Holdet 3j HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3j HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Sct. Knuds Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)
Hold	2023j HI (1j HI, 2j HI, 3j HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	1. Kampen om historien (intro)
Titel 2	2. Fra enevælde til demokrati
Titel 3	3. Danmark i 1800-tallet DHO
Titel 4	4. Middelalder, myter og korstog
Titel 5	5. Kampen om Afrika
Titel 6	6. Krigen i skyttegravene
Titel 7	7. Hitlers vej til magten og Holocaust (folkedrab)
Titel 8	8. Skal vi sige undskyld?
Titel 9	9. Kold krig før og nu
Titel 10	10. Danmark og velfærdsstaten
Titel 11	11. Demokratiets fødsel og dets udfordringer
Titel 12	12. Europa før og nu
Titel 13	13. Kronologiforløbet 3g

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	1. Kampen om historien (intro) Fokus: at introducere eleverne til faget - faglige mål og kildekritikken, inkl. benægtere af Historien. Faglige mål: ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: ̶ Holocaust og andre folkedrab ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder Øvrige tekster (overblik): Kan man være historieløs? https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-10-10-mette-frederiksen-lagde-blomster-ved-ambassade-israel-har-ret-til-at-forsvare-sig-selv-og-det-vil-kraeve-nogle-ofre https://www.dr.dk/drtv/se/prins-christian-_-en-kongelig-rejse_414212 (anslag) Uddrag fra: Joe Bidens sejrstale 2021 https://www.dr.dk/nyheder/indland/mette-frederiksen-danske-joeder-kommer-aldrig-til-staa-alene#!/ Tale: Krystalnatten: https://www.stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-tale-ved-krystalnatten-den-9-november-2023/
Indhold	Kernestof: Læs i vedhæftet (pdf): Vi skal bruge dette stof til at drøfte: Hvad styrer historien? Hvad styrer historien 1j 2023.pdf s. 10-13. Læs artiklen: Den utrolige historie om en irakisk helt. Den utrolige historie om en irakisk helt.docx description Læs vedhæftet tekst af Hamas. Teoristoffet kan evt. skimmes (læs og forstå). Links i dok. benyttes i modul.Hamas og zionismen 1j.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Diskutere Selvrefleksion
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	2. Fra enevælde til demokrati Fokus: Enevælde, opgøret med enevælde, de store revolutioner , ideologier og demokratiets udvikling. I forløb nr. 11 (3g) går vi et skridt tilbage til antikken og samler forløbet op med fokus på demokrati før og nu. Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede Øvrige tekster indgået i UV (overblik): Magtens billeder: Ludvig XIV af Frankrig - et forbillede for Europa , Christian d. 7 , Frederik d. 6 , Frederik d. 7, Nutidens kongehus Statsministerens Nytårstale 2024 - Mette Frederiksen Foto: Angreb på den amerikanske kongres 6. januar 2021 (historiebrug) Klip fra: The Patriot: It's personal : https://www.youtube.com/watch?v=qoPpesfl5Ig Miniforedrag - Den Franske Revolution og Danmark: https://www.youtube.com/watch?v=9QBdoM5p6yE Obama tale: https://www.voanews.com/a/obama-reflects-on-independence-day/1950729.html Samlet overblik over læst stof fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie bd. 2: s. 62-86, 88-101, 110-111, 113-115, 117-124.
Indhold	Kernestof: I introduceres til kronologien. Vi ser på begrebet "magt" - og inddrager et par eksempler på "magtens billeder" fra perioden. Peter Frederiksen: Vores verdens historie bind 2, Columbus; sider: 62-86, 88-97, 110-111, 113-115, 117-124 Læsefokus: Hvordan var den franske enevælde opbygget: England fik aldrig et enevælde som Frankrig og Danmark - Men hvordan blev magten delt i England? Fokus: Industrialiseringens konsekvenser i samtid og eftertid. (sidste del af forklaringskæden) Så går turen til Amerika i 1700-tallet. Også her spiller England en stor rolle i Historien! Fokus i modul: Den amerikanske uafhængighedserklæring 1776, dens hovedsynspunkter - og konsekvenser af denne. (følges op i næste modul) Læs vedhæftet s. 2 midt - s. 4. Vi skal have styr på tre vigtige filosoffer i forhold til at forstå debatten om frihed og lige rettigheder, nemlig: Locke, Montesquieu og Voltaire.1776 og filosofferne 1j.docx Markeret med rødt i teksten viser blot en Så hopper vi til Frankrig og den store revolution: I får lige repeteret nogle af filosofferne fx Locke og Rousseau. Læs vedhæftet: Menneskerettighedserklæringen af 1789. Kan du finde steder i teksten, hvor filosofferne tydelivis har sat deres aftryk?Menneskerettighedserklæringen 26 (5).docx Hvordan kan I forberede jer til rollespil: Få styr på "historiens gang" i forhold til Den franske revolution. Her får I nogle fokuspunkter: Reformsocialisme (lav tre stikord hjemme) og socialliberalismen (lav tre stikord hjemme) - desuden opsamling af centrale begreber. Vi læser kilde 37 i modul sammen. DH læser op:-)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Diskutere Formidling
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning

Titel 3	3. Danmark i 1800-tallet DHO Fokus: at skrive en DHO ud fra emnet "Danmark i 1800-tallet". Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder Overblik over læst stof fra: Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie s. Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, Columbus; sider: 138-145, 150-157, 159-167, 172-177
Indhold	Kernestof: Vi indleder forløbet om Danmark i 1800-tallet: Dette emne er udgangspunkt for DHO. I dagens modul får I en kort præsentation af forløb, hvorefter vi danner et overblik over perioden omkring ca. 1800 til ca. 1830. Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, Columbus; sider: 138-145, 150-157, 159-167, 172-177 Kort opsamling fra sidste modul i forhold til relationen: Danmark og Tyskland samt nationalismen. Orla Lehmanns tale 1j.docx description Vi zoomer nu ind på 1864. Vi ser et klip fra serien 1864 (fiktion kontra fakta). Vi undersøger den poltiske debat vedr. serien: Hvad handler det om? Vi samler de lange linjer op i forhold til overblik. Læs sidste del om emnet i Grundbogen. Læs til 156 til og med afsnit om Søn Forfatningskampen inkl. firepartisystemet. Læs i "Vores Danmarks historie" - samt skim på Folketingets hjemmeside: fokusér på de fire gamle partier til og med 1905. Partiernes historie Kornsalgsperioden og optakten til Danmarks industrialisering i midt 1800-tallet. Vi gå ind til storbyerne og fabrikkerne. Arbejderbevægelsen i Danmark med fokus på "Slaget på Fælleden" og Louis Pios indlæg i avisen Socialisten: Målet er fuldt ( kilde 50). Skim kilde 51 Tjek op i jeres historiebog "Vores Danmarkshistorie" (s. 146-176)- Hvad står der om kvindernes forhold/rettigheder i perioden ca. 1849-1915? Sædelighedsfejden 1883-1887 I skal i dette modul vælge jeres opgaveformulering endeligt. Jeg oprettet skema til dette i samarbejdsområdet. Opgaveformuleringer 1j (1).docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Læse Søge information Skrive Formidling Almene (tværfaglige)
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning

Titel 4	4. Middelalder, myter og korstog Fokus: Europa i middelalderen, myter og korstoget 1095 Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmark ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder. Øvrige tekster i UV (overblik): Filmplakater fra historiske film Billede: Kejser Karl den Store krones år 800 af pave Leone III kilde: Pave Innocens d. 3. (1198-1216), 1198  kilde: Kejser Ludvig af Bayerns erklæring på rigsdagen i Frankfurt 1338  Billede: fra den franske kalenderbog Les très riches heures du Duc de Berry fra ca. 1412-15 som viser arbejdet i marts måned. Musée Condé, Chantilly. Den sorte død: https://lex.dk/den_sorte_d%C3%B8d Samlet overblik over læst stof fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie bd. 1: s. 118-136, 142-150
Indhold	Kernestof: Peter Frederiksen: Vores verdens historie bind 1, Columbus; sider: 118-136, 142-146, 148, 147149 Feudalismen. Vi sætter særlig fokus på en beskrivelse af samfundstypen "feudalismen". Stikord: Kirken og pavens magt, landbrug og byer. Dan jer et overblik. Vi drager nu på korstog. Vi skal have et fælles fundament for emnet, inden I tildeles en "remedierings-opgave" i næste modul (podcast eller "TV-avisen live"). I læser godt på stoffet: hjemme fokuserer I på baggrund og forløb (i hovedtræk). Lav egne n s136 Kap5 Opgave 3 Kilde5 6 PaveUrban2tale.pdf OBS: Møder man ikke op til fredagens modul, kan man ikke deltage i remedieringsprojektet i næste uge, men får tildelt anden opgave. Vi arbejder med en remediering af emnet: Det første korstog. Genlæs evt. sider og læs også kilde 31 og 32, som kan indgå i projektet.Vi arbejder med fokus på Europa! Korstoge remediering 2j.docx description Vi fremlægger for hinanden i grupper. Så lektien er: I skal være klar! Der afsættes en halv time til at øve dans. Læs/skim vedhæftet:Eksamensøvelse middelalder 2j.docx Fokuspunkter til dokumentaren: Den Sorte Død og dens sociale følger.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8,85 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Formidling Personlige Kreativitet Sociale Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 5	5. Kampen om Afrika Fokus: Imperialismen i Afrika med fokus på Storbritannien. Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie Øvrige tekster i UV: Kilde: Lad kineserne få Afrika Cecil Rhodes - en karikaturtegning samt statue Statue af Kong Leopold i Belgien, Bruxelles Video: Europa koloniserer verden https://www.youtube.com/watch?v=IjPS2c_4bBk&t=13s Tin Tin i Belgisk Congo (billede) Billede: The white mans Burden Racismens historie 2 (dokumentar) Billede: Engelske William Pitt og franske Napoleon opdeler Jorden mellem sig som en kage i 1805 Samlet overblik over læst stof fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie bd. 2: s. 57, 178-183, 194-196, 205-207 - SE DESUDEN kompendium fra dette forløb.
Indhold	Kernestof: Intro til nyt emne: Kampen om Afrika og DVI (Dansk Vestindien). Læse i vedhæftet kompendium s. 1-6. Billeder bruges i modul. Overvej: Hvad ved I om Afrika og dets historie? Guldlandet Afrikas historie 2j.docx description Fokus i modul: Europærernes motiver for koloniseringen af Afrika samt imperialisme-teori. Vi ser Racismens historie (2). (52 min.) Synet på "de fremmede". Opsamling af dokumentar samt inddragelse af stof fra lektien. Peter Frederiksen: Vores verdens historie bind 2, Columbus; sider: 57, 178-183, 194-196, 205-207 Læs vedhæftet (alle sider) : Kong Leopold og Fristaten Congo.docx Da I jo har været i Belgien på studietur, læser vi om den belgiske kong Leopold og Fristaten Congo. I præsenterer jeres små PechaKucha om Congo under kong Leopold. Husk at øve jer, hvis I ikke har indtalt lyd.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Diskutere Almene (tværfaglige) Personlige Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 6	6. Krigen i skyttegravene Fokus: Første verdenskrig, baggrund, forløb og konsekvenser. Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ historiefaglige teorier og metoder Øvrige tekster i UV: Statsminister Mette Frederiksens nytårstale den 1. januar 2020 https://nyheder.tv2.dk/samfund/2014-06-28-mordet-i-sarajevo-saadan-skete-det https://folkedrab.dk/temaer/forskellighed-fordomme/sig-hvad-du-vil/propaganda Diverse propagandaplakater Filmen Erna i krig Fotos fra skyttegravene Kilde: https://denstorekrig1914-1918.dk/leksikon/skyttegrave/ Kilde: Berthold von Deimling om tyskernes anvendelse af giftgas, 1930  Kilde: Lauritz Jørgensen om det første tyske gasangreb ved Ypres, 1954  1914 \| Sainsbury's Ad \| Christmas 2014 Woodrow Wilson's Fourteen Points \| History : https://www.youtube.com/watch?v=lbdhxLVlrhI Versaille-traktaten: https://www.youtube.com/watch?v=vrYhLNQMRro&t=11s https://www.youtube.com/watch?v=0jycVFL8CNM Kort over Europa 1914/1923 Overblik over læst stof fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie bd. 3: s. 12-16, 29-37, 44-47, 52-56
Indhold	Kernestof: Peter Frederiksen: Vores verdens historie bind 3, Forlaget Columbus; sider: 12-16, 29-37, 44-47, 52-56 Forklar følgende: Hvorfor brød Første verdenskrig ud? Husk bogen. Vi samler kort op fra sidste modul. Herefter arbejder vi med propaganda i relation til første verdenskrig med udgangspunkt i plakater fra perioden. I skal læse vedhæftet - Sammenlign med dokumentarens skildring af skyttegravskrigen. Benspænd til den kvikke: er der regler for krig? description Fokus: skyttegravskrigen. Læs vedhæftet (de to kilder s. 5 og 6 læser vi sammen): Skyttegrave og total krig 2j.docx Spillefilmen: Erna i krig (da filmen varer 1:42 m. ser vi resten i næste uge): Dette bliver koblet med beretninger fra skyttegravene. Vi ser resten af filmen, ca. 40 min.: Vi ser i sidste del på selve skildringen af krigen - hvilken tendens har filmen? Året 1917 går USA ind i første verdenskrig: hvad var årsagen? Fredens betingelser: Wilsons 14 punkter. Vi laver en kildekritisk gennemgang af kilde 6. Versailles-traktaten og dens betingelser. Skim kilden hjemme - brug ca. 20 min. på læs og forstå (vedhæftet). I modul udleveres analysespørgsmål. Versaillesfreden kilde.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7,84 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Diskutere Almene (tværfaglige) Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning

Titel 7	7. Hitlers vej til magten og Holocaust (folkedrab) Fokus: Weimarrepublikken og Hitlers vej til magten - samt folkedrabet Holocaust. I dette forløb ingår et projekt om snublesten Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende -formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ Holocaust og andre folkedrab ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder. Øvrige tekster i UV: Kilde: https://www.stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-tale-til-auschwitz-dag-den-27-januar-2024/ Kilde: 1. Kommunistpartiets opråb 13. marts 1920 Kilde: Mandatfordelingen i den tyske Nationalforsamling 1919 og Rigsdag 1920-1933 Kilde: 3. Den tyske stats indtægter og udgifter, i millioner guldmark Kilde: 5. Inflationens følger (Verden efter 1914 – Carl-Johan Bryld) https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette-frederiksen-hvor-er-demonstrationerne-det-joediske-mindretal (Åbningsdebatten 2024) https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/regeringen-lancerer-handlingsplan-mod-antisemitisme/ (nutiden) https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/kz-lejrenes-befrielse-hitchcocks-glemte-film?unilogin=1 Kortfilm: Forgive Us Our Trepasses (Netflix) Nazistiske Propagandaplakater Overblik over læst stof fra: Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie bd. 3: s. 74-89, 119-123
Indhold	Kernestof: Første verdenskrig er slut, og nu står Tyskland med ansvaret: Læs om de politiske og økonomiske problemer, som bygger op til nazisternes vej til magten. Peter Frederiksen: Vores verdens historie bind 3, Forlaget Columbus; sider: 74-89, 119-123 I dette modul sætter vi særligt fokus på Hitlers/nazisternes "vej til magten". Hvilke faktorer peger på årsager til nazisternes magtovertagelse ifølge Grundbogen? Vi trækker på tråde fra sidste modul. Fokus bliver den nazistiske ideologi og antisemitismen. Læs til s. 86 midt. Kilde 13 og 14 skal også læses og forstås. Ca. 15 min fælles intro og optakt til mini-historieprojekt om snublesten i Odense. Herefter forbereder I jer - og kl. ca. 13:15 er I klar til at drage ud til stederne. Erindringssteder snublesten 2j 2025.docx description Erindringskulturens udvikling i det delte Tyskland Vi ser tre eksempler fra jeres reportage om snublesten. Vi inddrager erindringshistorie som metode. Bog udleveres. Hvad er folkedrab? Vi ser afslutningsvis på "nazisternes nationale genoprejsning" (hvad handler den om - og "folkeforførelse". Eksamensøvelse- Hitlers vej til magten 2j.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8,3 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Diskutere Projektarbejde Selvrefleksion Almene (tværfaglige) Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 8	8. Skal vi sige undskyld? Fokus: Danmarkhistorie og andre kulturmøder/konflikter Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling Øvrige tekster i UV: Børnesang: Peter Anker Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. https://www.dr.dk/nyheder/indland/de-bor-i-danmarks-tidligere-slavekoloni-en-undskyldning-er-ikke-nok-danmark-boer https://www.dr.dk/nyheder/indland/danske-slaveejere-var-brutale-men-den-historie-skal-skoleelever-ikke-laere https://www.dr.dk/nyheder/politik/efter-loekkes-nytaarstale-sig-undskyld-danmarks-slavefortid#!/ https://regeringen.dk/aktuelt/statsministerens-nytaarstale/lars-loekke-rasmussens-nytaarstale-1-januar-2017/ https://danmarkshistorien.lex.dk/Forordning_om_negerhandelen,_16._marts_1792 https://www.dr.dk/drtv/se/slavenation-danmark_198469 (fra 21:30-ud) https://www.dr.dk/drtv/se/slavenation-danmark_199779 (12:48-19:03 ) Illustration fra 1826.Fra bogen “The Black Man´s Lament, or, how to make sugar, af Amelia Opie, London, 1826. Billedet er lånt fra www.wikipedia.org Mindetavlen ved Peter von Scholtens gravsted på Assistens Kirkegård Kilder: udvalgte kilder vedr. salget af DVI https://danmarkshistorien.lex.dk/Statsminister_Lars_L%C3%B8kke_Rasmussens_tale_ved_Transfer_Day_p%C3%A5_St._Croix,_31._marts_2017 https://www.dr.dk/nyheder/politik/lars-loekke-kalder-slaveri-paa-de-vestindiske-oeer-utilgiveligt Overblik over læst stof fra: Mellem erindring og glemsel: s. 63-89
Indhold	Kernestof: Præsentation af emnet om Dansk-Vestindien. Vi indleder forløbet med teori lidt om "erindringshistorie". Hvad dækker begrebet og metoden? Statsministerens nytårstale 2017.docx description I de kommende moduler sætter vi fokus på Danmark som kolonimagt i relation til Dansk Vestindien. Emnet er lige nu aktuelt pga. en dramadokumentar på DR. Denne har medført stor debat! Vi sætter en kronologi på emnet, herunder vigtige vendepunkter i Historien. Dan jer et overblik. Kristian Iversen et al: Danmarks historie - mellem erindring og glemsel (2. udg.), Columbus; sider: 63-82 DVI seks brikker til lektien.docx description Forstå baggrunden: Sådan gjorde jagten på sukker Danmark til en slavenation Vi undersøger baggrunden for slavernes frigivelse i 1848: hvad var baggrunden, og hvilket syn på historien kan man anlægge? Året er 1917: Så skal DVI sælges! Kilder DVI modstand og tilhængere .docx description historisk billedanalyse.html Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017 – Danmarkshistorien \| Lex Læs godt på vedhæftet hjemme. Dette er et eksempel på et eksamenssæt. eksamnesøvelse DVI.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Diskutere Selvrefleksion Almene (tværfaglige) Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning

Titel 9	9. Kold krig før og nu Fokus: Den kolde krig med tråde til nutidens verdensordenen Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder Øvrige tekster i UV: Hiroshima – Short Film https://www.youtube.com/watch?v=PfNL1I1KdjQ Foto over Procentaftalen 1944 (Se evt. s. 118 i Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie bd. 3 s. 118) Kilde: George Kennans syn på Sovjetunionen Kilde: Nikolai Novikovs syn på USA. https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/med-trumandoktrinen-begyndte-inddaemningen-af-rusland Citater fra Jalta - og Postdamkonferencen https://www.dr.dk/nyheder/politik/truslerne-lurer-og-danskerne-skal-holde-sig-klar-nu-varsler-forsvarsministeren-mere Mr. Gorbachev, tear down this wall! \| The Heritage Foundation https://www.youtube.com/watch?v=IguMXrgfrg8 Ikoniske billeder fra Murens fald President Ronald Reagan - "Evil Empire" Speech https://www.youtube.com/watch?v=do0x-Egc6oA https://www.information.dk/2006/05/civilisationernes-sammenstoed Overblik over læst stof fra: Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie bd. 3: s. 125-132, 134-138, 221-230
Indhold	Kernestof: Hvad er kold krig? Og hvorfor taler man om et "jerntæppe" i Europa? Peter Frederiksen: Vores verdens historie bind 3, Forlaget Columbus; sider: 125-132, 134-138, 221-230 1. Hvilket formål havde dannelsen af FN i 1945? Tekst til modul (læses i modul): Præsident Roosevelts tale til kongressen.docx description Kilder kold krig analyse 3j ny.docx Læs OM Truman-doktrinen og læs og forstå Truman-doktrinen (vedhæftet). Spring kilde 30-32 i bogen over. Truman-doktrinen med kronologi .docx description Vi skal nu en tur til Tyskland: vi ser på, hvilke konsekvenser Jalta/Potsdam-konferencen mv fik for Tysklands skæbne frem til muren 1961. I kender sikkert historien fra tysktimerne:-). Læs godt på vedhæftet. Slå evt. ord op, I ikke forstår. Vi ser på den kolde krigs våbenkapløb/oprustning. Læs dokument (nedenstående). Styrkeforholdet mellem øst og vest.docx description "Europe is at a crossroads. We are now facing the greatest challenges since the 1940’s. Hvad var årsagerne til murens fald i 1989? Opsamling af "årsager til murens fald" ud fra jeres posters (grupper går sammen) - DH laver opsamlende nøglebegreber på tavle. Hvorfor ophørte Den Kolde Krig.docx LÆS dette til supplering description Vi ser på diskussionen om "ansvaret for den kolde krig": Gallup 1959: Hvem bærer hovedansvaret for 'den kolde krig'? – Danmarkshistorien \| Lex Rusland: USA drømmer om at være verdens eneste supermagt Læs og forstå vedhæftede tekst: Francis Fukuyama kilde .docx Hvilken hovedpointe har Fukuyama? Kildekritik af Fukuyama .docx description Læs godt op på stoffet - fx løse ender: FOR I skal til Speed-dating i kold krig😱 Vi ser Det grønne bord (elev som er til eksamen) omhandlende Kold krig:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13,84 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Diskutere Almene (tværfaglige) Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 10	10. Danmark og velfærdsstaten Fokus: Danmark og velfærdsstaten samt tidens ungdomsbevægelser. Projekt om: Hippierne Studenteroprøret (1968) Vietnams-bevægelsen (anti-krig) Rødstrømperne Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ Holocaust og andre folkedrab ̶ globalisering ̶ historiefaglige teorier og metoder. Øvrige tekster i UV: Satire i bladet Blæksprutten i 1956 Plakat: Marshallplanen 1947 Marshallplanen. Der reklameres for Marshallhjælpen på en udstilling af efterkrigstidens nye køkkenmaskiner. Det Kongelige Bibliotek. Diverse fotos fra 1950érne og 60érne Diverse videoklip fra tidens ungdomsbevægelser: Miniforedrag - Velfærdsstaten https://www.youtube.com/watch?v=MdK2a4KdXFQ Overblik over læst stof fra: Mellem erindring og glemsel: s. 196-210 Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie s. 205, 234-246,248-268
Indhold	Kernestof: Hvad er ifølge dig en velfærdsstat? Og hvornår ser vi historisk de første tegn på en dansk velfærdsstat? Kristian Iversen et al: Danmarks historie - mellem erindring og glemsel (2. udg.), Columbus; sider: 196-205 Kort om mikro og makrohistorie. Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, Columbus; sider: 205, 234-246, 248-268, 275 DH introducerer kort til tiden 1957-73: De glade tressere. Vi vender senere tilbage til denne periode med de mange oprør, hvor I skal lave et lille mini-projekt. Arbejdsspørgsmål 3j.docx description Libertarianisme Introduktion.docx Erik Nielsen på taget.pdf Libertarianisme og kritik af velfærdsstaten.docx Samfund uden stat 1992.pdf Fra socialstat til minimalstat 1993.pdf Vi går nu nogle skridt tilbage i Danmarkshistorien, nemlig perioden 1957-1973 - De glade tressere. Læs fra "Økonomisk boom" (s. 249) Læs OM ungdomsoprøret - Kan man sige noget samlet om dette oprør i tiden ca. 1960érne - beg. af 70érne? Link samler tråde op og vurderer betydning (kan evt. skimmes) Faglige mål (for dette) Opsamling af forløb om velfærdsstaten og ungdomsbevægelser. Seks brikker til Danmarkshistorien efter 1945.docx description Vi ser en dokumentar om BZérne (ca. 55 min.) Tidslinje over BZ-bevægelsens historie: Her er de vigtigste vendepunkter
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Diskutere Projektarbejde Formidling Personlige Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 11	11. Demokratiets fødsel og dets udfordringer Fokus: Demokratiets fødsel i antikkens Grækenland og perspektiver til demokratiets udvikling overtid samt demokratiets udfordringer i eftertiden (se forløb 2) Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder. Øvrige tekster i UV: Verdenssituationen med Clement: https://www.dr.dk/drtv/serie/verdenssituationen-med-clement_553615 (00-17:27) Skolen i Athen malet af Rafael fra 1509 til 1511 og motivet viser mange af antikkens filosoffer (Vatikanet in Rom) Dokumentar om antikkens demokrati: https://mitcfu.dk/login/?path=L01hdGVyaWFsZXIvQ3VycmVudExvYW4= Bileder fra 1776, 1789, 1948 Filmen Historien om Menneskerettigheder https://www.youtube.com/watch?v=tiAc52Rkviw The Story of America Retold: Trump’s Freedom 250 Address Reignites the Spirit of 1776 https://www.youtube.com/watch?v=cOcCC30ski8 Mette Frederiksens tale 2025: https://stm.dk/statsministeren/taler/statsministerens-tale-til-grundlovsdag-paa-roedding-hoejskole/ Overblik over læst stof fra: Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie d. 1: s. 22-34, 36-38, 40-41
Indhold	Kernestof: Forløb om demokratiets fødsel i antikken (antikken er obligatorisk i historie). - OG vi ser også på, hvordan demokratiet trues i eftertiden/nutiden! Peter Frederiksen: Vores verdens historie bind 1, Columbus; sider: 22-34, 36-38 Det græske demokrati (overblik) - Læs godt på stoffet - lav noter hjemme (vi kommer til at bruge jeres noter i modul) Vi ser dokumentar: Sandheden om det athenske demokrati. Læs/skim hjemme i Grundbogen bd. 1: Tegn demokratiet: I dette modul skal vi få overblik over, hvordan det græske demokrati var opbygget. Vi ser på synspunkter på demokratiet.(se kilde) Læs uddrag fra 1776 : Uafhængighedserklæringen 1776.docx 25-26-12-Trump-050226 – Odense Højskoleforening DH medbringer citater fra 1776, 1789 og FN´s erklæring om menneskerettigheder 1948. Disse danner bagggrund for modul. Det er en god ide at læse op på stoffet fra 1g. Dette er lektien. Udvalgte citater fra 1776, 1789 og FN´s erklæring om menneskerettigheder 1948. Citater fra menneskerettighedserkl..docx description https://menneskeret.dk/nyheder/historisk-vidtgaaende-udvisningsregler-foere-folkeretsbrud (Frivilligt)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Diskutere Almene (tværfaglige) Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning

Titel 12	12. Europa før og nu Supplerende stof (tre moduler) Fokus: Europa før og nu Øvrige tekster i UV: https://lex.dk/Europa_-_Europatanken https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=eurocentrisme https://nyheder.tv2.dk/video/2026-03-20-mette-frederiksen-om-europa-som-foerste-prioritering-6391274232112 http://tidslinjer.dk/undervisning/den-europaeiske-unions-historie/ Politiken. https://politiken.dk/shorts/short10793576/Europa-er-m%C3%A5ske-st%C3%A6rkere-end-du-tror Dit Demokrati \| Nej til Maastrichttraktaten https://www.youtube.com/watch?v=b55zfICFcPQ Winston Churchill taler i Zürich den 19. september 1946 (citat) Mette Frederiksen taler om et forandret Europa: »Jeg tror kun, det her er begyndelsen. Det bliver værre endnu, og det bliver endnu mere alvorligt« Kommissionsformand Ursula von der Leyens tale om Unionens tilstand 2025 Forside i New York Post fra januar måned. (2025) Kilde: https://www.information.dk/moti/2025/12/trumps-krigstrusler-genoplivet-200-aar-gammel-doktrin
Indhold	Kernestof: Kort afsluttende forløb om Europa før og nu: Vi begynder ved "tankerne om europæisk samarbejde" (1946.). Læs godt på side 204 (første 20 linjer) og kilde 45 og 47. Skim øvrig stof. Peter Frederiksen: Vores verdens historie bind 3, Forlaget Columbus; sider: 205-212 Fokus: De lange linjer (DH), kilde 45 og 47 med vægt på historisk metode Europa før og nu eksamensøvelse.docx Læs godt på denne artikel: Europæerne står over for et gigantisk ombygningsprojekt.docx Europæerne står over for et gigantisk ombygningsprojekt.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	13. Kronologiforløbet 3g Fokus: opsamling af gennemgået stof med fokus på centrale problemstillinger og læste tekster fra 1g-3g.
Indhold	Kernestof: I præsenteres for kronologi-forløbet i modul. Kronologiforløb i 3g 3j 2026.docx I får modul til at skimme jeres "periode". Det kommer til at gå stærkt! Afleveringskrav i O365 er dagen før fremlæggelsen. Fokus er på metoder i mundtlig eksamen:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Formidling Personlige Ansvarlighed Sociale Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Projektarbejde

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb