrielsesdagene: Klip fra Matador: Journalister i befrielsesdagene.docx description Modulets tema: vi fortsætter med retsopgøret og afrunder forløbet. https://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/Quiz/Periodequiz-Besaettelsestiden,-1940-1945/quiz_html5.html
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	DHO: Da Danmark blev moderne Forløbet fokuserer på industrialiseringen i Danmark fra ca. 1840 til 1920. Vi diskuterer, hvilken betydning industrialiseringen havde for indretningen af arbejdslivet og tilværelsen kontra arbejdet og vilkårene i det traditionelle landbosamfund. I forlængelse heraf diskuterer vi fordele og ulemper ved industrialiseringen. I forløbet besøger vi Den Fynske Landsby, som eleverne får til opgave at omdanne til en moderne industriby. Forløbet illustrerer, hvordan industrialiseringen - med et lån fra marxismen- betyder forandringer i samfundets basis, og hvordan basis påvirker overbygning som det viser sig i eks. samfundets politiske organisering og i litteraturen, som eleverne arbejder med i danskfaget. Forløbet giver eleverne forudsætninger for at forstå basis/overbygning og Karl Marx som historiker og marxistisk historieskrivning introduceres. Anvendt materiale: Danmarkshistorien.dk: ”Arbejderbevægelsen, 1872-1914”. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/arbejderbevaegelsen-1872-1940 Danmarkshistorien.dk: ”Bytyper - Fabriksbyen”. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/bytyper-fabriksbyen-12 Danmarkshistorien.dk: ”Da Danmark blev moderne 1900-1950 – udvikling af infrastruktur og transportmidler https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmark-bliver-moderne-1900-1950-udviklingen-af-infrastruktur-og-transportmidler Danmarkshistorien.dk: ”Danmark som industriland”. Tale af A. Foss i industriforeningen 23. marts 1912. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmark-som-industriland-tale-af-a-foss-i-industriforeningen-23-marts-1912 Danmarkshistorien.dk: ”Modernisering, internationalisering og urbanisering”. https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/modernisering-internationalisering-og-urbanisering Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensens: De danske kvinders historie. Systime, 2021 DR2: ”Dengang vi var bønder: fæstebønder, 1700-tallet”, episode 1. 2018 https://www.dr.dk/drtv/episode/dengang-vi-var-boender_-faesteboender-1700-tallet_251829 Nationalmuseet: ”Fordismen – mellem Danmark og Detroit”. https://natmus.dk/organisation/forskning-samling-og-bevaring/nyere-tid-og-verdens-kulturer/danmarks-nyere-tids-samling/projekter/fordismen/ Derudover fremgår øvrige anvendte kilder af moduloversigten Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige samfundsorganiseringer historiefaglige teorier og metoder. Arbejdsformer: Individuelle øvelser, gruppearbejde, projektarbejde og museumsbesøg
Indhold	Kernestof: Vi tager fat på det første modul i DHO-forløbet. Det hedder "Da Danmark blev moderne 1: Første industrialiseringsbølge (1840-1870)". Vi kommer til at arbejde med den første industrialisering, som i første omgang gælder landsbruget i Danmark. Man oplæ Da Danmark blev moderne 2: anden industrialiseringsbølge (1870'erne- 1920). I modulet skal vi arbejde med industrialisering i byerne: fabrikkerne vokser frem og arbejdet organiseres på nye måder, hvor "mekanisering, effektivisering og rationalisering Materiale til modulet: Da Danmark blev moderne 3: Det traditionelle over for det moderne samfund. I modulet skal vi fokusere på det arbejdsliv, som industrialiseringen skabte. Det gør vi bl.a. ved at perspektivere tilbage til "det traditionelle samfund", hvor størstedelen Til modulet: Noterark dengang vi var bønder.docx description Da Danmark blev moderne 4: Politiske strømninger. Arbejderne organiserer sig. Arbejdsgivere og arbejdstagere. Da Danmark blev moderne 5: nye muligheder for samfundets kvinder? At samfundet med industrialiseringen ændrede sig så markant i perioden fra 1850 og frem fik også stor betydning for forholdet mellem kønnene. I modulet zoomer vi ind på kvinden i samfu description Dagbogsskrivning.docx description Arbejde med opgaveformuleringer - hvordan skriver man en historisk redegørelse? Og hvordan giver man den indhold? I skal på jagt efter materiale, I kan bruge til jeres historiske redegørelse. Opgaveformuleringer DHO 1a 2024.docx description At lave og formidle en redegørelse i historie.docx description Vi skal på tur i Den Fynske Landsby. I kan sætte jeres taske i lokalet, for I skal ikke have computer med. Jeg låser af. vi mødes ved hovedindgangen og går derned samlet. Jeres forberedelse er at studere de vedhæftede kort: hvad forestiller de? Hvilk Kort over Odense.pdf description Da Danmark blev moderne 5: opsamling på besøg i Den fynske Landsby. Introduktion til et marxistisk historiesyn samt kildearbejde. Jeres forberedelse til modulet: Til modulet: Ophavsanalyse - forud for DHO.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	USA - historie og identitet INDHOLD – Der er fokus på USA's historie og identitet fra ca.1750 til i dag. Hvad er en amerikaner og hvad er selvforståelsen? I fokus er centrale begivenheder og tekster for skabelsen af den amerkanske identitet. Nedslag: - USA som indvandringsland - Opdyrkning af det vilde Vesten - borgerkrig - Westernmyten - Immigration og integration - fra Monroedoktrin til verdensmagt Grundbog: Niels Bjerre Poulsen. USA. Historie og identitet, Systime 2010,11, s. 9-57, 59-68 Når forløbet er slut er det meningen at I skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i USA's, Europas og verdens historie herunder for sammenhænge mellem den nationale, regionale og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende Omskrevet til konkrete faglige mål for forløbet: - redegøre for hvordan Amerika efter uafhængigheden fra England udviklede sig fra at være store dele uopdyrket vildmark til en industrialiseret selvstændig stormagt omkring 150 år senere. - analysere samspillet mellem den oprindelige befolkning, kolonisterne og den amerikanske natur samt det samfund som langsomt blev skabt af nybyggerne/kolonisterne/amerikanerne. - reflektere over, hvordan amerikanerne blev formet af deres fælles historie, som skabte en fælles amerikansk identitet og samtidig, hvordan det enkelte menneske (særligt de toneangivende og indflydelsesrige) kunne gøre en forskel og være med til at skabe den amerikanske historie. Materiale: Niels Bjerre-Poulsen: USA - Historie og identitet. Systime, 2011, s. 9-57, 59-68 Supplerende Materiale: Once Upon a Time In the West/ Sergio Leone - ca 1,5 time af filmen Omfang ca 60 sider
Indhold	Kernestof: Læs to korte leksikon-opslag (kun selve teksten - ikke de enkelte underafsnit) + find en billed(kilde) - dvs et malet billede som siger noget om USA. - og gør jer nogle overvejelser om hvad det kan bruges til som historisk kilde. læs s. 9-14 i USA. Historie og identitet. Lektien fra sidst Kilde 3+4 + ny vedhæftet tekst om religiøse mindretal I- bog ,USA, Historie, identitet, Niels Bjerre Poulsen, om religion.docx læs s. 14-20 + Tekst 5 (ikke tekst 6). læs s.20-25 inklusive tekst 7: høvding Seattle i 'USA-Historie og identitet'. s. 26-31: Fokus for læsningen er at forstå Den amerikanske Borgerkrig og cowboy-myten og hvordan de på hver sin måde har spillet en rolle for den amerikanske selvforståelse. (I kan jo måske trække på det billede der tegnes i 'Once upon a Time in the Makkerskabgruppe 1-4: forskellig læselektie til oplæg. Vi følger op og afslutter vores USA- forløb med nogle af de billeder (+ et enkelt nyt) fra THE MET som I ikke nåede at præsentere fordi udstillingen var midlertidigt lukket. Vi evaluerer også turen som sådan. lektie: læse om kildekritik + brug lidt tid på at finde kontekst for billederne nedenfor: Supplerende stof: Oplæg for hinanden og blik frem mod USA-turen + og til dem der er under 18: Husk samtykkeerklæringer !
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Styreformer - Grækenland og Rom Indhold: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, (Systime) : kapitel 1 og 2, s 9-34, 37-66 om det antikke Grækenland og Romerriget. kildelæsning: de korte kildeuddrag i grundbogsteksten 1. del af 'Verdenshistorien' - tegnefilm det antikke Grækenland og Romerriget Film: Mogens Herman Hansen: Demokratiet fra oldtid til nutid, s. 22-24 Podcast serie: Kongerækken hos Politiken Historie: Antikkens Rom: del 2+3, tilrettelæggelse og produktion: Anders Olling og Hans Erik Havsteen Arbejdsformer: Arbejde i grupper med arbejdsspørgsmål, opsamling på klassen. Fokuspunkter: FM 1,2,: dokumentere viden om centrale begivenheder og samfundsformer, FM 9 - Forholde sig metodisk -kritisk til eksempler på brug af historien. Fritekst: styreformer og demokratiformer i antikken. Antikken betydning og brug af antikke symboler i dag
Indhold	Kernestof: Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv (1. udg.), Systime; sider: 9-30, 37-46 VF1914 ,Det antikke Grækenland s.9-20.pdf (men læs kun s.9-14) description Fokus og begreber: Om antikken som begreb, tidlig mykensk tid, græsk geografi, Homers Illiaden som kilde og Den græske bystat: agora, polis og redistributionsøkonomi. Læs også kilde-uddraget fra Illiaden og kom med et bud på hvad kilden er god til at Vi læser videre om de to vigtigste bystater Athen og Sparta Fokus: kolonier, kendetegn v Athen/Sparta, Kvinders stilling, Tyranni, aristokrati, demokrati, ostrakisme VF1914 ,Det antikke Grækenland s.9-20.pdf description læs s. 20-23 og nærlæs t. 4+5: Perikles tale vs ’Den gamle oligark’. Antik -Grækenland VF1914, s.20-34.pdf description Vi repeterer sidste gangs lektie.Lekt 3: s. 20-23: Athens demokrati (Webvisning) s. 24-30+ t 6 : Spartanerne taler med persisk general Lydarnes. Begreber og begivendheder i bør kende til: Perserkrigene, Peloponnesiske krig, despoti, Alexander og den hellenistiske kultur Vi samler op på sidste gangs emne: Perserkrigene + Peloponnesiske krig + vigtigt: tekst 6 og hvilken problemstilling den lægger op til (og til dem der ikke rigtig har styr på hvad det at lave problemstillinger i Historiefaget er kan I orientere jer i Vi kaster os over Romerriget: spring teksterne i grundbogen over - dem kigger vi på i timen Læs s.42-46. (lektie til lektion 2 om Rom). Læs s.46-51 øverst: Årsager til romerrigets succes og undergang. S 51-54 Læs om republikkens undergang + triumviratet, kejser Augustus, i timen analyserer vi Tekst 7+8 (Sueton om mord på Cæsar Cæsars + Augustus pol testamente) Begreber: triumvirat, principat, optimates, popularer. Lekt 5 - Rom: s. 54-58 : Kejsertid, grænserne befæstes, 'Den Romerske Fred', Romanisering, Bykultur. Romerne og germanerne: diplomati - og DK. Lekt 6- Rom: s.59-66: Romerriget stabiliseres, svækkes og bryder sammen + Kristendommens indflydelse. læs om Commodus på linket Commodus – Lex - i timen ser vi film og arbejder med filmanalyse og fortolkning Spørgsmål til filmen ”Gladiator” (Webvisning) Vi ser film: Gladiator og arbejder med filmen. Derefter blik frem mod næste emne
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Middelalder og korstog Grundbog : Carl-Johan Bryld:Verden før 1914 - i dansk perspektiv (2010) (Systime), s 69-101, 103-117 kilder til middelalder, Ulrik Grupp m.fl (red),Fokus. Kernestof til historie. Fra antikken til reformationen (2009)/ s 113-114.pdf + Grundbog til historie/ Frederiksen m. fl. (Systime) s. 134-138 om Investiturstriden.pdf Film: Ridley Scott: 'Kingdom of Heaven' Links, supplerende stof: stereotype syn på middelalderen: Ansgar og helpdesk : http://www.youtube.com/watch?v=N5mLK4V5P30 She's a Witch http://www.youtube.com/watch?v=zrzMhU_4m-g&list=PLBt6wFhqD-RX37PUd_4PeqqAKwwSaDU8E Scene m Arthur v borgen beboet af franskmænd http://www.youtube.com/watch?v=9V7zbWNznbs&list=PLBt6wFhqD-RX37PUd_4PeqqAKwwSaDU8E Fokuspunkter: Feudalisme Investiturstrid kirkens og religionens rolle, betydning og magt. Syn på Middelalderen og karikaturer på samme. Europa og Islam - Den arabiske kultur og korstogene som en vigtig brik i renæssancens opståen. Korstogene set med nutidens øjne
Indhold	Kernestof: Vi går i gang med et forløb om 'Middelalder og korstog'. læs s.69-øverst s.74 i 'Verden før 1914'. Europa som vi kender det i dag begynder (så småt) at tage form. Begreber/emner I bør kende: Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv (1. udg.), Systime; sider: 69-100, 107-120 Fokus og begreber: Det feudale system, årsager til feudalsamfundets fremvækst.Vasaller/ lensmænd Fokus og begreber: Kamp ml kirken (paven) og kejseren: 'Investiturstriden' . NB: Spring alle tekstbokse over Fokus: Korstogene m eftertidens øjne + DK og korstog. Vi ser en bid mere af 'Kingdom of Heaven' hvis der er tid - og analyserer på¨den. Baggrund om filmen personer: Guy af Lusignan \| lex.dk – Den Store Danske Sibyl \| queen of Jerusalem Saladin \| lex.dk Ibelin \| lex.dk – Den Store Danske Filmanalysemodel Film analysemodel til film (Webvisning) : vi fokuserer på pkt. 2: fortolkning og filmens budskab Vi samler op på filmen og hvad den kan bruges til. tjek Værktøjskasse til film i historie analysemodel til film (Webvisning). Kom til timen med et bud på hvad filmens budskab er. Middelalder lekt 8: Begreber m.m: gilder, lav, rigsumiddelbare byer, bef vækst, foged, Hansa-forbundet, monopol, hjulplov, trevangsbrug Kom til timen med to problemstillinger som du har skrevet ned. Sæt dig ind i Problemstillinger (Webvisning) som ligger i historiemappen 'kildeanalyse'. Det skulle være en hjælp til at lave en god problemstilling. Repetion og opsamling på middelalder og korstog: blik frem mod 3.g: kom alle med 3-4 vigtige pointer (nedskrevet) om middelalderen.
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	De store revolutioner INDHOLD: De store Revolutioner Vi dykker vi ned i oplysningstidens idegrundlag og det 18. århundredes store revolutioner: (forhistorie:.The Glorious Revolution i England) Den amerikanske, Den franske revolution og Den industrielle revolution, FAGLIGE MÅL: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper KERNESTOF iflg læreplanen: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv MATERIALE: 45 sider + 50 sider ressourcerum til projektarbejde med delemner - Verden Før 1914 s. 189-199, 205 -211, s 211-221, 241-252, 255-259 + (projektarbejde: s. 216-237+ 249-280) Ressourcerum til projektarbejde i kopi i Onenote: fra e-bogsside til Verden før 1914: https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=655 Videoklip: Benedict Andersson om Forudsætninger for Nationers opståen: Benedict Andersson : Fra koloni til nation: Benedict Andersson on nationalfølelse SUPPLERENDE MATERIALE Rostows faseteori - læreroplæg kildeuddrag i grundbogsteksten - se de enkelte lektioner ARBEJDSFORMER gruppearbejde, projektarbejde og klasseundervisning FOKUSPUNKTER i fritekst: Oplysningstiden The Glorious Revolution i England Årsager til de store revolutioners opståen Den amerikanske uafhængighedserklæring Franske revolution og Menneskerettighedserklæringen Den industrielle revolution Kildetyper, kildelæsning, historieforståelse
Indhold	Kernestof: side 192 -199 i Verden før 1914 Begreber: Suveræn(en), Naturretstænkning- og naturtilstand, despotisk, Locke vs Hobbes s. 189 nederst -192 i VF1914: Om forhistorien for det indskrænkede monarki (konstitutionelle monarki) i England Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv (1. udg.), Systime; sider: 205-211, 241-249 VF1914, s. 205 -211 + skim den amerikanske uafhængighedserklæring-Årsager til -Hvilken type revolution var det? Hvem gjorde oprør? Fokus for kilden: hvorfor er sproget i kilden som det er? Vi arbejder med kilden i timen. + I arbejder i grupper med fo 02a kilde, Am. uafhængighedserklæring og Menneskerettighedserklæring (1).pdf description Genlæs eller opfrisk jeres noter så I kan forklare årsagerne (både udløsende og bagvedliggende årsager til den amerikanske revolution. Vi ser to videoer med den kendte forsker i nationalisme og nationers opståen Benedict Anderson + laver screencast/ Afsnit genlæs s.210 om betydningen af den amerikanske uafhængighed + s. 211 -213 om Den franske revolution VF1914 Læs s.213-221 om den franske revolution. Drop tekst-uddragene - dem ser vi på i timen: VF1914, 241-249. -Årsager til den -Hvorfor sker det netop i England? Vi skal have lavet grupper til projektarbejde de næste par gange. Skim s. 249-252 og skim ligeledes s.255 -259. I fremlægger/fremfører jeres arbejde fra sidst (opfører jeres skuespil/arbejde). + vi snakker om forklaringer på den industrielle revolution
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Imperialisme, nationalisme og 1. Verdenskrig INDHOLD: Fokus på nationalisme og imperialime som vigtige vigtige forudsætninger og forklaringer på 1. Verdenskrigs udbrud. FAGLIGE MÅL: ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid Kernestof: ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer Kernestof omfang ca 55 sider Grundbog : Bryld: Verden efter 1914, kap 1 s. 9- 14 + (inklusive tilhørende korte kildeuddrag i kapitel 1: tekst 1,2). Frederiksen: Vores Verdens Historie bind 2: s. 165-166, 179, 184-207 + kilde 62, 63,64, 68,69,70 + billedkilder s.164 og 193 Frederiksen: Vores Verdens Historie bind 3: s.12-28, 32- 56 kilde 1,2,3,4,5, 6,7 og billedkilder i teksten Supplerende kilder til 1. Verdenskrig: Marianne Weber: Max Weber. Ein Ledensbild (i) Jensen, H: 'Den sønderrevne Baldakin' (Gyldendal 2003), s.21-22 Illustration af Jean-Jaques Waltz: Børn lægger kranse for de faldne i den tysk-franske krig 1870-71 (i ) Mikael klos: s.16: Imperialismeteorier: Lenin om Imperialismen, udviklingsteori og Afhængighedsteori (link:) http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organisationer/afh%c3%a6ngighedsteori Supplerende stof: Intet nyt fra Vestfronten År: (2022) Instruktør: Edward Berger klip fra 'Das Boot' (Wolfgang Petersen) ARBEJDSFORMER: Gruppearbejde gruppeoplæg skriftlighed
Indhold	Kernestof: Læs indledningen til Imperialisme, VE1914, 9-14.pdf Kom som I er. Vi dykker mere ned i imperialismen. læs s.184-191midt iden nye bog: 'Vores Verdens Historie' (2) (Spring over kilde 61) : læs s 191- 194 inklusive kilde 62 og karikaturtegningen s.193 + genlæs fokuspunktet 'Stats- og nationsdannelse' s.190. Fokus: Gandhi og den indiske nationalisme, den Muslimske Liga. Suez-kanalen læs s. 194 (fra afsnittet 'En plads i solen') - øverst s. 200 - Spring over teksterne, som vi kigger på og analyserer i timen Læs i VVH om Mary Kingsley, Danmark som kolonination og synspunkter på imperialismen og arven efter imperialisme. I timen analyserer vi kilde 68, 69 og 70. Læs om bruddet med 'Verden af i går' i VVH bind 3: s. 12-22 (øverst) Peter Frederiksen: Vores verdens historie bind 3, Forlaget Columbus; sider: 12-22 læs s. 22-28 i VVH (bind3) : (lidt om Japans modernisering) + særligt fokus på Det britiske imperium. Lektie:Vores Verdenshistorie 3, s (22) 29-31 Fokus: opnå viden om stats- og nationsdannelse Vores Verdenshistorie 3, s. 32-39 Lektie: Vores Verdenshistorie 3, s. 40-47 Lektie: side 48-51 Vores Verdenshistorie 3 Lektie:side 52-56, Vores Verdenshistorie 3,Vi ser resten af filmen (ca 25 min) s. 52-56 i VVH bind 3 læs s. 56- 57 som afslutning på forløbet om imperialisme og 1. Verdenskrig. Supplerende stof: Vi samler op på sidst, ser filmklip - og hygger
Omfang	Estimeret: 13,00 moduler Dækker over: 16,68 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Renæssancen Målet med forløbet er at få indsigt i de udviklingstræk i Europa, der førte til dannelsen af den tidlige moderne verden (frem til ca. 1500) . Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen: Brud, kontinuitet og periodisering Forandringer i teknologi og videnskab Fagets centrale begreber og traditioner Styreformer og samfundsorganisering
Indhold	Kernestof: Indledning, højmiddelalderens vækst, nybrud og renæssance Peter Frederiksen: Vores verdens historie bind 1, Columbus; sider: 216-219 Renæssance pdf Vores Verdens Historie , s. 214-219.docx description Fokus: Hvorfor er emnet relevant? Hvad er Renæssancen og hvad er det nye (og det gamle): sagt med faglige termer: hvilke brud (med det der går forud) er der ?, kontinuitet (hvad fortsætter fra perioden før) ? - og periodisering: (Hvorfor mener vi der Læs s 220-225 i VVH bind 1: fokus humanismen og skim også tekst 45+46, som vi arbejder med i timen Humanisme pdf Vores Verdens Historie , s. 220-225.docx description læs s. 226-230 om Medici-familien og malerkunsten + skim kilde 47 og 48 som vi arbejder med i timen læs s.231-236 om Arkitektur og det nye verdensbillede i VVH bind 1- i timen arbejder vi med kilde 49,50,51 læs om Reformationen s. 237-246: I skal lave problemformulering i timerne til kilde 52, 53, 54.
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Afkolonisering, kold krig og Palæstina Forløb om afkolonisering i en global kold krigs kontekst i Afrika, Indien og Vietnam og Palæstina. Forløbet indeholder et nedslag i Israel/Palæstina konflikten og dens forudsætninger og inddrager eksempler på folkedrab og definitioner på folkedrab. FAGLIGE MÅL: ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie KERNESTOF iflg læreplan: ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ historiebrug og -formidling Kernestof: omfang ca 50 sider + kilder: Grundbog: Frederiksen: Vores Verdens Historie (bind 3) Columbus 2020 s. 123-144, 147-166 Bryld: 'Verden efter 1914' (1 udg. Systime 2008): 315-320: om Egypten og Israel Artikler på https://folkedrab.dk/ - hvad er folkedrab + - eksempler på folkedrab - om Folkedrabets aktører og gerningsmænd? link: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer/gerningsmaend-kan-alle-blive-gerningsmaend SUPPLERENDE STOF: DR2 Temaaften om Israel -Palæstina temaaften (2001) - uddrag om historien bag israels oprettelse Wikipedia opslag om Israel-Palæstinakonflikten fra år 2000-2026 Diverse tekstkilder og billedkilder fra afkoloniseringen i Afrikan, Indien og Vietnam ARBEJDSFORMER: Klassedialog, par - og gruppearbejde.
Indhold	Kernestof: Læs s. 123-130 i BIND 3? (med dragen på) af Vores Verdens Historie: Læs s.131-138 i VVH bind 3 (den med dragen!) Vi kigger på kilde 28,29,30,31,32 i timen. s.139-144 + billedkilder s.141-142 i timen s. 147-153 i VVH BIND 3 (TREEEEE!) : Afkolonisering - den franske og den engelske vej, Afsnit læs s. 154-157 (inklusive kilde 33) om Indiens uafhængighed i VVH bind 3 (den med dragen!) læs om Fransk Indokina og Vietnamkrigen s. 158- 161 i VVH bind 3 + repetér hvad det vil sige at lave diskursanalyse i historie Diskursanalyse (Webvisning) læs s. 162-166 i VVH bind 3 om Palæstina og staten Israels oprettelse - spring teksten over læs s. 315-320 midt: Suezkrise, Nassers panarabisme, Junikrig, Oktoberkrig og Camp David-aftale 1979, PLO håbløse situation og Intifada, 1993 fredsaftaleIsrael- palæstina Egypten s.311-320 VE14.pdf description læs om Israel-Palæstinakonflikten årene 1993-2025 (pdf) Israel-palæstina -fra 1993 til 2025 - fra faktalink.docx OG læs desuden 1. Hvad er folkedrab? 2. Er det folkedrab? Fokus: Overblik over årene 1993-2025 (I bør tage noter og få styr på nedenstående begreber/nøgleord/personer). 1.Onenote tekst. Hvad skal jøden med et klaver (Webvisning) Jeg har glemt at vedhæfte link til teksterne: de ligger her i Onenote:
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10,53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb