Holdet 2h MaB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Sct. Knuds Gymnasium
Fag og niveau Matematik B
Lærer(e)
Hold 2024h MaB (1h MaB, 2h MaB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Digitale læremidler
Titel 2 Tal og ligninger
Titel 3 Eksponentielle funktioner
Titel 4 Potensfunktioner
Titel 5 Polynomier
Titel 6 Trigonometri
Titel 7 Repetition 1
Titel 8 Plangeometri og vektorer
Titel 9 Differentialregning
Titel 10 Sandsynlighedsregning og statistik
Titel 11 Hypotesetest
Titel 12 Forløb#14
Titel 13 Forløb#15

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Digitale læremidler

Tilladte digitale læremidler via direkte genvej på skrivebord (dybe links):

i-Bøger:
https://plusbstx.systime.dk/

Ordbøger:
Ordbogen.com (herunder Gyldendals Røde Ordbøger)
Retskrivningsordbogen – dsn.dk/ordboeger/retskrivningsordbogen
ordnet.dk
Synonymet.dk
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tal og ligninger

FORMÅL
Der vil i dette forløb om tal og ligninger blive lagt vægt på, at eleverne opnår grundlæggende viden og færdigheder inden for grundlæggende matematik.

Fra læreplanens kernestof har vi arbejdet med:
- Tallene: Hele, rationale og reelle tal. Regningsarternes hierarki. Simpel algebraisk manipulation. Potens og rod.
- Ligninger: Løsning af ligninger med analytiske, grafiske og digitale metoder.

MATERIALE
Peder Dalby, Bjarke Møller Madsen, Lars Peter Overgaard og Jens Studsgaard: Plus B stx (2024 læreplan), Systime ajourPlus i-bøger:
Kap. 2. dog uden afsnit 2.3 procentregning.

ARBEJDSFORMER:
I dette forløb har eleverne tilegnet sig faglig viden gennem gruppearbejde, peer-feedback samt individuelt arbejde. Der har været fokus på mundtlige arbejdsformer, hvor eleverne i mindre grupper har skulle videreformidle faglig viden.

FAGLIGE MÅL:
Fra læreplanens faglige mål har vi arbejdet med at:
- anvende digitale værktøjer til matematisk problemløsning
- læse og bearbejde tekster med matematikfagligt indhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Helt konkret skal eleverne efter dette forløb kunne:
- forklare om og anvende de elementære regningsarter (plus, minus, gange og dividere)
- forklare om og anvende de forskellige typer tal (naturlige, hele, rationale og reelle), når I bliver bedt om det
- forklare om samt angive led og faktorer i et matematisk udtryk
- forklare om og angive forskelle på førstegrads-, andengrads- og n'te gradsligninger
- angive en ligning ud fra en sproglig beskrivelse
- forklare om og anvende grundlæggende matematik til løsning af ligninger og til reduktion af udtryk, herunder regningsarternes hierarki, brøker, potens, rod. Desuden skal I her kunne gange ind i parentes, sætte uden for parentes, kvadratsætningerne, regne med bogstaver og numerisk værdi.
- kombinere og vurdere forskellige løsningsmetoder i problemstillinger vedr. ligninger og reduktion

EVALUERING
Eleverne evalueres løbende i undervisningen og i form af en test.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Eksponentielle funktioner

FORMÅL
Der vil i dette forløb blive lagt vægt på, at I opnår grundlæggende viden og færdigheder inden for emnet eksponentielle funktioner. For at opnå dette skal I kunne:

- angive forskriften for en eksponentiel funktion
- genkende en eksponentiel funktion ud fra forskriften
- bestemme forskriften for en eksponentiel funktion ud fra en sproglig beskrivelse
- forklare om fremskrivningsfaktoren a for en eksponentiel funktion og herunder kunne angive betydningen af denne for den eksponentielle funktions graf.
- forklare om vækstraten r for en eksponentiel funktion og herunder kunne bestemme vækstraten r ud fra fremskrivningsfaktoren a
- forklare om konstantleddet b for en eksponentiel funktion og herunder kunne angive sammenhængen mellem b og grafens skæring med 2. aksen
- løse og forklare om løsning af ligninger med eksponentielle funktioner vha. logaritmeregnereglerne
- bestemme forskriften for en eksponentiel funktion ud fra to punkter på grafen for den eksponentielle funktion samt bevise formlerne, der anvendes
- aflæse, bestemme, forklare om og bevise fordoblings- og halveringskonstanten for en eksponentiel funktion, herunder anvende logaritmeregneregler til beregning af fordoblings- og halveringskonstanten
- bestemme fremskrivningsfaktoren ud fra fordoblings- og halveringskonstanten
- anvende, forklare om samt bevise den eksponentielle funktions vækstegenskab
- anvende eksponentiel regression på et datamateriale til bestemme af a og b for den eksponentielle funktion

MATERIALE
Kapitel 3. Eksponentielle funktioner i Systime iBogen plus B stx (2024 læreplan)

EVALUERING
I evalueres løbende i undervisningen og i form af en skriftlig aflevering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Potensfunktioner

FORMÅL
Der vil i dette forløb blive lagt vægt på, at I opnår grundlæggende viden og færdigheder inden for emnet potensfunktioner. For at opnå dette skal I kunne:

- angive forskriften for en potensfunktion
- genkende en potensfunktion ud fra forskriften
- forklare om a for en potensfunktion og herunder kunne angive betydningen af a for en potensfunktions graf
- forklare om b for en potensfunktion og herunder kunne angive betydningen af b for en potensfunktions graf
- anvende, forklare om samt bevise potensfunktionens vækstegenskab
- forklare om sammenhængen mellem potensfunktioner og omvendt proportionalitet
- bestemme forskriften for en potensfunktion ud fra to punkter på grafen for potensfunktioner samt bevise formlerne, der anvendes
- anvende potensregression på et datamateriale til bestemme af a og b for potensfunktionen
- kombinere og vurdere forskellige løsningsmetoder i problemstillinger vedr. potens funktioner.

- anvende potensregression til at opstille en matematisk model samt anvende forklaringsgrad til at vurdere, hvor godt den valgte model beskriver sammenhængen mellem variablene.

- anvende Nspire til udregninger samt anvende Nspire til potensregression.

MATERIALE
Kapitel 4. Potensfunktioner i Systime iBogen plus B stx (2024 læreplan)

EVALUERING
I evalueres løbende i undervisningen og i form af en skriftlig aflevering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Polynomier

Polynomier

FORMÅL
Der vil i dette forløb blive lagt vægt på, at I opnår grundlæggende viden og færdigheder inden for emnet polynomier.

Fra læreplanens kernestof har vi arbejdet med:
- Karakteristiske egenskaber ved følgende elementære
funktioner og deres grafiske forløb: polynomier, særligt andengradspolynomier.
- Matematisk modellering med ovennævnte funktionstyper, herunder anvendelse af regression.

For at opnå dette skal I kunne:
- forklare overordnet om polynomier
- angive forskriften for et andengradspolynomium
- genkende et andengradspolynomium ud fra forskriften
- angive betydningen af koefficienterne a, b og c i et andengradspolynomium, herunder benytte begreberne parabel, parabelgrene og toppunkt om andengradspolynomiets graf.
- bestemme og forklare om diskriminanten
- bestemme og bevise andenkoordinaten for parablens toppunkt, når førstekoordinaten er kendt
- aflæse andengradspolynomiets rødder, når andengradspolynomiet er faktoriseret
- anvende andegradspolynomiets rødder til at faktorisere et andengradspolynomium
- anvende andengradspolynomier til løsning af problemstillinger med optimering

ARBEJDSFORMER:
I dette forløb har eleverne tilegnet sig faglig viden gennem gruppearbejde samt individuelt arbejde. Der har været fokus på skriftlige arbejdsformer, hvor eleverne i mindre grupper har skulle videreformidle faglig viden.

FAGLIGE MÅL:
Fra læreplanens faglige mål har vi arbejdet med at:
- anvende digitale værktøjer til matematisk problemløsning
- læse og bearbejde tekster med matematikfagligt indhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- følge og gennemføre matematiske ræsonnementer og udvalgte beviser og derigennem demonstrere kendskab til opbygningen af matematisk teori  

MATERIALE
Peder Dalby, Bjarke Møller Madsen, Lars Peter Overgaard og Jens Studsgaard: Plus B stx (2024 læreplan), Systime ajourPlus i-bøger:
Kap. 5. dog uden afsnit 5.4.

EVALUERING
I evalueres løbende i undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Repetition 1

Skriftlig og mundtlig repetition frem mod årsprøven.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Plangeometri og vektorer

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Differentialregning

INDHOLD
Dette forløb har handlet om at opnå grundlæggende viden og færdigheder inden for differentialregning.

Fra læreplanens kernestof har vi arbejdet med:
- funktionsbegrebet, sammensat funktion, stykkevist defineret funktion, karakteristiske egenskaber ved følgende elementære funktioner og deres grafiske forløb: lineære funktioner, polynomier, eksponentielle, potens- og logaritmefunktioner
- definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed, afledet funktion for de elementære funktioner samt regnereglerne for differentiation af sum, differens og produkt af funktioner samt differentiation af sammensat funktion
- monotoniforhold, ekstrema og optimering samt sammenhængen mellem disse begreber og begrebet differentialkvotient

MATERIALE
Peder Dalby, Bjarke Møller Madsen, Lars Peter Overgaard og Jens Studsgaard: Plus B stx (2024 læreplan), Systime ajourPlus i-bøger:
Kap. 11-11.8

ARBEJDSFORMER
I dette forløb har eleverne tilegnet sig faglig viden gennem gruppearbejde, peer-feedback samt individuelt arbejde. Der har været fokus på mundtlige arbejdsformer, hvor eleverne i mindre grupper har skulle videreformidle faglig viden.


FAGLIGE MÅL
Fra læreplanens faglige mål har vi arbejdet med at:
- operere med tal og repræsentationer af tal samt kritisk vurdere resultater af sådanne operationer
- anvende differentialkvotient for funktioner og fortolke forskellige repræsentationer af denne
- anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
- gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser
- demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en mere kompleks problemstilling
- beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet
- kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling

Helt konkret skal du efter dette forløb kunne:
- forklare om og bestemme differentialkvotienten for de elementære funktioner, herunder forklare om tretrinsreglen og udlede differentialkvotienten for blandt andet f(x)=x^2.
- forklare overordnet om begrebet differentiabilitet. Herunder kunne tegne ikke-differentiable funktioner.
- forklare om og anvende regning med funktioner, herunder sammensatte funktioner.
- forklare om og bestemme differentialkvotienten for summen, differensen og produktet af funktioner samt for sammensatte funktioner
- forklare om og anvende simpel differentialregning til bestemmelse af tangenthældninger
- forklare om og bestemme tangentens ligning
- forklare om og bestemme en funktions ekstrema og monotoniforhold ved aflæsning på grafen og ved hjælp af differentialregning, herunder angive monotoniintervaller og angive et fortegnsskema.
- forklare om og anvende differentialregning til løsning af optimeringsopgaver.
- forklare om og anvende begrebet væksthastighed til løsning af problemstillinger.
- forklare om og anvende Nspire til løsning af problemstillinger vedr. differentialregning.

EVALUERING
Eleverne evalueres løbende mundtligt i undervisningen og skriftligt i form af en test.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sandsynlighedsregning og statistik

INDHOLD:
Der vil i dette forløb blive lagt vægt på, at I opnår grundlæggende viden og færdigheder inden for emnet 'Sandsynlighedsregning og statistik'.

Følgende er fra læreplanens kernestof:
- Kombinatorik, grundlæggende sandsynlighedsregning, sandsynlighedsfelt og stokastisk variabel, binomialfordeling samt anvendelse af normalfordelingsapproksimation, konfidensinterval og hypotesetest i binomialfordelingen.

Følgende er fra læreplanens supplerende stof:
- Simulering af nulhypotese
- Begreber og metoder fra diskret matematik.

MATERIALER:
Peder Dalby, Bjarke Møller Madsen, Lars Peter Overgaard og Jens Studsgaard: Plus B2 stx (2017 læreplan), Systime ajourPlus i-bøger:
Kap. 4-4.5

ARBEJDSFORMER
I dette forløb har eleverne tilegnet sig faglig viden gennem gruppearbejde, peer-feedback samt individuelt arbejde. Der har været fokus på mundtlige arbejdsformer, hvor eleverne i mindre grupper har skulle videreformidle faglig viden.

FAGLIGE MÅL:
- Anvende statistiske og sandsynlighedsteoretiske modeller til beskrivelse af data fra andre fagområder, foretage simuleringer, gennemføre hypotesetest, bestemme konfidensintervaller, kunne stille spørgsmål ud fra modellen og have blik for, hvilke svar der kan forventes, samt være i stand til at formulere konklusioner i et klart sprog.
- Beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet.
- Kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
- Gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser.
- Genkende begreber og metoder fra diskret matematik inden for udvalgte områder.
- Demonstrere viden om fagets metoder og identitet.

Helt konkret skal du efter dette forløb kunne:
- forklare om a-priori og frekventielle sandsynligheder samt hvad der menes med et stokastisk eksperiment
- opskrive og forklare om begreberne sandsynlighedsfelt, hændelse, komplementær hændelse og symmetriske sandsynlighedsfelter samt anvende disse til at bestemme sandsynligheden for en hændelse
- anvende og forklare om kombinatorik til at bestemme antallet af mulige kombinationer, herunder kunne redegøre for og anvende begreberne tælletræ, multiplikationsprincippet, additionsprincippet, mængde, fakultet, permutationer og kombinationer samt anvende disse til at bestemme sandsynligheden for en hændelse.
- forklare om og lave relevante beregninger i forhold til begreberne stokastisk variabel, binomialeksperiment, binomialfordeling, middelværdi, spredning, binomialtest og konfidensinterval
- forklare og anvende begreberne middelværdi og spredning i analyse af, om udfald er normale eller exceptionelle for en binomialfordelt stokastisk variabel, herunder sandsynligheden for, at en observation falder i hver af kategorierne.
- anvende Nspire til de relevante udregninger

EVALUERING
Eleverne evalueres løbende mundtligt i undervisningen og skriftligt i form af en test.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Hypotesetest

Vi skal arbejde videre fra binomialfordelingen og over i binomialtest som indgang til hypotesetest.

Acceptmængde og kritiskmængde til redskab for at afgøre skæbnen af nulhypotesen

De skal kende til begreberne:
Hypotese
Signifikansniveau
Skal kunne udføre en binomialtest


Faglige mål:
– anvende statistiske og sandsynlighedsteoretiske modeller til beskrivelse af data fra andre fagområder, foretage simuleringer, gennemføre hypotesetest, bestemme konfidensintervaller, kunne stille spørgsmål ud fra modeller, have blik for hvilke svar, der kan forventes, samt være i stand til at formulere konklusioner i et klart sprog

Kernestof
- kombinatorik, grundlæggende sandsynlighedsregning, sandsynlighedsfelt og stokastisk variabel, binomialfordeling og normalfordeling, konfidensintervaller, hypotesetest i binomialfordelingen
Supplerende:


Der opstilles konfidensintervaller og skabes en kobling til (senere bestemmelsee) af konfidensinterval for hældningskoefficienten



Notehæfte udleveres sider: 10
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 5,01 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#14

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#15

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer