Holdet 3 KEA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3 KEA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Sct. Knuds Gymnasium
Fag og niveau	Kemi A
Lærer(e)
Hold	25 KEA (3 KEA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Digitale læremidler
Titel 2	Bindingsteori og spektroskopi
Titel 3	Reaktionskinetik
Titel 4	Termodynamik
Titel 5	Biokemi
Titel 6	Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Digitale læremidler Tilladte digitale læremidler via direkte genvej på skrivebord (dybe links): Ordbøger: Ordbogen.com (herunder Gyldendals Røde Ordbøger) Retskrivningsordbogen – dsn.dk/ordboeger/retskrivningsordbogen ordnet.dk Synonymet.dk Webindhold: Gymnasiekemi.com
Indhold
Omfang	Estimeret: 0,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Bindingsteori og spektroskopi INDHOLD Kernestof: Grundstoffernes periodesystem, herunder atommodel og orbitaler Kemisk bindingsteori, herunder hybridisering, tilstandsformer, Stofidentifikation ved kvalitative analyser og spektroskopisk identifikation ved hjælp af IR og 1H-NMR Supplerende stof: Særlig fokuspunkter: Orbitaler, sigma-binding, pi-binding, hybridisering, Energiniveauer. Absorptionsbånd, IR spektrum, Bølgetal, Kemisk skift, integralkurver, ækvivalente H-atomer, spin-spinkobling. MATERIALER Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi A, Haase og Søns Forlag: 96-119: Kemisk bindingsteori 120-159: Spektroskopi Egne noter på holdets klassenotesbog ARBEJDSFORMER Projektarbejde: Projekt: Molekylers fingeraftryk. (5 moduler) Eleverne arbejde selv med teorien til IR og H-NMR, som endte med en individuel rapport. Gruppearbejde, laboratoriearbejde, individuelt arbejde. Forsøg: Ethyl(salicylat): Fremstillet i eget laboratorie og besøg til SDU hvor IR, H-NMR GC er gennemført. FAGLIGE MÅL • ̶ anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske, i en konkret faglig sammenhæng • ̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Indhold	Kernestof: Hej velkommen til Kemi A :D Som lektie kig første aflevering igennem: Opgavesæt 1_2g (Webvisning) Som lektie skim side 100-107 i Basis kemi A Som lektie læs side 108-116. Som lektie se følgende video om intro til et IR-spektrum:IR Som lektie se videoen: ir praktisk.html Som lektie se videoen: h nmr teori.html Som lektie se videoen: h nmr praktik.html Som lektie lav opgave 58, 59, 60, 65 og 67 fra Basis kemi A. Som lektie lav de to identifikationsopgaver som ligger her: Identifikationsopgaver (Webvisning) Som lektie kig facit igennem på opgaverne i lavede sidste gang. De ligger øverst her: Opgaver (Webvisning) Prøve i IR og H-NMR Som lektie læs forsøgsvejledningen igennem igen. Ethyl(salicylat)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Reaktionskinetik INDHOLD Kernestof: • reaktionskinetik, herunder reaktionsorden, katalyse og hastighedskonstantens temperaturafhængighed • organiske reaktionstyper: substitution Reaktionsmekanismer herunder bi- og unimolekylære elementarreaktioner. Arrhenius ligningen Supplerende stof: SN1 og SN2-reaktioner. MATERIALER Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi A, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 1 oplag 2011: Side 51 - 86 . ARBEJDSFORMER Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, elevoplæg, opgaveregning, projektarbejde. EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse. Landolt´s forsøg (E) Propanon og diiod (E) Aldehyd eller keton (E) FAGLIGE MÅL: • anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger • ̶ relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog • ̶ indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde • ̶ dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter • ̶ gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med kemisk indhold • ̶ anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer til analyse og vurdering • ̶ anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske, i en konkret faglig sammenhæng • ̶ indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder • ̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer • ̶ demonstrere forståelse af sammenhængen mellem fagets forskellige delområder • ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: Som lektie se følgende video om reaktionshastighed: reaktionshastighed.html Som lektie kig facit til opgave 22 igennem. Det ligger her: Opgave 22 Som lektie læs følgende vejledning: Øvelse: propanon og diiod (Webvisning) Vi samler op på forsøget, hvor i fremstillede ethylsalisylat. Så vi er klar til at tage på SDU om onsdagen. Som lektie se videoen om NMR - Sussie. Skærmbillede 2025-10-28 kl. 09.42.13.png Lav følgende opgave som lektie: Prøven er med hjælpemidler. Onenote og Marvin må bruges under hele prøven. Som lektie se følgende video: arrheniusligningen Jeg viser nogle forskellige muligheder med SRP i kemi fra forskellige universiteter. Kig også gerne selv på dem. SRP (Webvisning) Som lektie læs vejledningen igennem: Aktiveringsenergi Som lektie gør jeres underspørgsmål klar så i kan forklarer det til resten af klassen. I kan vise reaktionsskemaer og figurer på jeres computer. Hav resultater fra øvelsen i lavede sidste gang med Som lektie lav efterbehandling til øvelsesvejledningen: Aktiveringsenergien. Husk også at forberede jer til de små fremlæggelser om katalyse, hvis i ikke har fremlagt endnu. Som lektie læs side 75-80 i basis kemi A Som lektie lav opgaverne fra Opgaver Omlagt arbejde med aflevering Dihydrogenoxid bong Som lektie læs øvelsesvejledningerne igennem. I kan finde dem i Onenote: Landolts forsøg
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Termodynamik INDHOLD Kernestof: • termodynamiske tilstandsfunktioner; entalpi, entropi og Gibbs-energi i relation til kemiske reaktioners forløb. • mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder med inddragelse af gasser og opløsninger Supplerende stof: Særlig fokuspunkter: Definition af system og klassifikation af systemer. Varme og arbejde og fortegnskonvension. Tilstandsfunktion. Enhtalpi og baggrunden for indførelsen. Van´t Hoff´s ligning. MATERIALER Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi A, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 1 oplag 2011: Side 7-47. ARBEJDSFORMER Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, elevoplæg, opgaveregning. EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse. Molare enthalpier for ioner (E) Van't hoff's ligning (E) Aktiveringsenergi (E) FAGLIGE MÅL: • anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger • ̶ relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog • ̶ tilrettelægge og gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed • ̶ indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde • ̶ dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter • ̶ gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med kemisk indhold • ̶ anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer til analyse og vurdering • ̶ anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske, i en konkret faglig sammenhæng • ̶ indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder • ̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer • ̶ demonstrere forståelse af sammenhængen mellem fagets forskellige delområder • ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: Som lektie læs side 7-11 i basis kemi A Læs side 14 midt til 16. Om Entalpi. Som lektie læs vejledningen Forsøg Arbejde med aflevering Som lektie se følgende video: entalpi.html Lea har kage med :D H(Cl_2(g))=0 kj/mol Som lektie lav opgave 7 og 8 fra basis kemi A og se videoen: entropi.html Medbring databog og formelsamling Som lektie lav opgave 10 Vi mødes ved ALS kl. 12.45. Lille Tornbjerg Vej 24, Odense Som lektie læs vejledningen: van't Hoffs ligning (Webvisning) Medbring vejledning fra forsøg. Som lektie kig opgavesæt 8 igennem.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Biokemi INDHOLD Kernestof: • biokemi: opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for makromolekylerne carbohydrater, lipider, proteiner og enzymer • stofklasserne aminer, amider og aminosyrer Fordelingsligevægt Supplerende stof: Mælk Særlig fokuspunkter: primær, sekundær, tertiær og kvartenær struktur, feststoffer og iodtal. MATERIALER Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 2 oplag 2011: Side 215 - 217 og 232 - 244 Henrik Parbo, Anette Nyvad, Kim Kust Mortensen: Kend Kemien 2, Gyldendal, 1. udg. 1 oplag 2007: Side 205 - 234. PDF. ARBEJDSFORMER Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, elevoplæg(af forskellige emner), opgaveregning, videoaflevering af muligt eksamensspørgsmål. EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse. Fældning af mælkeproteinet kasein (E). Bestemmelse af dobbeltbinding for et fedtstof (R) Fordelingsligevægt af salisylsyre. (E) FAGLIGE MÅL: • anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger • ̶ relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog • ̶ tilrettelægge og gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed • ̶ indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde • ̶ dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter • ̶ gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med kemisk indhold • ̶ anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer til analyse og vurdering • ̶ anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske, i en konkret faglig sammenhæng • ̶ indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder • ̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer • ̶ demonstrere forståelse af sammenhængen mellem fagets forskellige delområder • ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder • ̶ anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Indhold	Kernestof: Ingen lektie Inden du møder op til terminsprøver i hallen, skal du læse, kende og kunne skolens eksamensregler: Skolens hjemmeside > Undervisning > Eksamensregler > Hvor skal jeg sidde? Medbring basis kemi B Medbring basiskemi A Som lektie se følgende video Aminosyrer og dipeptider \| Kemi B - Biokemi 6 Som lektie se følgende video: Proteiner \| Kemi B - Biokemi 7 Læs lab vejledningen: Øvelse: Bestemmelse af fedtstofs indhold af dobbeltbindinger (Webvisning) Prøve i hele pensum, men med fokus på amin, amid, aminosyre, peptider og proteiner. Som lektie se følgende video: log(D) og Bjerrumdiagrammer \| Kemi A - Skriftlig eksamen Anton H kage Gør jeres oplæg færdig, så i kan præsentere det. De sidste oplæg.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Opsamling Puffer, bjerrumdiagram, gasser. Lab: En indikatros bjerrumdiagram. Forberedelse til mundtlig og skriftlig eksamen.
Indhold	Kernestof: Ida har kage med Find jeres noter fra 1.-2.g med syre, baser, pufferligning, titrering, og lignende. Som lektie læs vejledningen igennem: Øvelse: Bestemmelse af bjerrumdiagram for syrebase indikator (Webvisning) Ikke lektie vi ser den fælles i timen. Kevin har kage med Maja har kage med
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb