Holdet 2023y KeB - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Sct. Knuds Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e)
Hold 2023y KeB (1y KeB, 1y KeB-del, 2y KeB, 2y KeB-del)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Digitale læremidler
Titel 2 Kaos i Laboratoriet
Titel 3 Au, Ag og det der ligner.
Titel 4 Børnefødselsdag
Titel 5 Eliksirer
Titel 6 Forbindelser med C
Titel 7 Fe og company
Titel 8 Er du i ligevægt?
Titel 9 Syre-baseligevægte
Titel 10 JULEkemi
Titel 11 Livets kemi
Titel 12 Rumlig kemi
Titel 13 Reaktionshastighed.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Digitale læremidler

Tilladte digitale læremidler via direkte genvej på skrivebord (dybe links):

Alt digitalt kemimateriale er samlet i holdets klassenotesbog:

https://o365itcfyn.sharepoint.com/sites/sctk_hold/SCTK_2023y KeB/_layouts/OneNote.aspx?id=%2Fsites%2Fsctk_hold%2FSCTK_2023y%20KeB%2FDelte%20dokumenter%2FKlassenotesb%C3%B8ger%2FSCTK_2023y%20KeB&end=()
onenote:https://o365itcfyn.sharepoint.com/sites/sctk_hold/SCTK_2023y%20KeB/Delte%20dokumenter/Klassenotesbøger/SCTK_2023y%20KeB/

Ordbøger:
Ordbogen.com (herunder Gyldendals Røde Ordbøger)
Retskrivningsordbogen – dsn.dk/ordboeger/retskrivningsordbogen
ordnet.dk
Synonymet.dk
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kaos i Laboratoriet

MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 31 - 50.  I alt 20 sider

QUIZZER, ARBEJDSARK og ANIMATIONER:
Quizlet: "Lær de mest almindelige ioner at kende" OG "Salte og deres navne", "Fældningsreaktioner"
"Quiz og Byt" om simple og sammensatte ioner og om ionforbindelser.
Quizlet om farepiktogrammer.
Opskrivning og afstemning af fældningsreaktion (Power Point og Video).
Online træningsopgaver om fældningsreaktioner (vucdigital.dk)
Animationer (Ionforbindelsers opløsning i vand, fældningsreaktioner).

INDHOLD:
Ioner og sammensætningen af ionforbindelser (brug af LEGO-klodser). Iongitre og formelenhed. Navngivning af ioner og ionforbindelser. Ionforbindelsers egenskaber. Når en ionforbindelse opløses i vand. Regler for ionforbindelsers opløselighed. Fældningsreaktioner, herunder "Phoslock: Rensning af danske søer". Exoterme og endoterme reaktioner. Sikkerhed i laboratoriet og Farepiktogrammer.

EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.

Brandtrekant og "Oliebrand" (D).
Ionforbindelser i vand (D).
Fældningsreaktion (D).
KATASTROFEN har ramt kemilab (E med journal i OneNote)
Fældningsreaktioner i praksis (E med journal i OneNote).

KERNESTOF:
- kemisk fagsprog, navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
- uorganisk kemi: stofkendskab, opbygning, egenskaber og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
- stofidentifikation ved kvalitative analyser
- fældningsreaktioner
- kvalitative eksperimentelle metoder
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde

SUPPLERENDE STOF:
Anvendelser af fældningsreaktioner (phoslock)
Særligt fokus: Makro-niveau, nano-niveau og repræsentationer med nanotegninger. Sikkerhed og laboratoriearbejde.

FAGLIGE MÅL:
- anvende fagbegreber, fagsprog og metoder
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden
- gennemføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til sikkerhed
- indsamle og efterbehandle iagttagelser fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde skriftligt.
- anvende fagets viden og metoder til at undersøge og beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Au, Ag og det der ligner.

MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 53 - 60 og side 173 - 178. i alt 14 sider.

QUIZZER og ARBEJDSARK og LINKS:
https://www.youtube.com/watch?v=O-48znAg7VE (det periodiske system)
https://www.youtube.com/watch?v=lP_EsVY4CVg
https://www.youtube.com/watch?v=CTtf5s2HFkA
Videoer: Afstemning af reaktionsskemaer, Reaktionen mellem Na og dichlor, animationer af reaktion mellem metal og ikke-metal.
Interaktivt med Phet: https://phet.colorado.edu/en/simulation/balancing-chemical-equations
Interaktivitet med Phet: https://phet.colorado.edu/da/simulation/build-a-molecule.
Quizlets: Navngivning af molekyler, Genkendelse af "stoftype" (metal, ikke-metal, ion- eller molekyleforbindelse). Reaktion mellem kobber og dibrom (til repetition).
Animationer og visualiseringer (Kend Kemien animationer om spændingsrækken).
Reaktion mellem Zn og Kobber(II)ioner (Animationer om spændingsrækken)
Interaktive opgaver om spændingsrækken
Træningsopgaver (spændingsrækken).
Kemiske reaktioner (Arbejdsark om at læse reaktionsskemaer)
Socrative quiz om JULEKEMI (polaritet, grundstoffer, ioner mm).

INDHOLD:
Afstemning af reaktionsskemaer med fokus på nanorepræsentation og visualiseringer (f.eks. Phet).
Molekyler - opbygning, geometri/form og navngivning. Kovalent binding - elektronprikformel og stregformel. Brug af molekylemodeller.
Reaktion mellem metal og ikke-metal. Definition af oxidation, reduktion og redoxreaktion samt opdeling i delreaktioner. Spændingsrækken med praktiske anvendelser. Reaktioner der altid er redoxreaktioner (oversigt)

Særligt fokus: Repræsentationsformer i kemi: Molekylemodeller, nanotegninger, animationer. "Oplæsning" af reaktionsskemaer.  

EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.

Ofring af en vingummibamse (D).
Mg og dioxygen (D)
Afbrænding af jern (D)
Zink og Svovl (D)
Jern i kobber(II)sulfat og Zink i bly(II)nitrat  (D)
Aluminium i kobber(II)chlorid-opløsning (D)
Visualisering makro og nanoniveau: Kobber i sølvnitrat og Magnesium i syre (E).
Reaktion mellem kobber og dibrom (R, videoaflevering)
Kobber i sølvnitrat (D, "stor" skala).
Metallernes spændingsrække (mikroskala) (E med journal i OneNote).
Hey FB-venner (innovativt element-> rensning af sølv) (E)
Na i vand (D)

KERNESTOF:
Fagsprog, navngivning, kemiske formler, reaktionsskemaer, bindingstyper, uorganiske molekyler, redoxreaktioner, kvalitative eksperimentelle metoder.

SUPPLERENDE:
Rensning af sølvtøj.

FAGLIGE MÅL:
- fagbegreber, fagsprog
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden
- gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde
- indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimenter
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt,
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og -begreber
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende viden, metoder til at undersøge/beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8,68 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Børnefødselsdag

MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 79 - 96. I alt 17 sider

QUIZZER og ARBEJDSARK og LINKS:
PhET: Simuleringer af underskud/overskud.
Quizlet: "Grundlæggende begreber indenfor mængdeberegnig".
"Quiz og byt" om mængdeberegning (til repetition).
"Så UFATTELIGT stort er Avogadros tal" (sammenligninger).
https://htwins.net/scale2/ ("En rejse ind i dig")
Animationer og videoer: How big is a mole? (TedEd om molbegrebet).
Just How Small is an Atom? (TedEd)
Mængdeberegning i skema (Power Points og videoer).
Opgaver i kemiske mængdeberegninger (stigende sværhedsgrad til gruppearbejde).

INDHOLD:
Kage- og iskemi som optakt til ækvivalente mængder.
Tællestrategier og nyttige tælleredskaber.
Molbegrebet, Avogadros konstant og stofmængde (Appelsiner i net og æg i bakker som analogier). Densitet.
Def. af unit og formelmassen MF. Den molare masse og at "Tælle ved at veje". Sammenhæng mellem M og MF.
Læsning af "opskrifter" og reaktionsskemaer (Makroniveau, Nanoniveau, Reaktionsforholdet). Ækvivalente og ikke-ækvivalente mængder - underskud og overskud. Mængdeberegning i skema. Praktisk og teoretisk udbytte og udbytteprocent.

SÆRLIGT FOKUS:
Systematisk brug af nanotegninger (forståelsen af mængdeforhold, tilstandsformer og koefficienternes betydning). Brug af "Forforsøg" og kemiske tests for reaktionsprodukter. Brug af "Hypotese"-spørgsmål forud for eksperimenter. Fokus på belæg for elevernes konklusioner.

EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse med journal, R = rapportøvelse.

Forforsøg knaldgas og Knaldgas-forsøg (D): Påvisning af dihydrogen og dioxygen samt "at høre ækvivalente mængder".
Ballonforsøg: Forsøg med eddike og natron (D, Fællesøvelse)
Krystalvand i kobber(II)sulfat  (E, tegneserie er adgangsbillet til kemilab)
Natron (inklusiv kvalitative tests for produkter) (R, videoaflevering).

KERNESTOF:
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
- stofidentifikation ved kvalitative analyser
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, vejeanalyse

SUPPLERENDE STOF:
Ikke ækvivalente mængder (eksempler, animation fra Phet).

FAGLIGE MÅL:
- fagbegreber, fagsprog og kemiske metoder
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde
- indsamle og efterbehandle resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, forklare simple sammenhænge mellem eksperiment og teori
- gennemføre enkle kemiske beregninger
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske emner
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til at undersøge problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Eliksirer

MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 101 - 114 og 153 - 170.

QUIZZER og ARBEJDSARK og LINKS:
Phet: Simulering af opløsninger.
Makro Nano: Formel, aktuel koncentration (arbejdsark).
https://www.youtube.com/watch?v=qXZxuSJJOn4 (LEGO-klodser)
https://www.youtube.com/watch?v=ASLUY2U1M-8 (video om vand)
https://www.youtube.com/watch?v=DupXDD87oHc (TedEd)
Quizlet: Mængder og magi
Quizlet: Labudstyr med et strejf af magi  
Quizlet: Indledende syre-baseteori.
Quizlet: pH-begrebet og pH-beregninger
Quizlet: Sandt eller Falskt (udsagn om syre/base-teori).
Socrative quiz om mængdeberegninger (aflevering lavet på klassen).
Makroniveau og Nanoniveau: Stærk og svag syre
Animationer om stærke/svage syrer og "Vands reaktion med sig selv" og om pH-skalaen.
PhET: Syre-base-opløsninger. pH-skalaen.
pH-RÆS: Stationslæring (opgaver med nanotegninger)

INDHOLD:
Stofmængdekoncentration, formel og aktuel koncentration, fremstilling af opløsninger (kaliumphosphat som gennemgående eksempel med brug af LEGO-klodser og nanotegninger).
Fortynding og "stærk kontra koncentreret" (hverdagsbegreb og kemibegreb). Titreranalyse.

Definition af syre, base. Syrer og basers reaktion med vand og dannelse af karakteristiske ioner: oxonium og hydroxid. Syre-basereaktioner. Styrkebegrebet og korresponderende syre-basepar (med inddragelse af nanotegninger). Ioners syre-baseegenskaber. Sodavandskemi (teori om carbondioxid og carbonsyre).
Vands autohydronolyse og vands ionprodukt. pH-begrebet (pOH kun introduceret kort). pH-skalaen med historisk baggrund. pH-beregninger i opløsninger af stærke syrer og baser. Hydronolysegrad, Syre-baseindikatorer (herunder rødkålsindikatoren). Kolorimetrisk og potentiometrisk syre-basetitrering. Teori om titrerkurver og farvestoffer.

SÆRLIGT FOKUS: Køkkkenkemi - hverdagskemi.

EKSPERIMENTELT:
D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.

"De fem kolber" (kemi-magi med indikatorer) (D, KUN vist på video)
Fremstilling af opløsning. Fortynding af opløsning (D)
Vandet som opløsningsmiddel (D OG med video).
Titrering (D, fællesøvelse)
Saltindholdet i TUC-kiks (E).
HCl + NH3 (D)
Køkkenkemi (samling af småforsøg) (E).
Hvilken syre eller base? (Detektivøvelse) (E)
Citronsyreindhold (R, potentiometrisk titrering).
Ammoniak og indikatorer (ammoniakspringvand i pipettespidser) (E,D)

KERNESTOF:
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger,
- stofidentifikation ved kvalitative analyser
- syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder forskellige typer af titrering
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
  
SUPPLERENDE STOF:
Hydrogenbindinger i forbindelse med fællesforsøg om ammoniak og indikatorer.
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forbindelser med C

MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 64 -66 og 117 - 144.

QUIZZER og ARBEJDSARK og LINKS:
A crash course in organic chemistry | Jakob Magolan
Arbejdsark - carbonhydrider (primært navngivning af alkaner).
Quizlets: De første 10 alkaners navne, Alkaners navngivning.
Videoer om Substitution (kædereaktion) og Addition:
https://www.youtube.com/watch?v=GxkmBU0lhqo
https://www.youtube.com/watch?v=83Is-rouV-U
Video: Intermolekylære bindinger | Kemi B  - Organisk kemi 15
Video: What are London Dispersion Forces?
Video: Why does ice float in water? - George Zaidan and Charles Morton
Animationer om intermolekylære bindinger.

INDHOLD:
Om forskellige carbon-forbindelser og afgrænsning af organisk kemi.
Polære / upolære bindinger og molekyler (repetition fra NV).
Opløselighed, hydrofile og hydrofobe grupper. 1:4-reglen.
Repræsentationsformer (fra molekylformel til strukturformel).
Stofklasserne alkaner, alkener og alkyner med hensyn til navngivning, isomeri, fysiske og kemiske egenskaber samt karakteristiske reaktioner: Forbrændingsreaktioner, substitution (herunder nukleophil substitution),  addition og elimination.
Graden af umættethed og benzenmolekylet.
Intermolekylære bindinger: Londonbindinger, dipol-dipol-bindinger og hydrogenbindinger.

EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Alkaners reaktioner: Substitution (E, og opsamling i tabel).
Alkeners reaktioner: Addition (E).
Alkaners og alkeners reaktioner: Forbrænding (Fællesøvelse)
Ethyns reaktioner (D)
Blandbarhed af opløsningsmidler (E)
Alkoholers opløselighed(E)
Appelsiner og Balloner (E).

KERNESTOF:
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på strukturisomeri
- organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider.
- organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde

SUPPLERENDE STOF:
Nukleophil substitution.

FAGLIGE MÅL:
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9,58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Fe og company

MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 178 - 187 og side 96 - 98.

Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 255 - 262.

QUIZZER og ARBEJDSARK og LINKS:
Socrative om redoxreaktioner (30 min. quiz)

Videoer om jern og stål og jerns reaktioner:
https://www.youtube.com/watch?v=g3hQpb8ES6c
https://www.youtube.com/watch?v=omGKUKwJPB8
https://www.youtube.com/watch?v=gjM62mTq05E

Phet-animation om gasser:
https://phet.colorado.edu/sims/html/gases-intro/latest/gases-intro_da.html

DELEMNER:
Oxidationstal og afstemning vha. oxidationstal. Idealgasloven og mængdeberegninger med gasser.
Grundlæggende om grundstoffet jern og nogle af dets kemiske forbindelser og anvendelser (stål og pyrit). Fokus på jern(II) og jern(III).

EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Opløsning af Cu i salpetersyre (D).
Mangans oxidationstal (mikroskala) (E)  
Hvad er ståluld? - forforsøg (D)
Hvad er ståluld? (R, redoxtitrering med indstilling, videoaflevering)
Ofring af en vingummibamse - igen-igen (regner på et typisk 1g- demoforsøg) (D)

KERNESTOF:
- grundstoffernes periodesystem
- uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer.
- redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder... forskellige typer af titrering

SUPPLERENDE STOF:
- Idealgasloven og anvendelse af den i mængdeberegninger.

FAGLIGE MÅL:
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Er du i ligevægt?

MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 2 oplag 2011: Side 29 - 70 og side 183 - 188.

ANDRE MATERIALER og AKTIVITETER:
Simulering af Ligevægtsbegrebet vha. "spil" med perler og flytning af perler.
Egne videoer med gennemgang af eksempler.
Videoer om Henrys Lov og Carbonsyre-ligevægten:
https://www.youtube.com/watch?v=wysSDmcXueQ
Videoer om opløselighedsligevægte:
https://www.youtube.com/watch?v=qawipem0LwA
https://www.youtube.com/watch?v=pskvC5ROCdc
https://www.dlt.ncssm.edu/tiger/Flash/equilibrium/CaO-CaCO3.html

Forklar for din makker (figurer om ligevægte)
Forklar for din makker (figurer om opløselighedsligevægte).
Quizlet om ligevægte.
Simuleringer: https://sims.connchem.org/

DELEMNER:
Hverdagseksempler som intro til ligevægtsbegrebet. Definition af dynamisk ligevægt, reaktionsbrøken Y, ligevægtskonstanten Kc, ligevægtsloven og ligevægtsberegninger med "SÆL-skema". Forskydning af ligevægte og Le Chateliers princip. Biologiske og hverdagsagtige ligevægtseksempler. Gasligevægte, stofmængdebrøk, partieltryk og Kp. Henrys lov. Specielle reaktionsdeltagere og hvordan de indgår i Y, K. Opløselighedsligevægte og opløselighedsprodukt.
Spektrofotometri og Lambert-Beers Lov.

EKSPERIMENTELT:
D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Cobalt(2+)komplekser i kemisk ligevægt (D).
Stress en kemisk ligevægt (R, screencast med nanotegninger).
K_o(sølvsulfat): (E).
Ligevægtskonstant for en redoxreaktion (E)
"Bleeding Iron" (Demogåde) (D)
Lambert Beers Lov (Test af phenoler med jern(III)) (D)

Vandet som opløsningsmiddel (D, overmættet opløsning af natriumethanoat - vist på Kemi C / video).

KERNESTOF:
- homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger

SUPPLERENDE STOF:
Opløselighedsligevægte.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Syre-baseligevægte

MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 2 oplag 2011: Side 73 - 115.


ARBEJDSARK og AKTIVITETER:
Arbejdsark om syre- og basestyrke.
Arbejdsark om pH-beregninger.
Quizlet om pH-beregninger.
Analyse af titrerkurver (nanotegninger og pH-beregninger hørende til titrering af svag syre).
(pH-Escape Room)
Syre-baseindikatorer og amfolytter.
Arbejdsark om titrerkurver - brug af online simuleringer:
https://demonstrations.wolfram.com/AcidBaseTitrations/

Video om puffer: https://www.youtube.com/watch?v=XR_0k8JIawY
Videoer om ascorbinsyres egenskaber og funktion i kroppen.

DELEMNER:
Bygger videre på den indledende syre-baseteori fra Kemi C: pH-begrebet og pOH-værdi, syrers og basers styrke - Ks, Kb og pKs, pKb. Beregning af pH i opløsninger af stærk syre/base, ikke-stærk syre/base, pufferopløsninger og amfolytter (udledning af amfolytligningen er frivillig). Tilnærmet formel for pH i opløsninger af svage syrer/baser. Puffersystemer, puffervirkning og pufferkapacitet samt hverdags-eksempler på puffere. Potentiometrisk titrering af syre, titrerkurver og anvendelse af disse. Arbejde med simuleringer for at nå generelle resultater om titrerkurver. Biologiske eksempler hvor syre-baseligevægte indgår.

EKSPERIMENTELT:
D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Indgreb i carbonsyreligevægt (E)
Ammoniumsalte (E)
Henrys lov (E)
Hvad kan en puffer (D / fællesøvelse).
Ascorbinsyres egenskaber (E/fællesøvelse)
Syrestyrke (ascorbinsyre) - tredelt øvelse over flere moduler (R)

KERNESTOF:
- syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder ... forskellige typer af titrering
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger

SUPPLERENDE STOF:
Bjerrumdiagrammer med anvendelser og eksperimentel bestemmelse.

FAGLIGE MÅL:
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
- anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 JULEkemi

MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 2 oplag 2011: Side 117 - 127, 143 - 163.

ARBEJDSARK og AKTIVITETER:
Alkener i naturen.
The Chemistry Advent Calendar (2020).
Kemiske juletræer.
Alkoholer i hverdagen.
Quizlet om navngivning af alkaner, alkoholer og phenoler.
Quizlets om navngivning og stofklasser (genkendelse af stofklasser).
Diverse Marvin Sketch-filer og opgaver.
Giftighed og dosis
"Det dufter af Jul": Opgaver med udgangspunkt i kemisk julekalender og organiske duftstoffer.
"Laboratorienissen har travlt i januar…. ": Arbejdsark om kemiske tests og Julens kemiske stoffer.

DELEMNER:
Graden af umættethed og benzenringens struktur.
Struktur, navngivning, kemiske og fysiske egenskaber, fremstilling og karakteristiske kemiske reaktioner for alkoholer og phenoler, ethere, aldehyder og ketoner. Intro til Marvin Sketch. Halvdelen af klassen har skrevet SRO om ethanol som rusmiddel.

EKSPERIMENTELT:
D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Hydroxyforbindelser: Alkoholers egenskaber og reaktioner (E).
Oxidation af alkohol (D, vises som video).
Klassifikation af alkoholer (E).
Påvisning af carbonylgruppen (D).
Tollens prøve (D).
Klassifikation af oxoforbindelser (R, videoaflevering).
Påvisning af phenoler (D).

KERNESTOF:
- stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner.
- stofidentifikation ved kvalitative analyser
- organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination.
-  kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde

FAGLIGE MÅL:
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Livets kemi

MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 2 oplag 2011: Side 163 - 188.

ARBEJDSARK og AKTIVITETER:
"Klip en ester" Aktivitet med farvet papir og saks.
Tip en 13 om estre,
Quizlets om navngivning og stofklasser (genkendelse af stofklasser).
Naturens duftstoffer: Bo Jensens hjemmeside: "A small guide to Nature's fragrances"
Aminer i hverdagen (aminer i naturen, alkaloider, signalstoffer, narkotiske stoffer, aminosyrer)
Amider i hverdagen (carbamid, B-vitaminer, nylon, antibiotika, proteiner)
Video: "A crash course in organic chemistry | Jakob Magolan".
Video: Potente plantestoffer: https://vimeo.com/390720777
Video: PLAYING GOD - The Story of Synthetic Life: https://www.youtube.com/watch?v=QC6HFEIgvDM
Tip en 13 om aminer og amider.
Videoer og studiespørgsmål om Omkrystallisation.
Videoer og opgaver om TLC.
Artikel: HVORDAN OPNÅR VI EN BÆREDYGTIG PLASTIKKULTUR?, Aktuel Naturvidenskab, nr. 1 2024, side 14 -18.
Socrative quiz om Reaktionstyper i organisk kemi.
Video: https://www.youtube.com/watch?v=oTDc5kmrEfs
Lys og farver via figurer (med mundtlige fremlæggelser).
Videoer om Mauvein (opdagelse, historisk perspektiv).

DELEMNER:
Struktur, navngivning, kemiske og fysiske egenskaber, fremstilling og karakteristiske kemiske reaktioner for carboxylsyrer og estere, aminer og amider. Syrechlorider og syreanhydrider er kort nævnt / behandlet.

Lys, farver og organiske farvestoffer:
Historien om opdagelsen af farvestoffet Mauvein.
Særligt fokus på carminsyre og carmine mht. oprindelse, anvendelse og egenskaber (syre-baseindikator). Særligt fokus på Indigo og tekstilfarvning. Halvdelen af holdet har arbejdet med carminsyre i kemilab, den anden halvdel har syntetiseret indigo og indfarvet bommuld.

Indeholdt i forløbet er et synteseprojekt bestående af syntesen af paracetamol. Fokuspunkter har været: Eksperimentelle færdigheder, oprensningsprocedurer, analyser af det færdige produkt (Smeltepunkt, TLC) medicinalkemi (paracetamol).

EKSPERIMENTELT:
D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Duftende estere (E).
Estersyntese og forsæbning (D)
Nylon (D).
Organisk syntese (E med omlagt skriftligt arbejde).
Carminsyre (E) med supplerende materiale https://www.youtube.com/watch?v=d2yaHOvfMoA
Indigosyntese (E)

KERNESTOF:
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carboxylsyrer og estere og aminer
- eksempel på makromolekyler
- organiske reaktionstyper: ...,, kondensation og hydrolyse
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi

SUPPLERENDE STOF:
- Amider, syntese og reaktioner.
- Farvestoffer og Naturstofkemi og historisk kemi

FAGLIGE MÅL:
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Rumlig kemi

MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 2 oplag 2011 side 193 - 211.

ARBEJDSARK og AKTIVITETER:
https://www.youtube.com/watch?v=IEPuLyxRmJc (intro til stereokemi).
Cracking Chirality: https://www.youtube.com/watch?v=Wv9IAX75SKE&t=478s (ny forskning)
Stofklasser og Isomeri (Arbejdsark)
Stereokemi (Power Point).
Quizlet om isomeri.
Egne videoer om brug af molekylemodeller og Marvin Sketch.

DELEMNER:
Kædeisomeri, stillingsisomeri, funktionsisomeri, geometrisk isomeri og E/Z-navngivning. Stereoisomeri: Chiralitet, asymmntriske C-atomer, R/S-navngivningen, optisk aktivitet, Biots lov, klassificering af stereoisomere. Duftstoffer og medicinske anvendelser.

EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Linonen er optisk aktiv (E)

KERNESTOF:
- kemisk fagsprog, herunder navngivning,
- eksempler på struktur- og stereoisomeri

FAGLIGE MÅL:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Reaktionshastighed.

MATERIALER
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 7 - 26.

ARBEJDSARK og AKTIVITETER:
pHet-simulering: Reaktioner og størrelser (1.07)
https://www.youtube.com/watch?v=4n_hKAA87nM&t=48s
https://www.youtube.com/watch?v=TnY1S5IdVqI (mekanismer)
Skriveøvelse - Figurtekst.

DELEMNER:
Definition af reaktionshastighed (gennemsnitlig og øjeblikkelig). Definition af reaktionshastighed ud fra et reaktionsskema. Faktorer som reaktionshastigheden afhænger af (koncentrationer, overfladeareal, T, katalysator, P). Hastighedsudtryk og reaktionsorden. Initialhastighedsmetoden med eksempler. Reaktionsprofil og kollisionsteori, aktiveringsenergi, katalyse (homogen og heterogen) og baggrunden for katalysatorers virkning.

EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.

Metallers reaktion med syre (kort oplæg og eleverne planlægger selv) (E).
Demoforsøg om katalyse (spaltning af hydrogenperoxid) (D)
Landolt´s forsøg (E).
Affarvning af farvestoffer (E).

KERNESTOF:
- reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
-... og redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal

SUPPLERENDE STOF:
- Hvordan koncentration afhænger af tiden for 0´te, 1.´te og 2.-ordens reaktioner.
- kort om SN1 og SN2-mekanismer (video).

FAGLIGE MÅL:
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer