Holdet 2y KeBA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Sct. Knuds Gymnasium
Fag og niveau Kemi A
Lærer(e)
Hold 2024y KeBA (1y KeBA, 1y KeBA-del)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 DIGITALE LÆREMIDLER
Titel 2 IONER eller Kaos
Titel 3 Au, Ag og det der ligner.
Titel 4 TÆL ned til FEST
Titel 5 Eliksirer
Titel 6 Forbindelser med C

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 DIGITALE LÆREMIDLER

Tilladte digitale læremidler via direkte genvej på skrivebord (dybe links):

Alt digitalt kemimateriale er samlet i holdets klassenotesbog:

https://o365itcfyn.sharepoint.com/sites/SCTK_2024yKeBA-Kemi/_layouts/OneNote.aspx?id=%2Fsites%2FSCTK_2024yKeBA-Kemi%2FSiteAssets%2FSCTK_2024y%20KeBA%20-%20Kemi-notesbogen&end=()
onenote:https://o365itcfyn.sharepoint.com/sites/SCTK_2024yKeBA-Kemi/SiteAssets/SCTK_2024y%20KeBA%20-%20Kemi-notesbogen/

Ordbøger:
Ordbogen.com (herunder Gyldendals Røde Ordbøger)
Retskrivningsordbogen – dsn.dk/ordboeger/retskrivningsordbogen
ordnet.dk
Synonymet.dk
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 IONER eller Kaos

MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 31 - 50.  I alt 20 sider

QUIZZER, ARBEJDSARK og ANIMATIONER:
Quizlet: "Lær de mest almindelige ioner at kende" OG "Salte og deres navne", "Fældningsreaktioner"
"Quiz og Byt" om simple og sammensatte ioner og om ionforbindelser.
Quizlet om farepiktogrammer.
Opskrivning og afstemning af fældningsreaktion (Power Point og Video).
Online træningsopgaver om fældningsreaktioner (vucdigital.dk)
Animationer (Ionforbindelsers opløsning i vand, fældningsreaktioner).

INDHOLD:
Ioner og sammensætningen af ionforbindelser (brug af LEGO-klodser). Iongitre og formelenhed. Navngivning af ioner og ionforbindelser. Ionforbindelsers egenskaber. Når en ionforbindelse opløses i vand. Regler for ionforbindelsers opløselighed. Fældningsreaktioner, herunder "Phoslock: Rensning af danske søer". Exoterme og endoterme reaktioner. Sikkerhed i laboratoriet og Farepiktogrammer.

EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.

Brandtrekant og "Oliebrand" (D).
Ionforbindelser i vand (D).
Fældningsreaktion (D).
KATASTROFEN har ramt kemilab (E med journal i OneNote og kort video)
Fældningsreaktioner i praksis (E med journal i OneNote og kort video).

KERNESTOF:
- kemisk fagsprog, navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
- uorganisk kemi: stofkendskab, opbygning, egenskaber og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
- stofidentifikation ved kvalitative analyser
- fældningsreaktioner
- kvalitative eksperimentelle metoder
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde

SUPPLERENDE STOF:
Anvendelser af fældningsreaktioner (phoslock)
Særligt fokus: Makro-niveau, nano-niveau og repræsentationer med nanotegninger. Sikkerhed og laboratoriearbejde.

FAGLIGE MÅL:
- anvende fagbegreber, fagsprog og metoder
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden
- gennemføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til sikkerhed
- indsamle og efterbehandle iagttagelser fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde skriftligt.
- anvende fagets viden og metoder til at undersøge og beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Au, Ag og det der ligner.

MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 53 - 60 og side 173 - 178. i alt 14 sider.

QUIZZER og ARBEJDSARK og LINKS:
https://www.youtube.com/watch?v=O-48znAg7VE (det periodiske system)
https://www.youtube.com/watch?v=lP_EsVY4CVg
https://www.youtube.com/watch?v=CTtf5s2HFkA
Videoer: Afstemning af reaktionsskemaer, Reaktionen mellem Na og dichlor, animationer af reaktion mellem metal og ikke-metal.
Interaktivt med Phet: https://phet.colorado.edu/en/simulation/balancing-chemical-equations
Interaktivitet med Phet: https://phet.colorado.edu/da/simulation/build-a-molecule.
Quizlets: Navngivning af molekyler, Genkendelse af "stoftype" (metal, ikke-metal, ion- eller molekyleforbindelse). Reaktion mellem kobber og dibrom (til repetition).
Animationer og visualiseringer (Kend Kemien animationer om spændingsrækken).
Reaktion mellem Zn og Kobber(II)ioner (Animationer om spændingsrækken)
Interaktive opgaver om spændingsrækken
Træningsopgaver (spændingsrækken).
Kemiske reaktioner (Arbejdsark om at læse reaktionsskemaer)
Socrative quiz om JULEKEMI (polaritet, grundstoffer, ioner mm).

INDHOLD:
Afstemning af reaktionsskemaer med fokus på nanorepræsentation og visualiseringer (f.eks. Phet).
Molekyler - opbygning, geometri/form og navngivning. Kovalent binding - elektronprikformel og stregformel. Brug af molekylemodeller.
Reaktion mellem metal og ikke-metal. Definition af oxidation, reduktion og redoxreaktion samt opdeling i delreaktioner. Spændingsrækken med praktiske anvendelser. Reaktioner der altid er redoxreaktioner (oversigt)

Særligt fokus: Repræsentationsformer i kemi: Molekylemodeller, nanotegninger, animationer. "Oplæsning" af reaktionsskemaer.  

EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.

Ofring af en vingummibamse (D).
Mg og dioxygen (D)
Afbrænding af jern (D)
Zink og Svovl (D)
Jern i kobber(II)sulfat og Zink i bly(II)nitrat  (D)
Aluminium i kobber(II)chlorid-opløsning (D)
Visualisering makro og nanoniveau: Kobber i sølvnitrat og Magnesium i syre (E).
Reaktion mellem kobber og dibrom (R, videoaflevering)
Kobber i sølvnitrat (D, "stor" skala).
Metallernes spændingsrække (mikroskala) (E med journal i OneNote).
Hey FB-venner (innovativt element-> rensning af sølv) (E)
Na i vand (D)

KERNESTOF:
Fagsprog, navngivning, kemiske formler, reaktionsskemaer, bindingstyper, uorganiske molekyler, redoxreaktioner, kvalitative eksperimentelle metoder.

SUPPLERENDE:
Rensning af sølvtøj.

FAGLIGE MÅL:
- fagbegreber, fagsprog
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden
- gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde
- indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimenter
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt,
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og -begreber
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende viden, metoder til at undersøge/beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 TÆL ned til FEST

MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 79 - 96.

QUIZZER og ARBEJDSARK og LINKS/animationer:
PhET: Simuleringer af underskud/overskud.
Quizlet: "Grundlæggende begreber indenfor mængdeberegnig".
"Quiz og byt" om mængdeberegning (til repetition).
"Så UFATTELIGT stort er Avogadros tal" (sammenligninger).
Animationer og videoer: How big is a mole? (TedEd om molbegrebet).
Mængdeberegning i skema (to Power Points og to videoer).
Natron_skabelon (Power Point).
Opgaver i kemiske mængdeberegninger (stigende sværhedsgrad til gruppearbejde).
Socrative Quiz om mængdeberegninger (Omlagt skriftligt arbejde).

DELEMNER:
Kage- og iskemi som optakt til ækvivalente mængder.
Mængdeangivelser i hverdagen og i kemi - herunder indhold i masseprocent.
Tællestrategier og nyttige tælleredskaber.
Molbegrebet, Avogadros konstant og stofmængde (Appelsiner i net og æg i bakker som analogier - sammenhængen mellem N, NA og n). Densitet.
Def. af unit og formelmassen MF. Den molare masse og at "Tælle ved at veje". Sammenhæng mellem M og MF.
Læsning af "opskrifter" og reaktionsskemaer (Makroniveau, Nanoniveau, Reaktionsforholdet).
Mængdeberegning i skema. Praktisk og teoretisk udbytte og udbytteprocent (i forbindelse med Natronøvelsen).
Ækvivalente og ikke-ækvivalente mængder - underskud og overskud.

OM FORLØBET:
Systematisk brug af nanotegninger for at fremme forståelsen af mængdeforhold, tilstandsformer og koefficienternes betydning. Brug af "Forforsøg" med undersøgende tilgang og kemiske tests for reaktionsprodukter - fokus på belæg for elevernes konklusioner. Brug af "Hypotese"-spørgsmål forud for eksperimenter.

EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Forforsøg knaldgas og Knaldgas-forsøg (D): Påvisning af dihydrogen og dioxygen, "høre ækvivalente mængder".
Krystalvand i kobber(II)sulfat  (E).
Take home exp / Demo: Hævemidlernes kemi (E, D).
Natron (inklusiv kvalitative tests for produkter) (R, videoaflevering).

KERNESTOF:
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
- stofidentifikation ved kvalitative analyser
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, vejeanalyse

SUPPLERENDE STOF:
Ikke ækvivalente mængder (eksempler, animation fra Phet).

FAGLIGE MÅL:
- fagbegreber, fagsprog og kemiske metoder
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde
- indsamle og efterbehandle resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, forklare simple sammenhænge mellem eksperiment og teori
- gennemføre enkle kemiske beregninger
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske emner
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til at undersøge problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Eliksirer

MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 101 - 114 og 153 - 170.

QUIZZER og ARBEJDSARK og LINKS:
Phet: Simulering af opløsninger.
Makro Nano: Formel, aktuel koncentration (arbejdsark).
https://www.youtube.com/watch?v=qXZxuSJJOn4 (LEGO-klodser)
https://www.youtube.com/watch?v=ASLUY2U1M-8 (video om vand)
https://www.youtube.com/watch?v=DupXDD87oHc (TedEd)
Quizlet: Mængder og magi
Quizlet: Labudstyr med et strejf af magi  
Quizlet: Indledende syre-baseteori.
Quizlet: pH-begrebet og pH-beregninger
Quizlet: Sandt eller Falskt (udsagn om syre/base-teori).
Socrative quiz om mængdeberegninger (aflevering lavet på klassen).
Makroniveau og Nanoniveau: Stærk og svag syre
Animationer om stærke/svage syrer og "Vands reaktion med sig selv" og om pH-skalaen.
PhET: Syre-base-opløsninger. pH-skalaen.
pH-RÆS: Opgaver med bl.a. nanotegninger.

INDHOLD:
Stofmængdekoncentration, formel og aktuel koncentration, fremstilling af opløsninger (kaliumphosphat som gennemgående eksempel med brug af LEGO-klodser og nanotegninger).
Fortynding og "stærk kontra koncentreret" (hverdagsbegreb og kemibegreb). Titreranalyse.

Definition af syre, base. Syrer og basers reaktion med vand og dannelse af karakteristiske ioner: oxonium og hydroxid. Syre-basereaktioner. Styrkebegrebet og korresponderende syre-basepar (med inddragelse af nanotegninger). Ioners syre-baseegenskaber. Sodavandskemi (teori om carbondioxid og carbonsyre).
Vands autohydronolyse og vands ionprodukt. pH-begrebet (pOH kun introduceret kort). pH-skalaen med historisk baggrund. pH-beregninger i opløsninger af stærke syrer og baser. Hydronolysegrad, Syre-baseindikatorer (herunder rødkålsindikatoren). Kolorimetrisk og potentiometrisk syre-basetitrering. Teori om titrerkurver og farvestoffer.

SÆRLIGT FOKUS: Køkkkenkemi - hverdagskemi.

EKSPERIMENTELT:
D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.

"De fem kolber" (kemi-magi med indikatorer) (D)
Fremstilling af opløsning. Fortynding af opløsning (D)
Vandet som opløsningsmiddel (D OG med video).
Titrering: Havvand fra Kreta eller DK (D, fællesøvelse)
Fysiologisk saltvand (E).
HCl + NH3 (D)
Køkkenkemi (samling af småforsøg) (E).
Hvilken syre eller base? (Detektivøvelse) (E)
Citronsyreindhold (R, potentiometrisk titrering).
Ammoniak og indikatorer (ammoniakspringvand i pipettespidser) (E,D)

KERNESTOF:
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger,
- stofidentifikation ved kvalitative analyser
- syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder forskellige typer af titrering
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
  
SUPPLERENDE STOF:
Hydrogenbindinger i forbindelse med fællesforsøg om ammoniak og indikatorer.
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16,84 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forbindelser med C

MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 64 -75 og 117 - 144.

QUIZZER og ARBEJDSARK og LINKS:
A crash course in organic chemistry | Jakob Magolan
Arbejdsark - carbonhydrider (primært navngivning af alkaner).
Quizlets: De første 10 alkaners navne, Alkaners navngivning.
Videoer om Substitution (kædereaktion) og Addition:
https://www.youtube.com/watch?v=GxkmBU0lhqo
https://www.youtube.com/watch?v=83Is-rouV-U
Video: Intermolekylære bindinger | Kemi B  - Organisk kemi 15
Video: What are London Dispersion Forces?
Video: Why does ice float in water? - George Zaidan and Charles Morton
Animationer om intermolekylære bindinger.

INDHOLD:
Om forskellige carbon-forbindelser og afgrænsning af organisk kemi.
Polære / upolære bindinger og molekyler (repetition fra NV).
Opløselighed, hydrofile og hydrofobe grupper. 1:4-reglen.
Repræsentationsformer (fra molekylformel til strukturformel).
Stofklasserne alkaner, alkener og alkyner med hensyn til navngivning, isomeri, fysiske og kemiske egenskaber samt karakteristiske reaktioner: Forbrændingsreaktioner, substitution (herunder nukleophil substitution),  addition og elimination.
Graden af umættethed og benzenmolekylet.
Intermolekylære bindinger: Londonbindinger, dipol-dipol-bindinger og hydrogenbindinger.

EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Alkaners reaktioner: Substitution (E, og opsamling i tabel).
Alkeners reaktioner: Addition (E).
Alkaners og alkeners reaktioner: Forbrænding (Fællesøvelse)
Ethyns reaktioner (D)
Blandbarhed af opløsningsmidler (E)
Alkoholers opløselighed(E)
Appelsiner og Balloner (E).

KERNESTOF:
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på strukturisomeri
- organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider.
- organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde

SUPPLERENDE STOF:
Nukleophil substitution.

FAGLIGE MÅL:
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer