Holdet 2023b SaB - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Sct. Knuds Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold 2023b SaB (2b SaB)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik i opbrud?
Titel 2 Bæredygtig forandring
Titel 3 Det amerikanske valg
Titel 4 Samtidsdiagnoser
Titel 5 Er Danmark et lige land?
Titel 6 Velfærdsstatens fremtid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik i opbrud?

Forløbet har til formål at arbejde med aktuel dansk politik og de udfordringer, SVM-regeringen står over for.
Vi skal undersøge, hvad der kendetegner de danske vælgere og de danske partier og samspillet mellem de to grupper - er dansk politik, som man kender det, i opbrud?

Den nye erhvervsaftale vil blive brugt som eksempel til at undersøge partiernes adfærd, ideologis betydning og de interesser, der er i spil i politik.

Når forløbet er slut, skal du kunne…
- Kende forskel på de klassiske ideologier og se, hvordan de kommer til udtryk i moderne politik
- Undersøge og diskutere med udgangspunkt i relevant teori, hvad der påvirker vælgernes adfærd
- Undersøge og diskutere med udgangspunkt i relevant teori, hvad der påvirker partiernes adfærd
- Diskutere og vurdere, hvilke udfordringer SVM-regeringen står over for og særligt fokus på Socialdemokratiets krise hos vælgerne.

Kernestof
Jensby og Brøndum. Politikbogen, 2. udgave. Om politiske skillelinjer (s. 83-90), partiadfærd inkl. Downs og Kaare Strøm (s. 96-108), vælgeradfærd (s. 120-135).
Molins model fra internettet.
Velfærdsstaten under pres om ideologierne (s. 28-35).


Supplerende stof
Trier Mogensen, Lars. "Derfor er den økonomiske optur ikke nok til at løfte SVM-regeringen. 17.05.2024. https://www.information.dk/indland/2024/05/derfor-oekonomiske-optur-nok-loefte-svm-regeringen

DR.dk. "Regeringen, som (næsten) ingen ville have". 22.02.2024. https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-som-naesten-ingen-ville-have

DR. Støjbergs Stemmer. Afsnit 2. "Dem og os". De første 20 min. 2023. https://www.dr.dk/drtv/episode/stoejbergs-stemmer_-dem-og-os_370311

DR.dk. "De har nærstuderet valget, og på flere punkter opfører vælgerne sig som aldrig før". 22.02.2024. https://www.dr.dk/nyheder/politik/de-har-naerstuderet-valget-og-paa-flere-punkter-opfoerer-vaelgerne-sig-som-aldrig

HJÆLPEMATERIALE TIL PROJEKT

Partiernes hjemmesider

https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-holder-pressemoede-om-et-staerkere-erhvervsliv

https://www.tv2nord.dk/aalborg/s-bagland-med-heftig-kritik-efter-valg-hele-retorikken-bliver-for-hoejredrejet

https://www.regeringen.dk/nyheder/2024/bred-politisk-aftale-om-et-staerkere-erhvervsliv-paa-plads/

https://www.altinget.dk/artikel/regeringen-loeber-fra-loefte-om-at-lade-erhvervslivet-betale-egne-skattelettelser

https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2024/juni/dansk-erhverv-i-ivarksatterros-efter-ny-aftale-nu-kan-vi-have-fokus-pa-investering-diversitet-og-tiltrakning-af-talent/

https://dagensbyggeri.dk/erhverv-og-politik/udspil-om-lavere-arveafgift-et-skridt-i-den-rigtige-retning/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Bæredygtig forandring


Når forløbet er slut, skal du kunne…
- Redegøre for, hvad bæredygtighed egentlig betyder og de tre elementer af bæredygtighed
- Forklare, hvilke handlemuligheder man som borger har i forhold til at få politisk indflydelse på fx klimapolitik (klimabevægelse og medborgerskab)
- Undersøge, hvilke målkonflikter der er en hindring for bæredygtig forandring samt anvende begreber om forskellige bud på et nyt og mere bæredygtig økonomisk system
- Diskutere og vurdere, hvorfor det er så svært at skabe bæredygtig forandring ud fra et sociologisk, politisk og økonomisk perspektiv, herunder anvende viden om bæredygtige byer, greenwashing og andet relevant fra forløbet

Desuden skal vi arbejde med kvalitativ metode i forløbet, når klassen rejser på studietur og skal undersøge, hvordan borgerne i Freiburg oplever at bo i Freiburg med fokus på byens grønne strategi
Disse interviews munder ud i en rapport, der samtidig samler op på forløbet.

Kernestof
Kihl og la Cour (2024). Bæredygtighed - en samfundsfaglig temabog om verdensmålene. Kapitel 2 om bæredygtig livsstil, dele af kapitlet. https://baeredygtighed.systime.dk/?id=134 ned til "Tre typer af unge".
Kapitel 3 om Bæredygtige byer, hele kapitlet minus Danmark - grønne fællesskaber. Risikosamfundet: Luftforurening som utilsigtet konsekvens og The Sustainable Cities Index – hvordan skaber vi bæredygtige byer?.
Kapitel 7, dele af kapitlet. Om bottom-up og medborgerskabsbegrebet. https://baeredygtighed.systime.dk/?id=172, https://baeredygtighed.systime.dk/?id=175

Metodeguiden AU. Interviewguide, Sample, Convenience Sample og Kvalitativ metode. https://metodeguiden.au.dk/interviewguide, https://metodeguiden.au.dk/sample, https://metodeguiden.au.dk/convenience-sample-bekvemmelighedssample og https://metodeguiden.au.dk/kvalitativ-metode.


Supplerende stof

DR. Den grønne optur. Afsnittet "Fra skraldebjerg til grøn mad". https://www.dr.dk/drtv/se/den-groenne-optur_-fra-skraldebjerg-til-groen-mad_371819 (30 min.) KUN PÅ B-HOLDET

DR. Horisont. Afsnittet "Klimakrigerne mod Elon Musk". https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-klimakrigerne-mod-elon-musk_451044

DR. Adnan og de grønne løgne. Afsnit 1 (hele afsnittet) og 6 (fra 00:00-06:32).

DR. "Tyske konservative i grøn opbremsning: Vil redde benzin og dieselbiler fra EU". https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/tyske-konservative-i-groen-opbremsning-vil-redde-benzin-og-dieselbiler-fra-eu

Realdania. "Et stort flertal af danskerne har fokus på bæredygtighed i hverdagen". Uddrag. https://realdania.dk/nyheder/2024/05/et-stort-flertal-af-danskerne-har-fokus-paa-baeredygtighed-i-hverdagen

Landbrug & Fødevarer. Markedsanalyse om bæredygtighed. Uddrag. https://lf.dk/media/5ubf0ssg/markedsanalyse-om-baeredygtighed-marts-2023.pdf

Lauritzen. ”Interview: Hvis klimaet alene betød noget, så skulle vi alle sammen bo i byen”. Altinget.dk. 22.09.2021. https://www.altinget.dk/artikel/simon-kjaer



KUN B-NIVEAU (A får EU i 3.g)

https://www.eu.dk/da/temaer/klima-og-groen-omstilling/eus-klimamaal

https://www.eu.dk/da/temaer/klima-og-groen-omstilling/eus-klimamaal/klimakamp-i-retssale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Det amerikanske valg

Formålet med dette forløb er at lære om det amerikanske demokrati - både dets styrker og svagheder.
Forløbet har fokus på at sætte spørgsmålstegn ved, om det amerikanske demokrati er et forbillede eller i dyb krise, her med særligt fokus på den splittelse, der præger det amerikanske samfund rent politisk i disse år.

Når forløbet er slut, skal du kunne…
- Forstå og anvende begreber om demokrati
- Forklare, hvordan det amerikanske demokrati er indrettet med fokus på checks and balances, de centrale politiske institutioner og magtens tredeling
- Undersøge hvilke aktuelle udfordringer det amerikanske demokrati og samfund står over for lige nu med fokus på vælgeradfærd og -repræsentation, polarisering og mediebilledet.
- Diskutere årsager og løsninger på disse udfordringer
- Inddrage viden om konspirationsteorier og disse som en potentiel trussel for USA

Kernebegreber
Den amerikanske kultur
Demokratibegrebet
Demokratiformer og -idealer, herunder konkurrence- og deltagelsesdemokrati, elite vs. Pluralisme
Valgsystemer
Magtens tredeling og check and balances
De centrale amerikanske institutioner, herunder særligt Højesteret, præsidenten og Kongressen
Vælgeradfærd og vælgernes prioriteter
Voter suppression og gerrymandering
Politisk polarisering
Den demokratiske samtale



Kernestof

Carlsen, Marie Berg. Populisme og identitetspolitik. Kapitel 1, introduktion. Ibog. https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130

Brøndum og Rasmussen. USA's udfordringer. Ibog. 5.1. Amerikansk føderalisme. 2.2.2. Om det amerikanske politiske system, præsidentens rolle, 2.2.3 Højesteret, 5.4 Valg i USA, 2.4.3. Politiske holdninger i partierne, 2.6 Polarisering i USA, 2.6.2 Betydning af negative campaigning, 2.6.3 Medier og politisk kommunikation

DR. Explainer. Derfor kan man blive USA's præsident uden flertallet af alle stemmerne

DR. "Fænomenet Trump". Udsyn. 26.09.2024. https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2024/udsyn-faenomenet-trump-11802401169

Pew Research Centre. Udvalgt data som baggrundsviden om amerikanerne og valget.
https://www.pewresearch.org/topic/politics-policy/us-elections-voters/election-2024/

Politiken (2024). "Fører Harris eller Trump? Det kommer an på, hvilken meningsmåling du læser". https://politiken.dk/internationalt/art10126226/F%C3%B8rer-Harris-eller-Trump-Det-kommer-an-p%C3%A5-hvilken-meningsm%C3%A5ling-du-l%C3%A6ser


Whose vote counts. Netflix-dokumentar om voter suppression. https://www.youtube.com/watch?v=yn36tY7rNUM


Supplerende materiale
BBC (2024). "Six Trump voters on why he won their support in 2024". https://www.bbc.com/news/articles/cwyg5jdgzy1o

DR. Horisont. Afsnittet "Frihedsgudinden fra Texas".
https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-frihedsgudinden-fra-texas_439309

Pew Research /2024). Pew Research. Issues and the 2024 election. https://www.pewresearch.org/politics/2024/09/09/issues-and-the-2024-election/

DR. 21 Søndag. "Krisen kradser i USA". https://www.dr.dk/drtv/episode/udvalgt-fra-21-soendag_-krisen-kradser-i-usa_478296

DR. 21 Søndag. "Kampen om abort". https://www.dr.dk/drtv/episode/udvalgt-fra-21-soendag_-kampen-om-abort_483106

DR. "Analyse: 'Svag, fejlslagen, farlig: Trump skyder skylden for USA's dybe narkokrise på Harris". https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/analyse-svag-fejlslagen-farlig-trump-skyder-skylden-usas-dybe-narkokrise

DR. Signe Molde på udebane. "Præsidentvalg og pornobøger". https://www.dr.dk/drtv/se/signe-molde-paa-udebane_-praesidentvalg-og-pornoboeger-_1_2__478595 (kort uddrag)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Samtidsdiagnoser

Når forløbet er slut, skal I kunne…
- Forstå og diskutere begreber om kønsnormer, kønsidentitet og seksualitet samt de problematikker, der kan knytte sig til fx at være transkønnet eller homoseksuel
- Forstå og anvende forskellige begreber om det senmoderne og kendetegn ved ungdomsgenerationen nu
- Anvende sociologiske begreber til at undersøge og diskutere årsager til mistrivsel, herunder viden om accelerationssamfundets og den øgede digitaliserings betydning for individets identitetsdannelse
- Selv komme på forslag til at løfte unges trivsel samt vurdere fordele og ulemper ved forslaget med fokus på udvalgte problematikker


Centrale begreber
Det biologiske køn
Det sociale køn
Seksualitet
Normer
Biologisme
Socialkonstruktivisme
Kønskonservatisme
Normkritik
Giddens' senmodernitet
Aftraditionalisering
Ziehes formbarhed og kulturel frisættelse
Meyrowitz: Middle region, deep backstage, forward frontstage
Turkles pointer om teknologiens magt
Stress
Accelerationssamfundet
Dobbeltsocialisering
Integration og assimilation
Parallelsamfund



Kernestof{/b]
Matthisen, Skov og Bjørnstrup. Fri eller fortabt. S. 10-18, 18-31, 54-69, 75-87, 126-131.
Pedersen og Mortensen (2023). Sex, køn og grænser. Kapitel 1-3. Seksualundervisning.

Supplerende stof
Data fra Sct. Knuds egen TrivselsLUP.

DR (2017). Hård udenpå. Afsnit 1. https://www.dr.dk/drtv/serie/haard-udenpaa_6809

DR (2024). Stik mig smuk. Afsnit 1. https://www.dr.dk/drtv/se/stik-mig-smuk_-smuk-som-et-filter_443521

Nørgaard, Rikke (2023). Once upon a time on Twitch. De første 20 min. https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/once-upon-a-time-on-twitch/

Momentum (2023). "Lovgivning modarbejder intentionen: Kommuner kæmper med konsekvenser af dagtilbudsregler i udsatte boligområder". Uddrag. https://www.kl.dk/momentum/arkiv/2023/18-lovgivning-modarbejder-intentionen-kommuner-kaemper-med-konsekvenser-af-dagtilbudsregler-i-udsatte-boligomraader

Pedersen, Søren Hviid (2016). "Kun kernefamilien kan sikre, at børn lærer moral at kende". Uddrag.

Sandø, Folker og Koushede (2024). "Nuancér debatten om børn og unges mistrivsel". https://samf.ku.dk/presse/kronikker-og-debat/2024/nuancer-debatten-om-boern-og-unges-mentale-mistrivsel/

TV2 Øst (2019). "Alle et-årige fra udsatte boligområder tvinges i vuggestue".  https://www.tv2east.dk/holbaek/alle-etarige-born-fra-udsatte-boligomrader-tvinges-i-vuggestue-jeg-ville-ikke-tage-imod-det

Undervisningsministeriet (2024). "Kort om trivselskommissionens afrapportering". Uddrag. https://www.uvm.dk/-/media/filer/trivselskommissionen/250224-kort-om-trivselskommissionens-afrapportering.pdf



SEKSUALUNDERVISNING (del af forløbet)
Pedersen og Mortensen. Sex, køn og grænser. Kapitel 1, 2 og 3. s. 9-30
DR (2022). "Nu er jeg en pige". Afsnit 1 af Et helt menneske.
https://www.dr.dk/drtv/se/et-helt-menneske_-nu-er-jeg-en-pige_317739
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Er Danmark et lige land?

Når forløbet er slut, skal du…
• have fået en forståelse for begrebet ulighed og forskellige typer af ulighed (fx relativ og absolut fattigdom samt chance- og resultatlighed)
• kunne forholde dig til forskellige perspektiver på ulighed i samfundet bl.a. mellem kønnene, betydningen af socioøkonomisk baggrund samt ulighed i sundhed
• kunne forstå forskellen på en strukturforklaring og aktørforklaring samt kunne skelne mellem kønskonservatisme og normkritik
• kunne forstå og anvende Bourdieus og Butler begreber til analyse og diskussion af, hvorfor der opstår og fortsat er ulighed
• at kunne diskutere fordele og ulemper ved ulighed på udvalgte faglige områder (sundhed og ligestilling mellem køn) samt om Danmark kan siges at være et lige land


Kernestof
Brøndum og Carlsen (2024). Vores samfund. Side 11-19, side 23-27, side 34-44.
Storr-Hansen mf. (2017). Køn og ligestilling. Side 30-37, 61-69.
Politikervideoer om ideologi og ulighed: Politikerne sætter ord på (VIDEO) - Forlaget Columbus

Supplerende stof
Altinget.dk (2019). ”Alex Vanopslagh: Heldigvis vil der altid være ulighed”. 07.11.2019. Uddrag. https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/la-der-vil-altid-vaere-ulighed-heldigvis

Altinget.dk (2023). ”Når vi beder kvinder om at arbejde mere, prøver vi at fikse kvinden i stedet for systemet”. Uddrag. 08.11.2023. https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/naar-vi-beder-kvinder-om-at-arbejde-mere-proever-vi-at-fikse-kvinden-i-stedet-for-systemet

Altinget.dk (2023). ”Ligestillingsordfører: Kvinder har færre topstillinger på grund af deres egne prioriteringer”. Uddrag. 19.04.2023. https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/ligestillingsordfoerer-kvinder-har-faerre-topstillinger-paa-grund-af-deres-egne-prioriteringer

Cepos (2024). ”Danmark har næstfærrest børn i lavindkomstgruppen blandt alle OECD-lande”. 19.02.2024.
https://cepos.dk/abcepos-artikler/0178-danmark-har-naestfaerrest-boern-i-lavindkomstgruppen-blandt-alle-oecd-lande

DR (2020). Mandefald. Afsnit 1. 43 min. https://www.dr.dk/drtv/serie/mandefald_164237

DR (2023). Ik’ så mange penge. 28 min. https://www.dr.dk/skole/dansk/mellemtrin/ekstra-se-dokumentaren-ik-saa-mange-penge

DR.dk (2023). ”Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik vil sætte yderligere turbo på, siger eksperter”. 31.03.2023. https://www.dr.dk/nyheder/penge/uligheden-er-rekordhoej-regeringens-politik-saetter-yderligere-turbo-paa-siger

Danmarks Statistik. "Uddannelsesgabet mellem kvinder og mænd øges". https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=38257

Kristeligt Dagblad (2019). ”Lars Kolind: Derfor er ulighed nødvendigt”. 14.01.2019. Uddrag. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kommentar/derfor-er-ulighed-noedvendig

Maple (2021). ”En opvækst i økonomisk fattigdom”. 2021. Uddrag fra interviews med børn og voksne fra familier, der lever under fattigdomsgrænsen.

Røde Kors (2022). En hverdag med afsavn. Side 1. 01.12.2022. https://www.rodekors.dk/sites/rodekors.dk/files/2022-12/En%20hverdag%20med%20afsavn%202022.pdf

SF (2024). ”Ulighed og fattigdom”. Uddrag af principprogram. https://sf.dk/det-vil-vi/ulighed-og-fattigdom/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Velfærdsstatens fremtid

Når forløbet er slut, skal du kunne…
- beskrive klart, hvad en velfærdsstat er og hvad forskellen på rettigheder og pligter i en velfærdsstat er
- forklare, hvordan den danske velfærdsstat er finansieret
- forklare de tre velfærdsmodeller og deres forskelle
- kunne diskutere fordele og ulemper på velfærdsmodeller, særligt den universelle og den residuale model
- anvende ovenstående viden til at diskutere og vurdere, hvordan fremtiden for den danske velfærdsmodel ser ud - og hvad der kan gøres for at opretholde den
- forklare, hvilke klemmer der er på den danske velfærdsstat og hvorfor (fx øgede forventninger, individualisering, demografi osv.) bl.a. med fokus på den ændrede verdensordens betydning

Fra læreplanen…
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- Samspil mellem stat, marked og civilsamfund
- velfærdsmodeller
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Kernestof
Velfærdsstaten under pres, s. 36-42, 53-60, 74-80, 137-148 (minus 138-139)


Supplerende stof
AE (2023). "Der er råd til fremtidens velfærd trods demografisk modvind".  https://www.ae.dk/analyse/2023-10-der-er-raad-til-fremtidens-velfaerd-trods-demografisk-modvind

KL (2023). "Opdeling i A- og B-hold truer". https://www.kl.dk/momentum/arkiv/2023/13-opdeling-i-a-og-b-hold-truer-danskerne-forventer-at-koebe-sig-til-velfaerden. Uddrag.

KL (2024). Social ubalancer i valget mellem folkeskolen og de frie grundskoler. Figur 5.
https://www.kl.dk/media/vfxh4wwk/analyse-sociale-ubalancer-i-valget-mellem-folkeskolen-og-de-frie-grundskoler.pdf

DR (2024). Debatten. Afsnittet "Mindre velfærd for mere forsvar". https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-mindre-velfaerd-for-mere-forsvar_512002. Uddrag.

DR (2024). "Succesfuld influencer og iværksætter søgte om assistent betalt af kommunen". https://www.dr.dk/nyheder/politik/succesfuld-influencer-og-ivaerksaetter-soegte-om-assistent-betalt-af-kommunen-fordi

DR (2024). "Milliardudgifter til forsvaret: Flertal siger nej til at betale regningen med højere skat". https://www.dr.dk/nyheder/politik/milliardudgifter-til-forsvaret-flertal-siger-nej-til-betale-regningen-med-hoejere

DR (2024). "Markant ændring på vej i danskernes sammensætning". https://www.dr.dk/nyheder/indland/markant-aendring-paa-vej-i-danskernes-sammensaetning-eksperter-kalder-det
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer