Holdet 2022 DA/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Frederiksværk Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jonas Rosendahl Jensen
Hold 2022 DA/a (G1 DA, 1a DA, 2a DA, 3a DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Familier i litteraturen
Titel 2 Tegnsætning
Titel 3 Romantikken
Titel 4 Vikingetiden. I skriftlighedsforløb. DHO.
Titel 5 Dokumentar. Genrer, virkemidler og iscenesættelse.
Titel 6 Reklamer
Titel 7 Det moderne gennembrud
Titel 8 Sonetter og sommerfugle
Titel 9 Essaystik
Titel 10 Ukraine-Rusland
Titel 11 Litteraturhistorie og kanon
Titel 12 Retorik og taler
Titel 13 II skriftlighedsforløb
Titel 14 Holberg og oplysningstiden
Titel 15 Opsamlingsforløb
Titel 16 Forløb#16

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Familier i litteraturen

Vi har forløbet om familier i litteraturen primært læst nyere litterære tekster og talt om dem i relation dels til teoretiske og historiske tekster om familier – i litteraturen og i det hele taget – og dels til elevernes egne tanker om det at indgå i en moderne familie. Vi har i forbindelse med læsningen af Yahya Hassan desuden beskæftiget os med grundbegreber til lyriklæsning, ligesom vi i forbindelse med læsningen af særligt Naja Marie Aidts novelle har beskæftiget os med fortælleteori. Vi har desuden læst et værk af Karl Ove Knausgård.

Kernestof
Litteraturanalyse og -fortolkning. Anvendelse af relevante litterære metoder. Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer. Værklæsning, roman. Nyeste tid.


Teoretiske tekster:

Ark om fire forældretyper fra artiklen “Ny forskning: Sådan er danske forældre typisk sammen med deres børn” i Politiken d. 20. april 2024.

Guldager, Katrine Maria: uddrag af Lysgrænsen (2007) (som godt nok er en roman og ikke en teoretisk tekst. Vi har dog læst den som teori og gjort brug af dens pointer om udviklingen i familieforhold fra halvfjerdserne og opefter)

Jakobsen, Sine Bach og Ulla Gunge: “Vi har fået frihed til at vælge familien fra” i Berlingske 27. marts 2013.
Krasnik, Martin interviewer Yahya Hassan i Deadline, 2013: https://www.youtube.com/watch?v=xV8yIobkWNE

Madsen, Malte Møller: “Ny dansk forskning fokuserer på voksne børn, der slår hånden af deres forældre: Tre ting går ofte igen”. Berlingske.dk d. 18. august 2024.

Nielsen, Marie Ravn: ”180 år gammelt digt hjalp dansk musiker gennem personlig krise: 'Jeg skal ikke fortabe mig i det mørke'”, 2020: - https://www.dr.dk/musik/180-aar-gammelt-digt-hjalp-dansk-musiker-gennem-personlig-krise-jeg-skal-ikke-fortabe-mig-i

Pedersen, Jes Stein: “Nekrolog: Yahya Hassan brændte hedt og vildt og gjorde en kæmpe forskel” i Politiken 30. april 2020.

Skov, Leonora Christina (2018): Den, der lever stille


Skønlitterære tekster:

Aidt, Naja Marie: “Torben og Maria” i Bavian (2006).

Hassan, Yahya: “Trælameller”, “Lige før lukketid”, “Tvangsfjernet”, “En radius af hundrede meter” og “Far min ufødte søn” i Yahya Hassan, 2013.

Hesselholdt, Christina: “Kælken”, “Shake”, “Den røde taske” og “Skridt” Hovedstolen, 1998.

Knausgård, Karl Ove: Fuglene under himlen, 2019. Værklæsning. Roman.

Skammens vogn: ”Blicher”. Sangtekst

Zeuthen, Nikolaj: “Coins” i Slavedrengen Mika, 2014.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Tegnsætning

Vi har i forløbet om tegnsætning genopfrisket grundlæggende viden fra AP om syntaks. Vi har fokuseret på hoved- og ledsætninger og på, hvordan man kan kende forskel på disse. Eleverne er blevet introduceret til forskellen på start- og slutkomma og er blevet anbefalet at sætte startkomma. Vi har desuden talt om, hvordan man gennemskuer, på hvilken side af konjunktionerne kommaerne skal placeres. De har lavet online kommaøvelser (https://komma.edutasia.com/#1) og afleveret en skriftlig øvelse om samme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Romantikken

Vi har i forløbet om romantikken blandt andet læst tekster af kanonforfatterne Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, St. St. Blicher og H.C. Andersen. Desuden har vi brugt tid på at danne et historiske overblik over perioden med fokus på tidens litterære tendenser – herunder universalromantik, nationalromantik, biedermeier og romantisme. Eleverne har lavet en skriftlig aflevering om guldaldermaleriet og mundtlige oplæg om H.C. Andersens Nissen hos Spekhøkeren samt om danske fædrelandssange.

Teoretiske tekster:

Gotfredsen, Sørine: Vi bør skifte nationalsang. Kristelig Dagblad 2/2-2022
Malinovski, Pejk, Tim Hinman: “Guldhornene”, en Third ear-podcast, 2009.
- Michelsen, Knud: “1800-1870” i Litteraturens perioder, 2005.
- Mortensen, Klaus P.: “H.C. Andersen”: https://forfatterweb.dk/oversigt/andersen-h-c
Mørk, Lotte Blicher Mørk: ”Selv ved sygdom og død kan man føle glæde”. I Kristeligt Dagblad d. 30/4-2021
Om guldaldermaleriet på følgende sider: https://www.smk.dk/article/guldalderen/ og https://hirschsprung.dk/samling/tema/guldaldermalerne


Skønlitterære tekster:
Andersen, H.C.: “Den standhaftige Tinsoldat” (1838), ”Nissen hos Spekhøkeren” (1852) og ”I Danmark er jeg født” (1850)
Blicher, St. St.: “Præludium” i Trækfuglene
Grundtvig, N.F.S.: ”Langt højere Bjerge”, 1820.
Oehlenschläger, Adam: “Guldhornene” i Digte (1803) og ”Der er et yndigt Land” (1819).

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Vikingetiden. I skriftlighedsforløb. DHO.

Vi har i forløbet dels læst og beskæftiget os litteraturhistorisk med tekster af ældre dato – Trymskvadet, uddrag af Saxos Danmarkshistorie samt Vølvens spådom – og dels læst og set nyere fortolkninger af disse i form af Peter Madsens tegneserie Thors Brudefærd og første afsnit af tv-serien Vikings, som er baseret på historien om Regner Lodbrog. Vi har i den forbindelse talt om forskellige mediers forskellige muligheder for at fortælle de samme historier. Fortalen til Saxos Danmarkshistorie læste vi med fokus på stil og retorik. Vi har desuden beskæftiget os med nyere tids brug af norrønt sagnmateriale og æstetik i kraft af vores undersøgelse af Jim Lyngvilds Instagram-profil samt hans vølvebilleder og talt om, hvordan norrøn kultur bruges forskelligt politisk af henholdsvis højre- og venstrefløj. I den forbindelse læste vi artiklen “Nordens vilde” af Tine Eiby, Weekendavisen d. 1. april 2022. Forløbet mundede ud i, at eleverne skrev DHO om vikingetiden. Eleverne fik i løbet af forløbet en introduktion til akademiske skrivning
og mulighed for at øve sig heri.

Kernestof: Tekster fra tiden før 1700. Litteraturanalyse og -fortolkning – anvendelse af relevante litterære metoder – litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer. Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g. Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge


Tekster

Eiby, Tine: ”Nordens vilde”. Weekendavisen d. 1. april 2022.

Gåden om Odin, første afsnit. DR den 8. marts 2023.

Hirst, Michael (2013): “Rite of passage”. Første afsnit af Vikings. Udgivet af History Channel

Michelsen, Knud; Berit Riis Langdahl (2013): "Oldtid (s. 6-10)" i Litteraturens perioder.

Madsen, Peter (1980): Thors brudefærd. (Værk).

Lyngvild, Jim (2022): Instagramprofil. https://www.instagram.com/jimlyngvild/?hl=da (opslag på socialt medie)

Saxos Danmarkshistorie. Oversat af Peter Zeeberg i 2000. Vi læste et uddrag af fortalen samt stykket om Regner Lodbrog.
Vølvens spådom i Suzanne Brøggers oversættelse/gendigtning (værk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Dokumentar. Genrer, virkemidler og iscenesættelse.

Mediemæssigt perspektiv

Formål
Eleverne har i forløbet …
– trænet skriftlig og mundtlig formidling, både i forbindelse med egen produktion, men også i forbindelse med peer-feedback på skriveøvelse.
– analyseret og fortolket dokumentarfilm og uddrag af dokumentarfilm, været bevidst om det mediebillede, filmene er produceret og publiceret i, samt forholdt sig kritisk til deres brug af fremstillingsformer med særlig fokus på iscenesættelse.


Indhold
Filmiske virkemidler, fakta- og fiktionskoder, dokumentarfilmsgenrer, etiske diskussioner om iscenesættelse i dokumentarfilm, introduktion til den debatterende artikel, peer-feedback.

Kernestof: medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler samt analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge, produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge.

Materialer
Dalgaard, Jesper (2021). Kandis for livet (værk).
Dam, Freja (2022). DR har intet at undskylde for med ’Kandis for livet’. Soundvenue 11. februar.
Hansen, Emil Næsby (2018). Det første break-up (uddrag). 1. afsnit af DR-serien Skjold og Isabel.
Larsen, Ole Schultz (2015-2016). Håndbog til dansk. 2. udgave. Systime.
s. 293-299. (Oversigt til film. Filmiske virkemidler)
s. 223-228. (Dokumentarfilm. Genrer.)
Fotoskattejagt til træning af begreber om beskæring og komposition.

Skriftligt arbejde:
Skriveøvelser om elevernes yndlingsfjernsyn samt analyserende artikel om Kandis for livet og iscenesættelse af dokumentarfilm.

Udvalgte arbejdsformer
Skriveøvelser med peer-feedback, kreative fotografiøvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Reklamer

Mediemæssigt perspektiv


Formål
At analysere og fortolke reklamefilm samt indhold på diverse influenceres SoMe-kontoer. Desuden at forholde sig reflekteret og kritisk hertil og at få øje på tendenser i forbindelse med forskellige tider og mediers reklamer.

Indhold
Tegnsætning. Reklamerteori: Laswells kommunikationsmodel, retorisk virkemidler, AIDA-modellen, Maslows behovshierarki, kommercielle reklametyper, Gallups kompasmodul, forskellige typer reklamefilm, herunder særlig fokus på ’sadvertising’ og den måde, følelser spiller en rolle i visse reklamefilm. Influencere og skjulte reklamer.

Kernestof:
Kommunikationsanalyse, medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler, analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge.

Materialer
– Larsen, Ole Schultz (2015-2016). Håndbog til dansk. 2. udgave. Systime
o S. 254-253. (reklamer)
– SDU’s kommakursus: https://komma.sdu.dk/
– Krogh, Martine Amelie (2019). ’Sadvertising’ får hele verden til at græde. I Information d. 30. april: https://www.information.dk/kultur/2019/04/sadvertising-faar-hele-verden-graede
– Pedersen, Marie Carsten og Thomas Aagaard (2023) En fransk rapper har en beef med ... influencerbranchen? Og nu får det konsekvenser for nettets vilde vest Der blæser nye vinde over influencer-land. På zetland.dk d. 18. april.
– Reklame for Ronald Mcdonald-huset/McDondald’s (2017): https://www.youtube.com/watch?v=9zCnDE0LJR8
– Reklame for Volvo XC70 med Zlatan (2014): https://www.youtube.com/watch?v=cbvdzQ7uVPc

Udvalgte arbejdsformer
Selvstændigt arbejde med SDU’s kommakursus, gruppearbejde om selvvalgte influencere.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud. Litterært perspektiv. Periodelæsning.

Overblik
Vi har i forløbet læst tekster fra det moderne gennembrud og primært fokuseret på temaerne køn og klasse/fattigdom. Vi har desuden talt om, hvordan litteratur kan sætte problemer under debat på forskellige måder. Desuden er der blevet trukket tråde til i dag, dels i kraft af arbejdet med en artikel fra TV2.dk om gymnasieelevers forestilling om køn og sex, dels i kraft af læsning af uddrag af Glenn Bechs Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet. Eleverne er blevet introduceret til den analyserende artikel og pointestyrret skrivning.

Kernestof
Litteraturanalyse og -fortolkning samt litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer. Desuden sproglige analyse af litterære tekster i kraft af fokus på sproghandlinger, facework, argumentation samt diskursanalyse i forbindelse med læsning af Skram og Bech.

Udvalgte arbejdsformer
Skriveværksted, genaflevering.

Tekster.
Bang, Herman (1880): Uddrag af “Fattigliv”.
Bang, Herman (1890): “Impressionisme. En lille replik”.
Bang, Herman (1880): “Fra Skumringen”.
Brandes, Georg (1872): Uddrag af “Emigrantlitteraturen”.
Bech, Glenn (2022): “Klasse handler om sprog: Uddrag af “Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”. (Nyeste tid)
Daugaard, Katrine (29. juni 2023). “Liberal Alliance: En følelse af fattigdom er ikke nødvendigvis faktisk fattigdom”. Altinget.dk
Larsen, Ole Schulz (2015-16): “Diskursanalyse” i Håndbog til dansk. S. 168-175 (4. udgave).
Levison, Olivia (1885): “Støv”.
Michelsen, Knud og Berit Riis Langdahl (2005): Uddrag af “kapitlet 1870-1914”. S. 58-65.
Møller, Maria Runøe (2017): “Gymnasiepiger i opråb: Bliver kaldt ludere, når de gør som drengene”. TV2.dk.
Pontoppidan, Henrik (1885): “Naadsensbrød”.
Skram, Amalie (1885): Uddrag af “Constance Ring”.
Thomsen, Liv (2015): “Der skal ydes, før der kan nydes”. Afsnit 2 af dokumentarserien Ludere, lommetyve og lirekassemænd. DR.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Sonetter og sommerfugle

Litterært perspektiv

Overblik
Vi har i forløbet beskæftiget os med sonetter og læst forskellige eksempler herpå hos Inger Christensen, Bjørn Rasmussen og Charles Baudelaire. Vi har læst to hele værker, Sommerfugledalen og Fiskesonetterne, og nærlæst udvalgte sonetter i begge værker samt Baudelaires “Til en kvinde, der gik forbi”. Vi har desuden været til koncert med Stine Michel og hørt og set en musikalsk remediering af Sommerfugledalen. Klassen har tegnet et katalog med sommerfuglene i “Sommerfugledalen” (vel en slags remediering) og sammen skrevet egen sonetkrans. Endnu en analyserende artikel er blevet skrevet, og I arbejdet hermed fokuserede vi på indledningen.

Kernestof
Værklæsning, nærlæsning, oversat verdenslitteratur.

Udvalgte arbejdsformer
Kreative arbejdsformer, remediering.

Tekster
Udleveret ark: Om Inger Christensen og hendes Sommerfugledalen.
Udleveret ark: Sommerfugledalen. Gentagelsesfigurer og forskydning.
Baudelaire, Charles (1855): “Til en kvinde, der gik forbi”. Oversat verdenslitteratur.
Bødtcher-Hansen, Maja og Susan Mose (2019): “Den analyserende artikels opbygning” i Skriftlig eksamen i dansk s. 24-26.
Christensen, Inger (1991): Sommerfugledalen. Værk.
Christensen, Inger (1996): Oplæsning af Sommerfugledalen.
Katznelson, Felix Thorsen (2023): “Hvordan kan en død hund hamle op med en sværm af sommerfugle?”. Anmeldelse af Bjørn Rasmussens Fiskesonetterne i Politiken d. 16. november 23.
Michel, Stine (2024): Koncert. Opførsel af musikalsk fortolkning af Inger Christensens Sommerfugledalen i Gjethuset den 2/4-24.
Michelsen, Knud og Berit Riis Langdahl. “Storbyen” og “Baudelaire og Nietzsche”, i Litteraturens perioder s. 68-70.
Moestrup, Mathilde (2021): “Vi rejste til Brajcinodalens middagshede luft for at genopleve Inger Christensens drømmesyn”, i Information d. 7/8-21.
Rasmussen, Bjørn (2023): Fiskesonetterne. Værk. Nyeste tid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Essaystik

Sprogligt Perspektiv

Overblik
Vi har i forløbet læst essays og beskæftiget os med, hvad der karakteriserer genren. Eleverne har ud over at læse essays også skrevet et selv med udgangspunkt i en for dem betydningsfuld medbragt ting. Vi har desuden talt om eksamensgenren den reflekterende artikel, og eleverne har læst, rettet og tildelt karakter til en autentisk en af slagsen.

Kernestof
Sproglig analyse, fortolkning og vurdering. Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk. Johannes V. Jensens. Norsk.

Tekster
Anonym: Autentisk eksempel på reflekterende artikel.
Jensen, Johannes V. (1907): “Det gamle ur”.
Knausgård, Karl Ove (2015): “Den første snøen”. Norsk. .
Schmidt, Gudrun Marie (2020): “Vi er de sidste vinterbørn”. Politiken d. 24. februar 2020.
Bødtcher-Hansen, Maja og Susan Mose (2019): “Den reflekterende artikel” i Skriftlig eksamen i dansk.
Retteark til den reflekterende artikel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Ukraine-Rusland

Litterært, mediemæssigt og sprogligt perspektiv.

Forløbet om Ukraine og Rusland var et tematisk forløb, hvor vi med udgangspunkt i forskellige danskfaglige vinkler undersøgte krigen i Ukraine og tilstødende tematikker. På grund af Ruslands og Sovjets – historisk og aktuelt set – lemfældige omgang med sandheden har et tilbagevendende fokuspunkt været områder som propaganda, fake news, informationskvalitet og forholdet mellem fakta og fiktion. Klassen har med udgangspunkt i dækningen af konflikten fået en introduktion til avisgenrer og nyheder, ligesom vi har beskæftiger os med dis- og misinformation. Vi har desuden genopfrisket teori om dokumentarfilmsgenrer, læst oversat verdenslitteratur og set et afsnit af en tv-serie.

Kernestof
Avistyper, genrer i aviser, nyhedsformidling, nyhedskriterier, nyhedstrekanten, remediering (fra digt til nyhedsartikel), informationskvalitet, fake news, misinformation, disinformation, dokumentarfilm og -genrer, fakta- og fiktionskoder.

Udvalgte arbejdsformer.
Skriftlige interviewopgave, dialogcirkel, remediering.

Litteratur
Aleksijevitj, Svetlana (2016): Uddrag af Second hand-tid, 40 sider. (Oversat skønlitteratur)
Hendricks, Vincent og Camilla Mehlsen (2019). Uddrag af: LIKE: Shitstorme, fake news, fear of missing out. What’s not to like.
Mazin, Craig (2019): Første afsnit af tv-serien Chernobyl fra HBO
Navalnaya, Yulia. Instagramprofil: https://www.instagram.com/yulia_navalnaya/
Larsen, Ole Schultz (2015-16). Håndbog til dansk s. 198-204 (avisjournalistik og nyhedskriterier).
Odoom, Lucia (2019). ”Bliver fiktionens makeup misbrugt i serie om Tjernobyl?: Det er smukt, når den radioaktive sne daler ned i folks hår”, i Politiken d. 8. juni 2019.
Roher, Daniel (2022): Navalny. Dokumentar fra HBO.
Vyshebaba, Pavlo (2022). “Skriv ikke til mig om krigen”. (Nyeste tid, oversat skønlitteratur)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Litteraturhistorie og kanon

Litterært perspektiv

Forløbet har overordnet set haft to formål. Dels har det været at læse værker af kanonforfattere fra 1900-tallet (Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg), dels at forholde sig kritisk til begrebet kanon samt at reflektere over, hvorfor netop de nævnte kanonforfattere er havnet på listen. Til det formål har vi læst teoretiske tekster, der forholder sig både kritisk og mindre kritisk til gymnasiets litteraturkanon og desuden brugt tid på Tove Ditlevsen, fordi hun ofte nævnes som en potentiel, men altså forbigået kanonforfatter. I den forbindelse har vi også talt om Inger Christensen, som vi arbejdede med sidste år. Desuden har vi talt om modernisme, realisme samt andre relevante -ismer og retninger.
Vi har foretaget litteraturanalyse og -fortolkning og anvendt relevante litterære metoder – blandt andet er eleverne blevet introduceret til guidet fælleslæsning, som vi har diskuteret anvendeligheden af i forhold til de metoder, vi kender i forvejen, eksempelvis nykritik. Vi har brugt tid på litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer og arbejdet med tekster gennem kreative arbejdsprocesser (novellen “Lønningsdag” er blevet tegnet, digtet “Livet i badeværelset” er blevet remedieret som små film).
Desuden læste og hørte vi en folkevise.

Litteratur:

August, Bille (2021): Pagten. Spillefilm.

Blixen, Karen (1942): Sorg-Agre.

Dall, Jakob: “Gymnasielærere kan ikke længere stå på mål for den litterære kanon”, i Information d. 23/6-23.

Ditlevsen, Tove (2015): Essayet ”Stilheden og døden”. Fundet i Jeg ville være enke, og jeg ville være digter. Glemte tekster af Tove Ditlevsen. Gyldendal

Rifbjerg, Klaus (1960): ”Livet i badeværelset”

”Harpens kraft” samt Myrkurs indspilning af samme.

Henriksen, Johannes (2015): ”Undervisningskanon ændret uden debat”, i Kristeligt dagblad d. 20/1-2015.

Jensen, Kristian Ditlev (2021): Anmeldelse af Pagten. Ekko.

Kristensen, Tom (1920): ”Det blomstrende Slagsmål”

Michelsen, Knud (2005): Litteraturens perioder s. 14-15 (om folkeviser), s. 72-75 (om det folkelige gennembrud), s. 92-94 (om hereticanerne), s. 103-104 (om modernistisk lyrik), s. 94-94 (om Martin A. Hansen og Karen Blixen).

Nexø, Martin Andersen (1990): “Lønningsdag. En Idyl”.

Thomsen, Liv (2001): afsnit af dokumentarserien Divaer, digtere og dogmebrødre om 1920’erne.

Ravn, Olga (2015): Forord i Jeg ville være enke, og jeg ville være digter. Glemte tekster af Tove Ditlevsen. Gyldendal.

Seeberg, Peter (1962): Hullet.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Retorik og taler

Eleverne har i forløbet arbejdet med retorik og taler og læst, hørt, analyseret, fortolket og vurderet eksempler på sådanne. Desuden har de produceret nytårstaler selv.
Vi har i forløbet haft fokus dels på lejlighedstaler, dels på politiske taler. Der er blevet gennemgået teori om appelformer og argumentation. Desuden har vi brugt tid på Bitzers teori om den retoriske situation, som vi har brugt til at fokusere på fokus på klima- og miljøretorik. I den forbindelse har vi foruden Bitzers teori arbejdet med forsinkelsesretorik og vellykkede klimaytringer.


Kernestof
Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation.
Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk

Læste tekster:

Ebert, Malte (2022): “Kalde dem for du”. Sang i anledning af dronning Magrethes 50-årsjubilæum som regent: https://www.youtube.com/watch?v=umZ7HmTpqbo

Frederiksen, Mette: Tale ved demonstration for Ukraine ved den russiske ambassade den 27. februar 2022.

Holm, Alexander: “2023 var et særligt år. Men 2024 blev et endnu vildere år for det
danske havmiljø”, i Politiken d. 6. december 2024.

Høeg-Dam, Aki-Mathilda: Tale i anledning af Folketingets åbning d. 3. oktober 2024

Frederik 10. (2022). Daværende kronprins Frederiks tale til dronning Magrethe i anledning af hendes 50-årsjubilæum som regent:

Frederik 10. (2024). Kong Frederiks nytårstale 2024. DR.

Larsen, Ole Schultz (2015-2015): “Retorik (s. 150-157), “Argumentation” (157-161) og “Sproglige figurer” (123-136) samt opfriskning af “Diskursanalyse” (s .168-175) i Håndbog til dansk. 4. udgave

Ovesen, Jonathan; Nanna Flindt Kreiner (2024): “Bitzers teori om den retoriske situation” (s. 24-29) og “Klimaretorik” (147-151) i Du har ordet. En grundbog i retorik til gymnasiet. Samfundslitteratur.

Pagh, Tobias: “Lad børnene selv tage ansvar for deres madpakker. Det er deres dannelse og pligt”, i Politiken d. 27. november 2024.

Thiesen, Mette: Tale ved demonstration for Ukraine ved den russiske ambassade den 27. februar 2022.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 II skriftlighedsforløb

Eleverne har i det andet skriftlighedsforløb arbejdet med at kvalificere deres udkast til SRP-problemformuleringer. Vi har fokuseret på akademisk sprog, taksonomiske niveauer og at stille de gode spørgsmål i problemformuleringen. I forløbet indgik en aflevering a tre elevtimer, hvor jeg rettede udkast til eleproblemformulering med fokus på de nævnte punkter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Holberg og oplysningstiden

Vi har i forløbet beskæftiget os med Ludvig Holberg og oplysningstiden. Vi har læst to af Holbergs epistler samt et uddrag af Jeppe på bjerget og sat teksterne i relation til perioden og dens tankegods.

Kernestof:
Litteraturanalyse og -fortolkning. Anvendelse af relevante litterære metoder. Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer. Oplysningstiden. Ludvig Holberg.

Blüdnikow, Bent: “Derfor drak Jeppe”, i Berlingske d. 31. marts 2006.
Holberg, Ludvig:
“Epistel 120. Jeg holder mere af katte end hunde”
“Epistel 89. Om sælsomme ægteskaber”
Uddrag af Jeppe på Bjerget (1722), omtrent 12 sider.
Uddrag af Naturens og Folkerettens Kundskab (1711-12)
Michelsen, Knud (2005): Litteraturens perioder s. 29-33 (oplysningstiden)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Opsamlingsforløb

Udvalgt kernestof
Svensk og norsk.


Tekster

Ark om fire forældretyper fra artiklen “Ny forskning: Sådan er danske forældre typisk sammen med deres børn” i Politiken d. 20. april 2024.

Madsen, Malte Møller: “Ny dansk forskning fokuserer på voksne børn, der slår hånden af deres forældre: Tre ting går ofte igen”. Berlingske.dk d. 18. august 2024.

Jacobsen, Silje Evensmo (2024). Ukjent landskap. Dokumentar.

Skov, Leonora Christina (2018): Den, der lever stille

Södergran, Edith (1916): “Dagen svalnar”

Zeuthen, Nikolaj (2019) “Fredag d. 12. juli”, i Sommerferiedigte. Nikolaj Zeuthen.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Forløb#16

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer