Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Sct. Knuds Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
25 FyB/2 2g (2 FyB/2, 2 FyB/2-del)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Digitale læremidler
Tilladte digitale læremidler via direkte genvej på skrivebord (dybe links):
Webindhold:
kernekort.dk
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
0,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Introduktion og fysisk skrivemåde
I dette første time forløb, arbejder vi med (repeterer )hvordan man skriver ting op i fysik, herunder:
Fysisk notation, 10-talspotenser, Lineære sammenhænge, Densitet.
Litteratur: Hvad er fysik? s. 1-18 (egne noter)
Kernestof: ingen
Faglige mål:
̶ kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
̶ ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
̶ ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
Forsøg: Densitet af faste stoffer
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
1,00 modul
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Diskutere
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Elektricitet
I dette forløb vil eleverne arbejde med elektriske kredsløb. Forløbet er opbygget som en blanding mellem projektarbejde med Arduino, tavleundervisning, eksperimenter, opgaveregning, m.m.
Pensum: "Elektriske kredsløb version 24" (egne noter).
s. 5-9 (elektrisk ladning og strøm), s. 15-18 (strømstyrke, Kirchoffs 1. lov), s. 22-26 (Spændingsforskel, Kirchoffs 2. lov), s. 35-36 (Elektrisk effekt), s. 43-60 (Resistans, erstatningsresistans, resistivitet, temperaturafhængighed), s. 69-71 (termistorer).
Forløbet dækker følgende:
Kernestoffet:
"simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning, herunder eksempler på kredsløb med elektriske sensorer"
"naturens mindste byggesten, herunder atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof og grundstoffernes dannelseshistorie" (dele heraf)
Supplerende stof:
Simple kredsløb med flere komponenter, Resistivitet
Faglige mål:
̶ kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
̶ ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
̶ ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
̶ kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
̶ kende til simple eksempler på simulering eller styring af fysiske systemers opførsel ved hjælp af it-værktøjer
̶ gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
Forsøg:
(I,U)-karakteristikker af pære, resistor samt serie- og parallelkoblede resistorer. (Rapport)
Joules lov
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Projektarbejde
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Initiativ
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Regneark
- Præsentationsgrafik
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
4
|
Mekanik
I dette forløb vil eleverne arbejde med bevægelse i en dimension. Forløbet er opbygget som en række af små selvstændige forsøg, fællesforsøg, større forsøg, tavleundervisning, opgaveregning og pararbejde.
Pensum (bevægelse): "Orbit B stx, 2. udgave 1. oplag, M. Brydensholt m. fl., Systime".
s. 348-349+ 351 øverst (Sted- og hastighedsfunktion), s.358 (øjeblikshastighed), s. 363 + 366-367 + 370 (acceleration, frit fald), 373-375 (bevægelse med konstant hastighed), 376-378 (bevægelse med konstant acceleration), 381-382 (areal og strækning).
Pensum (kræfter): "Orbit B stx, 2. udgave 1. oplag, M. Brydensholt m. fl., Systime".
s. 383-389 (kræfter, resulterende kraft), 391-392 (Newtons love), 397-399 + 401-402 (jævn bevægelse), 404-405 (Arbejde), 406-413 (Potentiel, kinetisk og mekanisk energi), s. 415-417 (gnidningskræfter, uden arbejde), s. 427+430 (tryk, tryk fra væskesøjle), 432-434 (opdrift og Archimedes lov).
Derudover luftmodstand og fjederkraft
Forløbet dækker følgende:
Kernestoffet:
Energi
̶ kinetisk og potentiel energi i tyngdefeltet nær Jorden"
Mekanik
̶ kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension
̶ kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift
̶ Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension.
Supplerende stof:
Viden om gnidningskræfter, luftmodstand, fjederkraft, arbejde og kraft/strækning.
Faglige mål:
̶ kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
̶ ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
̶ ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
̶ kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
̶ kende til simple eksempler på simulering eller styring af fysiske systemers opførsel ved hjælp af it-værktøjer
̶ kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe
̶ kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ kunne undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes
Forsøg:
Bestemmelse af fjederkraft (Journal)
Frit fald med bevægelsessensor (fra 1.g)
Undersøgelse af vindmodstand (Rapport)
Trykket fra en væskesøjle
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Selvrefleksion - Feedforward til egne skriftlige produkter
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Selvstændighed
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Tekstbehandling
- Regneark
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
5
|
Kernefysik
I dette forløb vil eleverne arbejde med kernereaktioner. Forløbet er opbygget som en lærerstyret undervisning, fællesforsøg, større forsøg, tavleundervisning og opgaveregning.
Pensum: "Orbit B stx, 2. udgave 1. oplag, M. Brydensholt m. fl., Systime".
s. 446-446 (Protoner, neutroner, elektroner), s.451-452 (Grundstoffer, isotoper og nuklider), s. 456-457 (Kernekort), s. 460-470 (alpha-, beta- og gammahenfald), s. 474-481 (henfaldsloven og aktivitet), 489-494 (Absorption af stråling), s. 508-514 (Q-værdi)
Forløbet dækker følgende:
Kernestoffet:
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
- naturens mindste byggesten, herunder atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof og grundstoffernes dannelseshistorie
Energi
- ækvivalensen mellem masse og energi, herunder Q-værdi ved kernereaktioner
Kvantefysik
-̶ atomers og atomkerners opbygning
̶ fotoners energi, atomare systemers emission og absorption af stråling, spektre
̶ radioaktivitet, herunder henfaldstyper, aktivitet og henfaldsloven
Faglige mål:
̶ kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
̶ ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
̶ ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
̶ kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
̶ kende til simple eksempler på simulering eller styring af fysiske systemers opførsel ved hjælp af it-værktøjer
̶ kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe
̶ kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ kunne undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes
Forsøg:
Halveringstykkelse
Halveringstid for Ba-137
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Selvrefleksion - Feedforward til egne skriftlige produkter
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Selvstændighed
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Tekstbehandling
- Regneark
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
6
|
Bølger, lyd og lys og linjespektre
I dette forløb vil eleverne arbejde med bølger, lyd og lys. En del er repetition fra c-niveauet. Forløbet er opbygget som lærerstyret undervisning, fællesforsøg, større forsøg, tavleundervisning og opgaveregning.
Pensum: "Orbit B stx, 2. udgave 1. oplag, M. Brydensholt m. fl., Systime".
s. 110-114 (Grundlæggende om bølger), s.118-120 (Interferens), s. 138-143 (Lyd), s. 151-156 (Stående bølger på en streng), s. 176-182+184-185 (Lys og gitterligningen), s. 271-272+274 (Fotoner), s. 298-309 (Bohrs atommodel og Rydbergformlen), s. 309-312 (Emissions og absorptionsspektre)
Forløbet dækker følgende:
Kernestoffet:
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
- naturens mindste byggesten, herunder atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof og grundstoffernes dannelseshistorie
Energi
- ækvivalensen mellem masse og energi, herunder Q-værdi ved kernereaktioner
Kvantefysik
-̶ atomers og atomkerners opbygning
̶ fotoners energi, atomare systemers emission og absorption af stråling, spektre
Bølger
̶ grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens
̶ lyd og lys som eksempler på bølger
̶ det elektromagnetiske spektrum
Faglige mål:
̶ kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
̶ ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
̶ ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
̶ kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
̶ kende til simple eksempler på simulering eller styring af fysiske systemers opførsel ved hjælp af it-værktøjer
̶ kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe
̶ kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ kunne undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes
Forsøg:
Stående bølger på en streng
Gitterligningen
Måling af hydrogens linjespektrum
Bestemmelse af lamper ud fra spektrallinjer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Videorapporter Bølger
|
16-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Selvrefleksion - Feedforward til egne skriftlige produkter
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Selvstændighed
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Tekstbehandling
- Regneark
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
7
|
Større eksperimentelt forløb
Eleverne har 6 modulet til at arbejde med læreplanens krav om "Der skal tilrettelægges mindst ét længerevarende forløb, hvor eleverne i mindre grupper arbejder med en selvvalgt,
eksperimentel problemstilling."
Problemerne vælges frit af eleverne, med eneste krav at det skal være ud over det pensum vi ellers har gennemgået.
Forløbet afsluttes med en planche og fremlæggelse for hver gruppe.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Repetition fra 1.g
I dette forløb gennemgår vi meget kort emner der er forventet kendt fra 1.g, herunder kernestoffets emneområder:
Energi
- beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
- indre energi og energiforhold ved temperatur- og faseændringer
samt
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
̶ grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse og
spektrallinjers rødforskydning
̶ Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener
̶ naturens mindste byggesten, herunder atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof og grundstoffernes dannelseshistorie.
Pensum for disse er:
Mathematicus "Kræfter og Energi", Mike V. Auerbach, Version 1.1, 3. december 2024
(https://mathematicus.dk/fysik/kernestof/Kraefter_og_energi.pdf) kapitel 2 + kapitel 4-1 til 4-4.
Mathematicus "Rummet", Mike V. Auerbach, Version 1.2, 14. november 2024 (https://mathematicus.dk/fysik/kernestof/Rummet.pdf) kapitel 1, 2 og 5.
Forsøg:
Bestemmelse af nyttevirkning
Bestemmelse af vands fordampningsvarme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71167564837",
"T": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71167564837",
"H": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71167564837"
}