Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2025/26
|
|
Institution
|
Sct. Knuds Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2023r HI (1r HI, 2r HI, 3r HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Introduktion til historie - Snublesten og erindrin
I dette forløb undersøger vi myter i historien - med myten om Dannebrog, der faldt ned fra himlen, som et indledende eksempel springer vi videre til myten om at danskerne reddede jøderne under Anden Verdenskrig: Hvad er fakta og hvad er forkert? Dette gøres gennem læsning af kilder, besøg ved de ny-nedlagte snublesten i Odense og gennem et zoom-møde 13. december 2021 med skolens tidligere elev, Steen Metz, som blev deporteret fra Odense til Theresienstadt som dreng sammen med sine forældre og mistede sin far dér. Han er nu bosiddende i Chicago og har i sin høje alder viet sit liv til at fortælle om sine oplevelser.
Afslutningsvis så vi filmen "Fuglene over sundet", for at diskutere historiebrug og filmisk fremstilling af virkelige begivenheder.
I forløbet tog vi udgangspunkt i det materiale, som Historiens Hus i Odense har lagt på nettet: http://www.mytedetektiverne.dk:
Teksterne:
”Hvad er en myte?”
”Kan vi stole på myterne?”
Kilderne:
1. ”Sådan undslap 7.000 jøder” fra Fyens Stiftstidende, den 1.oktober 1968
2. ”En dansk dreng i Theresienstadt” af Steen Axel Metz (uddrag)
3. Kilden vedr. Greta Cohn samt kilden
4. ”Israel hylder Danmark for jødernes redning” fra Fyens Stiftstidende, den 3. oktober 1993
og
1. ”En ung jøde kom til Fyn – og vendte tilbage” af Herbert Kain,
2. Greta Cohns besvarelse samt
3. introteksten fra hjemmesiden
4. kronikken ”Jøder som samarbejdspolitikkens trofæ”, skrevet af Bent Blüdnikow, bragt i Berlingske Tidende den 2. maj 2016.
Snublestenene i Odense:
1. Snublesten: https://snublesten.historienshus.dk/kort (Adresse: Hjallesevej 98)
2. Snublesten: https://snublesten.historienshus.dk/kort (Adresse: Chr. IX´s vej 14)
3. Snublesten: https://snublesten.historienshus.dk/kort (Adresse: Hunderupvej 220)
4. Snublesten: https://snublesten.historienshus.dk/kort (Adresse: Flakhaven 2)
5. Snublesten: https://snublesten.historienshus.dk/kort (Adresse: Ingrids Alle 3, Fruens Bøge)
Analysestrategi om ”erindringssteder” (s. 51 i bog: Mellem erindring og glemsel)
Faktaboksene i Fokus 1, side 14, 16, 20, 22, 24, 26, 29 og 32-33 om de danske jøder i Theresienstadt
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Antikkens samfund - Grækenland og Rom
Grubb, Ulrik et al.: Fokus - kernestof i historie, bd. 1, Fra antikken til europæisk ekspansion, Gyldendal 2016 (2. udg.), p. 39-61 og 62-66, herunder:
Kilde 1: Cicero om staten
Kilde 2: Cicero: "Den lille bog om at stille op til valg"
Kilde 4: Varro og Columella om slaver og landbrug
Kilde 5: Plinius: Breve, bog III, breve 14 (uddrag)
Kilde 6: Seneca: Breve, bog V, brev 6 (uddrag)
Video: "Hvordan grækerne ændrede verden". Uddrag. Streamet via CFU.
Video: "Antikkens storbyer: Rom" Uddrag. Streamet via CFU
Vi har haft fokus på den græske polis-kultur og udviklingen fra tyranni til demokrati. Ligeledes har vi for den romerske histories vedkommende særligt behandlet overgangen fra republik til kejserdømme. Vi har desuden kigget på ligheder og forskelle mellem det athenske demokrati og den romerske republik. Vi har talt om tidslinier, tidsregning og periodiseringsprincipper.
Arbejdsformer: Blandt andet "sneboldkamp" om begreber, læreroplæg om de lange liner i den klassiske oldtids historie, elevfremlæggelser og elevproducerede spørgsmål med udgangspunkt i taksonomiske niveauer.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
DHO: Det moderne gennembrud
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Danmarks tilblivelse
INDHOLD
Dette forløb har taget udgangspunkt i Danmarks tidligste historie, dels i et folkevandringsperspektiv, dels i et statsdannelsesperspektiv. Vi har kigget på de første træk i retning mod en stærk statsmagt og på hvorledes denne unge stat udviklede sig til en magtfaktor i regionen.
MATERIALE
Grubb, Ulrik et al.: Fokus - kernestof i historie, bd. 1, Fra antikken til europæisk ekspansion, Gyldendal 2016, p. 75-91, 93-94,102-104 og 107, herunder:
Kilde 1: Erik Arup om danskernes oprindelse, 1925
Kilde 2: Jørgen Jensen om det danske landskab og de første mennesker, 2001
KIlde 9: Saxo: Fra fortalen til "Gesta Danorum"
Kilde 12: Lauritz Tuxen: "Kong Valdemar og biskop Absalon indtager Arkona og ødelægger Svantevits billedstøtte", maleri, 1889-94
Video: Eske Willerslev - "Hvor kommer vi fra?" Festforelæsning fra KU
Video: "Vores verdensarv - monumenterne i Jelling"
Video: "Spillet om magten, afsnit 9:15
ARBEJDSFORMER
Pararbejde
Gruppearbejde
FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Middelalder, korstog og renæssance
INDHOLD
Det centrale emne har været forholdet mellem kristne og muslimer i middelalderen, men
også på disses gensidige beskrivelser af modparten. Vi har set på hvorledes muslimsk videnskab fik indflydelse på renæssancen i Europa og hvorledes Mellemøsten er blevet beundret og foragtet i kunst og kultur i nyere tid.
Vedrørende korstogene, så har vi forsøgt at benytte disse som springbræt til at forstå konflikten i Mellemøsten idag. Vi har herunder talt om briternes dobbeltspil i Mellemøsten under Første Verdenskrig som en af forklaringsmodellerne til vore dages konflikt.
Lærerforedrag om den moderne konflikt i Mellemøsten, særligt Gaza/Israel
Forløbet dækker:
Verden udenfor Europa før 1453, nye grænser og konflikter
MATERIALE
Grubb, Ulrik et al.: Fokus - kernestof i historie, bd. 1, Fra antikken til europæisk ekspansion, Gyldendal 2016, (2. udg.) p. 145-165, 175-179, 183-204 herunder:
Kilde 7: Civilisationernes sammenstød (Huntington)
KIlde 8: Vestens historisk betingede fordomme mod muslimer (Halliday)
Kilde 9: Islams afgørende betydning for Europa (Esmark og McGuire)
KIlde 1: Giovanni Pico della Mirandola: "Om menneskets værdighed", 1486
Bender: Palæstinaproblemet, p. 145-148 (McMahon-korrespondancen, Sykes-Picot-aftalen og Balfour-deklarationen)
Video: Koncertoptagelse - Jordi Savall: "Üsküdar"
Video: "Liv i renæssancen - Tycho Brahe"
Billeder: Malerier af Elisabeth Jerichau Baumann (orientalisme)
Video: "Mit splittede Israel" - Herbert Pundik
Video: Klip fra "Lawrence of Arabia"
ARBEJDSFORMER
Elevfremlæggelser
Læreroplæg
FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan
- medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Fra kolonisering til imperialisme
MATERIALE
Grubb, Ulrik et al.: Fokus - kernestof i historie, bd. 1, Fra antikken til europæisk ekspansion, Gyldendal 2016, (2. udg.), p. 255-271
Iversen og Pedersen: Danmarks historie - mellem erindring og glemsel, Columbus 2014 (2. udg.), p. 10-20, 63-90.
Adriansen, Inge et al.: Fokus - kernestof i historie, bd. 2, Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, (2. udg.), p. 197-214, 215-225, herunder:
Kilde 1: Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialisme, 1879
Kilde 2: Dadabhai Naoroji: Fordelene ved det britiske styre af Indien, 1871
Kilde 3: R. Kipling: Hvid mands byrde
Kilde 5: Uddrag af Grønlandskommissionens betænkning, 1851
Video: "Slavenation Danmark", DR, afsnit 1:3, 2:3 og 3:3
Video: "Det danske Congo-æventyr", DR, afsnit 2:3 og 3:3
Vi har i forløbet haft fokus på kontinuiteten i den udvikling, som koloniseringen af Afrika indleder. Vi har særligt fulgt de danske spor - fra trekantshandelen over koloniseringen af Dansk Vestindien, koloniseringen af Afrika og videre til de danske embedsmænd og soldater i belgisk tjeneste ifm. de belgiske forbrydelser mod congoleserne i Congo. Vi har blandt andet behandlet spørgsmålene "Har Danmark et ansvar i dag?" og "Hvad er dansk udviklingspolitik i dag?"
Arbejdsformer: Læreroplæg, elevfremlæggelser, brainstorm mm.
Forløbet dækker:
Kolonisering, imperialisme, afkolonisering og globalisering
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Oplysningstid, revolutioner og demokrati
INDHOLD
Vi har set på oplysningsprojektet i et internationalt lys og med fokus på USA og Frankrig og desuden perspektiveret til udviklingen af menneskerettigheder. Denne udvikling har vi ført med over i et blik på den demokatiske udvikling i Danmark frem mod midten af det 20. århundrede.
MATERIALER
Adriansen, Inge et al.: Fokus - kernestof i historie, bd. 2, Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, (2. udg.), p. 41-56, 62-65, 67-85, 131-148
Herunder:
Kilde 7: Søren Krarup: Virkelighed og utopi (2005)
Kilde 8: John Pedersen: Lys forude? Oplysningstanker fra Voltaire til Søren Krarup (2002)
Supplerende:
Video fra Versailles
Udvalgte danske kongeportrætter
Fællessang: "Velkommen i den grønne lund" og "Er lyset for de lærde blot?"
Video: DRTV: "Prins Joachim fortæller Danmarks historie - demokrati" - fokus på historiesyn
Video: DRTV: "Kampen om historien: Da kongen jokkede i spinaten"
Video: DRTV: "Dannelsesrejse med Peter Lund Madsen - Den frie tanke"
ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning
Pararbejde
Gruppearbejde
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Det 20. århundrede: Krige, konflikt og integration
INDHOLD
Vi har arbejdet med det 20. århundredes historie, Danmarks internationale placering og den europæiske integration.
Undervejs har vi prøvet at læse Palle Roslyng Jensens kapitel ("Ideologiernes kamp og murens fald") i grundbogen som kildestof (idealistisk/materialistisk fremstilling).
Et fokus har desuden været Danmarks udvikling fra en småstat - set i lyset af 1864 - frem mod en regional og global aktør med en aktivistisk udenrigspolitik.
Som en del af forløbet har klassen arbejdet med totalitarisme, ekstreme politiske ideologier og folkedrab. Sidstnævnte som et gruppearbejde med udgangspunkt i DIIS' side www.folkedrab.dk
MATERIALER
Adriansen, Inge et al.: Fokus - kernestof i historie, bd. 2, Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, (2. udg.), p.229-269, 274-275
Herunder kilde 3: Hitler om racepolitik og livsrum
og p. 329-347, 353-356, 373-393, 395-96
Herunder:
KIlde 1: Erik Scavenius om Danmarks handlemuligheder (1948)
Kilde 2: Per Hækkerup om Danmarks handlemuligheder (1965)
Kilde 3: Per Stig Møller om Danmarks handlemuligheder (2003)
og
Kilde 1: Kul- og Stålunionen, Erklæring af 9. maj 1950
Kilde 2: Rom-traktaten, Præambel og Artikel 2
Supplerende:
VIdeo: "Den kolde krig" (1:12) "Kammerater - 1917-45"
DR: "Nazisternes vej til magten" afsnit 1
Youtube: Churchills Fulton-tale
DR: "Historien om Den Kolde Krig - 1"
Dokumentar: "The Fog of War"
DR: "Fogh bag facaden", frem til minuttal 13:00
DR: "Velkommen til frontlinjen" - afsnit 5
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Fra fattighjælp til velfærdsstat
INDHOLD
Vi har beskæftiget os med udviklingen af den danske velfærdsstat fra den spæde start i slutningen af det 19. århundrede over de første socialreformer i mellemkrigstiden og frem til visionen om en minimalstat. Et særligt fokus har været hvorledes denne historie skildres i formidlingen på TV over tid - fra Kjersgaards Danmarkshistorie og frem til idag. Til at nuancere dette fokus har vi benyttet en erindringshistorisk tilgang og vi har gjort brug af den tilhørende terminologi.
MATERIALER
Adriansen, Inge et al.: Fokus - kernestof i historie, bd. 2, Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, (2. udg.), p. 289-308, 309-311.
Herunder:
Kilde 1: Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908)
Kilde 2: K. K. Steincke: En demokratisk forsørgelseslovgivning (1915)
Supplerende:
DR: Udddrag af Kjersgaards Danmarkshistorie (afsnit 8:12 og slutningen af afsnit 12:12)
DR: Historien om Danmark (afsnit 10:10)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Kronologiforløb (ikke eksamensstof)
Vi har benyttet de sidste moduler på året til at repetere de tre års gennemgåede stof og forløb - det har vi gjort efter nedenstående plan:
Forløb 1 De antikke samfund – Grækenland og Rom
Forløb 2 DHO – Det moderne gennembrud
Forløb 3 Danmarks tilblivelse
Forløb 4 Middelalder, korstog og renæssance
Forløb 5 Fra kolonisering til imperialisme
Forløb 6 Oplysningstid, revolutioner og demokrati
Forløb 7 Det 20. århundrede: Krige, konflikt og integration
Forløb 8 Fra fattighjælp til velfærdsstat
Eleverne blev delt i grupper, som hver især tog sig af et forløb og forberedte sig ved at:
A. Fremfinde de relevante noter og læse op på perioden/forløbet hjemmefra.
og at udarbejde/finde:
B. en tidslinie
C. et tidstypisk billede
D. en ukendt kilde til perioden/stoffet
E. ca. 4-5 tidstypiske problemstillinger
F. relation til det læste stof (pensum)
G. evt. relation til forløb i andre fag
H. noter til udlevering på klassen (”handout”)
Forløbet blev derefter præsenteret for resten af klassen og i plenum diskuterede vi brud og kontinuitet, forholdet mellem at være historieskabt og historieskabende.
Undervejs har vi ligeledes talt om eksamen, læreplanen og gennemgået undervisningsbeskrivelsen.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62004764503",
"T": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62004764503",
"H": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62004764503"
}