Holdet 3f HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Sct. Knuds Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023f HI (1f HI, 2f HI, 3f HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Digitale læremidler
Titel 2 Romersk oldtid
Titel 3 Besættelsestiden (og 2.vk)
Titel 4 Den industrielle Revolution i England
Titel 5 Japan mellem øst og vest
Titel 6 Den franske Revolution
Titel 7 Israel-Palæstina konflikten
Titel 8 Vikingetiden
Titel 9 Balkankrige i 1990'erne
Titel 10 Første verdenskrig
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Digitale læremidler

Tilladte digitale læremidler via direkte genvej på skrivebord (dybe links):

i-Bøger:




Ordbøger:
Ordbogen.com (herunder Gyldendals Røde Ordbøger)
Retskrivningsordbogen – dsn.dk/ordboeger/retskrivningsordbogen
ordnet.dk
Synonymet.dk
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romersk oldtid

INDHOLD
Forløbet centrerer sig omkring Romerriget fra ca. 500 f.kr. til år 27 (republikken) og fra år 27 til ca. 500 e.kr. (kejserdømmet). Centrale problemstillinger har været: hvad er forskellen på den romerske republik og kejserdømmet, hvorfor blev Romerriget så mægtigt, hvilket samfund var det romerske og hvorfor og hvordan brød Romerriget sammen.
Af kernestof fra læreplanen har der især været arbejdet med:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

MATERIALE
Kernestof:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1. Columbus, 2019, s. 35, 50-85 (37 sider)

Kilder
Cicero om erhverv og social anseelse

I alt: 38 sider

Supplerende stof:
Filmen "Gladiator" af Ridley Scott fra 2000.
Artikel af Allen Ward om filmen "Gladiator" (i et oversat uddrag på 4 sider)


Undervisningstid: 15 timer
Fordybelsestid: 0 timer

ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde.

FAGLIGE MÅL
Efter forløbet skal I kunne:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie 

Konkrete faglige mål til forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Romerriget i perioden ca. 500 f.kr. til 500 e.kr. 
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund under den romerske republik og kejserdømmet
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere tekster og billeder fra perioden og herunder eksempler på brug af historie (f.eks. filmen Gladiator)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Besættelsestiden (og 2.vk)

INDHOLD
Forløbet har været to-delt. Først havde vi fokus på sammenhængen mellem den nazistiske ideologi, jødeforfølgelserne og 2.vk. Derefter fulgte den vigtigste del, hvor vi fokuserede på besættelsestiden i Danmark og spørgsmål der opstod om samarbejde eller modstand.

MATERIALE
Kernestof:
Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel. Columbus 2014, s. 97-129.
Tysk soldaterinstruks fra 9. april 1940: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/tysk-soldaterinstruks-om-danskernes-mentalitet-9-april-1940/?no_cache=1
Afsnittet "Bruddet med samarbejdspolitikken" fra Frederiksen: Vores danmarkshistorie. Columbus 2021, s. 226
Afsnittet "Augustoprøret 29. august 1943" fra Danmarkshistorien.dk
Signe Julie Andersen: "Her bliver gravsten fjernet fra mindested for modstandsfolk". https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/se-videoen-her-bliver-gravsten-fjernet-fra-mindested-for-modstandsfolk

Kilder
Kilde 1:
John Christmas Møllers (K) radiotale fra London, 6. september 1942
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/john-christmas-moellers-k-radiotale-fra-london-6-september-1942

Kilde 2:
Statsminister Vilhelm Buhls antisabotagetale, 2. september 1942
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/statsminister-vilhelm-buhls-s-antisabotagetale-2-september-1942

Kilde 3:
Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003

I alt 45 sider

Supplerende stof:
Kildesamling om besættelsestiden: https://xn--besttelsestidensofre-k0b.dk/index.php/kildebank/
Dilemmaspillet om 9. april 1940 fra danmarkshistorien.dk: https://9april1940.dk/
Filmen "9. april" fra 2015. Instruktør Roni Ezra
Byvandring i besættelsestidens Odense
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3. Nyeste tid. Columbus, 2020, s. 74-89 + 104-135 (48 sider)
Kilder om holocaust fra Walter Hofer: Nationalsocialismen. En dokumentarisk fremstilling. Gyldendal, 1978, s. 310-316 (udryddelsens omfang skønsmæssigt angivet i tal + Øjenvidneberetninger om massegasninger) (7 sider)
Roman Polanski: Pianisten (film) 2002

ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, gruppe- og pararbejde.

Undervisningstid: 18,5 timer

Fordybelsestid: 4 timer

FAGLIGE MÅL
Efter forløbet skal eleverne kunne:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Konkretiserede faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne:
̶ redegøre for sammenhænge mellem verdenssituationen i mellemkrigstiden, den nazistiske ideologi, 2. vk., holocaust og besættelsestiden i Danmark 1940-45.
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker i Tyskland i 1930'erne og 1940'erne, samt mellem mennesker i det besatte Danmark.
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den industrielle Revolution i England

INDHOLD
Fokus i forløbet har været at klæde klassen på til en studietur til Liverpool. Vi har behandlet den industrielle revolution med Liverpool som et eksempel på den dynamiske industrille udvikling Storbritannien gennemgik fra 1750-1850. Der har også været fokus på det erindringshistoriske perspektiv. Fokus har også været elevoplæg på baggrund af indsamlet viden fra litteratur og besøg i Liverpool.

Kernestoffet har været:
- historiebrug og -formidling
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser

MATERIALE
Kernestof:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914. Systime, s. 240-260 (21 sider)
How Britain Was Built Part3 Liverpool (46 min) https://www.youtube.com/watch?v=BgUDq4QGGf4 (8 sider)
Hanne Würtz: "Fra industriby til kulturby: Liverpool har rejst sig fra asken". Kristeligt Dagblad, 13.05.2022. Fra <https://www.kristeligt-dagblad.dk/rejser/fra-industriby-til-kulturby-liverpool-har-rejst-sig-fra-asken> (3 sider)
Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela: "Begær drev den industrielle revolution og skabte klimakrisens år nul". Information, 2.9.2023. Fra <https://www.information.dk/moti/2023/08/begaer-drev-industrielle-revolution-skabte-klimakrisens-aar-nul> (10 sider)

Kilder
Adam Smith: The Wealth of Nations, 1776 (1,5 sider)
Marx og Engels: Det kommunistiske manifest, 1848 (2,5 sider)

i ALT 46 sider

Supplerende stof:
The Industrial Revolution: Crash Course European History #24
https://www.historyofliverpool.com/liverpool-industrial-revolution/
https://www.liverpoolmuseums.org.uk/stories/evolution-of-liverpools-iconic-waterfront
Liverpool On Film: 1897 to 1967 - Documentary
Eget indsamlet materiale til elevoplæg

Undervisningstid: 14 timer

Fordybelsestid:

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, par og gruppearbejde + elevoplæg.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Japan mellem øst og vest

INDHOLD
Overskriften var Japan i 1800-tallet. Fokus på den traditionelle japanske kultur som i 1800-tallet gennemgik en modernisering så Japan i 1900-tallet bl.a. blev en stærk militærmagt, som spillede en stor rolle under 2. verdenskrig.
Kernestof:
-hovedlinjer i Japans historie fra 1600-1945
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling

MATERIALE
Kernestof:
Anette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest. Systime, 2011, s. 10-61, 161-164 (55 s.)
Kildetekst om Nanjing-massakren fra www.his2rie.dk: https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-22/ (2 sider)

I alt 57 sider

Supplerende stof:
Martin A. Husted: Globalisering 1850-1914 – da verden blev mindre. Ibog. Systime. 2021 uddrag af kap 2. Japan: Med ekspresfart mod modernisering? (6 sider)
Edward Zwick: Den sidste samurai. (2 t. 34 min.) Film fra 2003
Asger Røjle Christensen15.05.2017: "Unge japanere er et upolitisk folkefærd" <https://pov.international/unge-japanere-er-et-upolitisk-folkefaerd/> (2 sider)
MOTOKO RICH OG HIKARI HIDA, THE NEW YORK TIMES "Kvinderne i kejserfamilie overvåges og presses" Politiken d. 27. oktober 2021 <https://www.e-pages.dk/politiken/49977/?gatoken=dXNlcl9pZD03MjUxYjM2NC1iZWMwLTRjNmMtYjhlYi02MmNjOTg4ZDY3NzgmdXNlcl9pZF90eXBlPWN1c3RvbQ%3D%3D> (2 sider)


Undervisningstid: 14 timer
Fordybelsestid: 0 timer

ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, anvendelse af OneNote, youtube

FAGLIGE MÅL
Faglige mål, der viser at eleverne kan:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Konkretiserede faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Japans historie i perioden 1600 til 2. verdenskrig med perspektivering til det moderne Japan
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, og globale udvikling med udgangspunkt i Japan
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund i japansk historie fra 1600-1945.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den franske Revolution

INDHOLD
Fokus på overgang fra enevælde til revolution, hvor især middelklassen stod bag den franske revolution og opgøret med det stive enevældige system. Desuden, hvordan den franske revolution og de ideer der lå bag udviklede sig til et regime, der til sidst mistede magten til Napoleon. Men mange af ideerne om menneskerettigheder og demokratisk styreform, der blev født og afprøvet under revolutionen, satte sig spor i Europæisk historie og i verdenshistorien.

MATERIALE
Kernestof:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2. Columbus 2020, s. 52-72, 93-105 (34 sider)

Kilder:
"Bastilliens fald", "Kvindetoget til Versailles" og "Modstand mod afskaffelse af privilegierne" fra Frederiksen m.fl.: Grundbog til historien. Verdenshistorien 1750-1945. 2. udg. Systime 2011, s. 44-49. (6 sider)

I alt: 40 sider

Supplerende stof:
The French Revolution History Channel HD (1 t 30 m) https://www.youtube.com/watch?v=5pXxoyk5wOo&list=PLUuBKn4hsguz7HbtaIAnobsxrAMvy27Lc&index=8
Rasmus Dahlberg : Det afgørende øjeblik,  s. 78-91 (Den franske revolution og kongen flugt 1791)

Undervisningstid: 14 timer

Fordybelsestid:

ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde.

FAGLIGE MÅL
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Konkretiserede faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Frankrigs historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den franske, europæiske og globale udvikling, ikke når det gælder om at udbrede de nye ideer fra menneskerettighedserklæringen
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne, der resulterer i store ændringer af det franske standssamfund, hvor fundamentet for et moderne samfund lægges.
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til jeres egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Israel-Palæstina konflikten

INDHOLD
Forløbet centrerer sig omkring dannelsen af staten Israel i 1948 og de problematikker der har eksisteret i området Palæstina lige siden. For at forstå baggrunden for at Israel netop blev placeret i Palæstina og den modvilje den plan medførte går vi tilbage i tiden før 1948 for at finde forklaringer og tråde, der leder frem til situationen de sidste 75 år.
Kernestoffet, der i særlig grad har spillet en rolle:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
̶ hovedlinjer i Palæstinas og verdens historie fra antikken til i dag

MATERIALE
Kernestof:
David Jano: Israel 1948-2015. Frydenlund 2015, s. 13-49, 54, 56-58, 64-69, 71-76

I alt: 52

Supplerende stof:
Interview med Herbert Pundik fra https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=955  
Verdens brændpunkter: Sæson 1 – Israel-Palæstina | DRTV. 5. Israel-Palæstina 18. sept. 2013 (39 m)
How Israel and Palestine Became Enemies | Flashback with Palki Sharma (15 min)
Filmen "No Other Land" instrueret af Rachel Szor, Yuval Abraham, Basel Adra & Hamdan Bilal i 2024. Den varer 1 time og 34 min.



Undervisningstid: 14  timer
Fordybelsestid: 0

ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, anvendelse af OneNote, padlet, youtube, Stream

FAGLIGE MÅL
Målet for forløbet er at I skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

De konkretiserede faglige mål for forløbet er at I skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Israel-Palæstina konflikten i tiden før 1948 og især efter 1948, herunder sammenhænge mellem den nationale (Israel-Palæstina), regionale (Mellemøsten) og globale udvikling (resten af verden).
- reflektere over, hvordan enkeltpersoner og folkemasserne i Israel-Palæstina har været med til at skabe historie og hvordan de også er blevet påvirket af deres fælles historie.
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie fra begge sider i konflikten
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden f.eks. i forbindelse med Israel-Palæstina konflikten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Vikingetiden

INDHOLD
Fokus på både vikingetiden i sig selv med deres samfundsopbygning og skibe til handels- og plyndringstogter, men nok så meget vikingetiden som erindringshistorie skabt i eftertiden inkl. begrebet erindringssted så som f.eks. Jellingestenene.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

MATERIALE
Kernestof:
Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel, 2014, s. 28-53 (om erindringssteder) (26 sider)
Podcasten til "Vores danmarkshistorie" afsnittet om Vikingetiden (34 min): https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vikingetiden/id1639890396?i=1000576132193 (4 sider)
Afsnit 3 "Den plyndrede grav" i serien "Gåden om Danmarks første konge" sendt på DRTV 3. nov. 2021. (3 sider)
What's so special about Viking ships? - Jan Bill (1 side)
DRTV Historien om Danmark: Vikingetiden (8 sider)

Kilder:
Kilder fra Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel. 1. udg. 2014, s. 154-57 (4 sider)
Kildesæt om Vikingetiden: (4 sider)
1. Om kristne slaver i Hedeby (0,8 s.)
2. Widukind om Haralds overgang til kristendommen (0,6 s.)
3. Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (0,5 s.)
4. Kamplysten viking: Lyngvild åbner kontroversiel udstilling på Nationalmuseet (2,2 s.)
Sættet er samlet fra:
1. Jørgen Bjernum, Kilder til vikingetidens Danmark, 1968, s. 30.
2. Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien. (Ibog) Systime 2021 afsnittet Vikingetiden/kildetekster
3. Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien. (Ibog) Systime 2021 afsnittet Vikingetiden/kildetekster
4. https://www.tv2fyn.dk/fyn/kamplysten-viking-lyngvild-abner-kontroversiel-udstilling-pa-nationalmuseet

Kernestof i alt 50 sider

Supplerende stof:
Besøg ved Ladbyskibet med rundvisning
Filmen "The Northman" af Robert Eggers fra 2022
Shannon Connellan: "How accurate is 'The Northman' to Viking history? Well, it’s a Robert Eggers film." D. 20. april 2022. Fra <https://mashable.com/article/the-northman-viking-history-alexander-skarsgard-robert-eggers>


Undervisningstid: 14 timer
Fordybelsestid: 0 timer


ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, anvendelse af OneNote, youtube, Stream

FAGLIGE MÅL
Mål for forløbet fra lærerplanen
At I skal kunne:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Konkretiserede mål for forløbet
At I skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i vikingetidens Danmark fra ca. 800 til 1050 samt for sammenhængen mellem Danmark og Norden og udviklingen i den øvrige verden.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund i vikingetiden.
-̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie i tilknytning til vikingetiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10,47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Balkankrige i 1990'erne

INDHOLD
Der har været fokus på krigene på Balkan fra 1991-1996, men især borgerkrigen i Bosnien 1992-1995. Hvorfor brød krigen ud, hvordan forløb den, hvordan er man kommet videre og hvordan arbejder man i dag med erindringen om krigen?
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling

MATERIALE
Kernestof:
Anders Bjørn - Jugoslaviens sammenbrud Balkankrigene 1991-2001 s. 55-87,  (33 s.)
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914. Ibog. afsnittet "Jugoslaviens opløsning 1991-1996" (1,5 s.)

Kilder
Tre opfattelser af begivenhederne i Borovo Selo 1.-3. maj 1991 <https://www.his2rie.dk/kildetekster/jugoslaviens-sammenbrud-balkan-krigene-1991-2001/tekst-12/> (2,5 s.)
Skolelæreren fra Biljani <https://www.his2rie.dk/kildetekster/jugoslaviens-sammenbrud-balkan-krigene-1991-2001/#k8> (3,5 s.)
Massakren i Ahmici 1993 Fra <https://www.his2rie.dk/kildetekster/jugoslaviens-sammenbrud-balkan-krigene-1991-2001/tekst-16/> (2 sider)
Interview med Radovan Karadzic, 1997 Fra <https://www.his2rie.dk/kildetekster/jugoslaviens-sammenbrud-balkan-krigene-1991-2001/tekst-15/> (3,5 sider)

Sider i alt: 46

Supplerende stof:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jugoslaviens-sammenbrud-1991-1999-jugoslaviens-historie-indtil-krigene-i-1990erne/ 5 min. (0,5 side)
DEATH OF YUGOSLAVIA. History of Yugoslavia Part 1/2: The unification - DOCUMENTARY (ENGLISH SUB) 55 min. (8 sider)
Filmen "Quo vadis, Aida?". Instrueret af Jasmila Žbanić 2020. Den varer 1 time og 44 min.
The Worst War You Never Learned About, Mapped. https://www.youtube.com/watch?v=czQrU0OPIR8
Ingemann og Balkan i flammer afsnit 1-3. TV2, oktober-november 2025

Undervisningstid: 15 timer
Fordybelsestid 0 timer

ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, elevfremlæggelser, anvendelse af OneNote, youtube,

FAGLIGE MÅL
Efter forløbet skal I kunne:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Konkretiserede faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæiske udvikling i det tidligere Jugoslavien i 1990'erne, særligt i Bosnien
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund i tilknytning til konflikterne i det tidligere Jugoslavien, særligt i Bosnien
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie i forbindelse med konflikterne i det tidligere Jugoslavien, særlig i Bosnien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Første verdenskrig

INDHOLD
Først fokus på tiden, der leder frem mod 1.vk. Derefter på de begivenheder, der ledte til krigsudbruddet og derefter på den fastlåste skyttegravskrig. Til sidst fokus på Versaillestraktaten og dens konsekvenser.
Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling

MATERIALE
Kernestof:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3. Nyeste tid. Columbus, 2021, s. 18-56 (39)

Kilder
Interne engelske politiske udvekslinger, 30.juli - 4. august 1914. Fra <https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-28/>
Tysk-amerikansk noteudveksling vedrørende fredstilbud, oktober 1918. Fra <https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-66/>
Tyskland i novemberdagene 1918. Fra <https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-67/>
George Clemenceaus tale, 1919. Fra <https://foersteverdenskrig.systime.dk/?id=281#c695>  
Brockdorff-Rantzaus tale, 1919 (svar til Clemenceaus). Fra <https://foersteverdenskrig.systime.dk/?id=281#c695>
Versaillestraktaten, 1919. Fra <https://foersteverdenskrig.systime.dk/?id=281#c697>
Hermann Helberg: England og os, 1940. Fra <https://foersteverdenskrig.systime.dk/?id=282>

I alt 55 sider

Supplerende stof:
Varbergs Danmarkshistorier på Radio 24syv. Sæson 2 episode 5: 1. Verdenskrig: danskerne ved fronten. D.5.4.2022, 54 min. (13 s.)
Rasmus Dahlberg: Det afgørende øjeblik, Aschehoug, 2002, s. 124-143 (kapitlet: "En forbandet dumhed på Balkan" (20 s.)
Filmen "1917" af Sam Mendes, 2020.

Undervisningstid: 14 timer
Fordybelsestid: 0 timer

ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, elevoplæg, anvendelse af OneNote, youtube, Stream


FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Konkretiserede faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer op til og under 1. verdenskrig samt for sammenhængen mellem de enkelte landes situation i perioden med fokus på Europas stormagter
- via oplæg på klassen skal I formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt med en smule skriftligt til resten af klassen
̶- reflektere over samspillet mellem imperialismen, 1.vk, 2. vk, vores egen tid og fremtidige konflikter, hvor militære løsninger er på tale samt over mennesket som historieskabt og historieskabende (statslederne og den brede befolkning)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb

INDHOLD
Fokus på at sætte alle de gennemførte forløb ind i en kronologisk sammenhæng med vægt på problemstillinger, periodisering, brud og kontinuitet.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

MATERIALE
Kernestof:
materialet fra de enkelte forløb

Supplerende stof:
Materialet fra de enkelte forløb

Undervisningstid: 21,5 timer

ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, anvendelse af OneNote, youtube, Stream

FAGLIGE MÅL
At I skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer