Holdet 3b SAA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Sct. Knuds Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2023b SAA (1b SAA, 2b SAA, 3b SAA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 0. Digitale læremidler
Titel 2 Mediernes rolle
Titel 3 Kriminalitet
Titel 4 Dansk økonomi: Optur eller krise?
Titel 5 Dansk politik i opbrud?
Titel 6 Bæredygtig forandring
Titel 7 Det amerikanske demokrati
Titel 8 SRO: Overvågning
Titel 9 Er Danmark et lige land?
Titel 10 En ny verdensorden
Titel 11 Kommunalvalg og demokratiets fremtid
Titel 12 Globaliseringens vindere og tabere
Titel 13 Velfærdsstaten under pres
Titel 14 Fri eller fortabt
Titel 15 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 0. Digitale læremidler

Tilladte digitale læremidler via direkte genvej på skrivebord (dybe links):

Samfundsfag.dk (kun til skriftlige prøver)

https://ordnet.dk
https://www.ordbogen.com
https://synonymet.dk/
https://sproget.dk/
https://dsn.dk/
https://samfundsfag.dk
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mediernes rolle

Når forløbet er gennemført, skal du kunne…
- forstå og diskutere betydningen af medierne som den fjerde statsmagt samt de fire journalistiske hunde
- At kende til de fem nyhedskriterier og anvende dem i kontekst
- at analysere en konkret politisk sag med fokus på særligt spin, priming og framing og mediernes rolle i sagen
- forstå og forklare forskellen på klassiske og sociale medier
- Forstå, hvad der menes med den demokratiske samtale
- forstå og anvende begreber som ekkokamre og algoritmer
- beskrive aktuelle udfordringer for den demokratiske samtale
diskutere styrker og svagheder ved de sociale medier i den senmoderne samfund, både i forhold til politisk deltagelse og den demokratiske samtale


Begrebsliste
Den fjerde statsmagt
De fem nyhedskriterier
De fire journalistiske hunde
Spin
Priming og framing, herunder forståelseshorisont
Etablerede medier vs. Sociale medier
Den demokratiske samtale
Ekkokamre

Kernestof
Læreroplæg om mediernes udvikling.
Luk samfundet op. s. 159-163, 163-167, 167-171
Ryd forsiden, afsnit 1
Vi kommer og dræber dig, afsnit 1.
Den demokratiske samtale: Dit Demokrati | Den demokratiske samtale

Supplerende stof/analysemateriale
Udvalgt data om danskernes medieforbrug bl.a. med data herfra: https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/medieforskning/medieudviklingen/2022/status-de-nye-medier-overhaler-de-gamle

Blaagaard (2022). "Hårde fakta kan forstyrre harmonien: Politikerne må forstå mediernes demokratiske opgave". I uddrag. https://www.altinget.dk/artikel/danske-medier-hal-koch-vil-vende-sig-i-sin-grav-hvis-han-saa-politikernes-behandling-af-medierne

DR (2022). Er der billige stemmer i madbilleder?
Journalisten (2021). "Eksperter: Mette Frederiksens makrelmadder er effektive". https://journalisten.dk/eksperter-mette-frederiksens-makrelmadder-er-effektive/


Bilag til synopsisprojekt
Bilag 1: ”Debat: Demokratiet lider, når kvinder flygter fra den offentlige debat”. Menneskeret.dk. 08.05.2022.
Bilag 2: ”Sociale medier har været en gave for demokratiet - 11 synspunkter fra Ytringsfrihedskommissionen”. Uddrag. Via Altinget.dk. 02.05.2020.
Bilag 3: ”Du er helt sikkert faldet over dem: Ny analyse har opgjort, hvilke politikere der har ’stjålet’ mediernes kommentarspor mest”. DR.dk. 20.04.2021. Uddrag.
Bilag 4: Institut for Menneskerettigheder. Figurer fra rapporten ”DEN OFFENTLIGE DEBAT PÅ FACEBOOK. EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DEBATADFÆRD”.
Bilag 5: Statistik om kilde til nyheder på internettet 2019 og 2020. Kulturministeriet.
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kriminalitet

Formål for forløbet
Dette forløb handler om kriminalitet og radikalisering særligt set ud fra et sociologisk synspunkt med det undrende spørgsmål: Hvad skaber en kriminel, og hvordan kan man forebygge det? Vi zoomer særligt ind på bandekriminalitet og radikalisering.

Når du har været igennem forløbet, skal du kunne…
○ Aflæse og fortolke statistik om kriminalitet
○ Redegøre for de klassiske idéer om årsager til kriminalitet (motivation, kultur og kontrol)
○ Undersøge årsager til, at særligt unge mænd søger mod kriminelle bander
○ Forstå og anvende sociologiske teorier til forklaring af, hvad der skaber kriminalitet ud fra Maffesolis, Honneths og/eller Hirchis teorier.
○ Kunne definere radikalisering og ekstremisme samt diskutere årsager og forebyggelse
○ Diskutere og vurdere lovgivning og mulige forebyggelsestiltag i forhold til særligt bandekriminalitet (dvs. ikke økonomiske kriminalitet og deslige)

Centrale begreber
Mørketal
Motivationsteori
Kulturteori
Bandekriminalitet
Maffesolis teori
Honneths teori
Hirschis teori
Forebyggelse
Recidiv (tilbagefald)
Resocialisering
Begrundelser for straf
Den retfærdige straf
Den nyttige straf

Baggrundsmateriale
Henriksen, Per (red.) (2020). Fra drengestreger til bandekrig. Ibog. (Årsager til kriminalitet), (Maffesoli), (Honneth).
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141

Henriksen, Per (red.) (2020). Fri eller fortabt? Ibog. (Hirschi - teorien om social kontrol)

TV 2 Kosmopol (2023). Hvordan stopper man bandernes rekruttering af drenge?

DR. Med døden til følge.


Analysemateriale
Case 1 Kriminelt - "De nye nazister": https://www.dr.dk/drtv/episode/kriminelt_-de-nye-nazister_336277

Case 2: Kriminelt - "Hjernevaskeren - Barndommens vold". https://www.dr.dk/drtv/se/hjernevaskeren_-barndommens-vold_352514

TV 2 (2023). "Sådan vil regeringen komme banderne til livs i ny bandepakke". https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-09-12-saadan-vil-regeringen-komme-banderne-til-livs-i-ny-bandepakke

Regeringen (2023). "Ny bandepakke: Regeringen vil stramme grebet om banderne med 39 nye tiltag". https://www.regeringen.dk/nyheder/2023/ny-bandepakke-regeringen-vil-stramme-grebet-om-banderne-med-39-nye-tiltag/

Høi, Poul (2024). "Ny teknik fældede sexuhyre, som angreb kvinder om natten. Og den afslørede 17 andre forbrydere på få timer. Så hvorfor nøler vi?". Uddrag. https://www.berlingske.dk/internationalt/ny-teknik-faeldede-sexuhyre-som-angreb-kvinder-om-natten-og-den
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk økonomi: Optur eller krise?

Faglige mål
Når du har været igennem forløbet, skal du kunne…
- forklare det økonomiske kredsløbog hvordan delene påvirker hinanden, herunder hvad multiplikatorer er
- redegøre og undersøge de samfundsøkonomiske mål
- forstå udbudskurven og efterspørgselskurven og forklare, hvad den fortæller om prissættelse
- forstå, hvad højkonjunktur, lavkonjunktur og overophedning betyder
- beskrive tilstanden af dansk økonomi lige nu ud fra økonomiske nøgletal som fx beskæftigelse og inflation
- diskutere mulige politiske tiltag for at stabilisere økonomien og undgå overophedning, herunder anvendelse af kontracyklisk økonomisk politik



Centrale begreber
Det økonomiske kredsløb
Prissættelse
Efterspørgsel og udbud
Multiplikatorer og acceleratoreffekt
Højkonjunktur og lavkonjunktur (og overophedning)
De samfundsøkonomiske mål
Økonomisk politik
Kontraktiv og ekspansiv
Inflation
Arbejdsudbud
Finanspolitik
Kontraktiv og ekspansiv
Keynesianisme vs. monetarisme


Kernestof
Madsen og Jensen (2009). Samfundets økonomi. S. 10-37.

Kureer, Henrik (2022). ØkonomiNU. Om Prisdannelse, efterspørgsel og udbud (enkelte afsnit skåret fra). https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2006

Den store danske om finanspolitik.
Elevernes egne stop-motion-videoer om de samfundsøkonomiske mål.

Aktuelle økonomiske nøgletal med fokus på de samfundsøkonomiske mål.


Supplerende stof

Dansk Industri (2022). "August: Status på energipriserne".  https://www.danskindustri.dk/brancher/di-energi/nyhedsarkiv/nyheder/2022/8/august-status-pa-energipriserne/

Danmarks Statistik (2022). "Største stigninger i forbrugerpriser i næsten 40 år". https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=35776

Fyens.dk (2022). "Indkøbsvanerne ændrer sig med de stigende priser: Nu sælger vi mere dåsemad".  https://fyens.dk/artikel/indk%C3%B8bsvanerne-%C3%A6ndrer-sig-med-de-stigende-priser-nu-s%C3%A6lger-vi-mere-d%C3%A5semad

TV2 (2022). "Vagthund opfordrer regeringen til at stramme pengeposen". https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-05-31-vagthund-opfordrer-regeringen-til-at-stramme-pengeposen
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk politik i opbrud?

Fremtiden for dansk politik?

Forløbet har til formål at arbejde med aktuel dansk politik og de udfordringer, SVM-regeringen står over for.
Vi skal undersøge, hvad der kendetegner de danske vælgere og de danske partier og samspillet mellem de to grupper - er dansk politik, som man kender det, i opbrud?

Særligt den nye grønne trepartsaftale vil blive brugt som eksempel til at undersøge partiernes adfærd, ideologis betydning og de interesser, der er i spil i politik.

Når forløbet er slut, skal du kunne…
- Kende forskel på de klassiske ideologier og se, hvordan de kommer til udtryk i moderne politik
- Undersøge og diskutere med udgangspunkt i relevant teori, hvad der påvirker vælgernes adfærd
- Undersøge og diskutere med udgangspunkt i relevant teori, hvad der påvirker partiernes adfærd
- Diskutere og vurdere, hvilke udfordringer SVM-regeringen står over for og særligt i relation til den grønne trepartsaftale

Kernestof
Politikbogen om politiske skillelinjer (s. 83-90), partiadfærd inkl. Downs og Kaare Strøm (s. 96-108), vælgeradfærd (s. 120-135).

Molins Model

Skov, Bjørnstrup og Matthiesen. Velfærdsstaten under pres. Om ideologierne (s. 28-35).


Supplerende stof
Trier Mogensen, Lars. "Derfor er den økonomiske optur ikke nok til at løfte SVM-regeringen. 17.05.2024. https://www.information.dk/indland/2024/05/derfor-oekonomiske-optur-nok-loefte-svm-regeringen

DR.dk. "Regeringen, som (næsten) ingen ville have". 22.02.2024. https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-som-naesten-ingen-ville-have

DR. Støjbergs Stemmer. Afsnit 2. "Dem og os". De første 20 min. 2023. https://www.dr.dk/drtv/episode/stoejbergs-stemmer_-dem-og-os_370311

DR.dk. "De har nærstuderet valget, og på flere punkter opfører vælgerne sig som aldrig før". 22.02.2024. https://www.dr.dk/nyheder/politik/de-har-naerstuderet-valget-og-paa-flere-punkter-opfoerer-vaelgerne-sig-som-aldrig

Genstart. "En mærkelig regering". 02.09.2024.  Genstart | En mærkelig regering | DR LYD .

Danwatch. "Forskere: Axelborgs magt er et demokratisk problem". https://danwatch.dk/forskere-axelborgs-magt-er-et-demokratisk-problem/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Bæredygtig forandring


Når forløbet er slut, skal du kunne…
- Redegøre for, hvad bæredygtighed egentlig betyder og de tre elementer af bæredygtighed
- Forklare, hvilke handlemuligheder man som borger har i forhold til at få politisk indflydelse på fx klimapolitik (klimabevægelse og medborgerskab)
- Undersøge, hvilke målkonflikter der er en hindring for bæredygtig forandring samt anvende begreber om forskellige bud på et nyt og mere bæredygtig økonomisk system
- Diskutere og vurdere, hvorfor det er så svært at skabe bæredygtig forandring ud fra et sociologisk, politisk og økonomisk perspektiv, herunder anvende viden om bæredygtige byer, greenwashing og andet relevant fra forløbet

Desuden skal vi arbejde med kvalitativ metode i forløbet, når klassen rejser på studietur og skal undersøge, hvordan borgerne i Freiburg oplever at bo i Freiburg med fokus på byens grønne strategi
Disse interviews munder ud i en rapport, der samtidig samler op på forløbet.

Kernestof
Kihl og la Cour (2024). Bæredygtighed - en samfundsfaglig temabog om verdensmålene. Kapitel 2 om bæredygtig livsstil, dele af kapitlet. https://baeredygtighed.systime.dk/?id=134 ned til "Tre typer af unge".
Kapitel 3 om Bæredygtige byer, hele kapitlet minus Danmark - grønne fællesskaber. Risikosamfundet: Luftforurening som utilsigtet konsekvens og The Sustainable Cities Index – hvordan skaber vi bæredygtige byer?.
Kapitel 7, dele af kapitlet. Om bottom-up og medborgerskabsbegrebet. https://baeredygtighed.systime.dk/?id=172, https://baeredygtighed.systime.dk/?id=175

Metodeguiden AU. Interviewguide, Sample, Convenience Sample og Kvalitativ metode. https://metodeguiden.au.dk/interviewguide, https://metodeguiden.au.dk/sample, https://metodeguiden.au.dk/convenience-sample-bekvemmelighedssample og https://metodeguiden.au.dk/kvalitativ-metode.


Supplerende stof

DR. Den grønne optur. Afsnittet "Fra skraldebjerg til grøn mad". https://www.dr.dk/drtv/se/den-groenne-optur_-fra-skraldebjerg-til-groen-mad_371819 (30 min.) KUN PÅ B-HOLDET

DR. Horisont. Afsnittet "Klimakrigerne mod Elon Musk". https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-klimakrigerne-mod-elon-musk_451044

DR. Adnan og de grønne løgne. Afsnit 1 (hele afsnittet) og 6 (fra 00:00-06:32).

DR. "Tyske konservative i grøn opbremsning: Vil redde benzin og dieselbiler fra EU". https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/tyske-konservative-i-groen-opbremsning-vil-redde-benzin-og-dieselbiler-fra-eu

Realdania. "Et stort flertal af danskerne har fokus på bæredygtighed i hverdagen". Uddrag. https://realdania.dk/nyheder/2024/05/et-stort-flertal-af-danskerne-har-fokus-paa-baeredygtighed-i-hverdagen

Landbrug & Fødevarer. Markedsanalyse om bæredygtighed. Uddrag. https://lf.dk/media/5ubf0ssg/markedsanalyse-om-baeredygtighed-marts-2023.pdf

Lauritzen. ”Interview: Hvis klimaet alene betød noget, så skulle vi alle sammen bo i byen”. Altinget.dk. 22.09.2021. https://www.altinget.dk/artikel/simon-kjaer

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det amerikanske demokrati

Formålet med dette forløb er at lære om det amerikanske demokrati - både dets styrker og svagheder.
Forløbet har fokus på at sætte spørgsmålstegn ved, om det amerikanske demokrati er et forbillede eller i dyb krise, her med særligt fokus på den splittelse, der præger det amerikanske samfund rent politisk i disse år.

Når forløbet er slut, skal du kunne…
- Forstå og anvende begreber om demokrati
- Forklare, hvordan det amerikanske demokrati er indrettet med fokus på checks and balances, de centrale politiske institutioner og magtens tredeling
- Undersøge hvilke aktuelle udfordringer det amerikanske demokrati og samfund står over for lige nu med fokus på vælgeradfærd og -repræsentation, polarisering og mediebilledet.
- Diskutere årsager og løsninger på disse udfordringer
- Inddrage viden om konspirationsteorier og disse som en potentiel trussel for USA

Kernebegreber
Den amerikanske kultur
Demokratibegrebet
Demokratiformer og -idealer, herunder konkurrence- og deltagelsesdemokrati, elite vs. Pluralisme
Valgsystemer
Magtens tredeling og check and balances
De centrale amerikanske institutioner, herunder særligt Højesteret, præsidenten og Kongressen
Vælgeradfærd og vælgernes prioriteter
Voter suppression og gerrymandering
Politisk polarisering
Den demokratiske samtale



Kernestof

Carlsen, Marie Berg. Populisme og identitetspolitik. Kapitel 1, introduktion. Ibog. https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130

Brøndum og Rasmussen. USA's udfordringer. Ibog. 5.1. Amerikansk føderalisme. 2.2.2. Om det amerikanske politiske system, præsidentens rolle, 2.2.3 Højesteret, 5.4 Valg i USA, 2.4.3. Politiske holdninger i partierne, 2.6 Polarisering i USA, 2.6.2 Betydning af negative campaigning, 2.6.3 Medier og politisk kommunikation

DR. Explainer. Derfor kan man blive USA's præsident uden flertallet af alle stemmerne

DR. "Fænomenet Trump". Udsyn. 26.09.2024. https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2024/udsyn-faenomenet-trump-11802401169

Pew Research Centre. Udvalgt data som baggrundsviden om amerikanerne og valget.
https://www.pewresearch.org/topic/politics-policy/us-elections-voters/election-2024/

Politiken (2024). "Fører Harris eller Trump? Det kommer an på, hvilken meningsmåling du læser". https://politiken.dk/internationalt/art10126226/F%C3%B8rer-Harris-eller-Trump-Det-kommer-an-p%C3%A5-hvilken-meningsm%C3%A5ling-du-l%C3%A6ser


Whose vote counts. Netflix-dokumentar om voter suppression. https://www.youtube.com/watch?v=yn36tY7rNUM


Supplerende materiale
BBC (2024). "Six Trump voters on why he won their support in 2024". https://www.bbc.com/news/articles/cwyg5jdgzy1o

DR. Horisont. Afsnittet "Frihedsgudinden fra Texas".
https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-frihedsgudinden-fra-texas_439309

Pew Research /2024). Pew Research. Issues and the 2024 election. https://www.pewresearch.org/politics/2024/09/09/issues-and-the-2024-election/

DR. 21 Søndag. "Krisen kradser i USA". https://www.dr.dk/drtv/episode/udvalgt-fra-21-soendag_-krisen-kradser-i-usa_478296

DR. 21 Søndag. "Kampen om abort". https://www.dr.dk/drtv/episode/udvalgt-fra-21-soendag_-kampen-om-abort_483106

DR. "Analyse: 'Svag, fejlslagen, farlig: Trump skyder skylden for USA's dybe narkokrise på Harris". https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/analyse-svag-fejlslagen-farlig-trump-skyder-skylden-usas-dybe-narkokrise

DR. Signe Molde på udebane. "Præsidentvalg og pornobøger". https://www.dr.dk/drtv/se/signe-molde-paa-udebane_-praesidentvalg-og-pornoboeger-_1_2__478595 (kort uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 SRO: Overvågning

Centrale begreber
Foucaults panoptikon
Lyons overvågningssamfund
Agambens begreb permanent undtagelsestilstand

Baggrundsmateriale
Grønlund, Bach og Andersen (2018). Studieretningsbogen. Side 108-130. København: Columbus


Supplerende materiale
DR.dk (2024). ”Hård kritik af ansigtsgenkendelse fra LA og tænketank: Frygter en glidebane”. https://www.dr.dk/nyheder/politik/haard-kritik-af-ansigtsgenkendelse-fra-la-og-taenketank-frygter-en-glidebane

DR.dk (2024). ”Nu får politiet lov til at bruge ansigtsgenkendelse i grove sager”. https://www.dr.dk/nyheder/politik/nu-faar-politiet-lov-til-bruge-ansigtsgenkendelse-i-grove-sager

Nielsen, Jakob Vrist Nielsen (2024). ”Føler du dig tryggere med videoovervågning? Det burde du ikke”. https://videnskab.dk/kultur-samfund/foeler-du-dig-tryggere-med-videoovervaagning-det-burde-du-ikke/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Er Danmark et lige land?

Når forløbet er slut, skal du…
• have fået en forståelse for begrebet ulighed og forskellige typer af ulighed (fx relativ og absolut fattigdom samt chance- og resultatlighed)
• kunne forholde dig til forskellige perspektiver på ulighed i samfundet bl.a. mellem kønnene, betydningen af socioøkonomisk baggrund samt ulighed i sundhed
• kunne forstå forskellen på en strukturforklaring og aktørforklaring samt kunne skelne mellem kønskonservatisme og normkritik
• Kunne anvende begreber om normer, magt og diskrimination til at forklare, hvilke problematikker der er i Danmark, der knytter sig til køn og seksualitet
• kunne forstå og anvende Bourdieus og Butler begreber til analyse og diskussion af, hvorfor der opstår og fortsat er ulighed
• at kunne diskutere fordele og ulemper ved ulighed på udvalgte faglige områder (sundhed, uddannelse og kønsnormer) samt om Danmark kan siges at være et lige land


Kernestof
Brøndum og Carlsen (2024). Vores samfund. Side 11-19, side 23-27, side 34-44.
Storr-Hansen mf. (2017). Køn og ligestilling. Side 30-37, 61-69.
Brøndum og Jensby (2024). Ulighedens mange ansigter. Kapitel 9.1, 9.3, 9.4.
Politikervideoer om ideologi og ulighed: Politikerne sætter ord på (VIDEO) - Forlaget Columbus

Supplerende stof
Altinget.dk (2019). ”Alex Vanopslagh: Heldigvis vil der altid være ulighed”. 07.11.2019. Uddrag. https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/la-der-vil-altid-vaere-ulighed-heldigvis

Altinget.dk (2023). ”Når vi beder kvinder om at arbejde mere, prøver vi at fikse kvinden i stedet for systemet”. Uddrag. 08.11.2023. https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/naar-vi-beder-kvinder-om-at-arbejde-mere-proever-vi-at-fikse-kvinden-i-stedet-for-systemet

Altinget.dk (2023). ”Ligestillingsordfører: Kvinder har færre topstillinger på grund af deres egne prioriteringer”. Uddrag. 19.04.2023. https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/ligestillingsordfoerer-kvinder-har-faerre-topstillinger-paa-grund-af-deres-egne-prioriteringer

Cepos (2024). ”Danmark har næstfærrest børn i lavindkomstgruppen blandt alle OECD-lande”. 19.02.2024. https://cepos.dk/abcepos-artikler/0178-danmark-har-naestfaerrest-boern-i-lavindkomstgruppen-blandt-alle-oecd-lande

DR (2020). Mandefald. Afsnit 1. 43 min. https://www.dr.dk/drtv/serie/mandefald_164237

DR (2023). Ik’ så mange penge. 28 min. https://www.dr.dk/skole/dansk/mellemtrin/ekstra-se-dokumentaren-ik-saa-mange-penge

DR (2013). Bøssestudier. Afsnit 3 - "Diskrimination". De første 10 min. https://www.dr.dk/drtv/se/boessestudier_-diskrimination_247804

DR.dk (2023). ”Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik vil sætte yderligere turbo på, siger eksperter”. 31.03.2023. https://www.dr.dk/nyheder/penge/uligheden-er-rekordhoej-regeringens-politik-saetter-yderligere-turbo-paa-siger

Kristeligt Dagblad (2019). ”Lars Kolind: Derfor er ulighed nødvendigt”. 14.01.2019. Uddrag. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kommentar/derfor-er-ulighed-noedvendig

KVINFO (2022).Køn og kultur. Sexisme og seksuel chikane i gymnasiet. Side 19-25. https://kvinfo.dk/wp-content/uploads/2022/09/Koen-og-kultur-sexisme-og-seksuel-chikane-i-gymnasiet_KVINFO-september-2022.pdf

Mandag morgen (2024). Fakta: Yngre mænd er de største ligestillingskritikere - Mandag Morgen

Maple (2021). ”En opvækst i økonomisk fattigdom”. 2021. Uddrag fra interviews med børn og voksne fra familier, der lever under fattigdomsgrænsen.

Reinicke, Kenneth (2023). "Kønsforsker: Nogle mænd betaler en høj pris for deres maskulinitet". 19.11.2023. Uddrag. https://politiken.dk/debat/kroniken/art9620791/Nogle-m%C3%A6nd-betaler-en-h%C3%B8j-pris-for-deres-maskulinitet

Røde Kors (2022). En hverdag med afsavn. Side 1. 01.12.2022. https://www.rodekors.dk/sites/rodekors.dk/files/2022-12/En%20hverdag%20med%20afsavn%202022.pdf

SF (2024). ”Ulighed og fattigdom”. Uddrag af principprogram. https://sf.dk/det-vil-vi/ulighed-og-fattigdom/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15,68 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 En ny verdensorden


Det centrale spørgsmål: Hvad er den liberale verdensorden, og hvordan er den ved at ændre sig med rekordfart i disse år?

Når forløbet er færdig, skal man kunne…
- Forstå og anvende forskellen på hård og blød magt
- Forklare, hvad unipolaritet, bipolaritet og multipolaritet betyder samt anvende begreberne i kontekst, både historisk og aktuelt
- Forklare, hvad der kendetegner den liberale verdensorden
- Anvende centrale teorier i international politik til at analysere og diskutere konkrete problemstillinger, herunder særligt liberalisme og realisme samt med perspektivering til konstruktivisme og sikkerhedsliggørelse (Københavnerskolen). Markeret med gult tilføjes først i 3.g for alvor.
- Diskutere USA's særlige position i international politik med særligt fokus på Trumps udenrigspolitik i 2025
- Diskutere, hvordan den liberale verdensorden er i opløsning, og hvilke konsekvenser det kan have med særligt fokus på bl.a. fredsforhandlingerne mellem Putin og Trump ift. Ukraine-krigen
- Analysere og diskutere, hvordan Danmark som småstat kan agere i en forandret og mere ustabil verdensorden
- Kende til det udvidede trusselsbegreb, mål og muligheder samt EU's rolle i forhold til oprustning af forsvaret i Europa



Kernestof
Rasmussen og Skött (2023). IP-bogen. Side 171-180, 32-41, 51-54+62-65
Basal IP. S.8-13, 16-18, 32-41, 48-54, 62-65, 98-104
Hændelsestyper fra Nationalt risikobillede 2025

Supplerende stof

DR. Deadline. Kan Ukraine regne med Trump? Interview med Peter Viggo.
https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-kan-ukraine-regne-med-trump_541517

DR. TVA 10. september 2025. Om russiske droner over Polen.

Forsvarets Efterretningstjeneste. Risikovurderingen Udsyn 2024 . Side 5-8.
https://www.fe-ddis.dk/globalassets/fe/dokumenter/2024/-fe-udsyn2024-.pdf

Kasper Støvring. ”Debat: Her er ti grunde til, at vi realister vil få ret”. 02.03.2023. Berlingske. Uddrag.

Politiken. "Fremtrædende amerikansk professor: Det er helt tydeligt, at Trump-regeringen ønsker en skilsmisse fra Europa". 18.03.2025 (uddrag)

Søren Gade (2024). "Folketinget står last og brast med Ukraine. Folketingets formands kronik om Ukraine". https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2024/02/folketingets-formands-kronik-om-ukraine

TV 2 (2025). "Vi står i en ny verdensorden, og der er ingen vej tilbage". https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-03-22-vi-staar-en-i-ny-verdensorden-og-der-er-ingen-vej-tilbage

TV 2 (2025). Bestseller på vrangen. Afsnit 1. Dokumentar om greenwashing som del af vores modul på klimahandledagen.

To taler: Putins tale ved invasionen af Ukraine i uddrag og Zelenskiys tale i samme anledning oversat fra ukrainsk med AI.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kommunalvalg og demokratiets fremtid


Formål for forløbet
Dette forløb handler om kommunalvalget 2025, som bruges som udgangspunkt for arbejdet med vælgeradfærd, demokrati og demokratiets krise. I forbindelse med forløbet vil der blive fokuseret særligt på Odense kommune og issues, der knytter sig til kommunen, og så er der et større projekt omkring exitpoll på valgdagen også en del af forløbet.

Når du har været igennem forløbet, skal du kunne…
○ Aflæse og fortolke statistik om valgdeltagelse
○ Anvende viden om vælgeradfærd til at undersøge data fra seneste kommunalvalg
○ Anvende viden om vælgeradfærd til at diskutere muligt og reelt udfald af årets kommunalvalg, herunder fx issuevoting, naboeffekt, valgvind og andre relevante teorier
○ Anvende viden om demokrati og demokratiidealer til at undersøge og diskutere, om demokratiet er i krise
○ Anvende viden om den demokratiske samtale ifbm. arbejdet med det lokale demokrati



Kernestof

Sørensen og Broholm (2021). Byrådet: Magt og politik i baghaven. Side 20-32 om vælgeradfærd.

Kasper Møller Hansen (2022). Valgdeltagelsen ved kommunal- og regionalvalget 2021. Side 13-20 om hele Danmark og side 272-275 om Odense. https://cvap.polsci.ku.dk/forskning/valgdeltagelse/papers_og_rapporter/KV21_kortlaegning_af_valgdeltagelse.pdf

Elevernes egen data fra exitpoll samt materiale om statistisk usikkerhe

Supplerende stof

Momentum (2025). "Stigende antal kvinder indtager kommunalbestyrelserne – og flere skal med". https://www.kl.dk/momentum/arkiv/2025/8-stigende-antal-kvinder-indtager-kommunalbestyrelserne-og-flere-skal-med>

Vive (2009). "Kvinder og privatansatte opgiver politik".
https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/kvinder-og-privatansatte-opgiver-politik-qz5q0bz8/

Niels Frid-Nielsen (2025). "Vi kender Taylor Swift bedre end vores nabo. Det siger alt om krisen i det lokale demokrati".
https://www.altinget.dk/artikel/vi-kender-taylor-swift-bedre-end-vores-nabo-det-siger-alt-om-demokratiets-krise
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Globaliseringens vindere og tabere



Når forløbet er slut, skal du kunne…
- Forklare, hvad globalisering er med særligt fokus på økonomi
- Undersøge, om Danmark kan siges at vinde på globalisering overordnet det
- Kunne forstå og anvende de to hovedteorier om udviklingslande, nemlig udviklingsteori og afhængighedsteori
- At kunne diskutere betydningen af outsourcing og udenlandsk arbejdskraft i Danmark
- At kunne forklare, hvad EU's fri bevægelighed er og hvilken betydning det kan have for det danske arbejdsmarked, herunder beskæftigelse og social dumping
- At kunne diskutere, om i-lande i nogle tilfælde udnytter u-lande til egen fordel frem for at hjælpe det mindre udviklede land
- Kunne diskutere og vurdere, hvem der er globaliseringens vindere og tabere på overordnet på


Kernestof
Velfærdsstaten under pres, s. 180-183, 201-206

Samfundsfag.dk. Wallersteins verdenssystemteori. https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/generel-ip/verdenssystemteori/

Læreroplæg om globaliseringsholdninger


Supplerende stof

Udvalgt data om udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Uddrag af regeringens udenrigspolitiske strategi 2023



DR (2014). "Den dag, de fremmede forsvandt". Afsnit 1

DR (2023). Horisont. Ædelstensjægerne. https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-aedelstensjaegerne_416032 (24 min)

DR (2025). "50 millioner mennesker lever i moderne slaveri. Ny rapport advarer om alvoren". https://www.dr.dk/nyheder/udland/50-millioner-mennesker-lever-i-moderne-slaveri-ny-rapport-advarer-om-alvoren

DR (2026). "I USA lytter ingen til Mette Frederiksens moralisme". https://www.dr.dk/nyheder/udland/i-usa-lytter-ingen-til-mette-frederiksens-moralisme
Erhvervsministeriet (2023). Redegørelse om vækst og konkurrenceevne.
https://em.dk/Media/638259801906315455/rvk2023.pdf s. 4-7

https://edition.cnn.com/2026/01/05/world/video/stephen-miller-greenland-part-of-us-trump-venezuela-tapper-digvid-vrtc
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,84 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Velfærdsstaten under pres

Når forløbet er slut, skal du kunne…
- beskrive klart, hvad en velfærdsstat er og hvad forskellen på rettigheder og pligter i en velfærdsstat er
- forklare, hvordan den danske velfærdsstat er finansieret
- forklare de tre velfærdsmodeller og deres forskelle
- kunne diskutere fordele og ulemper på velfærdsmodeller, særligt den universelle og den residuale model
- anvende ovenstående viden til at diskutere og vurdere, hvordan fremtiden for den danske velfærdsmodel ser ud - og hvad der kan gøres for at opretholde den
- forklare, hvilke klemmer der er på den danske velfærdsstat og hvorfor (fx øgede forventninger, individualisering, demografi osv.)

Fra læreplanen…
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Kernestof
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- Samspil mellem stat, marked og civilsamfund
- velfærdsmodeller
-  globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold


Kernestof
Velfærdsstaten under pres, s. 36-42, 53-60, 74-80, 137-148 (minus 138-139)


Supplerende stof
AE (2023). "Der er råd til fremtidens velfærd trods demografisk modvind".  https://www.ae.dk/analyse/2023-10-der-er-raad-til-fremtidens-velfaerd-trods-demografisk-modvind

KL (2023). "Opdeling i A- og B-hold truer". https://www.kl.dk/momentum/arkiv/2023/13-opdeling-i-a-og-b-hold-truer-danskerne-forventer-at-koebe-sig-til-velfaerden. Uddrag.

KL (2024). Social ubalancer i valget mellem folkeskolen og de frie grundskoler. Figur 5.
https://www.kl.dk/media/vfxh4wwk/analyse-sociale-ubalancer-i-valget-mellem-folkeskolen-og-de-frie-grundskoler.pdf

DR (2024). Debatten. Afsnittet "Mindre velfærd for mere forsvar". https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-mindre-velfaerd-for-mere-forsvar_512002. Uddrag.

DR (2022). "Flere folkeskoler skal selv betale specialundervisning".  https://www.dr.dk/nyheder/indland/flere-folkeskoler-skal-selv-betale-specialundervisning-lasse-kan-koste-214200-kroner


TV2 (2022). Flugten til privatskolen. Afsnit 1.  https://play.tv2.dk/serie/flugten-til-privatskolen-tv2

DR (2024). "Succesfuld influencer og iværksætter søgte om assistent betalt af kommunen". https://www.dr.dk/nyheder/politik/succesfuld-influencer-og-ivaerksaetter-soegte-om-assistent-betalt-af-kommunen-fordi

DR (2024). "Milliardudgifter til forsvaret: Flertal siger nej til at betale regningen med højere skat". https://www.dr.dk/nyheder/politik/milliardudgifter-til-forsvaret-flertal-siger-nej-til-betale-regningen-med-hoejere

DR (2024). "Markant ændring på vej i danskernes sammensætning". https://www.dr.dk/nyheder/indland/markant-aendring-paa-vej-i-danskernes-sammensaetning-eksperter-kalder-det
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Fri eller fortabt

Er det senmoderne samfund med til at gøre mennesket mere frit eller fortabt?


Når forløbet er slut, skal I kunne…
- Forstå og anvende forskellige begreber om det senmoderne og kendetegn ved ungdomsgenerationen nu
- Anvende sociologiske begreber til at undersøge og diskutere træk ved identitetsdannelsen i det senmoderne samt årsager til trivsel og mistrivsel
- Diskutere, hvilken betydning fx vores omgangskreds, familie, diskurser og sociale medier har for vores liv og trivsel (og mistrivsel)
- Diskutere mulige tiltag for at forbedre unges trivsel bl.a. med udgangspunkt i Trivselskommissionens forslag



Kernestof
Matthisen, Skov og Bjørnstrup. Fri eller fortabt. S. 10-18, 18-31, 54-69, 75-87, 126-131.


Supplerende materiale:
RAPPORT A: https://bornsvilkar.dk/nyheder/boern-faar-flere-kram-i-boernehaven-naar-de-har-en-yndlingsvoksen/

RAPPORT B: https://bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2023/11/Smaa-boerns-liv-med-skaerme-nov2023-1.pdf - side 19-24

DR (2017). Hård udenpå. Afsnit 1. https://www.dr.dk/drtv/serie/haard-udenpaa_6809. 12 min.

DR (2024). Stik mig smuk. Afsnit 2. https://www.dr.dk/drtv/se/stik-mig-smuk_-smuk-som-et-filter_443521. 12 min.

Undervisningsministeriet (2024). "Kort om trivselskommissionens afrapportering". Uddrag. https://www.uvm.dk/-/media/filer/trivselskommissionen/250224-kort-om-trivselskommissionens-afrapportering.pdf

Information.dk (2022). "Ny undersøgelse: Det er især de ressourcestærke unge, der føler et pres for at præstere". https://www.information.dk/indland/2022/02/ny-undersoegelse-isaer-ressourcestaerke-unge-foeler-pres-praestere i uddrag.

Netflix (2026). Louis Theroux Inside the Manosphere. Uddrag

Diskussionscases
Case 1: https://www.facebook.com/go.tv2.dk/posts/jeg-tror-jeg-kommer-til-at-lede-indtil-jeg-har-fundet-ham-igen-for-jeg-mangler-h/1211166911056572/

Case 2: https://www.bbc.com/news/articles/cgerwp7rdlvo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Repetition

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer