Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Sct. Knuds Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi C
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2023au keC (2a keC-del, 2au keC, 2au keC-del, 2u keC-del)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Kaos i Laboratoriet
MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 31 - 50. I alt 20 sider
QUIZZER, ARBEJDSARK og animationer:
Quizlet: "Lær de mest almindelige ioner at kende" OG "Salte og deres navne", "Fældningsreaktioner"
"Quiz og Byt" om simple og sammensatte ioner og om ionforbindelser.
Quizlet om farepiktogrammer.
Opskrivning og afstemning af fældningsreaktion (Power Point og Video).
Online træningsopgaver om fældningsreaktioner (vucdigital.dk)
Animationer (Ionforbindelsers opløsning i vand, fældningsreaktioner).
INDHOLD:
Ioner og sammensætningen af ionforbindelser (brug af LEGO-klodser). Iongitre og formelenhed. Navngivning af ioner og ionforbindelser. Ionforbindelsers egenskaber. Når en ionforbindelse opløses i vand. Regler for ionforbindelsers opløselighed og fældningsreaktioner. Exoterme og endoterme reaktioner. Sikkerhed i laboratoriet og Farepiktogrammer.
KERNESTOF: Fagsprog, Det Periodiske system, bindingstyper, ionforbindelser, fældningsreaktioner, sikkerhed.
SUPPLERENDE: Anvendelser af fældningsreaktioner.
Særligt fokus: Makro-niveau, nano-niveau og repræsentationer med nanotegninger. Sikkerhed og laboratoriearbejde.
EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Brandtrekant og "Oliebrand" (D).
Ionforbindelser i vand (D).
Fældningsreaktion (D).
KATASTROFEN har ramt kemilab (E med journal i OneNote): Detektivøvelse.
Fældningsreaktioner i praksis (E med journal i OneNote og nanotegninger).
FAGLIGE MÅL:
- anvende fagbegreber, fagsprog og metoder
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden
- gennemføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til sikkerhed
- indsamle og efterbehandle iagttagelser fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde skriftligt.
- anvende fagets viden og metoder til at undersøge og beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Au, Ag og det der ligner.
MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 53 - 60 og side 173 - 178. i alt 14 sider.
QUIZZER og ARBEJDSARK og LINKS:
Videoer: Afstemning af reaktionsskemaer, Reaktionen mellem Na og dichlor, animationer af metal og ikke-metal.
Interaktivt med Phet: https://phet.colorado.edu/en/simulation/balancing-chemical-equations
Interaktivitet med Phet: https://phet.colorado.edu/da/simulation/build-a-molecule.
Quizlets: Navngivning af molekyler, Genkendelse af "stoftype" (metal, ikke-metal, ion- eller molekyleforbindelse). Reaktion mellem kobber og dibrom (til repetition).
Animationer og visualiseringer (Kend Kemien animationer om spændingsrækken).
Reaktion mellem Zn og Kobber(II)ioner (Animationer om spændingsrækken)
Interaktive opgaver om spændingsrækken
Træningsopgaver (spændingsrækken).
INDHOLD:
Afstemning af reaktionsskemaer med fokus på nanorepræsentation og visualiseringer (f.eks. Phet).
Molekyler - opbygning, geometri/form og navngivning. Kovalent binding - elektronprikformel og stregformel. Brug af molekylemodeller.
Reaktion mellem metal og ikke-metal. Definition af oxidation, reduktion og redoxreaktion samt opdeling i delreaktioner. Reaktioner der altid er redoxreaktioner. Spændingsrækken og praktiske anvendelser.
KERNESTOF: Fagsprog, reaktionsskemaer, bindingstyper, uorganiske molekyler, redoxreaktioner, eksperimentelt arbejde.
SUPPLERENDE: Rensning af sølvtøj.
Særligt fokus: Repræsentationsformer i kemi: Molekylemodeller, nanotegninger, animationer.
EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Ofring af en vingummibamse (D).
Mg og dioxygen (D)
Zink og Svovl (D)
Reaktion mellem kobber og dibrom (R, videoaflevering med selvevaluering).
Afbrænding af jern (D)
Jern i kobber(II)sulfat (D)
Aluminium i kobber(II)chlorid (D)
Redoxreaktioner med metaller: Kobber i sølvnitrat og Magnesium i syre (E).
Kobber i sølvnitrat (D, "stor" skala).
Metallernes spændingsrække (mikroskala) (E med journal i OneNote).
Hey FB-venner (innovativt element-> rensning af sølv) (E)
FAGLIGE MÅL:
- fagbegreber, fagsprog
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden
- gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde
- indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimenter
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt,
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og -begreber
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende viden, metoder til at undersøge/beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Børnefødselsdag
MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 79 - 96.
QUIZZER og ARBEJDSARK og LINKS/animationer:
PhET: Simuleringer af underskud/overskud.
Quizlet: "Grundlæggende begreber indenfor mængdeberegnig".
"Quiz og byt" om mængdeberegning (til repetition).
"Så UFATTELIGT stort er Avogadros tal" (sammenligninger).
Animationer og videoer: How big is a mole? (TedEd om molbegrebet).
Mængdeberegning i skema (to Power Points og to videoer).
Natron_skabelon (Power Point).
Opgaver i kemiske mængdeberegninger (stigende sværhedsgrad til gruppearbejde).
DELEMNER:
Kage- og iskemi som optakt til ækvivalente mængder.
Mængdeangivelser i hverdagen og i kemi - herunder indhold i masseprocent.
Tællestrategier og nyttige tælleredskaber.
Molbegrebet, Avogadros konstant og stofmængde (Appelsiner i net og æg i bakker som analogier - sammenhængen mellem N, NA og n). Densitet.
Def. af unit og formelmassen MF. Den molare masse og at "Tælle ved at veje". Sammenhæng mellem M og MF.
Læsning af "opskrifter" og reaktionsskemaer (Makroniveau, Nanoniveau, Reaktionsforholdet).
Mængdeberegning i skema. Praktisk og teoretisk udbytte og udbytteprocent (i forbindelse med Natronøvelsen).
Ækvivalente og ikke-ækvivalente mængder - underskud og overskud.
OM FORLØBET:
Systematisk brug af nanotegninger for at fremme forståelsen af mængdeforhold, tilstandsformer og koefficienternes betydning. Brug af "Forforsøg" med undersøgende tilgang og kemiske tests for reaktionsprodukter - fokus på belæg for elevernes konklusioner. Brug af "Hypotese"-spørgsmål forud for eksperimenter.
EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Forforsøg knaldgas og Knaldgas-forsøg (D): Påvisning af dihydrogen og dioxygen, "høre ækvivalente mængder".
Krystalvand i kobber(II)sulfat (E).
Take home exp / Demo: Hævemidlernes kemi (E, D).
Natron (inklusiv kvalitative tests for produkter) (R, videoaflevering).
KERNESTOF:
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
- stofidentifikation ved kvalitative analyser
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, vejeanalyse
SUPPLERENDE STOF:
Ikke ækvivalente mængder (eksempler, animation fra Phet).
FAGLIGE MÅL:
- fagbegreber, fagsprog og kemiske metoder
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde
- indsamle og efterbehandle resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, forklare simple sammenhænge mellem eksperiment og teori
- gennemføre enkle kemiske beregninger
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske emner
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til at undersøge problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Eliksirer
MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 101 - 114 og 153 - 170.
QUIZZER og ARBEJDSARK og LINKS/animationer:
Phet: Simulering af opløsninger.
Makro Nano: Formel, aktuel koncentration (arbejdsark).
Video: Titrering af chlorid med sølvnitrat og DCF
Quizlet: Mængder og magi
Quizlet: Labudstyr
Quizlet: Indledende syre-baseteori.
Quizlet: Sandt eller Falskt (udsagn om syre/base-teori).
Makroniveau og Nanoniveau: Stærk og svag syre
Animationer om stærke/svage syrer og "Vands reaktion med sig selv" og om pH-skalaen.
PhET: Syre-base-opløsninger. pH-skalaen.
Socrative Quizzer om syre-baseteori og pH-begrebet.
INDHOLD:
Stofmængdekoncentration, fremstilling af opløsninger og aktuel koncentration (kaliumphosphat som gennemgående eksempel med brug af LEGO-klodser og nanotegninger).
Fortynding og "stærk kontra koncentreret" (hverdagsbegreb og kemibegreb). Titreranalyse.
Definition af syre, base. Syrer og basers reaktion med vand og dannelse af karakteristiske ioner: oxonium og hydroxid. Syre-basereaktioner. Styrkebegrebet og korresponderende syre-basepar (med inddragelse af nanotegninger). Ioners syre-baseegenskaber. Sodavandskemi (teori om carbondioxid og kulsyre mm.).
Vands autohydronolyse og vands ionprodukt. pH-begrebet (pOH introduceres kort). pH-skalaen med historisk baggrund. pH-beregninger i opløsninger af stærke syrer og baser. Syre-baseindikatorer, rødkålsindikatoren. Syre-basetitrering.
KERNESTOF:
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger,
- stofidentifikation ved kvalitative analyser
- syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder forskellige typer af titrering
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
SUPPLERENDE STOF: Hydrogenbindinger i forbindelse med fællesforsøg om ammoniak og indikatorer. "Kemisk Magi".
SÆRLIGT FOKUS: Køkkkenkemi - hverdagskemi.
EKSPERIMENTELT:
D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Trolmandens værksted eller "De fem kolber" (kemi-magi med indikatorer og blanding af indikatorer) (D)
Fremstilling af opløsning. Fortynding af opløsning (D)
Vandet som opløsningsmiddel (D og med video).
Fysiologisk saltvand (E).
Køkkenkemi - hverdagskemi (samling af småforsøg) (E).
Hvilken syre eller base? (Detektivøvelse med Før-skrivning) (E)
Sodavandstitrering (Faxe kondi eller Top form) (R).
Ammoniak og indikatorer (ammoniakspringvand i pipettespidser) (E,D)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forbindelser med C
MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 117 - 132.
QUIZZER og ARBEJDSARK og LINKS/animationer:
Arbejdsark - carbonhydrider (primært navngivning af alkaner).
Quizlets: De første 10 alkaners navne, Alkaners navngivning.
Animationer om Substitution (kædereaktion) og Addition.
INDHOLD:
Polære og upolære bindinger og molekyler (repetition fra NV).
Afgrænsning af organisk kemi (med relation til biologi og herfra kendte molekyler). Repræsentationsformer (fra molekylformel til strukturformel).
Stofklasserne alkaner, alkener (og alkyner) med hensyn til navngivning, fysiske og kemiske egenskaber og karakteristiske reaktioner: Forbrændingsreaktioner, substitution (herunder nukleophil substitution), addition og elimination.
KERNESTOF:
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på strukturisomeri
- organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider.
- organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
SUPPLERENDE STOF:
Nukleophil substitution.
EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Alkaners reaktioner: Substitution (E med grundig journal).
Alkeners reaktioner: Addition (E med grundig journal).
Alkaners og alkeners reaktioner: Forbrænding (E).
Ethyns reaktioner (D)
Appelsiner og Balloner (E/D).
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62642892247",
"T": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62642892247",
"H": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62642892247"
}