Holdet 2af MaB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Sct. Knuds Gymnasium
Fag og niveau Matematik B
Lærer(e)
Hold 2024af MaB (1af MaB, 2af MaB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Digitale læremidler
Titel 2 Sammenhænge
Titel 3 Trigonometri
Titel 4 Differentialregning mat B
Titel 5 Polynomier
Titel 6 Logaritmer
Titel 7 Repetition
Titel 8 Sandsynlighedregning
Titel 9 Hypotesetest
Titel 10 Vektorer i planen mat B
Titel 11 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Digitale læremidler

Tilladte digitale læremidler via direkte genvej på skrivebord (dybe links):

i-Bøger:
Systime mat B



Ordbøger:
Ordbogen.com (herunder Gyldendals Røde Ordbøger)
Retskrivningsordbogen – dsn.dk/ordboeger/retskrivningsordbogen
ordnet.dk

Latinsk-dansk Ordbog – latinskordbog.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 123 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sammenhænge

Eleverne bygger videre på begrebet om sammenhænge fra grundforløbet
Kort rep af lineære sammenhænge
Her efter gennemgås
Eksponentielvækst, fordoblings og halveringskonstanten
Potensvæks, procentvis vækst
Logaritmer.

Under hver af overskrifterne behandles regression og undersøgelse af vækstsammenhængen eks på enkelt logaritmisk papir

Faglige mål
håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende
symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– oversætte mellem de fire repræsentationsformer tabel, graf, formel og sproglig beskrivelse anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og
problemløsning
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved
opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en
mere kompleks problemstilling

Kernestof:
̶ Funktioner: Funktionsbegrebet, herunder sammensat funktion. Karakteristiske egenskaber ved følgende elementære
funktioner og deres grafiske forløb: lineære funktioner, polynomier, særligt andengradspolynomier, eksponential- og
potensfunktioner samt log10 og ln. Matematisk modellering med ovennævnte funktionstyper, herunder anvendelse af regression

Systime lærerbog
Notes hæfte udleveres  sider 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Trigonometri

Vi skal introducere enhedscirklen og koble denne med vores viden om ensvinklede trekanter, sådan at vi kan benytte sin, cos og tan i ALLE trekanter så længe 3 stykker er kendte.

Arealet af en trekant kan nu opskrives på flere forskellige måder.

Vi skal kunne anvende og vise cosinus og sinusrelationerne

Kernestof: forholdsberegninger i ensvinklede trekanter og trigonometriske beregninger i vilkårlige trekanter

Linjens ligning gennem hældningen og et punkt
Afstand mellem punkter
Afstand punkt til linje
Skæring mellem linjer
Vinkel mellem linjer
Hældningsvinkel
Vinkelrette linjer
Cirklens ligning
Skæring mellem linje og cirkel
Tangent til cirklen


Supplerende (ca 5 moduler)
Klassisk geometri med gennemgang og bevis af
Midtpunktstransversal
Midtnormal
Vinkelhalveringslinje
Median
Højde


Faglige mål:
- følge og gennemføre matematiske ræsonnementer og udvalgte beviser og derigennem demonstrere kendskab til opbygningen af matematisk teori
̶ forstå og anvende matematisk symbol- og formelsprog
̶ vælge, benytte og oversætte mellem repræsentationer af matematiske objekter

Kernestof:
Geometri og trigonometri
̶ Trigonometri: Trekanter, herunder ensvinklede og retvinklede trekanter. Pythagoras’ sætning. Sinus, cosinus og tangens
anvendt på retvinklede trekanter. Sinus- og cosinusrelationerne. Beregning af sider, vinkler og areal i vilkårlige trekanter.
̶ Analytisk plangeometri: Retvinklet koordinatsystem. Afstand mellem to punkter. Linjens ligning, herunder
hældningskoefficient. Skæring mellem linjer, ortogonale linjer. Hældningsvinkel. Afstand mellem punkt og linje. Cirklen,
herunder cirklens ligning, skæring mellem linje og cirkel samt tangent til cirkel.

Materiale: Notehæfte udleveres
Samt adgang til systimelærerbog
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering skr 07-02-2025
skriftlig omlagt 17-02-2025
Prøve i klassen 19-02-2025
Aflevering 5 21-03-2025
Prøve 2 i klassen 02-04-2025
Bevisernes dag 04-04-2025
Aflevering 6 18-04-2025
Prøve 3 i klassen 14-05-2025
tavlepapir til årsprøve 16-05-2025
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Differentialregning mat B

Differentialregning som redskab til at bestemme væksthastigheder og anvende disse.

definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed og marginalbetragtninger, afledet funktion for de elementære funktioner samt differentiation af f + g, f - g, k f,, f(g) og f * g udledning af udvalgte differentialkvotienter

- monotoniforhold og ekstrema
- optimering
- Tangent bestemmelse

Den første af to regne arter indenfor infinitesimalregningen er differentialregning. Dette omhandler ændringer i den afhængige variabel som resultat af meget små ændringer i den uafhængige

Vi ser på hvordan en sekant og dermed differenskvotienten nærmer sig tangenten i et punkt, og dermed at grænseværdien for differenskvotienten bliver differentialkvotienten.

Den afledte funktion som begreb og værktøj.

Tangentens ligning via differentialkvotienten og et kendt punkt

Differentialregning som værktøj til monotonibestemmelse, og dermed også bestemmelse af lokale/globale ekstremaer.

Differentiere produkt og sammensatte funktioner

Til slut kigger vi på differentialregning som værktøj til at optimere processer.


:

Vi beviser følgende sætninger

Differentialkvotienten af en konstant

Differentialkvotienten af en potens

Tangentensligning


Faglige mål:
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori


Kernes stof
- definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed, afledet funktion for de elementære funktioner samt regnereglerne for differentiation af sum, differens og produkt af funktioner samt differentiation af sammensat funktion
- monotoniforhold, ekstrema og optimering samt sammenhængen mellem disse begreber og begrebet differentialkvotient


Suppelerende

Ikke noget

Materiale: Notehæfte udleveres
sider 22
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Polynomier

Vi skal gennemgå de karekteristiske træk ved første og andengradspolynomier.

begrebet f(x), karakteristiske egenskaber ved følgende elementære funktioner: lineære funktioner, polynomier,

Vi skal kigge på karakteristiske træk ved første og andengrads polynomiet i form af udseende (her igennem konstanternes betydning for det grafiske forløb)

Faktorisering og beregning af rødder/nulpunkter. Hvis et polynomie har en eller flere rødder så kan det omskrives til
a(x-r1)(.....

Omskriv forskriften ud fra viden om toppunktet.

Ligningsløsning. Vi kan løse en andengradsligning, men vi vil også kigge på hvordan et ligningssystem kan løses via substitution eller ligestorekoefficienter.


Nulreglen. En kort definition som kan bruges i nogle løsningssammenhænge, og som giver et indblik i hvorfor et polynomie kan faktoriseres hvis det har rødder


Vi skal herud over bevise følgende sætninger:
Linjens ligning ud fra et kendt punkt og en hældning

Løsning af andengradsligningen

Toppunktet til et andengradspolynomie

Symmetri ved et andengradspolynomie

Faktorisering af et andengradspolynomie


Faglige mål:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– oversætte mellem de fire repræsentationsformer tabel, graf, formel og sproglig beskrivelse
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning

Kernestof:
̶ Funktioner: Funktionsbegrebet, herunder sammensat funktion. Karakteristiske egenskaber ved følgende elementære
funktioner og deres grafiske forløb: lineære funktioner, polynomier, særligt andengradspolynomier, eksponential- og
potensfunktioner samt log10 og ln. Matematisk modellering med ovennævnte funktionstyper, herunder anvendelse af regression.


Supplerende stof:
Polynomiers division

Notehæfte udleveres  sider 20
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Logaritmer

Eleverne bygger videre på begrebet om sammenhænge fra grundforløbet

Logaritmer.
Vi kigger på kravet til inverse funktioner, og egenskab ved sammensatte inverse funktioner.
Herefter introduceres log(x), loga(x) og ln(x)
Der føres kun bevis for log(a^x)=x*log(a) samt log(a*b)=log(a)+log(b) og log(a/b)=log(a)-log(b).
Sidst nævnte kobles til potensbeviset for bestemmelsen af grundtallet a.


Faglige mål
håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende
symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– oversætte mellem de fire repræsentationsformer tabel, graf, formel og sproglig beskrivelse anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og
problemløsning
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved
opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en
mere kompleks problemstilling

Kernestof:
funktionsbegrebet, sammensat funktion,  invers funktion, karakteristiske egenskaber ved
følgende logaritmefunktioner
– overslagsregning, regningsarternes hierarki, symbolmanipulation, ligefrem og omvendt proportionalitet, det udvidede
potensbegreb, ligningsløsning med algebraiske og grafiske metoder samt numeriske metoder med brug af matematiske


Notes hæfte udleveres  sider 5
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Sandsynlighedregning

Vi skal arbejde med sandsynlighedsregning.
Ud fra begreberne permutation og kombination skal vi kigge på måder at bestemme sandsynligheder for diverse udfald.

Eleverne opnår ligeledes kendskab fra flere populationer eks kugletrækning i forlængelse af kombination.

Permutation og kombination bliver således indgangsvinklen til binomialfordelingen.
Eleverne skal kunne bestemme og tegne en binomialfordeling. De skal ligeledes kunne tegne den kumulerede sandsynlighedsfordeling og kende til begreberne diskret og kontinuert sandsynlighedsfordelinger.

Stokastisk variabel introduceres og kobles via dens middelværdi til eks gevinst ved spil.

Vi skal kigge på middelværdi, varians og spredning for en binomialtfordelt stokastisk variabel.


Faglige mål:
– anvende statistiske og sandsynlighedsteoretiske modeller til beskrivelse af data fra andre fagområder, foretage simuleringer, gennemføre hypotesetest, bestemme konfidensintervaller, kunne stille spørgsmål ud fra modeller, have blik for hvilke svar, der kan forventes, samt være i stand til at formulere konklusioner i et klart sprog

Kernestof
- kombinatorik, grundlæggende sandsynlighedsregning, sandsynlighedsfelt og stokastisk variabel, binomialfordeling og normalfordeling, konfidensintervaller, hypotesetest i binomialfordelingen
Supplerende:


Materiale: Noteshæfter udleveres
sider: 28
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hypotesetest

Vi skal arbejde videre fra binomialfordelingen og over i binomialtest som indgang til hypotesetest.

Acceptmængde og kritiskmængde til redskab for at afgøre skæbnen af nulhypotesen

De skal kende til begreberne:
Hypotese
Signifikansniveau
Skal kunne udføre en binomialtest


Faglige mål:
– anvende statistiske og sandsynlighedsteoretiske modeller til beskrivelse af data fra andre fagområder, foretage simuleringer, gennemføre hypotesetest, bestemme konfidensintervaller, kunne stille spørgsmål ud fra modeller, have blik for hvilke svar, der kan forventes, samt være i stand til at formulere konklusioner i et klart sprog

Kernestof
- kombinatorik, grundlæggende sandsynlighedsregning, sandsynlighedsfelt og stokastisk variabel, binomialfordeling og normalfordeling, konfidensintervaller, hypotesetest i binomialfordelingen
Supplerende:


Der opstilles konfidensintervaller og skabes en kobling til (senere bestemmelsee) af konfidensinterval for hældningskoefficienten



Notehæfte udleveres sider: 10
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Vektorer i planen mat B

Det er vores suplerende stof
De skal kunne tegne og benævne vektorer i planen
Her under skal de ligeledes kunne håndtere
Længde
Retning
Prikprodukt
Vinkel mellem vektorer
Linje ved parameter og ligning
Cirklens ligning
Skæring mellem linjer
Skæring cirkel og linje
Tangent

Faglige mål:
– oversætte mellem de fire repræsentationsformer tabel, graf, formel og sproglig beskrivelse.
- Geomtri i planen




Materiale: Noter udleveret af læreren
Sider 20


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer