Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Sct. Knuds Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2024y KeB (1y KeB, 2y KeB)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
IONER eller Kaos
MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 31 - 50. I alt 20 sider
QUIZZER, ARBEJDSARK og ANIMATIONER:
Quizlet: "Lær de mest almindelige ioner at kende" OG "Salte og deres navne", "Fældningsreaktioner"
"Quiz og Byt" om simple og sammensatte ioner og om ionforbindelser.
Quizlet om farepiktogrammer.
Opskrivning og afstemning af fældningsreaktion (Power Point og Video).
Online træningsopgaver om fældningsreaktioner (vucdigital.dk)
Animationer (Ionforbindelsers opløsning i vand, fældningsreaktioner).
INDHOLD:
Ioner og sammensætningen af ionforbindelser (brug af LEGO-klodser). Iongitre og formelenhed. Navngivning af ioner og ionforbindelser. Ionforbindelsers egenskaber. Når en ionforbindelse opløses i vand. Regler for ionforbindelsers opløselighed. Fældningsreaktioner, herunder "Phoslock: Rensning af danske søer". Exoterme og endoterme reaktioner. Sikkerhed i laboratoriet og Farepiktogrammer.
EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Brandtrekant og "Oliebrand" (D).
Ionforbindelser i vand (D).
Fældningsreaktion (D).
KATASTROFEN har ramt kemilab (E med journal i OneNote og kort video)
Fældningsreaktioner i praksis (E med journal i OneNote og kort video).
KERNESTOF:
- kemisk fagsprog, navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
- uorganisk kemi: stofkendskab, opbygning, egenskaber og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
- stofidentifikation ved kvalitative analyser
- fældningsreaktioner
- kvalitative eksperimentelle metoder
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
SUPPLERENDE STOF:
Anvendelser af fældningsreaktioner (phoslock)
Særligt fokus: Makro-niveau, nano-niveau og repræsentationer med nanotegninger. Sikkerhed og laboratoriearbejde.
FAGLIGE MÅL:
- anvende fagbegreber, fagsprog og metoder
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden
- gennemføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til sikkerhed
- indsamle og efterbehandle iagttagelser fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde skriftligt.
- anvende fagets viden og metoder til at undersøge og beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Au, Ag og det der ligner.
MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 53 - 60 og side 173 - 178. i alt 14 sider.
QUIZZER og ARBEJDSARK og LINKS:
https://www.youtube.com/watch?v=O-48znAg7VE (det periodiske system)
https://www.youtube.com/watch?v=lP_EsVY4CVg
https://www.youtube.com/watch?v=CTtf5s2HFkA
Videoer: Afstemning af reaktionsskemaer, Reaktionen mellem Na og dichlor, animationer af reaktion mellem metal og ikke-metal.
Interaktivt med Phet: https://phet.colorado.edu/en/simulation/balancing-chemical-equations
Interaktivitet med Phet: https://phet.colorado.edu/da/simulation/build-a-molecule.
Quizlets: Navngivning af molekyler, Genkendelse af "stoftype" (metal, ikke-metal, ion- eller molekyleforbindelse). Reaktion mellem kobber og dibrom (til repetition).
Animationer og visualiseringer (Kend Kemien animationer om spændingsrækken).
Reaktion mellem Zn og Kobber(II)ioner (Animationer om spændingsrækken)
Interaktive opgaver om spændingsrækken
Træningsopgaver (spændingsrækken).
Kemiske reaktioner (Arbejdsark om at læse reaktionsskemaer)
Socrative quiz om JULEKEMI (polaritet, grundstoffer, ioner mm).
INDHOLD:
Afstemning af reaktionsskemaer med fokus på nanorepræsentation og visualiseringer (f.eks. Phet).
Molekyler - opbygning, geometri/form og navngivning. Kovalent binding - elektronprikformel og stregformel. Brug af molekylemodeller.
Reaktion mellem metal og ikke-metal. Definition af oxidation, reduktion og redoxreaktion samt opdeling i delreaktioner. Spændingsrækken med praktiske anvendelser. Reaktioner der altid er redoxreaktioner (oversigt)
Særligt fokus: Repræsentationsformer i kemi: Molekylemodeller, nanotegninger, animationer. "Oplæsning" af reaktionsskemaer.
EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Ofring af en vingummibamse (D).
Mg og dioxygen (D)
Afbrænding af jern (D)
Zink og Svovl (D)
Jern i kobber(II)sulfat og Zink i bly(II)nitrat (D)
Aluminium i kobber(II)chlorid-opløsning (D)
Visualisering makro og nanoniveau: Kobber i sølvnitrat og Magnesium i syre (E).
Reaktion mellem kobber og dibrom (R, videoaflevering)
Kobber i sølvnitrat (D, "stor" skala).
Metallernes spændingsrække (mikroskala) (E med journal i OneNote).
Hey FB-venner (innovativt element-> rensning af sølv) (E)
Na i vand (D)
KERNESTOF:
Fagsprog, navngivning, kemiske formler, reaktionsskemaer, bindingstyper, uorganiske molekyler, redoxreaktioner, kvalitative eksperimentelle metoder.
SUPPLERENDE:
Rensning af sølvtøj.
FAGLIGE MÅL:
- fagbegreber, fagsprog
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden
- gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde
- indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimenter
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt,
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og -begreber
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende viden, metoder til at undersøge/beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
TÆL ned til FEST
MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 79 - 96.
QUIZZER og ARBEJDSARK og LINKS/animationer:
PhET: Simuleringer af underskud/overskud.
Quizlet: "Grundlæggende begreber indenfor mængdeberegnig".
"Quiz og byt" om mængdeberegning (til repetition).
"Så UFATTELIGT stort er Avogadros tal" (sammenligninger).
Animationer og videoer: How big is a mole? (TedEd om molbegrebet).
Mængdeberegning i skema (to Power Points og to videoer).
Natron_skabelon (Power Point).
Opgaver i kemiske mængdeberegninger (stigende sværhedsgrad til gruppearbejde).
Socrative Quiz om mængdeberegninger (Omlagt skriftligt arbejde).
DELEMNER:
Kage- og iskemi som optakt til ækvivalente mængder.
Mængdeangivelser i hverdagen og i kemi - herunder indhold i masseprocent.
Tællestrategier og nyttige tælleredskaber.
Molbegrebet, Avogadros konstant og stofmængde (Appelsiner i net og æg i bakker som analogier - sammenhængen mellem N, NA og n). Densitet.
Def. af unit og formelmassen MF. Den molare masse og at "Tælle ved at veje". Sammenhæng mellem M og MF.
Læsning af "opskrifter" og reaktionsskemaer (Makroniveau, Nanoniveau, Reaktionsforholdet).
Mængdeberegning i skema. Praktisk og teoretisk udbytte og udbytteprocent (i forbindelse med Natronøvelsen).
Ækvivalente og ikke-ækvivalente mængder - underskud og overskud.
OM FORLØBET:
Systematisk brug af nanotegninger for at fremme forståelsen af mængdeforhold, tilstandsformer og koefficienternes betydning. Brug af "Forforsøg" med undersøgende tilgang og kemiske tests for reaktionsprodukter - fokus på belæg for elevernes konklusioner. Brug af "Hypotese"-spørgsmål forud for eksperimenter.
EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Forforsøg knaldgas og Knaldgas-forsøg (D): Påvisning af dihydrogen og dioxygen, "høre ækvivalente mængder".
Krystalvand i kobber(II)sulfat (E).
Take home exp / Demo: Hævemidlernes kemi (E, D).
Natron (inklusiv kvalitative tests for produkter) (R, videoaflevering).
KERNESTOF:
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
- stofidentifikation ved kvalitative analyser
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, vejeanalyse
SUPPLERENDE STOF:
Ikke ækvivalente mængder (eksempler, animation fra Phet).
FAGLIGE MÅL:
- fagbegreber, fagsprog og kemiske metoder
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde
- indsamle og efterbehandle resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, forklare simple sammenhænge mellem eksperiment og teori
- gennemføre enkle kemiske beregninger
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske emner
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til at undersøge problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Eliksirer
MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 101 - 114 og 153 - 170.
QUIZZER og ARBEJDSARK og LINKS:
Phet: Simulering af opløsninger.
Makro Nano: Formel, aktuel koncentration (arbejdsark).
https://www.youtube.com/watch?v=qXZxuSJJOn4 (LEGO-klodser)
https://www.youtube.com/watch?v=ASLUY2U1M-8 (video om vand)
https://www.youtube.com/watch?v=DupXDD87oHc (TedEd)
Quizlet: Mængder og magi
Quizlet: Labudstyr med et strejf af magi
Quizlet: Indledende syre-baseteori.
Quizlet: pH-begrebet og pH-beregninger
Quizlet: Sandt eller Falskt (udsagn om syre/base-teori).
Socrative quiz om mængdeberegninger (aflevering lavet på klassen).
Makroniveau og Nanoniveau: Stærk og svag syre
Animationer om stærke/svage syrer og "Vands reaktion med sig selv" og om pH-skalaen.
PhET: Syre-base-opløsninger. pH-skalaen.
pH-RÆS: Opgaver med bl.a. nanotegninger.
INDHOLD:
Stofmængdekoncentration, formel og aktuel koncentration, fremstilling af opløsninger (kaliumphosphat som gennemgående eksempel med brug af LEGO-klodser og nanotegninger).
Fortynding og "stærk kontra koncentreret" (hverdagsbegreb og kemibegreb). Titreranalyse.
Definition af syre, base. Syrer og basers reaktion med vand og dannelse af karakteristiske ioner: oxonium og hydroxid. Syre-basereaktioner. Styrkebegrebet og korresponderende syre-basepar (med inddragelse af nanotegninger). Ioners syre-baseegenskaber. Sodavandskemi (teori om carbondioxid og carbonsyre).
Vands autohydronolyse og vands ionprodukt. pH-begrebet (pOH kun introduceret kort). pH-skalaen med historisk baggrund. pH-beregninger i opløsninger af stærke syrer og baser. Hydronolysegrad, Syre-baseindikatorer (herunder rødkålsindikatoren). Kolorimetrisk og potentiometrisk syre-basetitrering. Teori om titrerkurver og farvestoffer.
SÆRLIGT FOKUS: Køkkkenkemi - hverdagskemi.
EKSPERIMENTELT:
D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
"De fem kolber" (kemi-magi med indikatorer) (D)
Fremstilling af opløsning. Fortynding af opløsning (D)
Vandet som opløsningsmiddel (D OG med video).
Titrering: Havvand fra Kreta eller DK (D, fællesøvelse)
Fysiologisk saltvand (E).
HCl + NH3 (D)
Køkkenkemi (samling af småforsøg) (E).
Hvilken syre eller base? (Detektivøvelse) (E)
Citronsyreindhold (R, potentiometrisk titrering).
Ammoniak og indikatorer (ammoniakspringvand i pipettespidser) (E,D)
KERNESTOF:
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger,
- stofidentifikation ved kvalitative analyser
- syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder forskellige typer af titrering
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
SUPPLERENDE STOF:
Hydrogenbindinger i forbindelse med fællesforsøg om ammoniak og indikatorer.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forbindelser med C
MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 64 -75 og 117 - 144.
QUIZZER og ARBEJDSARK og LINKS:
A crash course in organic chemistry | Jakob Magolan
Arbejdsark - carbonhydrider (primært navngivning af alkaner).
Quizlets: De første 10 alkaners navne, Alkaners navngivning.
Videoer om Substitution (kædereaktion) og Addition:
https://www.youtube.com/watch?v=GxkmBU0lhqo
https://www.youtube.com/watch?v=83Is-rouV-U
Video: Intermolekylære bindinger | Kemi B - Organisk kemi 15
Video: What are London Dispersion Forces?
Video: Why does ice float in water? - George Zaidan and Charles Morton
Animationer om intermolekylære bindinger.
INDHOLD:
Om forskellige carbon-forbindelser og afgrænsning af organisk kemi.
Polære / upolære bindinger og molekyler (repetition fra NV).
Opløselighed, hydrofile og hydrofobe grupper. 1:4-reglen.
Repræsentationsformer (fra molekylformel til strukturformel).
Stofklasserne alkaner, alkener og alkyner med hensyn til navngivning, isomeri, fysiske og kemiske egenskaber samt karakteristiske reaktioner: Forbrændingsreaktioner, substitution (herunder nukleophil substitution), addition og elimination.
Graden af umættethed og benzenmolekylet.
Intermolekylære bindinger: Londonbindinger, dipol-dipol-bindinger og hydrogenbindinger.
EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Alkaners reaktioner: Substitution (E, og opsamling i tabel).
Alkeners reaktioner: Addition (E).
Alkaners og alkeners reaktioner: Forbrænding (Fællesøvelse)
Ethyns reaktioner (D)
Blandbarhed af opløsningsmidler (E)
Alkoholers opløselighed(E)
Appelsiner og Balloner (E).
KERNESTOF:
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på strukturisomeri
- organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider.
- organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
SUPPLERENDE STOF:
Nukleophil substitution.
FAGLIGE MÅL:
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Fe og company
MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 178 - 187 og side 96 - 98.
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 255 - 262.
Henrik Parbo, Annette Nyvad, Kim Kusk Mortensen: Kend Kemien 2, 2. udgave, ISBN: 9788702290318. Gyldendal A/S. 3. i-bogsudgave, 2019: Kapitel 1:Farvestoffer, afsnit "Uorganiske pigmenter".
Lone Als Egebo og Hanne Wolff: Videre med kemi, Nucleus Forlag, ISBN: 9788793647428. 2022: Kapitel 1: 1. Farvede forbindelser, 1.2 TEMA: Farvede uorganiske forbindelser.
Artikel fra Dansk Kemi nr. 1, 22: "På vej mod selektiv CO2-reduktion": https://www.kemifokus.dk/paa-vej-mod-selektiv-co2-reduktion/
Artikel fra Aktuel Naturvidenskab nr. 1 2020: "Kan CO2 blive industriens afløser for fossile brændstoffer?": https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-1/AN1-2020-co2-industri.pdf
Artikel: "Van Gogh´s darkening legacy": https://share.google/hReJae3YlMAVXWoJJ
QUIZZER og ARBEJDSARK og LINKS:
Phet-animation om gasser:
https://phet.colorado.edu/sims/html/gases-intro/latest/gases-intro_da.html
Videoer om farvestoffer og pigmenter:
https://www.youtube.com/watch?v=NQcMvSUuA3U
https://www.youtube.com/watch?v=jFJpb2MYzGY
https://www.youtube.com/watch?v=O0MW1PXGx6o
https://www.youtube.com/watch?v=7QoM9ueFNlE
Linksamling om Berliner Blåt.
Emnet om farvestoffer er en del af forberedelsen til Studietue til Amsterdam med besøg på Van Gogh museet og på Van 't Hoff Institute for Molecular Sciences : Oplæg "Chemistry on a painters canvas".
DELEMNER:
Oxidationstal og afstemning vha. oxidationstal. Redoxtitrering.
Idealgasloven og mængdeberegninger med gasser.
Grundlæggende om grundstoffet jern og nogle af dets kemiske forbindelser og anvendelser (stål og pyrit). Fokus på jern(II) og jern(III).
Metaller som katalysatorer og reduktion af carondioxid (studietursfokus).
Teori om lys, farver og uorganiske farvestoffer. Absorbans, spektrofotometri og Lambert Beers Lov. Berlinerblåt og historien bag dette farvestof. Chemistry on a painters canvas.
EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Opløsning af Cu i salpetersyre (D).
Mangans oxidationstal (mikroskala) (E)
Hvad er ståluld? - forforsøg (D)
Hvad er ståluld? (R, redoxtitrering med videoaflevering).
Ofring af en vingummibamse - igen-igen (regner på et 1g- demoforsøg) (D)
Test for phenoler (Lambert Beers lov) (D)
Syntese af Prussian Blue (D).
KERNESTOF:
- grundstoffernes periodesystem
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering, vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi
- fældnings- og redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
SUPPLERENDE STOF:
- Uorganiske pigmenter og "maleri-kemi".
FAGLIGE MÅL:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
̶ relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
̶ gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
̶ indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
̶ dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
̶ gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere viden om kemis identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Er du i ligevægt?
MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 2 oplag 2011: Side 29 - 70
ANDRE MATERIALER og AKTIVITETER:
Simulering af Ligevægtsbegrebet vha. "spil" med perler og flytning af perler.
Egne videoer med gennemgang af eksempler.
Videoer om Henrys Lov og Carbonsyre-ligevægten:
https://www.youtube.com/watch?v=wysSDmcXueQ
Videoer om opløselighedsligevægte:
https://www.youtube.com/watch?v=qawipem0LwA
https://www.youtube.com/watch?v=pskvC5ROCdc
https://www.dlt.ncssm.edu/tiger/Flash/equilibrium/CaO-CaCO3.html
Forklar for din makker (figurer om ligevægte)
Forklar for din makker (figurer om opløselighedsligevægte).
Quizlet om ligevægte.
Simuleringer: https://sims.connchem.org/
DELEMNER:
Hverdagseksempler som intro til ligevægtsbegrebet. Definition af dynamisk ligevægt, reaktionsbrøken Y, ligevægtskonstanten Kc, ligevægtsloven og ligevægtsberegninger med "SÆL-skema". Forskydning af ligevægte og Le Chateliers princip. Biologiske og hverdagsagtige ligevægtseksempler. Gasligevægte, stofmængdebrøk, partieltryk og Kp. Henrys lov. Specielle reaktionsdeltagere og hvordan de indgår i Y, K. Opløselighedsligevægte og opløselighedsprodukt.
EKSPERIMENTELT:
D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Cobalt(2+)komplekser i kemisk ligevægt (D).
Stress en kemisk ligevægt (R, screencast med nanotegninger).
K_o(sølvsulfat): (Fællesøvelse - alle arbejder med samme vejeresultater).
Ligevægtskonstant for en redoxreaktion (E)
Vandet som opløsningsmiddel (D, overmættet opløsning af natriumethanoat - vist på Kemi C / video).
KERNESTOF:
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- homogene kemiske ligevæ gte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder forskellige typer af titrering, vejeanalyse.
SUPPLERENDE STOF:
Opløselighedsligevægte.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Syre-baseligevægte
MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 2 oplag 2011: Side 73 - 114.
ARBEJDSARK og AKTIVITETER:
Arbejdsark om syre- og basestyrke.
Arbejdsark om pH-beregninger.
Quizlet om pH-beregninger.
Analyse af titrerkurver (nanotegninger og pH-beregninger hørende til titrering af svag syre).
pH-Escape Room: Blandede opgaver men hvor vi kun talte om "metoden".
(Arbejdsark om titrerkurver - brug af online simuleringer:
https://demonstrations.wolfram.com/AcidBaseTitrations/ og
https://ph.lattelog.com/titrage.) KUN ENKELTE NÅEDE DETTE.
Teori om ascorbinsyre og stoffets fysiologisk egenskaber.
Video om puffer: https://www.youtube.com/watch?v=XR_0k8JIawY
Videoer om ascorbinsyres egenskaber og funktion i kroppen.
DELEMNER:
Bygger videre på den indledende syre-baseteori fra Kemi C: pH-begrebet og pOH-værdi, syrers og basers styrke - Ks, Kb og pKs, pKb. Beregning af pH i opløsninger af stærk syre/base, ikke-stærk syre/base, pufferopløsninger og amfolytter. Tilnærmet formel for pH i opløsninger af svage syrer/baser. Puffersystemer, puffervirkning og pufferkapacitet samt hverdags-eksempler på puffere. Potentiometrisk titrering af syre, titrerkurver og anvendelse af disse. Biologiske eksempler hvor syre-baseligevægte indgår.
EKSPERIMENTELT:
D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Indgreb i carbonsyreligevægt (E, klimahandledag)
Ammoniumsalte (E)
Henrys lov (E)
Hvad kan en puffer (D / fællesøvelse).
Ascorbinsyres egenskaber (D).
Syrestyrke (ascorbinsyre) - tredelt øvelse over flere moduler (R)
KERNESTOF:
-syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser.
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, forskellige typer af titrering.
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
SUPPLERENDE STOF:
Puffersystemer og pufferligningen.
FAGLIGE MÅL:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
̶ relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
̶ gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
̶ indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
̶ dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
̶ gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
̶ anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
̶ anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere viden om kemis identitet og metoder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
JULEkemi
MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 2 oplag 2011: Side 117 - 126, 143 - 163.
ARBEJDSARK og AKTIVITETER:
The Chemistry Advent Calendar (2020 og 2023).
Smags- og farvestoffer fra naturen.
Graden af umættethed og benzen (DBE)
Alkoholer i hverdagen.
Quizlet om navngivning af alkaner, alkoholer og phenoler.
Quizlets om navngivning og stofklasser (genkendelse af stofklasser).
Diverse Marvin Sketch-filer og opgaver.
"Det dufter af Jul": Opgaver med udgangspunkt i kemisk julekalender og organiske duftstoffer.
"Laboratorienissen har travlt i januar…. ": Arbejdsark om kemiske tests og Julens kemiske stoffer.
DELEMNER:
Graden af umættethed (DBE) og benzenringens struktur.
Struktur, navngivning, kemiske og fysiske egenskaber, fremstilling og karakteristiske kemiske reaktioner for alkoholer og phenoler, ethere, aldehyder og ketoner, (carboxylsyrer er kort behandlet). Intro til Marvin Sketch.
EKSPERIMENTELT:
D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Hydroxyforbindelser: Alkoholers egenskaber og reaktioner (D).
Klassifikation af alkoholer (E).
Påvisning af carbonylgruppen (D).
Tollens prøve (D).
Klassifikation af oxoforbindelser (E/R ???????).
Påvisning af phenoler (D).
KERNESTOF:
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer.
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
- organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner
- stofidentifikation ved kvalitative analyser
- organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation
- kemikaliemæ rkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
FAGLIGE MÅL:
̶ relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
̶ gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
̶ indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
̶ dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
̶ anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere viden om kemis identitet og metoder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Livets kemi
MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 2 oplag 2011: Side 163 - 188.
ARBEJDSARK og AKTIVITETER:
"Klip en ester" Aktivitet med farvet papir og saks.
Tip en 13 om estre,
Quizlets om navngivning og stofklasser (genkendelse af stofklasser).
Naturens duftstoffer: Bo Jensens hjemmeside: "A small guide to Nature's fragrances"
Aminer i hverdagen (aminer i naturen, alkaloider, signalstoffer, narkotiske stoffer, aminosyrer)
Amider i hverdagen (carbamid, B-vitaminer, nylon, antibiotika, proteiner)
Video: PLAYING GOD - The Story of Synthetic Life: https://www.youtube.com/watch?v=QC6HFEIgvDM
Tip en 13 om aminer og amider.
Videoer og studiespørgsmål om Omkrystallisation.
Videoer og opgaver om TLC.
Socrative quiz om Reaktionstyper i organisk kemi.
Video: How is e120 Carmine/cochineal made.
Carmin som farvestof: https://hmsc.harvard.edu/online-exhibits/cochineal1/carmine-masterpieces/
Lys og farver via figurer.
DELEMNER:
Struktur, navngivning, kemiske og fysiske egenskaber, fremstilling og karakteristiske kemiske reaktioner for carboxylsyrer og estere, aminer og amider. Syrechlorider og syreanhydrider er kort nævnt / behandlet.
Lys, farver og organiske farvestoffer:
Særligt fokus på carminsyre og carmine mht. oprindelse, anvendelse og egenskaber (syre-baseindikator). Carmine som pigment i oliemaling.
Indeholdt i forløbet er et synteseprojekt bestående af syntesen af paracetamol. Fokuspunkter har været: Eksperimentelle færdigheder, oprensningsprocedurer og analyser af det færdige produkt (Smeltepunkt, TLC).
EKSPERIMENTELT:
D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Estersyntese (D)
Duftende estere (E).
Nylon (D).
Organisk syntese (E med grundig journal).
Carminsyre (E) med supplerende materiale (videoer mm.)
KERNESTOF:
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carboxylsyrer og estere og aminer
- eksempel på makromolekyler
- organiske reaktionstyper: ...,, kondensation og hydrolyse
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi
SUPPLERENDE STOF:
- Amider, syntese og reaktioner.
- Farvestoffer og Naturstofkemi og historisk kemi
FAGLIGE MÅL:
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
11,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Rumlig kemi
MATERIALER:
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 2 oplag 2011 side 193 - 211.
ARBEJDSARK og AKTIVITETER:
https://www.youtube.com/watch?v=IEPuLyxRmJc (intro til stereokemi).
Cracking Chirality: https://www.youtube.com/watch?v=Wv9IAX75SKE&t=478s (ny forskning og med aspekter af fysik).
Video om kiralitet: https://www.youtube.com/watch?v=-bJoot9WPbU
Kemiformler: https://kemiformler.dk/animationer/samling_alt.html
Stofklasser og Isomeri (Arbejdsark)
Stereokemi (Power Point).
Arbejdsark: Naturstoffer og Stereoisomeri
Quizlet om isomeri.
Egne videoer om brug af molekylemodeller og Marvin Sketch.
DELEMNER:
Kædeisomeri, stillingsisomeri, funktionsisomeri, geometrisk isomeri og E/Z-navngivning. Stereoisomeri: Chiralitet, asymmntriske C-atomer, R/S-navngivningen, optisk aktivitet, Biots lov, klassificering af stereoisomere. Duft- og smagsstoffer og medicinske anvendelser. Brug af Marvin Sketch til at løse opgaver om stereokemi.
EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Linonen er optisk aktiv (E)
KERNESTOF:
- kemisk fagsprog, herunder navngivning,
- eksempler på struktur- og stereoisomeri
FAGLIGE MÅL:
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Reaktionshastighed.
MATERIALER
Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udg. 4 oplag 2011: Side 7 - 26.
ARBEJDSARK og AKTIVITETER:
pHet-simulering: Reaktioner og størrelser (1.07)
https://www.youtube.com/watch?v=4n_hKAA87nM&t=48s
How to speed up chemical reactions (and get a date) - Aaron Sams: https://www.youtube.com/watch?v=OttRV5ykP7A
https://www.youtube.com/watch?v=TnY1S5IdVqI (mekanismer)
Skriveøvelse - Figurtekst.
DELEMNER:
Definition af reaktionshastighed (gennemsnitlig og øjeblikkelig). Definition af reaktionshastighed ud fra et reaktionsskema. Faktorer som reaktionshastigheden afhænger af (koncentrationer, overfladeareal, T, katalysator, P). Hastighedsudtryk og reaktionsorden. Initialhastighedsmetoden med eksempler. Reaktionsprofil og kollisionsteori, aktiveringsenergi, katalyse (homogen og heterogen) og baggrunden for katalysatorers virkning.
EKSPERIMENTELT: D = demonstrationsforsøg, E = elevøvelse, R = rapportøvelse.
Faktorer der påvirker reaktionshastighed (Metal + syre, selvstændig planlægning) (E).
Kemiske reaktioners hastighed (hydrogenperoxid + tartrat) (E i "store" grupper).
Demoforsøg om katalyse (spaltning af hydrogenperoxid) (D)
Landolt´s forsøg (E med grundig journal).
Affarvning af azorubin (E med udvidet journal).
KERNESTOF:
- reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
-... og redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
SUPPLERENDE STOF:
- Hvordan koncentration afhænger af tiden for 0´te, 1.´te og 2.-ordens reaktioner.
- Bestemmelse af reaktionsorden vha. differentiation og afbildninger.
- kort om SN1 og SN2-mekanismer (video med animationer).
FAGLIGE MÅL:
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72588856628",
"T": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72588856628",
"H": "/lectio/590/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72588856628"
}