Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Sct. Knuds Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2023y HI (1y HI, 2y HI, 3y HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#1 Antikken med fokus på magt og styreform
Beskrivelse: forløb med fokus på samfund og styreformer i antikken, navnlig Athen, Sparta og Rom, under spørgsmålet: hvem skal bestemme: de få eller de mange?
Omfang: ca. 60 sider
Kilder læs i uv:
Xenofon om opdragelse i Sparta
Herodot om et møde mellem spartanere og persere
Thykydid gengiver alliancen mellem perserne og Sparta
"Thukydids fælde" kan forhåbentlig bruges til at afværge en konflikt mellem USA og Kina, d. 31/12/2021, kommentar af Jørgen Mikkelsen i JP
Historiker: Styrk demokratiet - afskaf partierne og træk lod i stedet (Altinget, d. 21.8.2018, kronik af Asser Amdisen
Historiker og i bestyrelsen for Brandbjerg Højskole.
Faglige mål og kernestof (mange er i spil, men navnlig)
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Optagelser af gruppefremlæggelser
|
08-02-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Viden om antikkens samfund.
- Diskutere - Magt, styreform og retfærdighed.
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner - Billedanalyser.
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Forløb#2 Fra middelalder til reformation
Beskrivelse af forløbet:
Et kronologisk-tematisk forløb om overgangen fra middelalder til tidlig moderne tid med fokus på mentalitet, magtforhold, kriser og statsdannelse. Forløbet blev afsluttet med en mundtlig fremlæggelse (eksamenstræning) og en omvisning i Odense Domkirke ved stadsarkivar Johnny Wøllekær.
Kilder analyseret i undervisningen:
Jellingstenen
"Klerk, ridder og arbejdsmand" (maleri) 13. årh.
"Knud den Helliges død i Sankt Albani Kirke, 1086" (Maleri) Christian Albrecht von Benzon (1843)
"Skolen i Athen" (fresco) af Rafael
Bønderne i landsbyen Burgenheim tager deres gårde i fæste (1172)
Troskabsed, aflagt til Karl d. Store
Matthæusevangeliet kap. 16, vers 18-19
Gregor d. 7 til biskoppen af Metz (1076)
John af Salisb ury om mennesket (ca. 1120-1180)
Biskop Fulbert om vasallens forpligtelser, 1020
Faglige mål og kernestof (mange er i spil, men navnlig)
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie, redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling, analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne of anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale og formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Gruppefremlæggelser
|
04-04-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
3
|
Forløb#3 DHO forløb: Da Danmark blev moderne
DHO-forløbet med fokus på aspekter af moderniseringen af Danmark fra slutningen af 1800-tallet med et teknologihistorisk udgangspunkt (studieretningsrelevant). Alt materiale til forløbet er fra https://danmarkshistorien.lex.dk/.
Forløbet afsluttedes med et projekt om industrialiseringen og af-industrialiseringen af Odense.
Kernestof og faglige mål i fokus:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Odenses industrialisering
|
27-05-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#4 Polen 1939-1988
Indhold: Forløb om Polens historie fra 1918 og til nu, med særligt fokus på den tyske besættelse (1939-1945), Holocaust og den kommunistiske/sovjetiske besættelse/folkedemokratiseringen (1944-1989), inden klassens studierejse til Krakow i efteråret 2024, herunder omvisning i i Auschwitz-Birkenau.
Kilder læst i undervisningen:
Molotov-Ribbentrop-pagten 23. august 1939 (uddrag)
Om ondskabens banalitet (uddrag, Hannah Arendt, 1961)
Rudolf Höß for en polsk domstol (uddrag, 1946)
Faglige mål og kernestof (mange er i spil, men navnlig)
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie, ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende (historiebevidsthed).
Holocaust og politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
5
|
Forløb#5 De store revolutioner
Forløbet har fokus på de store revolutioner i 17 og 1800-tallet: den amerikanske, den franske og den industrielle, som forandrede/forandrer samfundene økonomisk, politisk og socialt.
Kilder analyseret i undervisningen:
Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776
Adam Smith "The Wealth of Nations", 1776 (uddrag)
Max Weber "Den protestantiske etik og kapitalismens ånd", 1904 (uddrag)
Faglige mål og kernestof (mange er i spil, men navnlig)
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner (sociale, politiske og økonomiske)
̶ demokrati, menneskerettigheder
̶ politiske ideologier
̶ historiefaglige teorier og metoder (historiebrug, Tocqueville-effekten/paradokset, Nomotetiske og ideografiske forklaringer på historiske fænomener og kausalitet)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
6
|
Forløb#6 Det moderne Kina (1949-2025)
Periodisk strækker forløbet sig fra 1912-2025 med hovedfokus på Kina efter revolutionen i 1949, som part i den kolde krig og med perspektiver på Kina som part i en ny kold krig med Vesten nu.
Kilder analyseret i undervisningen:
Det nye Kina (uddrag af tale om Mao, 1954)
De 23 forbud (1966)
En rødgardist under kulturevolutionen (1966)
Socialismens mål (uddrag af tale af Deng, 1982)
Kina socialistiske modernisering (uddrag af tale af Zemin, 1997)
Studenternes åbne erklæring (1989)
Faglige mål og kernestof (mange er i spil, men navnlig)
-Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-Stats- og nationsdannelser
-Politiske og sociale revolutioner, politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-Historiebrug og -formidling historiefaglige teorier og metoder.
Redegøre for centrale udviklingslinjer i verdens historie, for sammenhænge mellem den regionale og globale udvikling
Analysere kilder med fokus på samspillet mellem mennesker og samfund og anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
DRTV - Explainer: Hvorfor er Taiwan så vigtig for Kina og USA? DR.dk, 2022
-
Kina 1949-1989.pdf (Kina: Tilbage til riget i midten?, Hassing og Frederiksen, Vores Verdenshistorie kap. 22, Columbus forlag, 2019), s. 232-252
-
Kina 1949-1989.pdf (Kina: Tilbage til riget i midten?, Hassing og Frederiksen, Vores Verdenshistorie kap. 22, Columbus forlag, 2019), s. 243-247
-
Kina 1949-1989.pdf s. 248-252
-
Temaer i Kinas historie Systime 2025 Made in China .pdf
-
Det moderne Kina 2023.pdf
Supplerende stof:
-
All China's dynasties explained in 7 minutes (5,000 years of Chinese history)
-
Kina 1949-72 (Den kolde krig afsnit 15, DR2, 2006, 47 min.)
-
Communism vs. Socialism: What's The Difference?
-
Manden, der stoppede en kampvogn ( 1 )TV2, 2007 (38 min.)
-
KAL/The Economist (2009)
-
Uncle Sam - Wikipedia, den frie encyklopædi
-
https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-03-31-mens-trump-aendrer-verdensordenen-er-kina-gaaet-i-offensiven-paa-vores-boerns-telefoner, TV2, 2.4,2025
-
DRTV - Total tillid - Kinas masseovervågning, DR.TV, 2024
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Skriveøvelse om Dengs Kina
|
05-03-2025
|
|
Fremlæggelse
|
03-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
9,84 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb#7 Den Anden 30. års krig, 1914-1945
Langt forløb, som bygger ovenpå forløbet om Polen under nazistisk og kommunistisk besættelse i 2.g (studietursforløb). Startpunktet 1914 markerer udbruddet af Første Verdenskrig og indledningen på en gennemgribende krise i det europæiske statssystem. Krigen medfører sammenbruddet af imperier, massive menneskelige tab og nye politiske spændinger, som ikke løses i mellemkrigstiden. Slutpunktet 1945 markerer afslutningen på Anden Verdenskrig og Nazitysklands nederlag, men for Polen fortsætter konsekvenserne i form af sovjetisk dominans frem til afslutningen af den kolde krig.
Forløbet afsluttes med fokus på Danmarks komplicerede rolle i den Anden Verdenskrig på hvilke fortællinger der eksisterer om Besættelsestiden.
Kilder læst i undervisningen:
"Humoristische Karte von Europa im Jahre 1914" (kort/billede)
"Viermal Deutschland im 20. jahrhundert" (kort)
Jarlen af Cromer om protektoratet Ægypten (1908)
Charles Dilke om imperialismen (1869)
Østrig-Ungarns ultimatum (1914)
Lenin om imperialismen (1917, uddrag)
Wilsons 14 punkter (1919)
Clemenceaus tale ved traktatens forelæggelse (1919, uddrag)
Det tyske flyveblad Oprop (1940)
Mit fædrelands historie (uddrag om besættelsen og befrielsen af N. S. Gjerlöff ca. 1950)
Elevernes egne analyser af besættelsestids mindesmærker i Odense.
Den engelske historiker A. J. P. Taylor, 1945 (uddrag)
Den engelske historiker Alan Bullock, 1991 (uddrag)
Faglige mål og kernestof:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 - I dansk perspektiv (1. udg.), Systime; sider: 31-56, 59-68, 81-93
-
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv (1. udg.), Systime; sider: 81-85
-
Peter Frederiksen: Det tredie Rige (2. udg.) (Det tredje rige), Systime; sider: 38-53, 55-63, 65-79, 99-107, 113-117
-
Knud Ryg Olsen et al: Grundbog til danmarkshistorien (2. udg.), Systime; sider: 192-199
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Hvad nu hvis? Lydoptagelse
|
01-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
19,47 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb#8 Kold Krig - tilbage til fremtiden?
Forløb med fokus på konflikterne som blev tydelige efter 1945 med særligt fokus på sammenligning mellem perioden 1947-1991 og konflikten mellem Vesten og Rusland i dag.
Kernestof og faglige mål (mange er i spil men navnlig):
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering
Kilder analyseret i undervisningen:
Winston Churchills 'Jerntæppe-tale' 5. marts 1946 (uddrag)
Josef Stalins svar i interview i Pravda, 14. marts 1946 (uddrag)
Nej, vi er ikke midt i en ny kold krig – men vi skal tage resten af verden mere alvorligt end hidtil, Videnskab.dk, 18.5.2023
Myte eller virkelighed? Rusland føler sig forrådt af NATO efter Den Kolde Krig, Dagbladet Information, 13. januar 2022 af Patrick Vintour
Vestens vinderkompleks fører til krig og krise. Kronik af Mikhail Gorbatjov, 7.1.2012 i Dagbladet Information
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb#9 Danmark efter 2. verdenskrig
Forløb med fokus på den politiske (herunder sikkerheds- og velfærdspolitiske) og økonomiske udvikling efter 1945. Forløbet blev afsluttet med et eksamen-projekt med mundtlige fremlæggelser (lyd-optagelser).
Kilder læst i undervisningen:
Lov om folkepensionen, 2. oktober 1956
Poul Møller: velfærdsstaten sløver modstandskraften, 1956
Jens Otto Krags (Socialdemokratiet) kronik i Socialdemokraten d. 23.10.1956
Kronik af Jørn Henrik Petersen: Velfærdsstatens dilemmaer, 2012
Faglige mål og kernestof:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ politiske og sociale revolutioner
- globalisering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Arbejd-selv-opgave
|
04-02-2026
|
|
Gruppefremlæggelser
|
27-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb#10 Kronologiforløb
Forløb tilrettelagt med fokus på periodiseringsprincipper, samt eksemplariske analyser af forskellige kildetyper, fx billedkilder, statistisk materiale, primære tekstkilder som levn og beretning, faghistoriske analyser og perspektiverende tekster i forbindelse med gennemgang af undervisningsforløbene.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62643612920",
"T": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62643612920",
"H": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62643612920"
}