Holdet 3n HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Sct. Knuds Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023n HI (1n HI, 2n HI, 3n HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Digitale læremidler
Titel 2 Introduktion til historie. Fra antikken til renæss
Titel 3 Danmark og vikingerne - historien lever…
Titel 4 Danmark i 1800-tallet
Titel 5 Det tredje rige. Hitler og holocaust
Titel 6 Oldtidens Egypten og de store pyramider
Titel 7 Kolonisering, imperialisme og afkolonisering
Titel 8 Racehygiejne i Danmark som en del af velfærdsstat.
Titel 9 Den Kolde Krig
Titel 10 Store samfundsmæssige ændringer med fokus på Den..
Titel 11 Mellemøsten. Kulturmøde og konflikt
Titel 12 Kronologiforløb i 3g
Titel 13 Test

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Digitale læremidler

Ordbøger:
Ordbogen.com (herunder Gyldendals Røde Ordbøger)
Retskrivningsordbogen – dsn.dk/ordboeger/retskrivningsordbogen
ordnet.dk
Synonymet.dk
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Introduktion til historie. Fra antikken til renæss

Titel på forløbet:
Introduktion til historie. Fra antikken til renæssancen

Omfang i moduler:
12 moduler

Beskrivelse af forløbet:
Formålet med forløbet er at introducere eleverne til historiefaget på gymnasiet og dermed forsøge at skabe et fælles historisk grundlag. Forløbet giver eleverne et fælles indblik og forståelse af de vigtigste perioder i primært den vestlige historie fra antikken til renæssancen. Der er i forløbet fokus på styreformer, samfundsopbygninger og religionens betydning i de pågældende perioder samt hvordan magtcentret har ændret fra Egypten, Grækenland, Romerriget, den katolske kirke og Norditalien i renæssancen. Det faglige fokus er på renæssancen, mens det grundlæggende formål med forløbet har været at kvalificere elevernes historiebevidsthed mest muligt.

Hvad eleverne har læst, set og/eller oplevet:
• Søndberg, Olaf: Grundbog til historien. Verdenshistorien indtil 1750. Side 9-13, 15-19½, 21½-23, 43, 45-48, 59-63, 75-80½, 90½-91½, 111-113½, 116½- 120½-125, 138½-141½, 159-164, 202-207.
• Materialer om Sct. Knuds Gymnasium:
o https://da.wikipedia.org/wiki/Knud_den_Hellige
o http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/knud-den-hellige-ca-1042-1086/
o http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/
o https://www.moensmuseum.dk/da/middelalderbyen-stege/hverdagsliv-i-middelalderen
o http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/knud-den-hellige-ca-1042-1086/
o http://www.sctknud-gym.dk/om-os/historie/
o http://intranet.sctknud-gym.dk/idrev/_fag/Jubilaeum/Helga%20Lund/Helga%20Lund.htm
• Materialer om Galileo Galilei:
o Uddrag fra https://en.wikipedia.org/wiki/Galileo_affair (*)
o Uddrag fra: http://www.famous-trials.com/galileotrial/1014-home (*)
o Uddrag fra: http://www.fysikhistorie.dk/biografier2/galibio2.html
o Uddrag fra: https://videnskab.dk/kultur-samfund/store-sammenstod-1-retssagen-mod-galilei


Materialer på andre sprog er markeret med (*)

Det estimerede antal normalsider: 76, inklusiv selvvalgte materialer eksklusiv filmmateriale


Remediere:
- En klassediskussion mellem tilhængere af det athenske og spartanske styre i oldtiden.
- Herodots beskrivelse af en balsamering af en farao blev øvet i grupper og fremført som skuespil.

Tur ud af huset/ud af undervisningslokalet:
Vi har besøgt Odense Domkirke (Sankt Knuds kirke) og undersøgt relationen til Sct. Knuds Gymnasium

Faglige mål:
Vi har i forløbet i større eller mindre grad inddraget de faglige mål med en *:
- * Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (Danmarks), Europas (og verdens) historie
- * Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- * Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- * Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- * Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- * Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- * Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- * Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
De kerneområder som er markeret med en * har været de væsentlige i forløbet.
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• * Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• * Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• * Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske og sociale revolutioner
• * Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Globalisering
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer (en vekselvirkning mellem bl.a. følgende arbejdsformer):
Besvare lærerbestemte spørgsmål, selvstændige elevrefleksioner, dialog mellem to elever, dialog i plenum, eleverne udvikler spørgsmål, diverse skriftlige produkter som eksempelvis hurtigskrivning og kildekritiske analyser, eleverne udvælger de centrale ord i tekster, gruppearbejde, udarbejdelse og formidle viden ud fra mindmaps, elevpræsentationer, analyse af tekster, påtage sig en holdning/et synspunkt ud fra en kilde hvilket er blevet diskutere med/mod klassekammerater, modtage korte læreroplæg og skrive noter hertil, kombinere faglig viden til billeder (udvalgt af læreren), selvstændigt finde billede på nettet i relation til emner, udfylde og udvikle skemaer til at overskue viden, søge og udvælge relevant viden på nettet mm

Karrierekompetencer (og delvist fokuspunkter):
Fremtiden er pr. definition uvis og få af elevernes ved med 100% sikkerhed deres karrierevej til de skal pensioneres. I undervisningen har vi forsøgt at arbejde med følgende kompetencer:
• Formidle faglig viden - både skriftligt og mundtligt
• Være bevidst om forskellene på at redegøre, analysere, diskutere, v vurdere og perspektivere viden
• Stille kvalificerede spørgsmål (inddrage taksonomisk forståelse)
• Søge, analysere og udvælge relevant viden til besvarelsen af et spørgsmål
• Være kreativ og udtænke anderledes løsninger/muligheder
• Samarbejde med klassekammerater og arbejde selvstændigt
• Give feedback til klassekammerater, og modtage feedback fra klassekammerater
• Reflektere over egen læringsproces
• Prioritere den afsatte tidsramme alene og i samarbejde med andre, samt at kunne arbejde under tidspres
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12,84 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark og vikingerne - historien lever…

Titel på forløbet:
Danmark og vikingerne - historien lever…

Omfang i moduler:
7

Beskrivelse af forløbet:
Der bliver tit fundet ting i den danske jord som nuancerer nutidens viden om fortiden, og nogle gange skal historien skrives en smule om. I dette forløb er der lidt fokus på kendetegn ved Danmark og vikingerne, mens der er meget fokus på, at historien lever. Danmark, danskhed og viden om vikingetiden lever, er under udvikling og forandring. Arkæologiske opdagelser og videnskabelige undersøgelser har indflydelse på, hvordan folk over tid har betragtet vikingerne. Danmarks geografiske afgrænsning og det at være dansk har også ændret sig over tid. I dette forløb er der fokus på, hvordan ny viden påvirker historieskrivningen og opfattelsen af fortiden i den pågældende periode. Dette forløb er det primære i perioden fra år 500 til år 1500.

Hvad eleverne har læst, set og/eller oplevet:
- Sørensen, Carl og Esben Harding: Danmark i vikingetiden. Problemer vedrørende den sociale struktur. Gyldendal, 1979, Viborg. Side 9-14 midt, 17 til 29 midt, 32-33, 98 nederst til 104 og side 121.
- DR1: Historien om Danmark, vikingetiden: http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=2&page=3&pageSize=6&search=Historien%20om%20Danmark&fromdate=0&tv=1&orderby=title&SearchID=027d6cb6-46b1-423d-95c2-d7ebadd6d980&index=3
- Uddrag fra: Odense – Københavns Universitet (ku.dk)
- Uddrag fra: https://www.fyens.dk/odense/Vikingeborg-Maskiner-dykker-ned-i-fortidens-lag/artikel/3333320
- https://videnskab.dk/kultur-samfund/danmark-har-faet-en-ny-vikingeborg-ved-koge

Eleverne har individuelt efter nysgerrighed og interesse valgt at få indblik i (6. modul):
- 01 Da vikingetiden blev opfundet - YouTube
- Vikingeborgen (The Viking Fortress) - En dokumentarfilm om Trelleborg - YouTube
- Kvinder i Danmarks vikingetid (danmarkshistorien.dk)
- Historiebrug af vikingetiden (danmarkshistorien.dk)
- 5 ting du skal vide om: Vikingetiden - YouTube
- Pede´s Skæve Danmarkshistorie: Vikingetid - YouTube  
- Jeg vil gerne læse Ibn Fadlans beretning igen på side 99-101

- Eleverne har i forbindelse med undervisningen læst informationer om ”kollektiv erindring”, ”historiebrug” og ”erindringshistorie” på velvalgte hjemmeside, hvilket vi i plenum har koblet til vores udviklet viden om Danmark og vikingerne - historien lever.

Eleverne fik i lektien til et af de afsluttende moduler til opgave at søge på flere af følgende ord, og udvælge en artikel, som skulle videreformidles til flere klassekammerater:
- ”Fund, arkæologi, viking”
- ”Viking, satellitter luftfoto”
- ”Vikingeborge, funktion”
- ”Newfoundland wikings, article” (*)
- ”Viking, vinlandskort”

Materialer på andre sprog er markeret med (*)

Det estimerede antal normalsider: 44, inklusiv selvvalgte materialer eksklusiv filmmaterialer

Tur ud af huset/ud af undervisningslokalet:
• I et af modulerne besøgte vi området omkring Nonnebakken i Odense. I den forbindelse remedierede eleverne i grupper forskellige scenarier og viden fra vikingetiden, hvor der blandt andet var følgende valgmuligheder:
o 1) Hvorfor Odense kom til at hedde Odense…
o 2) Ibn Fadlans skildring af en rig viking døde
o 3) Danske vikinger på svampe møder russiske handelsfolk på vodka…
o 4) Hvem der bestemte i husstanden i vikingetiden…
o 5) Moderne teknologi og maskiner på Nonnebakken…
o 6) Trællene i Danmark i vikingetiden…

Remediere:
• På turen til Nonnebakken skal eleverne i grupper af 4-6 lave nogle kropslige formidlinger med udvalgte situationer fra vikingetiden kombineret med faglige pointer
• I et af de sidste moduler kunne eleverne arbejde alene, i par eller grupper af 3, hvor de kunne vælge mellem følgende opgaver:
o Rejse med Sct. Knuds Gymnasiums tidsmaskine tager tilbage til år 921 og snakker med Ibn Fadlan
o Lave et rap/battle/digt/sang om pointer fra vikingetiden
o Lave en virkelig fin tegneserie med faglige pointer, talebobler og faktabokse om vikingetiden

Faglige mål:
Vi har i forløbet i større eller mindre grad inddraget de faglige mål markeret med en *:
- * Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, (Europas og verdens) historie
- * Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- * Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- * Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- * Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- * Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- * Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- * Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- * Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- * Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- * Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
De kerneområder som er markeret med en * har været de væsentlige i forløbet.
- * Hovedlinjer i Danmarks, (Europas og verdens) historie fra antikken til i dag
- * Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- * Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- * Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- * Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- * Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering
- * Historiebrug og -formidling
- * Historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer (en vekselvirkning mellem bl.a. følgende arbejdsformer):
Besvare lærerbestemte spørgsmål, selvstændige elevrefleksioner, dialog mellem to elever, dialog i plenum, eleverne udvikler spørgsmål, diverse skriftlige produkter som eksempelvis hurtigskrivning og kildekritiske analyser, eleverne udvælger de centrale ord i tekster, gruppearbejde, udarbejdelse og formidle viden ud fra mindmaps, elevpræsentationer, analyse af tekster, påtage sig en holdning/et synspunkt ud fra en kilde hvilket er blevet diskutere med/mod klassekammerater, modtage korte læreroplæg og skrive noter hertil, kombinere faglig viden til billeder (udvalgt af læreren), selvstændigt finde billede på nettet i relation til emner, udfylde og udvikle skemaer til at overskue viden, søge og udvælge relevant viden på nettet mm

Karrierekompetencer (og delvist fokuspunkter):
- Fremtiden er pr. definition uvis og få af elevernes ved med 100% sikkerhed deres karrierevej til de skal pensioneres. I undervisningen har vi forsøgt at arbejde med følgende kompetencer:
- Formidle faglig viden - både skriftligt og mundtligt
- Være bevidst om forskellene på at redegøre, analysere, diskutere, vurdere og perspektivere viden
- Stille kvalificerede spørgsmål (inddrage taksonomisk forståelse)
- Søge, analysere og udvælge relevant viden til besvarelsen af et spørgsmål
- Være kreativ og udtænke anderledes løsninger/muligheder
- Samarbejde med klassekammerater og arbejde selvstændigt
- Give feedback til klassekammerater, og modtage feedback fra klassekammerater
- Reflektere over egen læringsproces
- Prioritere den afsatte tidsramme alene og i samarbejde med andre, samt at kunne arbejde under tidspres
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmark i 1800-tallet

Titel på forløbet:
Danmark i 1800-tallet. Tværfagligt forløb med dansk og historie

Omfang i moduler:
10 moduler

Beskrivelse af forløbet:
Formålet med forløbet er at give et indblik i den historiske, kulturelle og litterære udvikling i Danmark i 1800-tallet. Forløbet er baseret på nedslag i udvalgte politiske, kulturelle og litterære ismer og stilretninger. Et samspil mellem dansk og historie er oplagt i et forløb om Danmark i 1800-tallet, for mange af de ting der opstod og udviklede sig i perioden, har i høj grad påvirkede eftertiden og nutidens danske samfund.
Dette tværfaglige forløb fungerer som en optakt til den kommende Dansk-historieopgave (DHO), hvor det er hensigten, at eleverne for første gang skal fordybe sig med en større skriftlig tværfaglig opgave på gymnasiet. I forløbet og i DHO’en vil der blive fokuseret på anvendelse af de to fags metoder og fagbegreber.

Hvad eleverne har læst, set og/eller oplevet:
• Frederiksen, Peter m.fl.: ”Grundbog til Danmarkshistorien”. Systime. V Viborg, 2006. Side 123, 133-138,
• Frederiksen, Peter m.fl.: ”Grundbog til Danmarkshistorien”. Systime. Viborg, 2006. Side 153-169 (den ene halvdel af eleverne læste den side 153-160, mens den anden halvdel læste side 161-168 ~ hermed skulle de vidensdele og samarbejde med hinanden vedr. de faglige pointer)
• Johanne Meyers tale: http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=68&searchtext=
• Eleverne har i mindre grupper i private hjem set dokumentaren: Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten. Episode 8 på: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572. Der har både været faglige, sociale og trivselsmæssige formål med denne tilgang.

Det estimerede antal normalsider: 30, eksklusiv filmmateriale

Remediere:
- En historiefaglig analyse Johanne Meyers tale: http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=68&searchtext= hvor slutproduktet var en skriftlig formidling i langtekst

Tur ud af huset/ud af undervisningslokalet:
Forløbet er så komprimeret med faglig viden, studie af en eksemplarisk DHO, individuel udvælgelse og tilrettelæggelse af egen DHO, skriftlig kildekritik, efterbehandling af feedback til den mundtlige årsprøve og struktur til en mundtlig årsprøve- derfor var der desværre ikke tid til en tur ud af huset

Faglige mål:
Vi har i forløbet i større eller mindre grad inddraget de faglige mål markeret med en *
- * Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks (Europas og verdens) historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- * Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- * Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- * Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- * Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- * Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- * Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- * Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- * Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
De kerneområder som er markeret med en * har været de væsentlige i forløbet.
• * Hovedlinjer i Danmarks (, Europas og verdens historie fra antikken) til i dag
• * Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• * Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• * Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• * Politiske og sociale revolutioner
• * Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Globalisering
• * Historiebrug og -formidling
• * Historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer (en vekselvirkning mellem bl.a. følgende arbejdsformer):
Besvare lærerbestemte spørgsmål, selvstændige elevrefleksioner, dialog mellem to elever, dialog i plenum, eleverne udvikler spørgsmål, diverse skriftlige produkter som eksempelvis hurtigskrivning og kildekritiske analyser, eleverne udvælger de centrale ord i tekster, gruppearbejde, udarbejdelse og formidle viden ud fra mindmaps, elevpræsentationer, analyse af tekster, påtage sig en holdning/et synspunkt ud fra en kilde hvilket er blevet diskutere med/mod klassekammerater, modtage korte læreroplæg og skrive noter hertil, kombinere faglig viden til billeder (udvalgt af læreren), selvstændigt finde billede på nettet i relation til emner, udfylde og udvikle skemaer til at overskue viden, søge og udvælge relevant viden på nettet mm

Karrierekompetencer (og delvist fokuspunkter):
Fremtiden er pr. definition uvis og få af elevernes ved med 100% sikkerhed deres karrierevej til de skal pensioneres. I undervisningen har vi forsøgt at arbejde med følgende kompetencer:
• Formidle faglig viden - både skriftligt og mundtligt
• Være bevidst om forskellene på at redegøre, analysere, diskutere, vurdere og perspektivere viden
• Stille kvalificerede spørgsmål (inddrage taksonomisk forståelse)
• Søge, analysere og udvælge relevant viden til besvarelsen af et spørgsmål
• Samarbejde med klassekammerater og arbejde selvstændigt
• Give feedback til klassekammerater, og modtage feedback fra klassekammerater
• Reflektere over egen læringsproces
• Prioritere den afsatte tidsramme alene og i samarbejde med andre, samt at kunne arbejde under tidspres
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det tredje rige. Hitler og holocaust

Titel på forløbet:
Det tredje rige. Hitler og holocaust

Omfang i moduler:
10 moduler

Beskrivelse af forløbet:
Tyskland blev tillagt den primære skyld for starten af 1VK, hvilket fik store konsekvenser for Tyskland. Hvordan påvirkede Versailles-traktaten efterfølgende den tyske nationalfølelse, økonomi, politik, synet på andre mennesker med mere? Dette er centralt for Adolf Hitlers ”ankomst” i tysk politik, og genrejsningen af et nyt tysk rige - Nazi-Tyskland og Det Tredje Rige. Udviklingen i Tyskland i 1930’erne betragtes ikke isoleret, men der perspektiveres også til tidligere forløb om tiden forinden og samtidigt samt også til den samtidige udvikling i Europa.
I titlen fremgår det, at der er fokus på holocaust - både udsagn, observationer og holdninger fra samtiden, men også udsagn og holdning fra eftertiden og nutiden.

Hvad eleverne har læst, set og/eller oplevet:
- Frederiksen, Peter: "Det tredie Rige. Fællesskab og forbrydelse". Side 7-19, 21-27, ((kap. 4, 5 6 og 7 blev bearbejdet i matrix-grupper)) 75-80, 89-98, 109-112 (tekst 7 og 28).
- Elevernes har søgt viden på: http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/hvadhvemhvor.asp
- https://www.avisen.dk/dansk-nazist-i-kz-lejr-joederne-vroevler_96366.aspx.
- Eleverne har individuelt søgt billeder og filmsekvenser om holocaust
- Eleverne har fået til opgave selv at finde viden om ikke-benægtere og benægtere af holocaust, hjemmesider med kildeoversigter med ikke-benægtere, øjenvidner og benægtere af holocaust. Nogle elever fandt materialer på engelsk (*)
- * Vi har set filmen The Wave: The Wave - YouTube
- Eleverne har i forløbets sidste modul fået tildelt forskellige folkedrab fra Eksempler på folkedrab | Folkedrab.dk hvilket de skulle gøre sig til ”eksperter” i og holde oplæg for en mindre gruppe klassekammerater. Hermed har eleverne i klassen fået kendskab til folkedrab, som er et krav i læreplanen
- Klassens studietur gik til Krakow, hvor vi i 3½ time besøgte Auschwitz-Birkenau

Materialer på andre sprog er markeret med (*)

Det estimerede antal normalsider: 63 inklusiv selvvalgte materialer eksklusiv filmmaterialer
Remediere:
- Eleverne har undersøgt Danmarks kystlinje - den er ca. 8.700.000 m. Når folk holder hinanden i hænderne, så rækker de ca. 1½ m. Hvis de 6 mio. som døde i lejrene holdt hinanden i hænderne, så ville de række ca. 9.000.000 m ~ de kunne stå langs den danske kyst. Dette stod eleverne i en rundkreds og regnede ud - den oplevelse og kendsgerning har til formålet at give anledning til eftertænksomhed

Tur ud af huset/ud af undervisningslokalet:
Eleverne stillede sig meget tæt i et lille lokale for at opleve/mærke hvordan folk blev transporteret i kreaturvogne til kz- og udryddelseslejrene
Vi gik en fælles tur og besøgte en snublesten i Odense til minde om en dansk jøde, som mistede livet i Theresienstadt 1944

Faglige mål:
Vi har i forløbet i større eller mindre grad inddraget de faglige mål markeret med en *
- * Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (Danmarks,) Europas og verdens historie
- * Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- *Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- * Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- * Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- * Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- * Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- * Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- * Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- * Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- * Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
De kerneområder som er markeret med en * har vi berørt i forløbet.
- * Hovedlinjer i (Danmarks,) Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- * Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- * Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- * Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- * Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- * Holocaust og andre folkedrab
- * Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- * Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- * Globalisering
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer (en vekselvirkning mellem bl.a. følgende arbejdsformer):
Besvare lærerbestemte spørgsmål, selvstændige elevrefleksioner, dialog mellem to elever, dialog i plenum, eleverne udvikler spørgsmål, diverse skriftlige produkter som eksempelvis hurtigskrivning og kildekritiske analyser, eleverne udvælger de centrale ord i tekster, gruppearbejde, udarbejdelse og formidle viden ud fra mindmaps, elevpræsentationer, analyse af tekster, påtage sig en holdning/et synspunkt ud fra en kilde hvilket er blevet diskutere med/mod klassekammerater, modtage korte læreroplæg og skrive noter hertil, kombinere faglig viden til billeder (udvalgt af læreren), selvstændigt finde billede på nettet i relation til emner, udfylde og udvikle skemaer til at overskue viden, søge og udvælge relevant viden på nettet mm

Karrierekompetencer (og delvist fokuspunkter):
Fremtiden er pr. definition uvis og få af elevernes ved med 100% sikkerhed deres karrierevej til de skal pensioneres. I undervisningen har vi forsøgt at arbejde med følgende kompetencer:
- Formidle faglig viden - både skriftligt og mundtligt
- Være bevidst om forskellene på at redegøre, analysere, diskutere, vurdere og perspektivere viden
- Stille kvalificerede spørgsmål (inddrage taksonomisk forståelse)
- Søge, analysere og udvælge relevant viden til besvarelsen af et spørgsmål
- Være kreativ og udtænke anderledes løsninger/muligheder
- Samarbejde med klassekammerater og arbejde selvstændigt
- Give feedback til klassekammerater, og modtage feedback fra klassekammerater
- Reflektere over egen læringsproces
- Prioritere den afsatte tidsramme alene og i samarbejde med andre, samt at kunne arbejde under tidspres

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Oldtidens Egypten og de store pyramider

Titel på forløbet:
Oldtidens Egypten og de store pyramider

Beskrivelse af forløbet:
Oldtidens Egypten og ikke mindst opførelsen af de store pyramider har fascineret mange mennesker igennem tiden. Hvad kendetegnede det egyptiske samfund i oldtiden? Hvordan var samfundet opbygget? Hvordan byggede oldtidens egyptere de store pyramider? Særligt det sidstnævnte spørgsmål har givet anledning til forskellige teorier og opfattelser, og nogle af disse bearbejdes i forløbets afsluttende moduler.
Dette forløb fungerer som forløbet før år 500 f.Kr. og udenfor Europa og USA.

Hvad eleverne har læst, set og/eller oplevet:
• Historie. Nr. 6, 2017. Side 14-21 med titlen: Farao rakte ud efter himlen
• Holm-Rasmussen, Torben: Ansigt til ansigt med ægypterne. Phanteon. 1993. Side 14-17
• Uddrag fra: Holm-Rasmussen, Torben: Ansigt til ansigt med ægypterne. Phanteon. 1993. Side 20-21, 30-31, 35-37, 85 og 91
• Illustreret Videnskab: Livet i oldtidens Egypten. Tillæg til udgivelse nr. 12 1998. Redaktør Esben Pedersen. Bonniers Specialmagasiner A/S. Pyramiderne byggede Egypten, sode 12-15 (ikke 13-14, for er et billede)
• Thidecker, Johnny m.fl.: Pyramider og pionerer. Pantheon, 1998. Side 77-80
• Erich von Danichen om rumvæsner: https://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&u=https://en.wikipedia.org/wiki/Erich_von_D%25C3%25A4niken&prev=search ~ her har eleverne søgt materialets oprindelige udgave på engelsk fordi google translate ikke var optimal (*)
https://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&u=https://proofofalien.com/the-ancient-aliens-theory-of-erich-von-danikens-research/&prev=search ~ her har eleverne søgt materialets oprindelige udgave på engelsk fordi google translate ikke var optimal (*)
• Indre ramper: https://ing.dk/artikel/teori-pyramiderne-blev-bygget-indefra-og-ud-75788 og https://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&u=https://news.nationalgeographic.com/news/2007/04/070402-great-pyramid.html&prev=search ~ her har eleverne søgt materialets oprindelige udgave på engelsk fordi google translate ikke var optimal (*)
• Ydre ramper: Uddrag fra: http://skeptica.dk/artikler/?p=3713
• Hvordan blev pyramiderne bygget? Hvordan blev pyramiderne bygget? (videnskab.dk)
• Film: Egyptology - Pyramid Construction (5½ min): https://www.youtube.com/watch?v=pOznETH5nGY&t=106s- (*). Great Pyramid Mystery Solved? | National Geographic (Houdin, 4½ min): https://www.youtube.com/watch?v=lasCXujNPfs (*).

Det estimerede antal normalsider: 37, inklusiv selvvalgte materialer eksklusiv filmmaterialer


Materialer på andre sprog er markeret med (*)

Remediere:
- I 3. modul kunne eleverne vælge at bearbejde den erhvervede faglige viden på andre måder, såsom ved at tegne Kheopspyramiden på et papir i målestok 1:1000. Indskriv, tegn og beregn en basis-sten vejede 2 tons - hvor mange elevers vægt svarer det til? Når vi holder hinanden i hænderne - rækker én person ca. 1½ m - hvor mange skulle holde hinanden i hænderne for at stå omkring Kheopspyramiden? En gennemsnitspersons skuldre er i højden 165 cm - hvor mange skal stå på hinanden for at være lige så høj som Kheopspyramiden? Bygge Kheopspyramiden af hvidt papir i 3D i målestok-forholdet: 1:1000. Find de præcise mål på nettet. Lave en tegneserie på 4-6 billeder om et erhverv, handling, ritual eller… fra Oldtidens Egypten. Indsæt danske talebobler (gerne med humor). Der skal skrives et uddrag fra en dagbog - det kan være fra en alm. borger, faraoen, en præst, stenhugger eller… (gerne med humor). 2-3 gymnasieelever rejser tilbage Oldtidens Egypten og laver et nyhedsindslag om… (gerne med humor). Lav en plakat på et A3, hvor folket bliver oplyst om, hvilke evner faraoen har (gerne med humor). Alle i jeres gruppe skal være med til at lave en pyramide med jeres kroppe - den kan være i 2D eller 3D

Tur ud af huset/ud af undervisningslokalet:
Det gav desværre ikke helt mening i dette forløb

Faglige mål:
Vi har i forløbet i større eller mindre grad inddraget de faglige mål med en *:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• * Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• * Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• * Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• * Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• * Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• * Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• * Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• * Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:
De kerneområder som er markeret med en * har været de væsentlige i forløbet.
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• * Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• * Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Holocaust og andre folkedrab
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Globalisering
• * Historiebrug og -formidling
• * Historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer (en vekselvirkning mellem bl.a. følgende arbejdsformer):
Besvare lærerbestemte spørgsmål, selvstændige elevrefleksioner, dialog mellem to elever, dialog i plenum, eleverne udvikler spørgsmål, diverse skriftlige produkter som eksempelvis hurtigskrivning og kildekritiske analyser, eleverne udvælger de centrale ord i tekster, gruppearbejde, udarbejdelse og formidle viden ud fra mindmaps, elevpræsentationer, analyse af tekster, påtage sig en holdning/et synspunkt ud fra en kilde hvilket er blevet diskutere med/mod klassekammerater, modtage korte læreroplæg og skrive noter hertil, kombinere faglig viden til billeder (udvalgt af læreren), selvstændigt finde billede på nettet i relation til emner, udfylde og udvikle skemaer til at overskue viden, søge og udvælge relevant viden på nettet mm

Karrierekompetencer (og delvist fokuspunkter):
Fremtiden er pr. definition uvis og få af elevernes ved med 100% sikkerhed deres karrierevej til de skal pensioneres. I undervisningen har vi forsøgt at arbejde med følgende kompetencer:
• Formidle faglig viden - både skriftligt og mundtligt
• Være bevidst om forskellene på at redegøre, analysere, diskutere, vurdere og perspektivere viden
• Stille kvalificerede spørgsmål (inddrage taksonomisk forståelse)
• Søge, analysere og udvælge relevant viden til besvarelsen af et spørgsmål
• Være kreativ og udtænke anderledes løsninger/muligheder
• Samarbejde med klassekammerater og arbejde selvstændigt
• Give feedback til klassekammerater, og modtage feedback fra klassekammerater
• Reflektere over egen læringsproces
• Prioritere den afsatte tidsramme alene og i samarbejde med andre, samt at kunne arbejde under tidspres
• Søge informationer på det oprindelige sprog ~ google translate er ikke altid den bedste løsning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kolonisering, imperialisme og afkolonisering

Beskrivelse af forløbet:
Fra opdagelserne i og frem blev store dele af verden gennem handel, krig og kolonisering bragt under europæisk indflydelse og kontrol. Denne europæiske ekspansion fik afgørende konsekvenser for de berørte områder, økonomisk, socialt, kulturelt, men i høj grad også for Europa selv. Import af sølv og kolonialvarer forandrede Europas økonomi. Den europæiske ekspansion antog i den sidste del af 1800-tallet en ny karakter. Perioden fik siden betegnelsen: Imperialismen. Relationen mellem imperialismen, industrialisering, stormagtsrivalisering og racisme belyses. Afkoloniseringen behandles som en del af imperialismens konsekvenser og arven med vesten og 3. verdenslande.
Dette forløb er det primære i perioden fra år 1500 til år 1900.

Hvad eleverne har læst, set og/eller oplevet:
• Gade, Hans-Kurt: ”Europas vej”. Munksgaard. København, 1994. Side 176-182 og 309-318
• Nielsen, Henrik Skovgaard: ”Imperialismen 1870-1914”. Gjellerup. København, 1972. Uddrag fra side 14-32, 95-97, 45-49, 63-64, 67-68
• Larsen, Knud og Dansk Historielærerforeningen: ”Imperialisme og Afrika”. Gyldendal. København, 1968. Side 44
• Bender, Johan m.fl.: ”Imperialisme og 1. Verdenskrig 1870-1918”. Munksgaard. København, 1985. Side 52-53
• Bryld, Carl-Johan: ”Verden efter 1914 – i et dansk perspektiv”. Systime. Viborg, 2006. Side 183-190
• Eleverne har selv søgt viden på nettet om Bartolomé de las Casas og Sepulvedas debat i Valladolid i 1550 (*)
• Un viejo debate - Juan Ginés de Sepúlveda vs Bartolomé de las Casas. - YouTube har eleverne set (*)
• Eleverne har selv søgt viden på nettet om John R Seeley, Kong Lobengulas, Cecil Rhodes og Anatole France (*)
• Vi har læst uddrag om: koloni, kolonialisme og imperialisme fra:
- http://www.aschehougsleksikon.dk/ns/default.htm
- http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Samfund%2C_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organisationer/kolonialisme/kolonialisme_(Historie)
- http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organisationer/kolonialisme/kolonialisme_(Historie)/kolonialisme_(Historie_-_Britisk_overherred%c3%b8mme_og_uformel_imperialisme_indtil_ca._1880)
- http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Dansk_kolonihistorie/danske_tropekolonier
- http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organisationer/kolonialisme/kolonialisme_(Historie)/kolonialisme_(Historie_-_Afkoloniseringen)

Materialer på andre sprog er markeret med (*)

Det estimerede antal normalsider: 48 inklusiv selvvalgte materialer

Remediere:
- Eleverne har lavet en fiktiv diskussion Bartolomé de las Casas og Sepulveda ud fra den tilegnet viden
- Eleverne har lavet en diskussion mellem John R Seeley, Kong Lobengulas, Cecil Rhodes og Anatole France i mindre grupper. Et særkende ved denne diskussion var, at hver gruppe havde en part som man var allierede med, og mod to andre parter

Faglige mål:
Vi har i forløbet i større eller mindre grad inddraget de faglige mål markeret med en *:
- * Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (Danmarks,) Europas og verdens historie
- * Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- * Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- * Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- * Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- * Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- * Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- * Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- * Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- * Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
De kerneområder som er markeret med en * har været de væsentlige i forløbet.
• * Hovedlinjer i (Danmarks,) Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• * Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• * Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• * Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• * Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske og sociale revolutioner
• * Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Holocaust og andre folkedrab
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• * Globalisering
• * Historiebrug og -formidling
• * Historiefaglige teorier og metoder.


Arbejdsformer (en vekselvirkning mellem bl.a. følgende arbejdsformer):
Besvare lærerbestemte spørgsmål, selvstændige elevrefleksioner, dialog mellem to elever, dialog i plenum, eleverne udvikler spørgsmål, diverse skriftlige produkter som eksempelvis hurtigskrivning og kildekritiske analyser, eleverne udvælger de centrale ord i tekster, gruppearbejde, udarbejdelse og formidle viden ud fra mindmaps, elevpræsentationer, analyse af tekster, påtage sig en holdning/et synspunkt ud fra en kilde hvilket er blevet diskutere med/mod klassekammerater, modtage korte læreroplæg og skrive noter hertil, kombinere faglig viden til billeder (udvalgt af læreren), selvstændigt finde billede på nettet i relation til emner, udfylde og udvikle skemaer til at overskue viden, søge og udvælge relevant viden på nettet mm

Karrierekompetencer (og delvist fokuspunkter):
Fremtiden er pr. definition uvis og få af elevernes ved med 100% sikkerhed deres karrierevej til de skal pensioneres. I undervisningen har vi forsøgt at arbejde med følgende kompetencer:
• Formidle faglig viden - både skriftligt og mundtligt
• Være bevidst om forskellene på at redegøre, analysere, diskutere, vurdere og perspektivere viden
• Stille kvalificerede spørgsmål (inddrage taksonomisk forståelse)
• Søge, analysere og udvælge relevant viden til besvarelsen af et spørgsmål
• Være kreativ og udtænke anderledes løsninger/muligheder
• Samarbejde med klassekammerater og arbejde selvstændigt
• Give feedback til klassekammerater, og modtage feedback fra klassekammerater
• Reflektere over egen læringsproces
• Prioritere den afsatte tidsramme alene og i samarbejde med andre, samt at kunne arbejde under tidspres
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Racehygiejne i Danmark som en del af velfærdsstat.

Titel på forløbet:
Racehygiejne i Danmark som en del af velfærdsstaten i mellemkrigsårene

Beskrivelse af forløbet:
Formålet med forløbet er at give eleverne et perspektiv til den danske velfærdsstat, hvor fokus bliver på perioden mellem 1. og 2. Verdenskrig. Hvorfor er der en velfærdsstat i Danmark? Hvordan blev udviklingen i Danmark påvirket af omverden og omvendt? Hvilke konsekvenser havde udviklingen i naturvidenskaben for menneskesynet i slutningen af 1800-tallet og 1900-tallet? I hvilken grad praktiseres der racehygiejne i nutidens samfund og i hvilken grad kunne selektion af mennesker være med til at løse nogle af velfærdsstaten udfordringer i fremtiden. Disse og mange flere spørgsmål bliver behandlet i dette forløb om Racehygiejne i Danmark som optakt til velfærdsstaten.

Hvad eleverne har læst, set og/eller oplevet:
• Koch, Lene: Racehygiejne i Danmark 1920-56. Gyldendal. København, 1996. Side 16-20, 22-26, 35-37, 44, uddrag fra 49 og 51, 53-54, 57, uddrag fra side 60, 78, 79 og 87
• Steincke, Kristian K: Fremtidens Forsørgelsesvæsen. J. H. Schultz. København, 1920. Side 3-4 og 244-246
• Geiger, Theodor: Samfund og arvelighed. En sociologisk undersøgelse. Martins Forlag. København, 1935. Side 200, 207-210
• Uddrag fra: http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Kanslergadeforliget
• Uddrag fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kanslergadeforliget-og-dansk-politik-i-1930erne/
• Uddrag fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/augusta-erichsens-beretning-om-kanslergadeforliget-29-januar-1933/
• Uddrag fra: http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Karl_Kristian_Steincke
• Uddrag fra: http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%c3%b8/Antropologi/Overordnede_begreber/eugenik
• Uddrag fra: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Moderne_demokrati_og_konstitutionelt_monarki/velf%C3%A6rdsstat?highlight=velf%C3%A6rdsstaten
• Uddrag fra: http://www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/Norge_og_Sverige/Norden_generelt/den_nordiske_model
• Artiklen: Skal ny forskning bruges til at frasortere voldsforbrydere? https://www.etik.dk/genteknologi/skal-ny-forskning-bruges-til-frasortere-voldsforbrydere
• Artiklen: Far, mor og (dukke)børn: http://www.socialpaedagogen.dk/da/Arkiv/2005/09-2005/Udviklingshaemmede%20Far%20mor%20og%20dukke%20boern.aspx
• Sekvensen: ’Mors lille dreng’ http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-05-18-joern-fra-mors-lille-dreng-havde-massive-problemer-saadan-har-han-det-i-dag
• Eleverne kunne i 4. modul vælge at se en eller flere af følgende film via en google-søgning: ”Kradsemærkerne er der endnu” (3,04 min) eller ”Sprogø-piger på film” (4,23 min). De kunne også søge på følgende titler på www.youtube.com: ”Kvindehjemmet på Sprogø” (26,08 min), ”Livet som udviklingshæmmet og handicappet under Åndssvageforsorgen” (9,22), ”Isolation, disciplin, tvangsarbejde og tab af menneskerettigheder” (9,08) eller ”Det hvide snit” 1/4 (4,30 min)

Det estimerede antal normalsider: 46, inklusiv selvvalgte materialer

Remediere:
- Eleverne danner par og påtager sig enten rollen som Steincke eller Geiger, hvor de ud fra deres respektive holdninger får debatteret syn på ægteskabsforbud og sterilisation
- Selvopfundet diskussion mellem to elever - den ene er en ældre arrogant mand som er medlem fra Den Antropologiske Komite, mens den anden er nyuddannet mandlig lærer med hovedfag i kemi, biologi og religion, og som også er kvartalsdranker

Tur ud af huset/ud af undervisningslokalet:
• Vi overvejede at besøge Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, men grundet udfordringer med antallet af moduler, valgte vi at se film med personer, som på egen krop har oplevet racehygiejniske tiltag. Et besøg i Svendborg ville ”koste” to moduler.

Faglige mål:
De faglige mål markeret med en * har været de væsentlige i forløbet:
- * Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks (, Europas og verdens) historie
- * Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- * Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- * Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- * Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- * Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- * Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- * Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- * Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- * Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
De kerneområder som er markeret med en * har været de væsentlige i forløbet.
• * Hovedlinjer i Danmarks, Europas (og verdens) historie (fra antikken til i dag)
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• * Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• * Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• * Politiske og sociale revolutioner
• * Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
•       * Holocaust og andre folkedrab
• * Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• * Globalisering
• * Historiebrug og -formidling
• * Historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer (en vekselvirkning mellem bl.a. følgende arbejdsformer):
Besvare lærerbestemte spørgsmål, selvstændige elevrefleksioner, dialog mellem to elever, dialog i plenum, eleverne udvikler spørgsmål, diverse skriftlige produkter som eksempelvis udvikling af talepapir til mundtlige præsentationer, hurtigskrivning, korte skriftlige afleveringer til læreren med refleksioner over egen læring, noteteknikker, kildekritiske analyser mm. Eleverne udvælger de centrale ord i tekster, gruppearbejde, udarbejdelse og formidle viden ud fra mindmaps, elevpræsentationer, analyse af tekster, påtage sig en holdning/et synspunkt ud fra en kilde hvilket er blevet diskutere med/mod klassekammerater, modtage korte læreroplæg og skrive noter hertil, kombinere faglig viden til billeder (udvalgt af læreren), selvstændigt finde billede på nettet i relation til emnet, udfylde og udvikle skemaer til at overskue viden, søge og udvælge relevant viden på nettet mm

Karrierekompetencer (og delvist fokuspunkter):
Fremtiden er pr. definition uvis og få af elevernes ved med 100% sikkerhed deres karrierevej til de skal pensioneres. I undervisningen har vi forsøgt at arbejde med følgende kompetencer:
• Formidle faglig viden - både skriftligt og mundtligt
• Være bevidst om forskellene på at redegøre, analysere, diskutere, vurdere og perspektivere viden
• Stille kvalificerede spørgsmål (inddrage taksonomisk forståelse)
• Søge, analysere og udvælge relevant viden til besvarelsen af et spørgsmål
• Være kreativ og udtænke anderledes løsninger/muligheder
• Samarbejde med klassekammerater og arbejde selvstændigt
• Give feedback til klassekammerater, og modtage feedback fra klassekammerater
• Reflektere over egen læringsproces
• Prioritere den afsatte tidsramme alene og i samarbejde med andre, samt at kunne arbejde under tidspres
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den Kolde Krig

Beskrivelse af forløbet:
- Hvorfor blev det oplyste 20. århundrede til et af de blodigste århundreder nogensinde? Hvordan kom de ideologiske forskelle til udtryk på det europæiske kontinent efter 2. Verdenskrig? Det korte 20. århundrede fra 1914/17 til 1989/91 kan defineres ved ideologiernes kamp. Socialismen
i den sovjetkommunistiske aftapning kæmpede i hele perioden med den kapitalistiske, markedsøkonomisk orienterede demokratiske tradition i Vesten.
- Kampen mellem socialistiske bevægelser over for liberalistisk og konservative bevægelser behandles som en del af ideologiernes kamp, som et led i Den kolde krig, og hvordan det påvirkede verdenspolitikken. Murens fald var en afgørende begivenhed mod slutningen af det 20. århundrede. Berlinmuren stod som symbol på Den kolde krig og den delte verden. Afslutningsvis arbejdes der med at give nogle forklaringer på, hvorfor verden ser ud som den gør i nutiden. Centralt i forløbet er, hvordan USA og USSR afvikler konflikter i andre lande med særligt fokus på Tyskland og Berlin.

Hvad eleverne har læst, set og/eller oplevet:
- Hemmersam Karl-Johan m.fl.: ”Verden i konflikt og forandring. International politik 1945-1992”. Munksgaard, København, 2. udgave og 4. oplag 1996: Siderne: 15-21, 25-28 midt, 32 midt-41, 48 midt-50, 59¾-63, 66-72 midt, side 75 øverst til side 79, 124¾-126, 273-275
- Hagel, Jørgen m.fl.: ”Den kolde krig. Baggrund og udbrud 1941-48”. Nordisk Forlag A/S. København, 1982. 2. udgave, 3. oplag. Side 133-137
- Marshall-planen fra http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/indhold/6-den-kolde-krig/den-kolde-krig-1945-1949/marshall-planen-praesenteres-5-juni-1947.html (halvdelen af eleverne har fundet en skanning af Marshalls oprindelige tale på engelsk (*))
- Fortolkninger af Den kolde krig: http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/indhold/6-den-kolde-krig.html
- Uddrag om Berlinmuren og Cubakrisen ved http://www.faktalink.dk/
Buffer-læsning til de hurtige: Interview with Vojtech Mastny: "Sovjet løj ikke," Politiken, april 2000: http://www.php.isn.ethz.ch/news/mediadesk/documents/politiken.cfm?nav1=4&nav2=2 (*)
- Film: ”Kold krig 1. Kammerater 1917-1945” fra BBC 1998 (*)
- Trailer til “13 days”: http://www.youtube.com/watch?v=DSA7Evcy7iE&feature=related (*)
- Mathias Rusts flyvetur til Moskva i 1987 fra: http://www.bbc.com/news/magazine-20609795 (*)
- Filmsekvens af Berlin 9.11.1989: https://www.youtube.com/watch?v=DTBnOoBEJP0 (*)

Materialer på andre sprog er markeret med (*)

Det estimerede antal normalsider: 70, inklusiv selvvalgte materialer eksklusiv filmmaterialer

Remediere:
- Eleverne skulle selv søge viden om Berlinmuren og holde et oplæg om tiden op til 1961, kendetegn ved muren og hvorfor muren blev opført. Oplægget skulle understøttes af en selvbygget mur i Playmobil, Lego, klodser eller brædder, hvilket blev tilført billeder, tegninger og figurer.
- En gruppe af eleverne valgte at lave en Kropslig formidling af Cubakrisen i 1962: Udgangspunktet var et fritstående bord som var Cuba ~ så skulle eleverne med deres kroppe være skibe som sejlede fra USSR til Cuba med missiler, US-fly der opdager skibene, telefonisk kontakt mellem Kreml og Det Hvide Hus, flådeblokade, dybvandsbomber mod ubåde mm

Tur ud af huset/ud af undervisningslokalet:
- Vi har besøgt Sikringsrummet på Sct. Knuds Gymnasium, som skulle anvendes under Den kolde krig i tilfælde af et angreb

Faglige mål:
Vi har i forløbet i større eller mindre grad inddraget de faglige mål markeret med en *
- * Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (Danmarks), Europas og verdens historie
- * Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- * Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- * Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- * Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- * Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- * Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- * Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- * Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- * Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
De kerneområder som er markeret med en * har været de væsentlige i forløbet.
- * Hovedlinjer i (Danmarks,) Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- * Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- * Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- * Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- * Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- * Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- * Globalisering
- * Historiebrug og -formidling
- * Historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer (en vekselvirkning mellem bl.a. følgende arbejdsformer):
Besvare lærerbestemte spørgsmål, selvstændige elevrefleksioner, dialog mellem to elever, dialog i plenum, eleverne udvikler spørgsmål, diverse skriftlige produkter som eksempelvis hurtigskrivning og kildekritiske analyser, eleverne udvælger de centrale ord i tekster, gruppearbejde, udarbejdelse og formidle viden ud fra mindmaps, elevpræsentationer, analyse af tekster, påtage sig en holdning/et synspunkt ud fra en kilde hvilket er blevet diskutere med/mod klassekammerater, modtage korte læreroplæg og skrive noter hertil, kombinere faglig viden til billeder (udvalgt af læreren), selvstændigt finde billede på nettet i relation til emner, udfylde og udvikle skemaer til at overskue viden, søge og udvælge relevant viden på nettet mm

Karrierekompetencer (og delvist fokuspunkter):
Fremtiden er pr. definition uvis og få af elevernes ved med 100% sikkerhed deres karrierevej til de skal pensioneres. I undervisningen har vi forsøgt at arbejde med følgende kompetencer:
• Formidle faglig viden - både skriftligt og mundtligt
• Være bevidst om forskellene på at redegøre, analysere, diskutere, vurdere og perspektivere viden
• Stille kvalificerede spørgsmål (inddrage taksonomisk forståelse)
• Søge, analysere og udvælge relevant viden til besvarelsen af et spørgsmål
• Være kreativ og udtænke anderledes løsninger/muligheder
• Samarbejde med klassekammerater og arbejde selvstændigt
• Give feedback til klassekammerater, og modtage feedback fra klassekammerater
• Reflektere over egen læringsproces
• Prioritere den afsatte tidsramme alene og i samarbejde med andre, samt at kunne arbejde under tidspres
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15,84 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Store samfundsmæssige ændringer med fokus på Den..

Titel:
Store samfundsmæssige ændringer med fokus på Den franske revolution i 1789

Beskrivelse af forløbet:
Formålet med forløbet er, at eleverne skal opnå en viden om nogle af de store samfundsmæssige ændringer, som der er sket i løbet af de sidste 5-600 år i Europa, og som har været med til at skabe nutidens verden. Der er i dette forløb fokus på revolutioner, og særligt den franske revolution: særligt hvad der kendetegnede tiden i Frankrig før 1789. I undervisningen vil vi også beskæftige os med hvad der helt konkret skete i 1789 og tiden efter 1789 i et europæisk perspektiv. Den intellektuelle revolution, Den industrielle revolution, Den danske revolution i 1849 vil også blive behandlet i forløbet.

Hvad eleverne har læst, set og/eller oplevet:
- Gade, Hans-Kurt m.fl.: Europas vej. Side 206-212, 232-236, 237-244, 252½-264½
- Høffding, Niels: Den franske revolution 2. Vurderinger og synspunkter. Side 114-115, 117½-120 (Marx og Davies)
- Bjørn, Anders: Leve revolutionen – det revolutionære Frankrig 1789-99. Columbus. København, 1988. Uddrag fra side 9-17 og 116-119
- Har læst om Den franske revolution på: www.denstoredanske.dk
- Har læst om forklaringerne på det franske flag på http://www.studieportalen.dk/forums/Thread.aspx?id=20816 (fra den 4.2. 2011) og http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/Flag,_emblemer_og_heraldik/Trikoloren
- Uddrag fra: http://da.wikipedia.org/wiki/Socialisme om den marxistiske historieopfattelse og hvorfor en revolution opstår
- Eleverne har på nettet søgt på ”Davies J-kurve” og ”Davies J-curve” (hvorfor opstår en revolution)
- Har læst uddrag fra: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Statsl%C3%A6re_og_politisk_videnskabsteori/revolution
- De første 50 minutter af filmen: The french revolution history channel 1 (fra History Channel), fundet på: http://www.youtube.com/ med (dårlige) engelske undertekster (*)
- Hvordan viden og billeder fra Postmand Per kan understøtte forståelsen af enclosure i England
- I undervisningen undersøgte og snakkede vi om, hvor mange penge og procent af EU’s budget der går til landbrugsstøtte i nutiden
- Har læst de første 2/3 af artiklen: https://videnskab.dk/kultur-samfund/danmark-er-formet-af-udenlandske-revolutioner

Materialer på andre sprog er markeret med (*)

Det estimerede antal normalsider: 70 inklusiv selvvalgte materialer eksklusiv filmmateriale

Remediere:
- Efter endt læreroplæg om Den intellektuelle revolution skulle eleverne ud fra en masse ord, fagbegreber og billeder laver deres eget semantiske skema til at overskue informationerne
- I forløbets 4. modul kan eleverne vælge mellem nogle af disse anderledes måder at bearbejde faglig viden på: 1) Du googler: ”viva la vida, coldplay” og bearbejder dette materiale på en kreativ måde… Denne sang skulle have en relation til Den franske revolution… 2) Du og en makker læser kilden og uddraget fra James Watts patentbrev på dampmaskinen, hvor I laver en række spørgsmål (og svar) til James Watt, hvorefter I flyver med Sct. Knuds Gymnasiums tidsmaskine tilbage til 1769. Den ene af jer stiller jeres spørgsmål til James Watt - den anden af jer er James Watt som svarer (måske kan I bruge viden fra forrige modul - myten om Watt og dampmaskinen). Produktet er en lydfil med interviewet, og I må gerne være sjove. 3) Du og en makker læser kilden og uddraget af klagebreve fra de franske bønder og borgere om forholdene før 1789. I laver en række spørgsmål (og svar) til den fortidige person, hvorefter I flyver med Sct. Knuds Gymnasiums tidsmaskine tilbage i tiden. Den ene af jer stiller jeres spørgsmål - den anden af jer er den fortidige person som svarer. Produktet er en lydfil med interviewet, og I må gerne være sjove.
- Eleverne har lavet en diskussion 1 mod 1, hvor de påtog sig Marx og Davies holdning - hvorfor opstår en revolution.

Faglige mål:
De faglige mål markeret med en * har været de væsentlige i forløbet:
- * Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (Danmarks,) Europas (og verdens) historie
- * Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- * Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- * Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- * Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- * Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- * Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- * Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- * Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- * Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
De kerneområder som er markeret med en * har været de væsentlige i forløbet.
• * Hovedlinjer i (Danmarks,) Europas (og verdens) historie (fra antikken til i dag)
• * Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• * Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• * Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• * Politiske og sociale revolutioner
• * Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Globalisering
• * Historiebrug og -formidling
• * Historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer (en vekselvirkning mellem bl.a. følgende arbejdsformer):
Besvare lærerbestemte spørgsmål, selvstændige elevrefleksioner, dialog mellem to elever, dialog i plenum, eleverne udvikler spørgsmål, diverse skriftlige produkter som eksempelvis hurtigskrivning og kildekritiske analyser, eleverne udvælger de centrale ord i tekster, gruppearbejde, udarbejdelse og formidle viden ud fra mindmaps, elevpræsentationer, analyse af tekster, påtage sig en holdning/et synspunkt ud fra en kilde hvilket er blevet diskutere med/mod klassekammerater, modtage korte læreroplæg og skrive noter hertil, kombinere faglig viden til billeder (udvalgt af læreren), selvstændigt finde billede på nettet i relation til emner, udfylde og udvikle skemaer til at overskue viden, søge og udvælge relevant viden på nettet mm

Karrierekompetencer (og delvist fokuspunkter):
Fremtiden er pr. definition uvis og få af elevernes ved med 100% sikkerhed deres karrierevej til de skal pensioneres. I undervisningen har vi forsøgt at arbejde med følgende kompetencer:
• Formidle faglig viden - både skriftligt og mundtligt
• Være bevidst om forskellene på at redegøre, analysere, diskutere, vurdere og perspektivere viden
• Stille kvalificerede spørgsmål (inddrage taksonomisk forståelse)
• Søge, analysere og udvælge relevant viden til besvarelsen af et spørgsmål
• Være kreativ og udtænke anderledes løsninger/muligheder
• Samarbejde med klassekammerater og arbejde selvstændigt
• Give feedback til klassekammerater, og modtage feedback fra klassekammerater
• Reflektere over egen læringsproces
• Prioritere den afsatte tidsramme alene og i samarbejde med andre, samt at kunne arbejde under tidspres
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Mellemøsten. Kulturmøde og konflikt

Problemfelterne i Mellemøsten kan være ret komplicerede at danne sig et overblik over, og dette er baggrunden for, at forløbet: ”Mellemøsten. Kulturmøde og konflikt” er afrundingen på 2½ års historieundervisning i gymnasiet. En måde at forstå Mellemøsten på er ved at fokusere på kulturmøderne som baggrunden for konflikterne og problemfelterne. Hermed er det oplagt at kende til områdets historie, men også den samtidige udvikling i den resterende del af verden.
I starten af forløbet blev de første ca. 3000 års historie og udvikling debatteret og perspektiveret, hvorefter der er fokus på perioden fra 1890 til 1973. Perspektiveringer har også været et fokuspunkt i forløbet, hvorved kronologiforløbet med udgangspunkt i Mellemøsten er blevet integreret med både diakrone og synkrone perspektiver til Danmark Europa og verden. Hermed har vi i enkelte moduler bearbejdet og perspektiveret til de tidligere forløb i historieundervisningen.
Endnu mere specifikt fokus har været på perioden efter 2VK og frem til 1973.
De fleste moduler er startet med lærerspørgsmålet: ”Hvad er det sidste nye fra Mellemøsten?” for at træne eleverne til at opsøge, huske, formidle og reflektere over viden fra diverse nutidige medier, hvilket også er en del af almendannelsen i gymnasiet. Men også for at få nutidsperspektiveringen med i forløbet.
Forløbet er inkl. 1½ modul til eksamenstræning og afklaring af spørgsmål til vedr. en evt. eksamen

Hvad eleverne har læst, set og/eller oplevet:
- Bender, Johan: ”Palæstinaproblemet”. Gyldendal Uddannelse. Viborg 2002. 3. udgave, 3. oplag. Side 26-28, 28-32, 35-48, 50-56, 66-79½, 137-139, 158-163 (prøvesæt), 201-203½ (afsluttende årsprøvesæt)
- Madsen, Finn: ”Mellemøsten i det 21. århundrede – i et amerikansk perspektiv”. Forlaget Lee, Søllested. 2003. Side 10-15
- Jensen, Poul Steiner m.fl.: ”Mellemøsten. Konfliktzone, islamisme og vestlig dominans”
Systime. Århus, 2009. Uddrag fra side 9-10
- Hemmersam, Karl-Johan m.fl.: ”Verden i konflikt og forandring. International politik 1945-1992”
Munksgaard. København, 1993. 2. udgave. Side 201, 207-211
- Holm-Nielsen, Svend: ”Retten til Palæstina”. GAD. København, 1975. Uddrag fra side 19-23, 78
- Uddrag om Israels historie - en kronologisk gennemgang: http://www.israel-online.dk/historie/kronologi_kapitel01.php
- Uddrag om Palæstinas historie: http://palaestina-info.dk/side/2/m/104/s/
- Uddrag fra: http://www.leksikon.org/art.php?n=1477 om ”kultur”
- Uddrag fra: arabisk-israelske krige | lex.dk – Den Store Danske
- Film:
  - https://www.youtube.com/watch?v=KR9sWRzbdJw
  - Israel extends its high-tech barriers I FT - YouTube
  - Israel’s illegal separation wall ‘imprisons’ Palestinians - YouTube
  - Deadline den 29.3. 2023, hvilket findes på CFU. I højre hjørne - vælg: Ældste først ~ side 472 ((eller Uddrag fra dokumentaren: ”Israel vs. Israel”. Udgiver: DR2. Udgivelsesår: 2012. ID nr.: TV0000022398))

Det estimerede antal normalsider: 89, eksklusiv filmmaterialer

Remediere:
- Den israelske uafhængighedserklæring fra 14. maj 1948, og erklæringen fra Den Arabiske Liga den 15. maj har eleverne remediet til en selvstændig diskussion.
- Viden om krigen i 1967 er blevet omfortolket og videreformidlet som enten en tegneserie, mindmap, valgplakat, kronik, skuespil eller lignende

Faglige mål:
Vi har i forløbet i større eller mindre grad inddraget de faglige mål markeret med en *:
- * Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (Danmarks og Europas) og verdens historie
- * Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- * Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- * Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- * Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- * Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- * Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- * Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- * Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- * Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- * Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
De kerneområder som er markeret med en * har været de væsentlige i forløbet.
• * Hovedlinjer i (Danmarks og Europas) og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• * Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• * Stats- og nationsdannelser (herunder Danmarks)
• * Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske og sociale revolutioner
• * Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
•      * Holocaust og andre folkedrab
• * Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• * Globalisering
• * Historiebrug og -formidling
• * Historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer:
Besvare lærerbestemte spørgsmål, selvstændige elevrefleksioner, dialog mellem to elever, dialog i plenum, eleverne udvikler spørgsmål, diverse skriftlige produkter som eksempelvis udvikling af talepapir til mundtlige præsentationer, hurtigskrivning, korte skriftlige afleveringer til læreren med refleksioner over egen læring, noteteknikker, kildekritiske analyser mm. Eleverne udvælger de centrale ord i tekster, gruppearbejde, udarbejdelse og formidle viden ud fra mindmaps, elevpræsentationer, analyse af tekster, påtage sig en holdning/et synspunkt ud fra en kilde hvilket er blevet diskutere med/mod klassekammerater, modtage korte læreroplæg og skrive noter hertil, kombinere faglig viden til billeder (udvalgt af læreren), selvstændigt finde billede på nettet i relation til emnet, udfylde og udvikle skemaer til at overskue viden, søge og udvælge relevant viden på nettet, eksamenstræning mm

Fokuspunkter:
- Opstart i de fleste moduler med en nutidsopdatering af Mellemøsten siden forrige modul, skabe historiske overblik ved at integrere alle de tidligere afviklede forløb sideløbende med dette forløb om Mellemøsten for at fremme elevernes diakrone og synkrone forståelse, fagbegreber, ord og betegnelsers betydning for afsenderens holdning

Karrierekompetencer (og delvist fokuspunkter):
Fremtiden er pr. definition uvis og få af elevernes ved med 100% sikkerhed deres karrierevej til de skal pensioneres. I undervisningen har vi forsøgt at arbejde med følgende kompetencer:
• Formidle faglig viden - både skriftligt og mundtligt
• Være bevidst om forskellene på at redegøre, analysere, diskutere, vurdere og perspektivere viden
• Stille kvalificerede spørgsmål (inddrage taksonomisk forståelse)
• Søge, analysere og udvælge relevant viden til besvarelsen af et spørgsmål
• Være kreativ og udtænke anderledes løsninger/muligheder
• Samarbejde med klassekammerater og arbejde selvstændigt
• Give feedback til klassekammerater, og modtage feedback fra klassekammerater
• Reflektere over egen læringsproces
• Prioritere den afsatte tidsramme alene og i samarbejde med andre, samt at kunne arbejde under tidspres


Kære Censor!

Du kan få tilsendt alle de filer, som vi har indgået i klassens historieundervisning, hvormed du ikke skal bruge tid på at erhverve dem. I vores historieundervisning har der ikke været én facitliste på den korrekte analyse og/eller korrekte diskussion. Du er også her meget velkommen til at skrive til RL, hvormed du kan få tilsendt det analyse- og diskussionsskema, som vi har anvendt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13,53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologiforløb i 3g

Beskrivelse af forløbet:
Kronologi og overblik er centralt i dette afsluttende forløb, hvor eleverne individuelt eller i par har gennemgået og repeteret egne noter og pointer fra historieforløbene. Hertil har hver elev eller par udvalgt et tema, som de har kunnet se i tre forskellige gennemførte historieforløb. Der har været fokus på:
- diakrone og synkrone perspektiver
- sammenhængsforståelse
- forskellige tidsperioder
Slutproduktet har været en lydfil på 8 (alene) eller 16 minutter (par), hvor de har formidlet faglighed.

Hvad eleverne har læst, set og/eller oplevet:
- Eleverne har bearbejdet og formidlet historiefaglig viden ud fra egne noter fra undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Test

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer