Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
|
|
Institution
|
Sct. Knuds Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
24 KeB 2g ()
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Reaktionshastighed
Temaet gennemgår kemiske reaktioners hastighed på et kvalitativt niveau, samt beskriver hvilke faktorer der har betydningen for denne
Faglige mål
redegøre for kemiske og anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener
tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter.
Eleverne arbejder i forløbet med de faglige mål i faget. Her anvendes fagbegreber, modeller og metoder til at beskrive kemiske problemstillinger. Her laves iagttagelser på kvalitativt og kvantitativt niveau ifm. eksperimentelt arbejde. Her laves resultatbehandling, analyse og vurdering på data fra eksperimentelt arbejde. Her arbejdes med både skriftlighed og mundtlighed, inklusivt formuleringer såvel skriftligt som mundtligt. Her anvendes fagets viden og metoder til at sætte kemifaget i et mere globalt perspektiv.
Forsøg: Landolts forsøg
Kernestoffet er:
- udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse
- reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder betydningen
af temperatur, koncentration og katalyse
- udvalgte reaktionstyper
- kvalitative analyser
- kemikalier og sikkerhed
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kemisk ligevægt
Temaet fortæller om kemisk ligevægt, samt opskrivning af massevirkningsloven som en sådan.
Målet er at kunne:
1. Opskrive reaktionsbrøken og ligevægtsudtrykket for en vilkårlig homogen ligevægt.
2. Bestemme enheden for en reaktionsbrøk/ligevægtskonstant.
3. Afgøre ud fra ligevægtskonstantens størrelse om en ligevægt er forskudt
mod produktsiden eller reaktantsiden.
4. Afgøre forskydningens retning i en ligevægt forårsaget af tilførsel af stof,
fjernelse af stof og temperaturændring.
5. Anvende beregningsskemaet til en kemisk ligevægt.
Kemi Isis B niveau kapitel 2
Øvelse: Le Chatelier: Indgreb i en kemisk ligevægt
Demonstrationsforsøg: Forskydning af en kemisk ligevægt
Opgave: Kemisk ligevægt
Note: Kemisk ligevægt
Skriftlig aflevering om Kemisk ligevægt
Basiskemi B: H. Mygind, O. V. Nielsen, V, Axelsen s. 29-63 + 71
Faglige mål:
- anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske
fænomener
- tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil
opstille og afprøve hypoteser
- omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier
- opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere
eksperimentelt arbejde
- sammenknytte teori og eksperimenter
- formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og
dagligsprog.
Kernestoffet er:
- kemisk ligevægt
- kvalitative analyser
Væsentligste arbejdsformer:
- Klasseundervisning
- Opgaveregning
- Eksperimentelt arbejde
- Rapportskrivning
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Redoxprocesser
Kernestof:
Oxidation og reduktion, redoxreaktioner, spændingsrækken, oxidationstal. Simple kvalitative eksperimentelle metoder.
Eksperimentelt:
Metaller i spændingsrækken
Den kemiske kamæleon: Eksperimentets formål er at undersøge de redoxreaktioner der finder sted, når glucose (C6H12O6)
reagerer med saltet kaliumpermanganat (KMnO4) i en basisk/neutral opløsning.
Journaler
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Livets kemi (Organisk kemi)
Materiale: Basiskemi B: H. Mygind, O. V. Nielsen, V, Axelsen.
Kernestof:
Her indledes først med lidt repetition af redoxreaktioner, oxidationstal og afstemning af redoxreaktioner.
Polær/upolær.
Funktionelle grupper
Intermolekylære bindinger
Alkoholer: Navngivning og egenskaber
Oxidation af alkoholer
Ethere og phenoler
Carboxylsyre
Aminer og amider
Proteiner og aminosyrer
Isomeri - eksempler på stereoisomeri og strukturisomeri (Udsendelse om thalidomid)
kvalitative eksperimentelle metoder, herunder separation
• anvendelser af kemi inden for teknik, produktion og teknologi.
Særlige fokuspunkter:
Carbonhydrider og deres navngivning. Reaktionstyper for carbonhydrider. Intermolekylære bindinger.
Isomeri.
Eksperimentelt:
Mangans oxidationstal
Substitution og addition med heptan og bromvand
Oxidation af alkohol: Primære, sekundære og tertiære alkoholer
Faglige mål:
• anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
• indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra for- skellige kilder
• formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
• anvende fagets viden og metoder til at identificere, beskrive og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag eller den ak- tuelle debat og til at udvikle og vurdere løsninger
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Væsentligste arbejdsformer:
- Klasseundervisning
- Opgaveregning
- Eksperimentelt arbejde - Rapportskrivning
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Syre-base ligevægt
Eleverne har haft en introduktion til syre-basekemi på kemi C.
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen, Kemi Isis B, s. 73-114
Temaet beskriver definitioner på syrer, baser, amfolyt. Introduktion til syre og basekonstanter henholdsvis eksponenter
til beregning af pH, samt syre og basekonstanter
pH af såvel, stærke, svage og middelstærke syrer og baser. Phosphorsyre bestemmes ud fra Cola.
Eleverne udfører øvelserne:
"Bestemmelse af phosphorsyre i cola".
"Bestemmelse af eddikesyre i eddike".
"Hvilken syre/base".
Faglige mål:
Eleverne arbejder i forløbet med de faglige mål i faget. Her anvendes fagbegreber, modeller og metoder til at beskrive kemiske problemstillinger. Her laves iagttagelser på kvalitativt og kvantitativt niveau ifm. eksperimentelt arbejde. Her laves resultatbehandling, analyse og vurdering på data fra eksperimentelt arbejde. Her arbejdes med både skriftlighed og mundtlighed, inklusivt formuleringer såvel skriftligt som mundtligt. Her anvendes fagets viden og metoder til at sætte kemi-faget i et mere globalt perspektiv.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Medicinalkemi
MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 2 oplag 2011: Side 163 - 188.
ARBEJDSARK og AKTIVITETER:
"Klip en ester" Aktivitet med farvet papir og saks.
Quizlets om navngivning og stofklasser (genkendelse af stofklasser).
Naturens duftstoffer: Bo Jensens hjemmeside: "A small guide to Nature's fragrances"
Aminer i hverdagen (aminer i naturen, alkaloider, signalstoffer, narkotiske stoffer, aminosyrer)
Amider i hverdagen (carbamid, B-vitaminer, nylon, antibiotika, proteiner)
Video: "A crash course in organic chemistry | Jakob Magolan".
Video: Potente plantestoffer: https://vimeo.com/390720777
Video: PLAYING GOD - The Story of Synthetic Life: https://www.youtube.com/watch?v=QC6HFEIgvDM
Socrative quiz om Reaktionstyper i organisk kemi.
Video: https://www.youtube.com/watch?v=oTDc5kmrEfs
FAGLIGE MÅL:
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Forsøg:
Acetylsalicylsyre; Syntese, TLC, renhedsanalyse.
SDU: SDU: En ”sand” forurening – et job for en analysekemiker
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Fødevarekemi
MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 2 oplag 2011 side side 215-232 og 238-244
KERNESTOF:
Eksempler på makromolekyler kan omfatte f.eks. de biologisk relevante grupper
carbohydrater og proteiner.
Eksempler på makromolekyler kan omfatte f.eks. de biologisk relevante grupper
carbohydrater og proteiner.
– udvalgte reaktionstyper.
Extractors (Life fonden)
Ekstraktionsmetoden
Spektrofotometri: Absorbans og absorbansspektrum
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64492559807",
"T": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64492559807",
"H": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64492559807"
}