Holdet 24 deC/2 3g - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Sct. Knuds Gymnasium
Fag og niveau Design C
Lærer(e)
Hold 24 deC/2 3g (3 deC/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Digitale læremidler
Titel 2 Fagintro, case - opbevaringsdesign x 3
Titel 3 Kommunikationsdesign, case: skolens Instagram
Titel 4 Eventidé, arkitektur og byrum - case: HCA
Titel 5 Produktdesign - til fællesgarderoben
Titel 6 Eksamenspræsentation 2025

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Digitale læremidler

Designeksamenen er uden forberedelse og internetadgang

OneNote: klassenotesbøger og personlige notesbøger må kun benyttes via app / program på egen computer – dvs. ikke i en online version. PC-brugere skal slå synkronisering fra.

Følgende e-bog og webmaterialer fra Praxis har forsøgsvis været afprøvet i undervisningen:

Slot, Rikke m.fl., 2017, "Designbogen" (ebog), Nyt Teknisk Forlag - med tilhørende 10 adaptive træningsmoduler på platformen Praxis Online (https://online.praxis.dk/)
- og adgang til webbogen Bentzen, Louise, 2024, ”Designprocesser – en metodebog”, Praxis Forlag A/S

Diverse design- og arkitekturfotos herfra nedtages/downloades på forhånd og indsættes i den individuelle eksamenspræsentation el. medbringes i print, da elevens præsentationsmateriale ligger klar fra prøvens begyndelse

Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Fagintro, case - opbevaringsdesign x 3

Resumé af indhold og udpegning af hovedfokus
Formålet med opstartsforløbet er først og fremmest at introducere eleverne til fagets kernebegreber via korte oversigter i samspil med en overskuelig, individuel løst designopgave. Der er desuden lagt vægt på at tydeliggøre fagets problemløsende og faglig analytiske praksisser. Der henvises derudover til oversigten længere nede over ’Kompetencer, læreplanens mål og progression’.

Kernestof og supplerende stof:

Teori
• Læreplanen for ’Design og arkitektur’ brugt i præsentation af faget og eksamensformen
• Om ’porteføljen’, handout v. lærer med råd og vink til opbygningen af porteføljen”
• Design fejl”: https://www.youtube.com/watch?v=OukCWDi2ka8
og  https://abc7ny.com/shopping/23-products-with-hilariously-awful-design-flaws/282156/  (begge mest for sjov til en ’introduktion til’ og ’samtale om’ de grundlæggende parametre i faget: form, funktion og kommunikation)
• Oversigt over designparametre og deres samspil med fokus på grundparametrene ’form, funktion og kommunikation’ (teksten taget fra læreplanen)
• Bek, Jesper, 2017, Analysemodeller (til kommunikationsdesign, til produktdesign og til arkitektur) in: ”Design og arkitektur - Grundbog til c-niveau”, Lindhardt og Ringhof, (holdets grundbog) pp. (bogside) 147-155 / pdf-side 1-9
• Introduktion til begrebet ’hovedgreb’ via to vidt forskellige typer af vandkandedesigns, v. lærer, se klassenotesbogen
• Oversigt v. lærer i klassenotesbogen over typer af design (i fagbilaget kaldt for genstandsfelter) – Kommunikationsdesign, produktdesign, arkitektur og byrum samt immaterielt design
• Øvelsesvejledningen til 3 x opbevaringsdesign af enten briller eller piller m. ’intro til’ og ’inddragelse af’ fagbegreberne: ’brief’, ’designproblem’, ’hovedgreb’, ’benspænd


Analyse og fortolkning
• Introøvelse til grundparametrene gennem analyse af medbragt professionelt produktdesign til opbevaring
• Bek, Jesper, 2017, Et eksempel på analyse af produktdesign, in: ”Design og arkitektur - Grundbog til c-niveau”, Lindhardt og Ringhof, (holdets grundbog) pp. 161-162(= BOG-sider) / (pdf-sider: 1-2)
• En produktdesignanalyse af ét af dine egne opbevaringsdesigns fra introøvelsen (ud fra spørgsmål stillet til sidst i øvelsesvejledningen)

Praksis
• Introøvelse med design af 3 x opbevaringsdesigns 1) Det enkle og minimalistiske design, 2) Det to-delte med god ´lås’ og synlighed i tasken og 3) Det formmæssigt kreative og usædvanlige design i flere farver
• Evt. en mindre billedsky med inspirationsdesigns til opbevaringsopgaven (og dermed en intro til visual mapping)


Kompetencer, læreplanens mål og progression:
• At få kendskab til grundlæggende fagbegreber så som ’designparametre’, ’genstandsfelter’, ’benspænd’, ’designbrief’ og ’hovedgreb’
• At forholde sig til kravene (benspænd) i et brief
• At forholde sig til de grundlæggende designparametre ’form, funktion og kommunikation’ m.fl. - intro til designparametre med hovedvægt på de tre grundlæggende
• At identificere et designproblem og udarbejde et løsningsforslag
• At analysere og vurdere design som resultat

Væsentligste arbejdsformer:
• Pararbejder og individuelt arbejde
• Klassedialog

Samlet omfang - af primært og sekundært materiale
• 15 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kommunikationsdesign, case: skolens Instagram

Resumé af indhold og udpegning af hovedfokus
Forløbet er en grundlæggende introduktion til virkemidlerne i kommunikationsdesign (grafisk design) i en vekselvirkning imellem teori og praksis. Undersøgelserne af grundlæggende kompositionstræk, form- og farvesprog ’i’ og ’ved’ kommunikationsdesign danner samtidig grundlag for design og designanalyse inden for såvel arkitektur, rum og produktdesign i de senere forløb. Dertil kommer, at forløbet har haft fokus på at indføre eleverne i grundprincipperne i en designproces gennem en faktisk case. Der henvises derudover til oversigten længere nede over ’Kompetencer, læreplanens mål og progression’.


Kernestof og supplerende stof:

Teori
• Bek, Jesper, 2017, ”Design og arkitektur - Grundbog til c-niveau”, Lindhardt og Ringhof, (holdets grundbog) bogsider 12-14 + 17/(pdf-sider: 3-5 + 8 i ”Kommunikationsdesign”) - om skrifttyper, familier og typografiske hovedtyper, bogsider 20-23/(pdf-sider: 11 – 14 i ”Kommunikationsdesign ) - om farver og komposition
• Farveteori v. lærer på sider i klassenotesbogen ses både under sektionen ’Værktøjer’ og under ’Kommunikationsdesign’ – ’Farvelære’, ’Farvecirklen og farveskalaer’ samt ’Farvekontraster’
• Supplerende handout om grundlæggende kompositionsprincipper v. lærer
• AIDA-modellen i prosa, handout v. lærer
• Oversigt over displaytypografi i klassenotesbogen v. lærer i forlængelse af opgaven og øvelsesvejledningen til det grafiske design af dit eget navn (navnetræk)
• Kommunikationsdesign i Powerpoint, hvordan gør man det? - instruktionsvideo:
https://www.youtube.com/watch?v=8-RYjaCbZw4&feature=youtu.be&fbclid=IwAR1ap49BblfiMbI7MXF82FFIaw4JHiPnf0snPMFo0-SL4-R1ZFsmICMloz4
• En opsamlende side med udvalgt teori til kommunikationsdesign (se klassenotesbogen), v. lærer
• Visual mapping som idegenereringsværktøj, se klassenotesbogen under sektionen ’Værktøjer’
• Introduktion til 6C-modellen som procesværktøj med tekst, model og video (https://www.youtube.com/watch?v=rQcDr0fMLD4&t=9s)
se klassenotesbogen under sektionen ’Værktøjer’
• Introduktion til SWOT-analysen til at vurdere et design ud fra

Analyse og fortolkning
• Analysemodel til kommunikationsdesign fra grundbogen (Bek, Jesper, 2017, ”Design og arkitektur - Grundbog til c-niveau”, Lindhardt og Ringhof, (holdets grundbog) bogside 147-149 (pdf-side 1-3 i pdf-dokumentet analysemodeller)
• Analyseopgave fra grundbogen - Delta AirLines, individuel opgave
• Kommunikationsanalyse af eget navnetræk ud fra lærer-udarbejdede spørgsmål
• Analyse- og fortolkningsnoter til frimærkeskitser af forskellige kompositionsprincipper (skriften ’Ahh’ og et par gammeldags hovedtelefoner som de grafiske elementer)
• Fællesanalyse af plakat for Tinderbox med brug af AIDA, analysemodellen for kommunikationsdesign samt klassenotesbogens noter til farveteori, se klassenotesbogen
• Analyse og fortolkning af et stykke selvvalgt velfungerende/mindre velfungerende kommunikationsdesign i form af vareetiketter, individuel øvelse, såvel AIDA som bogens kommunikationsdesign-analysemodel anvendt
• Analyse og fortolkning af annonce for fiktivt firma
• Introduktion til hensigtsmæssig brug af AI som virtuel sparringspartner i designprocessen – bl.a. til delvurderinger, videre idégenerering og til opsamling på analyseiagttagelser

• IG-case: En udfyldt C6 model over hele processen fra den spæde start til slut
• IG-case: Et hovedgreb for hvert af Teamets 2 endeligt udvalgte løsningsforslag. Hvert hovedgreb skal være udviklet hen over 3 faser
• IG-case: En midtvejs-evaluering (peer-to-peer)
• IG-case: Kommunikationsanalyser af teamets 2 kommunikationsdesigns + AIDA for hver
• IG-case: En kort skriftlig beskrivelse af de to designkoncept-løsninger med udgangspunkt i de endelige 2 hovedgreb. Derudover suppleres den skriftlige beskrivelse med en AIDA-analyse og fortolkning for hver af de to designløsninger, som en ekstra hjælp til SoMe-redaktøren til at forstå konceptet/ideen med den enkelte designløsning.
• IG-case: En ’filmet’ projektpræsentation baseret på C6-modellen
• IG-case. Individuelle, opsamlende refleksionsnoter over proces og designarbejdet med IG-casen


Praksis
• En malet farvecirkel + kolde og varme varianter af henholdsvis farven blå og rød
• Frimærkeskitser af forskellige kompositionsprincipper (skriften ’Ahh’ og et par gammeldags hovedtelefoner som de grafiske elementer), individuelt løst
• Individuelt kommunikationsdesign af eget navnetræk med inddragelse af displaytypografi
• Pararbejde om designet (digitalt) af en annonce for et tildelt, fiktivt firma med Adobe Sparks eller Canva

• IG-case: En visual mapping som led i den indledende vidensindsamling, inspiration og idégenerering.
• IG-case: En serie af farvelagte FRIMÆRKEskitser
• IG-case: Rentegnede kommunikationsdesigns i farver – udført digitalt (i ppt eller Adobe/Canva). Der skal fra hvert designteam komme et bud på 2 vidt forskellige løsningsforslag til kommunikationsdesign-koncepter for Sct. Knuds Gymnasiums IG-profil

Særlig IG-case til forløbet, løst i et team:

Designbrief
Skolens Instagramprofil skal have styrket sin visuelle identitet. Først og fremmest skal der være en tydeligere visuel sammenhæng imellem IG-profilen og så den grafiske kommunikation på skolens hjemmeside. Besøgende skal på tværs af skolens kommunikationsplatforme via den grafisk sammenhængende kommunikation have en klar og umiddelbar oplevelse af en velorganiseret, levende og professionel skole. IG-profiler følger et ret fast format og layout, men den enkelte profil-ejer kan organisere og individualisere sin profils udtryk og kommunikation igennem brugen af emne-ikoner ('knapper') – såkaldte 'begivenheder' (’Highlights’).
Pains derudover:
• Skolens profil har pt. for mange ikoner,
• Udvalget af ikoner og deres stories bag skal først og fremmest være med til at fortælle historien om, hvordan et skoleår på Sct. Knuds Gymnasium forløber
• Skolens SoMe-redaktør har desuden brug for, at der opfindes en ’Alt det andet’ emne-kategori og knapdesign
  
Kompetencer, læreplanens mål og progression:
• Udformning af kommunikationsdesign (grafisk design)
• Kommunikationsdesignanalyse og fortolkning med fokus på form, funktion og kommunikation og samspillet imellem disse grundparametre
• Form, funktion og kommunikation m.fl. designparametre med hovedvægt på de tre grundlæggende
• Undersøgelse af faglitteratur
• Træning af hensigtsmæssig brug af AI som virtuel sparringspartner i designprocessen – bl.a. til delvurderinger, videre idégenerering og til opsamling på analyseiagttagelser
• Intro til designprocessen og videre arbejde med brief samt arbejdet med at definere et hovedgreb
• Research og videns-indsamling bl.a. via visual mapping
• Identificere et designproblem, generere designideer, skitsere nogle løsningsforslag samt præsentere og anvende feedback undervejs i processen
• Analysere og vurdere design som resultat bl.a. med inddragelse af SWOT-analysen
• Intro til at foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces – herunder i relation til en specifik målgruppe
• Kombinere resultaterne af idegenerering og nogle undersøgelser i et konkret designprojekt
• Skitsering opskaleret eller i 1:1
• Skitsering og layout på PC/MAC - bl.a. i Powerpoint men også med inddragelse af programmet Adobe Sparks el. Canva

Væsentligste arbejdsformer:
• Peer-til-peer-præsentation og anvendelse af feedback via SWOT-analysen
• ’Eksternt’ samarbejde med skolens kommunikationsudvalgs-ansvarlige
• Mundtlig præsentation ud fra en udfyldt C6-model i OneNote suppleret med teamets sider i klassenotesbogen og et print af det færdige kommunikationsdesign/de færdige kommunikationsdesigns

Samlet omfang - af primært og sekundært materiale
• 25 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Eventidé, arkitektur og byrum - case: HCA

Resumé af indhold og udpegning af hovedfokus
Forløbet har ud over immaterielt design i form af en event-ide og designprocessen haft fokus på design af fysiske omgivelser og samspillet imellem disse og brugerne. Det praktiske og problemløsende arbejde med form, funktion og kommunikation indsættes samtidig i en større kulturhistorisk kontekst, der omfatter HCA Festivals som institution og udvalgte fremtidsscenarier. Der henvises derudover til oversigten længere nede over ’Kompetencer, læreplanens mål og progression’.

Kernestof og supplerende stof:

Teori
• Teori om formkontraster og idégenereringsværktøjerne formforvandling og formfabulering v. lærer (værktøjskassen i OneNote)
• Gehl, Jan, 2016, Byrum - Kvalitet til hverdagslivet, pjece om Jan Gehls 12 kvalitetskriterier for et velfungerende byrum og den menneskelige skala
• Opslag om ’Persona’ som målgruppebestemmelsesværktøjer, se klassenotesbogen under sektionen ’Værktøjer’
• Introduktion til og anvendelse af brainwriting and -sketching-pool som, se klassenotesbogen under sektionen ’Værktøjer’
• Kort om isometri/teknisk tegning v. lærer (se Værktøjskassen i OneNote)
• Værktøj til generering af målfaste kort for Odense:
• https://drift.kortinfo.net/Map.aspx?Site=Odense&Page=Kortopslag
• Arkitektur-leksikon: https://dac.dk/viden/artikler/leksikon/
• Arkitekturhistorie som opslag: https://dac.dk/arkitektur-tidslinje/
• Design- og arkitekturhistorie i grundbogen fordelt på følgende bogsider (og ud på klassens teams):
1. Historicisme og art nouveau/Ju gendstil/skønvirke: 8-14 (Se og læs Praxis + træn og Designbogs-pdf'en)
2. Funktionalisme: 20-26 (Se og læs Praxis + træn og Designbogs-pdf'en)
3. International stil og minimalisme:  29-30 (Se og læs Designbogs-pdf'en)
4. Organisk modernisme: 31-32 (Se og læs Designbogs-pdf'en)
5. Pop og postmodernisme: 34-40 (Se og læs  Praxis + træn og Designbogs-pdf'en)
6. Dekonstruktivisme: 41-43 (Se og læs  Praxis +træn og Designbogs-pdf'en)
7. Nymodernisme: 44-45 (Se og læs  Praxis +træn og Designbogs-pdf'en)
8. Blob og pragmatisme: 46-50  (Se og læs Designbogs-pdf'en)
• Supplerende forsøgs-materialer: Slot, Rikke m.fl., 2017, "Designbogen" (ebog), Nyt Teknisk Forlag - med tilhørende 10 adaptive træningsmoduler på platformen Praxis Online (https://online.praxis.dk/)


Analyse og fortolkning
• Individuel, kort analyse og fortolkning af enten Gerrit T. Rietveld, ’Den blå og røde stol’, 1917 eller ’La Chaise’ (Stolen) , der blev designet i 1948 af Charles og Ray Eames (se siden ’Formkonstrater…’ i ’sektionen ’Værktøjskassen’
• DR-udsendelse ”Er der en arkitekt til stede? – Klumpen på Ringsted Torv”, sæson 2, episode 2 (29 min.), https://www.dr.dk/drtv/episode/er-der-en-arkitekt-til-stede_-klumpen-paa-ringsted-torv_324109
• Noter til DR-udsendelse ”Er der en arkitekt til stede? – Klumpen på Ringsted Torv” med fokus på væsentlige pointer omkring en bygnings form, funktion og kommunikation
• Gehls 12 kvalitetskriterier for et velfungerende byrum og den menneskelige skala
• Fænomenologisk analyse af udvalgte inderum (interiører) på Sct. Knuds Gymnasium, gruppeøvelse
• Analyse af udvalgte uderum (eksteriører) omkring Sct. Knuds Gymnasium med brug af Jan Gehls 12 kvalitetskriterier, gruppeøvelse
• SWOT-analyse af plastikhavestol (produktdesign), individuelt
• PPt-præsentationer af designhistorien fordelt imellem de enkelte team og fremlagt på klassen for hinanden
• Grundbogens analysemodel til arkitektur, bogside 153-155, suppleret med analyseskema til arkitektur v. lærer i klassenotesbogen med eksempelanalyse for HCAs hus i Odense
• Analyse og fortolkning af selvvalgt bygnings-eksteriør (facade) af en bygning med, der har et markant enten geometrisk eller markant organisk formsprog, individuelt


• HCA-case: Visual mapping af aktiviteter og stemning ved kulturfestivaler, som opstart til HCA-casen med event, plads og pavillon, individuelt
• HCA-case: Visual mapping af diverse byrumsmøbler (produktdesigns) – bade individuelt og fælles
• HCA-case: En udfyldt C6 for processen
• HCA-case: Valg af benspænd i form af fremtidsscenarie(r) – Play, People eller Planet
• HCA-case: Konkret valg af egnet byrumsplads til eventen i Odense C-området + konkrete visualiseringer af dette rum/denne plads
• HCA-case: Diverse skrevne noter og delanalyser og delvurderinger for event, plads og pavillon (nb: bør også indgå i C6)
• HCA-case: Et hovedgreb for eventideen (immaterielt design) udviklet hen over 3 faser og med gradvis inddragelse af ’fremtidsscenarie’, detaljer om eventens ’dimensionering’ (= antal afviklinger hen over dagen med x antal publikummer) samt dens måder at inddrage publikum på
• HCA-case: Et hovedgreb for eventpavillonen (arkitektur) og eventpladsen (byrum) udviklet hen over 3 faser (materielt design i form af rum og arkitektur)
• HCA-case: 2-3 personaer, der karakteriserer og visualiserer eventens potentielle brugere dvs. målgruppen
• HCA-case: En afsluttende SWOT af eventpladsen (= pavillon/pavilloner + uderummet på eventpladsen) med inddragelse af Gehls kvalitetskriterier
• HCA-case: Mundtlig projektpræsentation ud fra teamets udfyldte C6, diverse fysiske delmaterialer og sider i fællesområdet i klassenotesbogen med peer-til-peer feedback
• HCA-case: produktanalyse og fortolkning af individuelt multifunktionelt byrumsmøbel (produktdesign)
• HCA-case. Individuelle, opsamlende refleksionsnoter over proces og designarbejdet med HCA-casen (event, plads og pavillon)


Praksis
• Individuelle tegneøvelser udført i hånden med brug af idégenereringsværktøjet formforvandling og formfabulering

• HCA- case:  Diverse visualiseringer (nb: bør også indgå i C6) i form af fotos, visual mappings, brainwritning- and sketching-pools, 2D-skitser (håndtegnede/digitale), grundplansskitser m.v.
• HCA-case: En hurtig, fælles udført 3D-pavillon (arkitektur) med 3 søjler/piller og inden faste sider som inspiration for den endelige pavillonløsning til teamets udviklede HCA-event
• HCA-case: En grundplanstegning (2D) (byrum) for indretningen af eventpladsen (i organisk stil) med eventpavillonen i en 3D-skitse/-model placeret oven på i matchende skalaforhold i forhold til grundplanstegningen (således at modellens/modellernes areal dækker det areal på grundplanen, som svarer til virkeligheden, hvis eventen og pladsen skulle realiseres i en opskaleret 1/1-udgave)
• HCA-case: En endelig, 'fælles udført' 3D model af eventpavillonen (arkitektur) i enten tydeligt geometrisk eller tydeligt organisk designudtryk
• HCA-case: En individuelt udført, hurtig 3D-modelskitse i overvejende papir/pap/karton + tape af et multifunktionelt byrumsmøbel (produktdesign) til brug for teamets event og eventplads - udført i enten markant geometrisk eller markant organisk stil
• HCA-case: En let farvelagt, opstalt (2D tegning) af pavillonen set fra siden - og udformet i det stiludtryk - geometrisk el. organisk, som 3D-modellen ikke benytter (se de anvendelige tegneteknikker under ’Formkontraster’ i klassenotesbogens værktøjskasse)

Særlig case: HCA – Brief, samlet set:

HCA Festivals ønsker at udvikle en deltagerinvolverende event (immaterielt design) til en konkret plads i Odense midtby med en eller anden form for pavillon tilknyttet (arkitektur, materielt). Pavillonen skal være blikfang for eventen og signalere kunst, fantasi og kreativitet i bred forstand, så den også kan bruges i andre sammenhængen end lige til HCA-festivals. Hele pladsen, som eventen afvikles på, skal midlertidigt re-designes og indrettes med 'flytbare' elementer til eventen (design af fysiske omgivelser og produktdesign, begge materielt design) .
Præcisering af pain/designproblemet: Ud over at kunne tilbyde en helt ny, interessant event til sine festivalgæster og derigennem fastholde/øge antallet af gæster, ønsker HCA-festivals med sin nye event at være med til at løsne op for den tiltagende fremmedgørelse, som det moderne menneske er ved at udvikle over for sig selv, sin omverden og sine medmennesker.
Benspænd
• Den deltagerinvolverende event skal være utraditionel i en festivalsammenhæng og derfor ikke være musik og teater
• Pavillonen skal ikke være en (traditionel) scene, men den forventes heller ikke at være en traditionel pavillon. man som deltagende publikum skal træde ind i og omsluttes af med vægge/sider og tag

Kompetencer, læreplanens mål og progression:
• Feltstudier, fotosafari
• Sætte ord på kropslige og sanselige erfaringer med design og arkitektur
• Undersøgelse af faglitteratur
• Immaterielt design i form af en eventidé
• Design af fysiske omgivelser
• Modeludformning (nedskalerede)
• Teknisk tegning, grundplaner og opstalt
• Ud fra et overordnet brief at identificere et designproblem og gennemføre, dokumentere og præsentere en længere designproces med dertilhørende delprodukter
• Målgruppebestemmelse
• Stilhistorie fra historicismen og frem til i dag og stilhistorisk perspektivering
• Foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces bl.a. vha. SWOT-analyse
• Generere designideer vha. skitsering
• Kombinere resultaterne af idegenerering og nogle undersøgelser i et konkret designprojekt
• Analysere og vurdere et design som resultat
• I ord og billeder at kunne formidle en designproces, designløsninger og designanalyse bl.a. vha C6-modellen
• At kunne bevæge sig mellem praksis og teori
• At analyse og fortolke arkitektur med fokus på form, funktion og kommunikation samt samspillet imellem disse grundparametre og deres påvirkning af brugerne

Væsentligste arbejdsformer:
• Indledende, små, individuelle praktiske og teoretiske øvelser
• Udarbejdning af modeller og andre praktiske delprodukter
• Feltstudier
• Mundtlig præsentation
• Teamsamarbejder og klassedialog
• Individuelle analyse og fortolkninger af arkitektur

Samlet omfang - af primært og sekundært materiale
42 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Produktdesign - til fællesgarderoben

Produktdesign – Et multifunktionelt design til fællesgarderoben til HCA Festivals

b]Resumé af indhold og udpegning af hovedfokus[/b]
I de hidtidige forløb har designprocessen langt overvejende været afviklet i teams. I dette forløb i produktdesign er der fokus på, at den enkelte elev, med afsæt i et tidligere teamarbejde, udvikler, dokumenterer, forsvarer og præsenterer et selvstændigt løsningsforslag inden for multifunktionelt design. Der henvises derudover til oversigten længere nede over ’Kompetencer, læreplanens mål og progression’.


Kernestof og supplerende stof:

Teori
• Præsentationsmaterialer til Minervamodellen/Kompasmodellen til målgruppebestemmelse v. lærer (modellen + prosabeskrivelser af de 5 segmenter) – se ’Værktøjskassen’
• (Stilhistorie fra forløbet om ’Eventidé, pavillon og plads’)
• Korte, opsamlende opslag om cirkeløkonomi inden for tøjindustrien, bærdygtighedstrekanten og fænomenet ’greenwashing’ (se briefet for opgaven)

Analyse og fortolkning
• En udfyldt C6 for processen
• Et hovedgreb for dit produktdesign udviklet hen over 3 faser og med en gradvis inddragelse af såvel ’fremtidsscenarie’ ’bæredygtighedsperspektiver’, multifunktionalitet/justerbarhed og stilhistorie
• En målgruppebestemmelse til lige præcist dit design ud fra Minerva/kompasmodellen
• En produktdesignanalyse og en SWOT-analyse (i og med SWOT-analysen samler du dine vigtigste analyse og fortolkningspointer, samtidig med at du vurderer dit design)

Praksis
• Visualiseringer først og fremmest i form af skitsetegninger (håndtegnede/digitale) (nb: bør også indgå i C6)
• En 3D model-skitse af dit upcyclede design (sytråd, nål,  ri-sting/kors-sting og evt. lim er nok til en skitse). Da der er tale om en skitse behøver designet ikke kunne ’holde til brug’. Det er ideen til, hvordan tøjet/genstanden kan upcycles, som du skal visualisere med din model.

Briefet med pain – Et multifunktionelt design til fællesgarderoben til HCA Festivals på Tinderbox, samlet set

Vores festivalgarderobe-brief - HCA-festivals
Som noget nyt opretter HCA Festivals en fælles festivalgarderobe, hvor festivalgængerne kan aflevere/hente og bytte renvasket tøj og større accessories, der i deres form, funktion og kommunikation understreger kreativitet og egner sig til et udeliv nat og dag i byens forskellige uderum.
Tiltaget sker som led i den generelle fremtidssikring af festivalen, der er HCAs mission, og lægger sig mere specifikt i forlængelse af løsningen af den pain, der har overskriften ’Planet’.
Tøjindustrien er en af de virkelig store klimasyndere, så der er bæredygtighedsmæssigt meget at vinde ved en cirkulær omgang med tøj og accessories.
Din opgave er at bidrage med et stykke upcyckled, multifunktionelt, justerbart design med inspirationsdetalje(r) fra stilhistorien til festivalens fællesgarderobe.
• Fordi der er tale om en fællesgarderobe, skal designet i et vist omfang kunne tilpasses forskellige kropstyper,
• og fordi man som festivalgænger ikke kan slæbe rundt på en masse, skal designet kunne opfylde flere formål (multifunktionalitet).
• Og fordi festivallivet i høj grad også handler om at komme sammen med andre, dyrke kreativiteten og ’se og blive set’ (kommunikation og identitet), skal du hente inspiration i stilhistorien. De forhold udelukker ikke, at du kan vælge at målrette dit design til den aktivitet og festivalplads, som du har været med til at udvikle, men det er ikke et krav.

Kompetencer, læreplanens mål og progression:
• Generere designideer vha. skitsering
• Kombinere resultaterne af idegenerering og nogle undersøgelser i et konkret designprojekt
• Skitsere i 3D-model i 1:1
• Analysere og vurdere et design som resultat
• I ord og billeder at kunne formidle en designproces, designløsninger og designanalyse bl.a. vha C6-modellen
• Målgruppebestemmelse med inddragelse af Minervamodellen
• Multifunktionalitet, upcyckling og bæredygtighed

Væsentligste arbejdsformer:
• Research
• Individuelt design, produktdesign
• Individuel projektstyring og dokumentation
• Individuel udarbejdet formidling af processen i ord og billeder vha. C6

Samlet omfang - af primært og sekundært materiale
• 10 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Eksamenspræsentation 2025

Resumé af indhold og udpegning af hovedfokus
I dette afsluttende forløb vælger den enkelte elev sit eksamensemne og opgave ud fra en liste af mulige, der går på tværs af årets designundervisning. Derpå udarbejder eleven – med udgangspunkt i sin portefølje – sin besvarelse med analyser af designs på tværs af minimum 2 genstandsfelter og med inddragelse af såvel egne designs som professionelles - inklusive en uddybning af en af elevens egne designprocesser. Eksamenspræsentationen skal danne udgangspunkt for en uddybende faglig samtale til den mundtlige eksamen.


Kernestof og supplerende stof:
• Site til inspiration for arbejdet med designprocessen: https://designprocessen.gyldendal.dk/
• Oversigt over årets opgaveemner 2023:
A. Design, der er styret af funktion
B. Design, der påvirker målgruppen
C. Organisk og geometrisk formsprog
D. Design, der henvender sig til en bestemt målgruppe
E.  Om hvordan design bliver til gennem en proces
F.  Om hvordan materialer er afgørende for et design
G.  Design, der har markant formsprog
H. Design, der gør brug af stillån
I. Design, der har multifunktionalitet
J. Design, der i form/funktion/kommunikation opererer med bæredygtighed
K. Design, der er minimalistisk
L. Om, hvad der er udtryk for nordisk design og dets karakteristika
M. Design, der brander
N. Om design, der har fokus på kommunikation
O. Om samspillet mellem form, funktion og kommunikation i design
P. Om betydningen af research for design
R. Design, hvor mindst to af i alt tre sekundære designparametre spiller en væsentlig rolle: velvære, beskyttelse og sikkerhed.

• Årets opgaveformuleringer, v. lærer
• eksamenspræsentations-skabelon, v. lærer

Produkter og elevværker/øvelser til porteføljen:
• eksamenspræsentation, individuelt

Kompetencer, læreplanens mål og progression:
• Udarbejdelse af den obligatoriske eksamenspræsentation med udgangspunkt i den individuelle portefølje, på tværs af minimum 2 genstandsfelter og med inddragelse af såvel egne designs som professionelles - inklusive en uddybning af en af elevens egne designprocesser

Væsentligste arbejdsformer:
• Individuelt teoretisk arbejde
• Design- og arkitekturanalyse
• Formidling af designproces
• Mundtlig og visuel præsentation

Samlet omfang - af primært og sekundært materiale
• 8 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer