Holdet 3b HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Sct. Knuds Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023b HI (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fra antikken til middelalderen
Titel 2 Danmark i 1800-tallet (DHO-forløb)
Titel 3 Renæssance og reformation
Titel 4 Enevælde, oplysning og de store revolutioner
Titel 5 Opdagelserne, imperialisme og afkolonisering
Titel 6 Fra verdenskrig til verdenskrig
Titel 7 Danmark efter 1945
Titel 8 Den kolde krig og verden efter 1989

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fra antikken til middelalderen

Titel på forløbet:
Introduktion til historie. Fra antikken til middelalder

Omfang i moduler:
20 moduler

Beskrivelse af forløbet:
Formålet med forløbet er at introducere eleverne til historiefaget på gymnasiet og dermed forsøge at skabe et fælles historisk grundlag. Forløbet giver eleverne et fælles indblik og forståelse af de vigtigste perioder i primært den vestlige historie fra antikken til og med middelalderen. Der er i forløbet fokus på styreformer, samfundsopbygninger og religionens betydning i de pågældende perioder samt hvordan magtcentret har ændret fra Egypten, Grækenland, Romerriget, til den katolske kirke i middelalderen. Det grundlæggende formål med forløbet har været at kvalificere elevernes historiebevidsthed mest muligt.

Hvad eleverne har læst, set og/eller oplevet:
• Søndberg, Olaf: Grundbog til historien. Verdenshistorien indtil 1750. Side 9-13, 15-19½, 21½-23, 43-51, 59-63, 75-87, 90½-91½, 111-113½, 116½- 120½-125, 138½-141½.

Johnny Thiedecke. Ansigt til ansigt med grækerne. Pantheon, 1996, side 20-23, 64-65, 66-68.

• Materialer om Sct. Knuds Gymnasium:
o https://da.wikipedia.org/wiki/Knud_den_Hellige
o http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/knud-den-hellige-ca-1042-1086/
o http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/
o https://www.moensmuseum.dk/da/middelalderbyen-stege/hverdagsliv-i-middelalderen
o http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/knud-den-hellige-ca-1042-1086/
o http://www.sctknud-gym.dk/om-os/historie/
o http://intranet.sctknud-gym.dk/idrev/_fag/Jubilaeum/Helga%20Lund/Helga%20Lund.htm


Det estimerede antal normalsider: 76, inklusiv selvvalgte materialer eksklusiv filmmateriale


Remediere:
- En klassediskussion mellem tilhængere af det athenske og spartanske styre i oldtiden.
- Herodots beskrivelse af en balsamering af en farao blev øvet i grupper og fremført som skuespil.

Tur ud af huset/ud af undervisningslokalet:
Vi har besøgt Odense Domkirke (Sankt Knuds kirke) og undersøgt relationen til Sct. Knuds Gymnasium

Faglige mål:
Vi har i forløbet i større eller mindre grad inddraget de faglige mål med en *:
- * Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (Danmarks), Europas (og verdens) historie
- * Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- * Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- * Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- * Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- * Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- * Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- * Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
De kerneområder som er markeret med en * har været de væsentlige i forløbet.
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• * Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• * Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• * Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske og sociale revolutioner
• * Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Globalisering
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer (en vekselvirkning mellem bl.a. følgende arbejdsformer):
Besvare lærerbestemte spørgsmål, selvstændige elevrefleksioner, dialog mellem to elever, dialog i plenum, eleverne udvikler spørgsmål, diverse skriftlige produkter som eksempelvis hurtigskrivning og kildekritiske analyser, eleverne udvælger de centrale ord i tekster, gruppearbejde, udarbejdelse og formidle viden ud fra mindmaps, elevpræsentationer, analyse af tekster, påtage sig en holdning/et synspunkt ud fra en kilde hvilket er blevet diskutere med/mod klassekammerater, modtage korte læreroplæg og skrive noter hertil, kombinere faglig viden til billeder (udvalgt af læreren), selvstændigt finde billede på nettet i relation til emner, udfylde og udvikle skemaer til at overskue viden, søge og udvælge relevant viden på nettet mm

Karrierekompetencer (og delvist fokuspunkter):
Fremtiden er pr. definition uvis og få af elevernes ved med 100% sikkerhed deres karrierevej til de skal pensioneres. I undervisningen har vi forsøgt at arbejde med følgende kompetencer:
• Formidle faglig viden - både skriftligt og mundtligt
• Være bevidst om forskellene på at redegøre, analysere, diskutere, v vurdere og perspektivere viden
• Stille kvalificerede spørgsmål (inddrage taksonomisk forståelse)
• Søge, analysere og udvælge relevant viden til besvarelsen af et spørgsmål
• Være kreativ og udtænke anderledes løsninger/muligheder
• Samarbejde med klassekammerater og arbejde selvstændigt
• Give feedback til klassekammerater, og modtage feedback fra klassekammerater
• Reflektere over egen læringsproces
• Prioritere den afsatte tidsramme alene og i samarbejde med andre, samt at kunne arbejde under tidspres

Vikingetiden:

Omfang i moduler:
7

Beskrivelse af forløbet:
Der bliver tit fundet ting i den danske jord som nuancerer nutidens viden om fortiden, og nogle gange skal historien skrives en smule om. I dette forløb er der lidt fokus på kendetegn ved Danmark og vikingerne, mens der er meget fokus på, at historien lever. Danmark, danskhed og viden om vikingetiden lever, er under udvikling og forandring. Arkæologiske opdagelser og videnskabelige undersøgelser har indflydelse på, hvordan folk over tid har betragtet vikingerne. Danmarks geografiske afgrænsning og det at være dansk har også ændret sig over tid. I dette forløb er der fokus på, hvordan ny viden påvirker historieskrivningen og opfattelsen af fortiden i den pågældende periode. Dette forløb er det primære i perioden fra år 500 til år 1500.

Hvad eleverne har læst, set og/eller oplevet:
- Sørensen, Carl og Esben Harding: Danmark i vikingetiden. Problemer vedrørende den sociale struktur. Gyldendal, 1979, Viborg. Side 9-14 midt, 17 til 29 midt, 32-33, 98 nederst til 104 og side 121.
- DR1: Historien om Danmark, vikingetiden: http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=2&page=3&pageSize=6&search=Historien%20om%20Danmark&fromdate=0&tv=1&orderby=title&SearchID=027d6cb6-46b1-423d-95c2-d7ebadd6d980&index=3
- Uddrag fra: Odense – Københavns Universitet (ku.dk)
- Uddrag fra: https://www.fyens.dk/odense/Vikingeborg-Maskiner-dykker-ned-i-fortidens-lag/artikel/3333320
- https://videnskab.dk/kultur-samfund/danmark-har-faet-en-ny-vikingeborg-ved-koge

Eleverne har individuelt efter nysgerrighed og interesse valgt at få indblik i (6. modul):
- 01 Da vikingetiden blev opfundet - YouTube
- Vikingeborgen (The Viking Fortress) - En dokumentarfilm om Trelleborg - YouTube
- Kvinder i Danmarks vikingetid (danmarkshistorien.dk)
- Historiebrug af vikingetiden (danmarkshistorien.dk)
- 5 ting du skal vide om: Vikingetiden - YouTube
- Pede´s Skæve Danmarkshistorie: Vikingetid - YouTube  
- Jeg vil gerne læse Ibn Fadlans beretning igen på side 99-101

- Eleverne har i forbindelse med undervisningen læst informationer om ”kollektiv erindring”, ”historiebrug” og ”erindringshistorie” på velvalgte hjemmeside, hvilket vi i plenum har koblet til vores udviklet viden om Danmark og vikingerne - historien lever.

Eleverne fik i lektien til et af de afsluttende moduler til opgave at søge på flere af følgende ord, og udvælge en artikel, som skulle videreformidles til flere klassekammerater:
- ”Fund, arkæologi, viking”
- ”Viking, satellitter luftfoto”
- ”Vikingeborge, funktion”
- ”Newfoundland wikings, article” (*)
- ”Viking, vinlandskort”

Materialer på andre sprog er markeret med (*)

Det estimerede antal normalsider: 44, inklusiv selvvalgte materialer eksklusiv filmmaterialer

Tur ud af huset/ud af undervisningslokalet:
• I et af modulerne besøgte vi området omkring Nonnebakken i Odense. I den forbindelse remedierede eleverne i grupper forskellige scenarier og viden fra vikingetiden, hvor der blandt andet var følgende valgmuligheder:
o 1) Hvorfor Odense kom til at hedde Odense…
o 2) Ibn Fadlans skildring af en rig viking døde
o 3) Danske vikinger på svampe møder russiske handelsfolk på vodka…
o 4) Hvem der bestemte i husstanden i vikingetiden…
o 5) Moderne teknologi og maskiner på Nonnebakken…
o 6) Trællene i Danmark i vikingetiden…

Remediere:
• På turen til Nonnebakken skal eleverne i grupper af 4-6 lave nogle kropslige formidlinger med udvalgte situationer fra vikingetiden kombineret med faglige pointer
• I et af de sidste moduler kunne eleverne arbejde alene, i par eller grupper af 3, hvor de kunne vælge mellem følgende opgaver:
o Rejse med Sct. Knuds Gymnasiums tidsmaskine tager tilbage til år 921 og snakker med Ibn Fadlan
o Lave et rap/battle/digt/sang om pointer fra vikingetiden
o Lave en virkelig fin tegneserie med faglige pointer, talebobler og faktabokse om vikingetiden

Faglige mål:
Vi har i forløbet i større eller mindre grad inddraget de faglige mål markeret med en *:
- * Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, (Europas og verdens) historie
- * Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- * Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- * Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- * Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- * Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- * Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- * Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- * Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- * Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- * Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Middelalder/Korstoge:

Søndberg, Olaf: Grundbog til historien. Verdenshistorien indtil 1750., side 111-125,  + kilder side 138½-141½.
Carl-johan Bryld. 'Verden før 1914', Systime 2008, side 111-119.

Kilde: Pave urban opfordrer til korstog' Søndberg, Olaf: Grundbog til historien. Verdenshistorien indtil 1750, side 140-143.
Kilde: William af Tyrus: ”Om tyrkernes erobring af Syrien og Palæstina i 1070’erne”
fra centerforhistorieformidling.dk
Kilde: Peter Frederiksen, ”Kort over korstogene”. (2019)
fra Vores Verdenshistorie. Forlaget Columbus, København. S. 145
Kilde: Thorsten Asbjørn Lauritsen,”Korstog på skoleskemaet i Mellemøsten” (2008)
fra videnskab.dk
Kilde: Illustration: Pave Urban d. 2 ankommer til Clermont i 1095 og igangsætter det førstekorstog (1300-tallet).
fra historytoday.com

Film: Rosens navn, 1986.
Film: Kingdom of Heaven, 2005.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 38,68 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark i 1800-tallet (DHO-forløb)

Titel på forløbet:
Danmark i 1800-tallet. Tværfagligt forløb med dansk og historie

Omfang i moduler:
10 moduler

Beskrivelse af forløbet:
Formålet med forløbet er at give et indblik i den historiske, kulturelle og litterære udvikling i Danmark i 1800-tallet. Forløbet er baseret på nedslag i udvalgte politiske, kulturelle og litterære ismer og stilretninger. Et samspil mellem dansk og historie er oplagt i et forløb om Danmark i 1800-tallet, for mange af de ting der opstod og udviklede sig i perioden, har i høj grad påvirkede eftertiden og nutidens danske samfund.
Dette tværfaglige forløb fungerer som en optakt til den kommende Dansk-historieopgave (DHO), hvor det er hensigten, at eleverne for første gang skal fordybe sig med en større skriftlig tværfaglig opgave på gymnasiet. I forløbet og i DHO’en vil der blive fokuseret på anvendelse af de to fags metoder og fagbegreber.

Hvad eleverne har læst, set og/eller oplevet:
• Frederiksen, Peter m.fl.: ”Grundbog til Danmarkshistorien”. Systime. V Viborg, 2006. Side 123, 133-138,
• Frederiksen, Peter m.fl.: ”Grundbog til Danmarkshistorien”. Systime. Viborg, 2006. Side 153-169 (den ene halvdel af eleverne læste den side 153-160, mens den anden halvdel læste side 161-168 ~ hermed skulle de vidensdele og samarbejde med hinanden vedr. de faglige pointer)
• Johanne Meyers tale: http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=68&searchtext=
• Eleverne har i mindre grupper i private hjem set dokumentaren: Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten. Episode 8 på: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572. Der har både været faglige, sociale og trivselsmæssige formål med denne tilgang.

Det estimerede antal normalsider: 30, eksklusiv filmmateriale

Remediere:
- En historiefaglig analyse Johanne Meyers tale: http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=68&searchtext= hvor slutproduktet var en skriftlig formidling i langtekst

Tur ud af huset/ud af undervisningslokalet:
Forløbet er så komprimeret med faglig viden, studie af en eksemplarisk DHO, individuel udvælgelse og tilrettelæggelse af egen DHO, skriftlig kildekritik, efterbehandling af feedback til den mundtlige årsprøve og struktur til en mundtlig årsprøve- derfor var der desværre ikke tid til en tur ud af huset

Faglige mål:
Vi har i forløbet i større eller mindre grad inddraget de faglige mål markeret med en *
- * Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks (Europas og verdens) historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- * Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- * Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- * Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- * Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- * Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- * Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- * Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- * Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
De kerneområder som er markeret med en * har været de væsentlige i forløbet.
• * Hovedlinjer i Danmarks (, Europas og verdens historie fra antikken) til i dag
• * Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• * Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• * Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• * Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Globalisering
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer (en vekselvirkning mellem bl.a. følgende arbejdsformer):
Besvare lærerbestemte spørgsmål, selvstændige elevrefleksioner, dialog mellem to elever, dialog i plenum, eleverne udvikler spørgsmål, diverse skriftlige produkter som eksempelvis hurtigskrivning og kildekritiske analyser, eleverne udvælger de centrale ord i tekster, gruppearbejde, udarbejdelse og formidle viden ud fra mindmaps, elevpræsentationer, analyse af tekster, påtage sig en holdning/et synspunkt ud fra en kilde hvilket er blevet diskutere med/mod klassekammerater, modtage korte læreroplæg og skrive noter hertil, kombinere faglig viden til billeder (udvalgt af læreren), selvstændigt finde billede på nettet i relation til emner, udfylde og udvikle skemaer til at overskue viden, søge og udvælge relevant viden på nettet mm

Karrierekompetencer (og delvist fokuspunkter):
Fremtiden er pr. definition uvis og få af elevernes ved med 100% sikkerhed deres karrierevej til de skal pensioneres. I undervisningen har vi forsøgt at arbejde med følgende kompetencer:
• Formidle faglig viden - både skriftligt og mundtligt
• Være bevidst om forskellene på at redegøre, analysere, diskutere, vurdere og perspektivere viden
• Stille kvalificerede spørgsmål (inddrage taksonomisk forståelse)
• Søge, analysere og udvælge relevant viden til besvarelsen af et spørgsmål
• Samarbejde med klassekammerater og arbejde selvstændigt
• Give feedback til klassekammerater, og modtage feedback fra klassekammerater
• Reflektere over egen læringsproces
• Prioritere den afsatte tidsramme alene og i samarbejde med andre, samt at kunne arbejde under tidspres
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Renæssance og reformation

INDHOLD:

Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, side 73-86.
Kilde: Reformationen i Danmark, 1536, side 88-89.

Peter Frederiksen et.al: 'Grundbog til Historie - Fra Antikken til enevældens samfund' side 161-164, 169-181.

Kilder:

54. Hollandsk handelsdominans, side 213-215.
50. Processen mod Johannes Junius, side 205-207.
51, Johannes Junius' afskedsbrev, side 207-210.
Kilde: Machiavelli, 'Fyrsten', 1513. Fra Danielsen et.al. 'Fra antikken til reformationen', Gyldendal 2008, side 179-180.

Tonny Jacobsen. Luthers jødesyn var hæsligt, punktum! Kristeligt Dagblad, 19.01.16.
Jens-André P. Herbener. Luther forkastede frihed, lighed og folkestyre, Politiken 17.09.17

Materialer om Galileo Galilei:
o Uddrag fra https://en.wikipedia.org/wiki/Galileo_affair (*)
o Uddrag fra: http://www.famous-trials.com/galileotrial/1014-home (*)
o Uddrag fra: http://www.fysikhistorie.dk/biografier2/galibio2.html
o Uddrag fra: https://videnskab.dk/kultur-samfund/store-sammenstod-1-retssagen-mod-galilei

Materialer på andre sprog er markeret med (*)

Dokumentar: Liv i Renæssancen, afsnit 1, DR 2008.

FOKUSPUNKTER:
Renæssancens ideer, humanisme, hekseforfølgelser, reformation, remediering.

KERNESTOF:
Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie, stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, historiefaglige teorier og metoder, historiebrug og -formidling.

I alt læst: ca. 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Enevælde, oplysning og de store revolutioner

INDHOLD:

Enevælde:

Frederiksen et.al.: " Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, side 217-230.
Kilde 60: 'Versailles', side 240-244.


Oplysning:
(følgende kilder er læst i små uddrag)

Francois Voltaire i anonymt udgivet skrift. Fra: Broberg og Malmkvist. 'Politikens Verdenshistorie', bd. 1, 1985, side 175.
Francois Voltaire. 'Candide'. Dansklærerforeningens udgave, u.å., side 16-17.
Jean Jacques Rousseau: 'Contrat Social', 1762. Fra: Arne Bangsby Jensen et. al: 'Idéhistoriske tekster' 1, 1980, side 221.
Baron de Montesquieu. 'Om Lovenes Ånd,1748'. Gads Forlag, 2015. (Fås kun som e-bog)

Den amerikanske revolution:

Frederiksen et.al.: Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig  side 15-19.
Kilder: Thomas Paine "Sund fornuft" og "Uafhængighedserklæringen" i Johs Nielsen, red. "Den amerikanske revolution" Gyldendal, 1975,  side 90-93 og 96-99.

Den franske revolution:

Frederiksen et.al.: Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, side 19-27.
Kilde: Hvad er 3. stand, side 41-44.
Kilde: Menneskerettighedserklæringen 1789, side 49-51.
Eleverne har arbejdet med post-revolution og Napoleon på baggrund af analyse af kilder/billeder, de selv har fundet.

Om FN’s menneskerettigheder: http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomraader/international/menneskerettigheder/fn-og-menneskerettigheder
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention: http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomraader/international/menneskerettigheder/den-europaeiske-menneskerettighedskonvention

Film: The Patriot, 2000
Artikel: "Historien på¨film - Kontroversiel patriot", Politiken, 2. august, 2000.

Den industrielle revolution i England:

Peter Frederiksen. 'Grundbog til historie - fra de store revolutioner til 2. verdenskrig', Systime, 2010, side 9-14 og 29-31.

Video om den industrielle revolution i England: https://www.youtube.com/watch?v=xLhNP0qp38Q

FOKUSPUNKTER:

Målet er at eleverne skal opnå viden om 1700 tallets to store politiske revolutioner - den amerikanske og franske. De skal kunne påvise ligheder og forskelle samt kunne forklare disse. Sætte revolutionerne ind i en større sammenhæng - oplysningstiden. På baggrund af de forskelligartede materiale (tekster og film) arbejdes der med historieformidling, og eleverne arbejder hen mod en forståelse af at al historieskrivning/formidling har en funktion.

Kernestof: Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie, stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, historiefaglige teorier og metoder, historiebrug og -formidling.



I alt læst: ca. 64 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Opdagelserne, imperialisme og afkolonisering

INDHOLD:

Gruppearbejde om de store opdagelser:
Marco Polo
Christoffer Columbus
Ferdinand Magellan
Vasco da Gama
Vitus Bering
James Cook
Henrik Søfareren


Peter Frederiksen: 'Grundbog til historie - fra Antikken til enevældens samfund', side 164-169, 185-190.
Olesen og Sørensen: 'Verdens historie 2 - fra 1750-1945. Gad, 1998, side 131-142.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/statsminister-lars-loekke-rasmussens-tale-ved-transfer-day-paa-st-croix-31-marts-2017

Kilde: Uddrag fra Sophie Petersen: ’Danmarks Gamle Tropekolonier’.
H. Hagerup, København 1946, side 407.
Kilde: Uddrag fra rejseannonce fra Stjernegaard-Rejser og foto af fort
Christiansvaern, 2017.
Kilde: Uddrag fra artiklen: ’De virkelige helte fra Dansk Vestindien’.
Politiken d. 29. marts 2017 af Gudrun Schmidt
Kilde: Uddrag fra artiklen: ’Historien om Danmark som kolonimagt er vidt
forskellig på De Vestindiske Øer og i Danmark’. D. 16. januar 2017 i
dagbladet Information, af Nicoline Larsen.

Artikel fra Politiken 28. marts 2015: 'Danskerne begriber ikke, at vi var en brutal kolonimagt'.

Billede: 'Den hvide mands byrde' https://www.meisterdrucke.dk/kunsttryk/Victor-Gillam/1422027/%27Den-hvide-mands-byrde%27.html


Torben Peter Andersen: 'Historiens kernestof". Columbus 2006, side 170- 174 (om afkoloniseringen).

Om Palæstina og den arabiske verden:
Peter Frederiksen. 'Vores verdenshistorie 3'. Systime 2021, side 162-166.
'Israels Uafhængighedserklæring', side 165.
Sune Haugbølle. 'Det er en vildfarelse at tro, at krigen mellem Hamas og Israels regering er nyttig'. Altinget.dk, 12. september 2024.
Indslag fra TV-avisen 19.05.2025: Israel vil tage kontrol med hele Gazastriben.


Japan og japansk imperialisme 1868-1945:
Anette skovsted Hansen og Lene Ipsen. 'Japan mellem øst og vest'. Systime, 2011, side 32-40, 47-54, 76-83, 87-95.
Desuden kilde 3 side 41 og kilde 18 side 100-101.
Jørgen Ørstrøm Møller. 'Gryende japansk nationalisme'. Artikel fra Kristeligt Dagblad den 16.11.01.
Video om Nanjing-massakren: https://www.youtube.com/watch?v=PJNBzwF1uDk
Hvad er folkedrab? https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab

Japans territorium gennem tiderne (video): https://www.youtube.com/watch?v=kmiBj5zZAy8

FOKUSPUNKTER:

Fokus på kulturmødet mellem opdagere og opdagede samt betydningen af koloniseringen og imperialismen. Japansk imperialisme 1868-1945. Var Nanjing massakren et folkedrab? Er der tale om folkedrab i Gaza?
Eleverne har øvet sig i at lave problemstillinger til et  kildesæt.

Kernestof: Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie, stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, historiefaglige teorier og metoder, historiebrug og -formidling.

I alt læst: ca: 104 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fra verdenskrig til verdenskrig

INDHOLD:

1. verdenskrig:

Bryld. "Verden efter 1914", Systime 2010, side 31-56.
Diverse hverveplakater fra 1. verdenskrig
Frederiksen et.al.: "Grundbog til historie - fra de store revolutioner til 2. verdenskrig" Systime, side 131-134.

Dokumentar: "Dage som ændrede verden - skuddet i Sarajevo", BBC 2006.

Myten om Princips sandwich: https://www.smithsonianmag.com/history/gavrilo-princips-sandwich-79480741/ (artikel)

Danmark og 1. verdenskrig:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1-verdenskrig-og-danmark-1914-1918/

Genforeningen 1920 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/genforeningen-1920/


Mellemkrigstid:

Frederiksen et.al.: "Grundbog til historie - fra de store revolutioner til 2. verdenskrig" Systime, side 234-244.
Kilde: 'Nazismens fremvækst', side 256-259.

Den russiske revolution: Carl Johan Bryld. Verden efter 1914, side 59-67.
Frederiksen et. al.: Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, Systime 2010, side 178.
Musikvideo Boney M. 'Rasputin': https://www.youtube.com/watch?v=U4bkXfPXM2s (historiebrug)

2. verdenskrig:

Andersen. 'Historiens kernestof', Systime 2006, 146-149.
Kilde: 'Øjenvidneberetning om massegasninger' i Frederiksen et.al. 'Grundbog til historie 2', side 271-275.
Tysklands ekspansionspolitik og appeasementpolitikken: Carl Johan Bryld. 'Verden efter 1914', side 121-128.

Hvad er folkedrab?: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
Folkedrab og andre internationale forbrydelser: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrab-andre-internationale-forbrydelser

FOKUSPUNKTER:
Hvordan kan man tale om en lang sammenhængende konflikt 1914-1945?
Hvordan kunne Hitler komme til magten i Tyskland? Der er arbejdet med en selvvalgt nazistisk propaganda plakat.
-Hvad skete der i de tyske koncentrationslejre under 2. verdenskrig? Folkedrab (holocaust)

Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, politiske og sociale revolutioner, demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv, politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede, globalisering, historiebrug og -formidling, historiefaglige teorier og metoder.

I alt læst: ca. 66 sider.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmark efter 1945

INDHOLD:

Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 - I dansk perspektiv (1. udg.), Systime: side 242-245.
Frederiksen. 'Grundbog til Danmarkshistorien', Systime 2006, side 217-228, 245-254, 267-276.

Kilde: 'Vi tjener mere',  Fra Frederiksen 'Grundbog til Danmarkshistorien', Systime 2006, side 231, 233-235.

Kilde: Ib Stetter: 'For Danmarks tilslutning til EF'. Fra Frederiksen 'Grundbog til Danmarkshistorien', Systime 2006, side239-240.

Kilde: Frode Jacobsen: Imod Danmarks tilslutning til EF, 1971. Fra Frederiksen 'Grundbog til Danmarkshistorien', Systime 2006, side 240-241.

Kilde: Den vanskelige balance
Fra Vores Danmarkshistorie: https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=202&L=10
Kilde: Velfærdsstaten Sløver Modstandskraften
Fra Veje til Velfærd: https://xn--vejetilvelfrdsstatens0b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=154&L=10#c369
Kilde Kildeskatten løber løbsk. Pamfletten ”Kildeskatten løber løbsk” udgivet i 1972 af  Fremskridtspartiet.
Kilde: uddrag af Socialdemokratiets partiprogram 'Vejen Frem' fra 1961.


Kilde: Milton Friedman: Kapitalisme og frihed, 1962. Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 - I dansk perspektiv (1. udg.), Systime: side 242-245.
Kilde: Lotte Bundsgaard. Velfærdsstaten og socialdemokratiske værdier. i Red. Jørn Henrik Pedersen m.fl.: 13 værdier bag den danske velfærdsstat, Syddansk Universitetsforlag, 2007.
Kilde: Kanslergadeforliget, 1933. https://danmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=292.


Talmateriale om velfærdsstaten:
Arbejdsstyrkens fordeling på erhverv. Fra Carl-Johan Bryld. 'Danmark fra oldtid til nutid'. Munksgaard, 1997.

Pladser i dagsinstitutioner. Fra Iben Helquist m. fl. 'Kampen om det gode samfund', Systime 2000.

Erhvervsfrekvens 1950-2000. 15-19 årige. Fra Danmarks statistik 50-års oversigten, 2000
Arbejdsstyrkens fordeling på erhverv. Fra Hansen og Henriksen 'Velfærdsstaten 1940-78, dansk socialhistorie, bd. 7, 1980.

Andel af indkomstens anvendelse Fra 'Levevilkår i Danmark', 1980. https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20251&sid=livdk1980.

Arbejdsløshed i pct. fra H.C. Johansen 'Danmarks historie, bd. 9, 1985.¨
Kilde: Lotte Bundsgaard. Velfærdsstaten og socialdemokratiske værdier



Hans Hedtofts tale om Danmark i Atlantpagten. Udenrigsministeriet, Dansk sikkerhedspolitik 1945-1960, bd. 2, 1968, s. 128-133.

'Niels Brimnes: Historien findes ikke, den skrives. Information, 22. juni 1998.
Søren Mørch: Den sidste Danmarkshistorie, Gyldendal 1996, side 239-243.


FOKUSPUNKTER: Dansk politisk og kulturel historie efter 1945. Der har særligt været arbejdet med velfærdsstaten. Introduktion til postmoderne historieskrivning.

Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, politiske og sociale revolutioner, demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv, politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede, globalisering, historiebrug og -formidling, historiefaglige teorier og metoder.

I alt læst: ca. 75 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7,84 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den kolde krig og verden efter 1989

INDHOLD:

Johan Bryld. "Verden efter 1914", Systime 2010, side 149-180, 207-212.

Kilde: Bender og Gade. "Stormagtspolitikken 1945-1982", Munksgaard, 1983, side 21-22 (Churchills jerntæppetale)

Kilde: Tabel overflygtninge fra gst til vest 1949-1961 fra Inger Bertelsen og Karl Jacobsen: Berlinproblemet 1958-1972. Gyldendal, 1974. s. 27.

Kilde:: En vesttysk skolebog om årsagen til Berlin-muren fra
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/tyskland-fra-roedhaette-til-rammstein/kapitler/kapitel5/tekst-11-berlin-muren-i-vesttyske-og-oesttyske-skoleboeger/

Kilde: En østtysk skolebog om àrsagen til Berlin-muren fra
5/tekst-11-berlin-muren-i-vesttyske-og-oesttyske-skoleboeger - uddrag.

Kilde: Udvalgt grafik fra artiklen ”Muren trækker stadig sine spor gennem Tyskland”Berlingsked.1.
november. 2014. https://www.b.dk/politiko/perspektiv/muren-traekker-stadig-sine-spor-gennem-tyskland.

Kilde: Teorier om den kolde krigs årsager, Fra Berentzen og Friborg Hansen; Den kolde krigs oprindelse, GMT,1980,s. 7. - uddrag.

Kilde: 'Amerikanske militærbaser er nu tilladt på dansk jord'. Berlingske, 11. juni 2025 https://www.berlingske.dk/politik/vedtaget-amerikanske-militaerbaser-er-nu-tilladt-paa-dansk-jord?gaa_at=eafs&gaa_n=AWEtsqdEDCeJoD-JmOXQwo-z0oLFseI4Os7NFgMNAMLGdV4_THK7SpJXzXo17R6__1g%3D&gaa_ts=69f31b4a&gaa_sig=R-ZXdmK5F4NylMqwIaWK6JYIBjr7IfyVY3jwIVzU4_lZkhJg2xroyD1BJpa7VgRqdKyYZwMStr-NIlzlpiPYhQ%3D%3D

Film Thirteen Days, 2000.


Peter Frederiksen. "Vores Verdenshistorie 3". Columbus, 2020, side 256-277
(kapitel 8: 'En verden i opbrud')

Konflikten i Ukraine:
Artikel om Putins taler gennem tre årtier: https://www.information.dk/moti/2022/03/burde-set-krigen-komme-genlaest-putins-taler-tre-aartier-tegner-moenster

Deadline, den 5. januar 2026 "Nyt år, ny verdensorden", Danmarks Radio.

FOKUSPUNKTER:
Hvorfor blev det oplyste 20. århundrede til et af de blodigste århundreder nogensinde? Hvordan kom de ideologiske forskelle til udtryk på det europæiske kontinent efter 2. Verdenskrig? Hvorfor var verden fra 1945 til 1989 skarpt opdelt i to blokke, og hvorfor var disse to parter flere gange var på grænse til krig med katastrofale følger for menneskeheden. Hvilke tråde har den kolde krig trukket efter 1989 med særligt fokus på konflikten i Ukraine.

Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, politiske og sociale revolutioner, demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv, politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede, globalisering, historiebrug og -formidling, historiefaglige teorier og metoder.

I alt læst: ca. 84 sider.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14,84 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer