Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Frederiksværk Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Sune Johannes Meisling
Hold 2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kilde 2WW & Holocaust
Titel 2 Den danske besættelse
Titel 3 Film om besættelsen
Titel 4 Kilde 2WW & Holocaust
Titel 5 Den italienske renæssance
Titel 6 Korea opstart
Titel 7 Holocaust information
Titel 8 korea fortsat
Titel 9 Optakt 2 verdenskrig (Fascisme i Europa)
Titel 10 Black Lives i USA intro
Titel 11 Opsummering 1 og 2g
Titel 12 Sortes borgerrettighedsbevægelsen i USA
Titel 13 Kvinders kamp for ligestilling i Danmark
Titel 14 Antikke Grækenland
Titel 15 Nordamerikanske indianere
Titel 16 Holocaust (Fokus)
Titel 17 Kronologi repetition
Titel 18 Forløb#16

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kilde 2WW & Holocaust

Se også 13. marts for Weimarrepublikken, og demokrati.
Samt 27. marts (2o23) for ideologi artikel.


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Den danske besættelse

(Pensum ligger i Teams, og samles på første, og anden lektion i forløb)

Besættelsen forløb og materiale. (14 lektioner)
DHO opgave i dette emne: Hvordan kommer samarbejdspolitikken til udtryk i taler og digte, og hvilken betydning får samarbejdspolitikken for det danske samfund.


Begivenhedsoversigt
1940 april 9: Danmark besættes af Tyskland. Regeringen fortsætter, men arbejder sammen med besættelsesmagten (samarbejdspolitikken).

Sommeren 1943:  Troen på et tysk sammenbrud breder sig. Dette medfører et stigende antal sabotageaktioner, strejker m.v.

1943 august 24: Den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best, indkaldes til rigsudenrigsministeren Joachim v. Ribbentrop for at forklare den anspændte situation i DK og modtager i denne forbindelse et befalet ultimatum af Adolf Hitler. Kravet i dette ultimatum var indførelse af undtagelsestilstand m. udgangsforbud, særdomstole og dødsstraf m.v.

1943 august 28:  Werner Best fremlægger ultimatummet for den danske regering. De politiske partier svarer entydigt nej.

1943 august 29: Om morgenen får statsminister Erik Scavenius overrakt den øverstkommanderende general Hermann v. Hannekens erklæring om, at værnemagten har overtaget den udøvende magt, og at regeringen derfor er uden beføjelser. Den danske hær og flådens soldater interneres (dog forblev domstole og politi intakt).

1943 september 8: Best sender telegram til von Ribbentrop, hvori han fremlægger sin plan om udførelsen af en aktion mod de danske jøder.

1943 september 17: Best får tilladelse fra Adolf Hitler til gennemførelsen af jødeaktionen i Danmark.

1943 september 21: Hitler godkender, at deportationen skal finde sted under undtagelsestilstanden.

1943 september 25: Von Ribbentrop godkender aktionen og beordrer den gennemført, så den vækker så lidt røre i befolkningen som muligt.

1943 september 28: Duckwitz mødes med de danske politikere Hans Hedtoft og H. C. Hansen og advarer dem om aktionen. [Den tyske diplomat G.F. Duckwitz spillede en central rolle under besættelsestiden, blandt andet i forbindelse med redningen af de danske jøder i oktober 1943 og under Folkestrejken i 1944. Han arbejdede under den tyske besættelse på det tyske gesandtskab i København som skibsfartssagkyndig. Da Werner Best i 1942 blev Rigsbefuldmægtiget i Danmark, fik Duckwitz med sit store kendskab og netværk i Danmark en afgørende rolle. Duckwitz huskes mest for, at han i september 1943 røbede de tyske planer om at deportere de danske jøder til koncentrationslejre i Tyskland. Duckwitz havde fået kendskab til de tyske planer af Werner Best, og den viden bragte han videre til blandt andet den danske politiker Hans Hedtoft, som sørgede for at advare jødiske kredse. Kendskabet til aktionen betød, at de fleste jøder nåede at flygte til Sverige].


1943 oktober 1: Kong Christian den tiende ved også besked om aktionen og protesterer til Best. Aktionen begynder dog kl. 21.

1943 oktober 3: Af tyske kilder fremgår det, at der natten mellem den 1. og 2. oktober ”kun” arresteres 232 jøder. De følgende dage arresteres næsten samme antal – bl.a. en stor gruppe i Gilleleje.

1945 maj 5: Efter Danmarks befrielse bydes de danske jøder velkommen tilbage.





Materiale:  
(Stjernemarkering = Kernestof.
Stor stjerne = Need to know,
lille stjerne = Nice to know.
Ingen stjerne = vanligt supplerende baggrundsstof)

(Stor stjerne * ) Frederiksen, Peter ’Vores Danmarkshistorie’ p. 217 – 232. (Besat og befriet 1940 – 1945)
15 sider

Frederiksen, Peter ’Vores Danmarkshistorie’.
p. 178-179, 192, 198-199, 204, 206-207, 209 – 216. (optakt 2 verdenskrig)
15 sider

Engholm Michelsen, Trine ’Storfyrstinden’ p. 13 – 15, og forord
3 sider
(undertitel: Besættelsens magtfulde, men ukendte frihedskæmper Jutta Graae)

Frederiksen, Peter ’Vores verdenshistorie III’ p. 104 – 118. (Anden verdenskrig)
14 sider

Aarhus Universitet 100 Danmarkshistorier: ’Modstand’ af Niels Wium Olesen. 2020.
p.  32 – 58
26 sider

DR Danmarkshistorie afsnit 9. Lars Mikkelsen fortæller om den første halvdel af 1900 tallet. … to store krige - første og anden verdenskrig - kommer til at true både demokratiet og selve nationens overlevelse. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_474371

I alt 73 sider





Kilder:
Vilhelm Buhl radiotale til den danske befolkning 2. september 1942
[3 sider]  

John Christmas Møllers (K) radiotale fra London, 6. september 1942
[3 sider]  

Frikorps Danmark plakat ‘Knus Bolchevismen’ (Se også tekst der forklarer, fra undervisning)
[1 sider]  

Modstandsplakat med tysk soldats fødder over Danmarkskort ’Saadan er det i Danmark - endnu’
[1 sider]  

Plakat ’Sløseri der skader os alle’, om mørklægning
[1 sider]  


I alt kilder
9 sider



Samlet antal sider (inkl. kilder):  
82




Videoklip, film og evt. Podcasts:

Introduktion til DR serierne:
Ebbe Munch https://www.dr.dk/drtv/program/ebbe-munck-_-fra-modstandsmand-til-hofchef_497261

Storfyrstinden https://www.dr.dk/drtv/episode/kodenavn_-storfyrstinden_-en-agent-bliver-til_491360

Filmen ’De forbandede år’ fra 2020 https://www.imdb.com/title/tt8948132/

Norsk film fra 2020 ’Flukten over grensen’ https://www.imdb.com/title/tt9348848/

Kort video Aarhus Universitet https://danmarkshistorien.dk/perioder/verdenskrigsepoken-1914-1945





Faglige mål Besættelsen

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

behandle problemstillinger i samspil med andre fag

demonstrere viden om fagets identitet og metoder.




Kernestof
(Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber).

Kernestoffet er:

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.

nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.

politiske og sociale revolutioner.

demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.

politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.

globalisering

̶ historiebrug og -formidling

historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Film om besættelsen

De forbandede år
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kilde 2WW & Holocaust

Italienerne anskuer gerne sig selv, som de flinkere i 2 verdenskrig.
De bruger giftgas i Etiopien, og vi arbejder med kilde
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Den italienske renæssance

(Pensum ligger i Teams, og samles på første lektion i forløb)


Udvalgt periode; år 1300 – 1527.  
Grundlaget for at renæssancen kunne opstå i Norditalien i 1300-tallet, til Saco de Roma i 1527, hvor Rom plyndres af protestantiske lejetropper.

Firenze er bystat med egen forfatning fra 1293, der viser at man var fri og uafhængig. Nordlige Italien er formelt en del af Tysk-Romerske kejserrige, men den tyske kejser og paven i Rom har svært ved at fastholde herredømmet.

Marco Polo er eksempel på velhavende venetiansk købmandsfamilie, der rejser over land langs silkevejen til Kina, hvor han bliver i 17 år, 1275-92. Få år efter sin hjemkomst til Venedig i 1295 bliver han taget til fange af genoveserne under en krig mellem hans egen by og Genova. Som krigsfange i Genova 1298-99 fortæller han sine beretninger til en forfatter. [Genoa er også hvor Christopher Columbus langt senere bliver født i 1451]




Begivenhedsoversigt
1293 Firenze får sin republikanske forfatning

1302 Dante Allighieri påbegynder sit værk "Den guddommelige komedie" Boccaccios værk "Decameron" udgives. Begge på italiensk, og ikke latin

1348 Den sorte død. Pesten rammer Firenze, og det skønnes, at op mod 2/3 af byens befolkning dør

1350 og frem. Byerne i Norditalien oplever stor økonomisk vækst

1360 Francesco Petrarca udgiver sine berømte digte "Canzoniere" (Sangenes bog). Også på italiensk, ikke latin. [Disse litterære værker netop nævnt, de tillægges som oftest middelalderen. Ikke behandlet i undervisningen].

1415 Donatello skaber den første fritstående skulptur, Sct. Georg, siden antikken

1434 Medici-familien har den reelle magt i Firenze (indtil 1494)

1436 Filippo Brunelleschis domkirkekuppel indvies i Firenze

1439 Alberti formulerer reglerne for perspektivtegning

1440 Historikeren Lorenzo Valla afslører det Konstantinske gavebrev som en forfalskning. (Pavestolen mister prestige).

1444 Johan Gutenberg opfinder bogtrykkerkunsten i Mainz

1453 Tyrkiske tropper besætter Byzans. (Konstantinobel omdøbes til Istanbul)

1485 "Venus' fødsel" af billedkunstneren Sandro Botticelli

1486 Filosoffen Pico Della Mirandola offentliggør "Om menneskets værdighed" i Rom, hvor han forklarer renæssancens menneskesyn og livsanskuelse

1494 – 1498. Medici’erne smides ud af Firenze, og dominikanermunken Girolamo Savonarola tiltager sig magten.

1504 Michelangelos "David" skulptur opstilles på rådhuspladsen i Firenze

1506 Opførelsen af Peterskirken i Rom

1509 Luca Pacioli udgiver sit værk "Om guddommelige proportioner" illustreret af Leonardo da Vinci

1513 Humanisten og historikeren Niccolo Machiavelli påbegynder værket "Fyrsten"

1527 Saco de Roma. Rom plyndres af protestantiske lejetropper, under Karl d. 5 af Spanien (Habsburg slægt). [Paven i Rom havde holdt med rivalen Frans d. 1 af Frankrig].

1530 Den florentinske republik afskaffes, og Firenze bliver et arveligt hertugdømme





Materiale:  
(Stjernemarkering = Kernemateriale.
Stor stjerne = Need to know,
lille stjerne = Nice to know.
Ingen stjerne = vanligt supplerende baggrundsstof)


(Stor stjerne * ) Frederiksen, Peter ’Vores verdenshistorie del I’ p. 214 – 233 (Renæssancen) 19 sider

Frederiksen, Peter ’Vores verdenshistorie del I’ p. 234 – 238, og 246 (bogtrykkerkunst)
6 sider

Frederiksen, Peter ’Vores verdenshistorie del I’ p. 128 – 150  (sen middelalder)
22 sider

Baggrund om Niccolò Machiavelli fra Den store Danske [Lex]. (Født 1469 maj 3., i Firenze, Italien. Død 1527 juni 21., Firenze, Italien)
4 sider

Renæssance kunst karakteristika. (Fra kunstskolen dk)
1 side


i alt
52 sider





Kilder:
Da Vinci udsnit af krigers ansigt i billedet fra 1505 af Slaget ved Anghiari
[½ sider]

Da Vinci billede Kongernes tilbedelse fra 1480-1481
[½ sider]

Da Vinci billede Studier af hænder (omkring 1485 - 1492)
[½ sider]

Da Vinci billede Studie af klæde-stof, og mestring af lys, skygge og tekstilet (ca. 1475-1482)
[½ sider]

Rafaels billede Skolen i Athen, fra 1509-10.
[½ sider]
(På bestilling af pave Julius II, hvor Platan og hans elev optræder centralt i billedet)

Giotto: Madonna med barnet (1310)
[½ sider]

Filippo Lippi: Madonna med barnet (Malet ca. 1452)   
[½ sider]

Sandro Botticelli: Primavera – Forår i Venus have (1480)
[½ sider]

MACHIAVELLI: Af FYRSTEN (1513)
[3 sider]
Skrevet til Lorenzo de Medici, hertug af Urbino (1492-1519), sønnesøn af Lorenzo il Magnifico (1449-1492)

Donatello Sankt Georg statue i marmor (cirka 1410-1415)
[½ sider]

Donatello Sankt Markus statue i marmor (cirka 1411-1413)
[½ sider]

Donatello statue i bronze af David, (c. 1440-1460)
[½ sider]

Michelangelo skulptur Pieta, Maria siddende med den døde Jesus (1498 - 1500)  
[½ sider]

Michelangelo skulptur af vinguden Bacchus (1496–1497)
[½ sider]

Savonarola (1452- 1498) kilde ’gør bod’
[3 sider]


kilder i alt
12 ½ sider  




Samlet antal sider (inkl. kilder):   
62 ½ sider






Film, virtuelt, podcast, ekskursioner:

Uffizi Galleri Museum https://www.uffizi.it/en/artworks/botticelli-spring https://www.uffizi.it/en/video/uffizi-for-everyone-international-signs-video-sandro-botticelli-spring-1480-c

What does Raphael's School of Athens mean? https://www.britannica.com/topic/School-of-Athens

Filippo Lippi https://smarthistory.org/lippi-madonna-and-child-with-two-angels/

Metropolitan museum om Medici https://www.metmuseum.org/perspectives/videos/2021/7/medici

Brunelleschi kuppel Firenze domkirke. Renæssance arkitektur https://www.youtube.com/watch?v=JtyBYPTnmP8   https://www.youtube.com/watch?v=_IOPlGPQPuM


Kingdom of Heaven trailer, og kort udsnit

I Rosens navn trailer

Borgia serie (udsnit herfra)

Marco Polo Netflix serie (udsnit)






Faglige mål  

̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie





Kernestof
(Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber).

Kernestoffet er:

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

globalisering

̶ historiebrug og -formidling



Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Korea opstart

Oversigt fremgår nedenfor, under forløbet 'Korea Fortsat'

Fremlæggelser var 11. december 2o23

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Holocaust information

Relateret til fællestime ved Henrik Wiwe Mortensen om Israel-Hamas konflikten d. 18. januar 2o24.

Baggrund er Holocaust, for staten Israels oprettelse.


Holocaust, andre folkemord, og menneskerettigheder intro.

(Opgivelser ligger under titlen 'Holocaust Fokus')






Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 korea fortsat

(Pensum ligger i Teams, og samles på første lektion i forløb)


Korea, og Den kolde krig. Forløb og materiale. (12 lektioner)

Koreas isolation må opgives, da Japan koloniserer landet i 1910. Med Japans kapitulation i 1945, der befries den nordlige del af Korea af Sovjet. USA har ikke tropper i landet på det tidspunkt, men de sovjetiske hære stopper ved den aftalte breddegrad, og USA kan befri den sydlige del af Korea.
Disse to zoner bliver i 1948 til to stater, et kommunistisk Nordkorea under ledelse af Kim Il Sung og et kapitalistisk Sydkorea under ledelse af diktatoren Syngman Rhee. Stormagterne trækker deres tropper ud af landet.
I 1950 indleder Nordkorea et angreb på Sydkorea, som er tæt på at føre til erobring af landet, men amerikansk intervention standser nordkoreanerne og slår dem tilbage. USA vil nu indlemme Nordkorea i Sydkorea. Det fører til, at Folkerepublikken Kina går ind i krigen - officielt kun ved at sende frivillige afsted, så man formelt set ikke kommer i krig med USA.
USA fører krigen under FNs flag. Sikkerhedsrådet i FN vedtager de resolutioner, USA ønsker, for Taiwan optager Kinas plads i sikkerhedsrådet, og derfor boykotter Sovjetunionen rådet og kan altså ikke nedlægge veto. [Taiwan kaldes Formosa på dette tidspunkt]. Krigen slutter med en våbenhvile, der betyder en genoprettelse af den gamle grænse, men der bliver aldrig indgået nogen fredstraktat.
Efter krigen fortsætter Syngman Rhee som leder i syd. Studerende går på gaden i 1960, da Syngmann Rhee lader sig vælge for fjerde gang. Politisk uro er baggrunden for et militærkup i 1961. Der satses på eksportorienteret vækst til at løfte landet. I 1987 starter demokratiseringsproces. Landet udvikler sig til et demokrati og er blandt de 12 største økonomier i verden.



Begivenhedsoversigt
1392-1910 kongedømmet Choson. Magtfuld koreansk general Yi griber magten. Anerkender den kinesiske kejser som overherre. Grundlægger kongedømmet Choson, også kendt som Yi-dynastiet. Forsøger at isolere sig, da vestlige magter koloniserer i Østen.

1910 – 1945 Japansk kolonisering.

1945. August 14. Japan overgiver sig. Anden verdenskrig er slut. Russerne befrier og sætter sig på øverste del af Korea, amerikanerne i syd.

1945 – 1948. Den kolde krig sætter ind. Russerne anser Nordkorea, stærkere end Sydkorea. Aftalen er, at begge stormagter skal trække sig fra halvøen.

1948 Syngman Rhee, der er uddannet i USA og har kontakter der, vælges i syd som Republikkens Koreas første præsident. Styret kan dog ikke betegnes demokratisk. Den amerikanske militærkommandant meddeler 15. august 1948, at amerikanske tropper vil blive trukket ud af Sydkorea, inden udgangen af 1948. Sovjetunionen meddeler også, at deres tropper trækkes ud af Korea inden udgangen af 1948. I nord er Den Demokratiske Folkerepublik Korea blevet udråbt. Korea er herefter delt i to meget forskellige stater, der har sit forbillede på hver side af jerntæppet.  (Peter Frederiksen Korea bog p. 65)

1950. Tidslinje for Korea krigen:
25. juni Nordkoreanske tropper invaderer Sydkorea
25. juni FNs Sikkerhedsråd vedtager den første Korea-resolution, USA sender sin 7. flåde til Formosa-strædet, (mellem Taiwan og Kina).
27. juni FNs Sikkerhedsråd vedtager den anden Korea-resolution
1. juli De første amerikanske landtropper ind i Sydkorea
15. september FN-styrkerne går i land ved Inchon
1. oktober FN-styrkerne krydser den 38. breddegrad
26. november Kineserne går ind i Nordkorea

(25. november 1950 - 8. juli 1951: Folkerepublikken Kina træder ind i krigen og er sammen med de nord­koreanske styrker med til at trænge FN-koalitionen tilbage).

1951
11. april MacArthur fyres som øverstkommanderende for FN-styrkerne
8. juli Våbenhvileforhandlinger mellem Nordkorea og FN-styrkerne indledes

(8. juli 1951 - 21 juli 1953: Våbenhvileforhandlinger indledes, på slagmarken er der stillingskrig, hvor fronterne ligger fast).

1953
29. juli Våbenhvileaftalen underskrives



International kontekst
1946 (april 5) Russerne forlader Bornholm

1947/48 Kold krig. (Allerede optræk vinteren 1945/46). Europa opdelt i vestlig og østlig blok. [Berlin også delt i to].  
Status i nordlige Europa: I Skandinavien havde Finland bevaret sit demokrati og selvstændigheden, selv om landet havde været i krig med Sovjetunionen 1939-40 og
1941-44. Men landet måtte navigere forsigtigt, og Finland så ikke anden mulighed end at sige ja, da den store nabo – også i februar 1948 – tilbød en venskabs- og bistandspagt. Danmark var fortsat et neutralt land med et svagt forsvar, og da det nu lå nærmest det sovjetiske magtområde, steg frygten for, at man stod for tur. (Peter F. Korea bog p. 131)   

1949 (august 29) Sovjet tester succesfuldt sin første atombombe.   

1949 Mao vinder den kinesiske borgerkrig. Kina bliver kommunistisk. (Nationalisterne med Chiang Kai-shek i spidsen flygter til Taiwan, hvor de viderefører Republikken Kina. [USA ønsker at Nationalisterne, som de støttede, bevarer Kinas sæde i FN-sikkerhedsråd. Dette medfører at Sovjet boykotter sikkerhedsrådet. Sovjet er dermed ikke tilstede, da der skal stemmes om Korea krigen i 1950]. Mao Zedong udråber Folkerepublikken Kina i Beijing den 1. oktober 1949.  

1950 – 1954. Antikommunisme (Mccarthyisme) i USA. Mccarthyisme var i årene 1950-1954 en kampagne mod kommunistisk infiltration af statsadministrationen i USA. Kampagnen blev iværksat af senator Joe McCarthy. I en tale i Wheeling, West Virginia den 9. februar 1950 hævdede McCarthy, at Udenrigsministeriet var infiltreret af kommunister, og at han var i besiddelse af en liste med 205 navne.  En senatskomité, Tydingskomitéen, fandt påstandene grundløse og kritiserede McCarthy skarpt. Ligeledes blev Hollywood kritiseret for at være kommunistisk og mange mistede deres job.  

1950 – 1953 Korea krig. Nordkorea angriber 25 juni Sydkorea. (Korea er egentlig udenfor USA's interesse zone, men landet ender med engagement i krigen)

1961 august. Berlin muren opføres. Berlin der ligger i Østtyskland bliver forseglet af en mur hele vejen rundt om den vestlige sektor af byen. Herved kan folk ikke længere flygte, uden stor fare for eget liv.  

1962 Cubakrisen 16 – 28 oktober. Den kolde krigs alvorligste konfrontation mellem USA og Sovjetunionen. I løbet af tretten dage, bringer krisen verden tættere på en atomkrig end nogensinde før eller efter.

1989 Berlin muren falder

1991 Sovjetunionen bryder sammen, og opløses







Materiale:  
(Stjernemarkering = Kernestof.
Stor stjerne = Need to know,
lille stjerne = Nice to know.
Ingen stjerne = vanligt supplerende baggrundsstof)

Frederiksen, Peter ’Korea i konflikt og forandring’ 2005 Systime (herfra 44 sider)
Kap. 3 Korea åbner sig. p. 32 – 35
4 sider

Kap. 4 Den japanske kolonisering. p. 41 – 47
7 sider

(lille stjerne * ) Kap. 5 På vej mod deling. p. 61 – 69      
9 sider

(lille stjerne * ) Kap. 6 Korea krigen 1950 – 53, Fra lokalt opgør til international krig. p. 76 – 92
17 sider

(lille stjerne * ) Kap. 7 Jutlandia, dansk deltagelse i Korea krigen. p. 130 – 136
7 sider


(Stor stjerne *) Ebbe Kühle ’Hvorfra, hvorhen, hvorfor’ Global konfrontation. p. 215 – 225 10 sider

Korea materiale ’Krigen, skibet, landet’. Jonas Chahboun, Sune Meisling. p. 1- 14
14 sider

Frederiksen, Peter ’Vores verdenshistorie III’ p. 127 – 144. (Tiden efter anden verdenskrig)
17 sider

Ideologi for dummies (Danmarks Radio site) https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/ideologi-dummies

I alt
85 sider







Kilder:
Brev korrespondance mellem Læge Rasmus Movin på Jutlandia og hustru Nina Movin hjemme
[9 sider]

Uddrag af samtale mellem Jutlandia journalist Anders Georg, Medicinsk professor Busch, samt Hammerich
(Fra bogen under tre flag, 1951)
[2 sider]

Analyse billede MacArthur landgang Inchon september 1950
[½ side]

Analyse billede Daily mail om tilfangetagne koreanske kvinder under 2. verdenskrig af Japan og
FN soldat der hjalp befri dem, samt nutidigt billede
[1 side]

Udenrigsminister Acheson tale i Den nationale presseklub 1949
[4 sider]

CNN klip nutidigt om kontroverser mellem USA og Kina i Sydøstasien mellem militærfly og skibsfartøjer

’Russerne kommer’ Weekendavisen interview med professor Sönke Neitzel 2025 april [3 sider] https://www.weekendavisen.dk/2025-17/udland/russerne-kommer


I alt kilder
19 ½ side


Samlet antal sider (inkl. kilder):  
104









Film, podcast, ekskursioner:

13 dage trailer, og film udsnit

Spionernes bro trailer

Sting musikvideo ’Russians’ fra 1985

Jutlandia afsejling (Video) https://www.danmarkpaafilm.dk/klip/jutlandias-afsejling






Faglige mål

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder verdens historie


̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid





Kernestof
(Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber).

Kernestoffet er:

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

politiske og sociale revolutioner

demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

globalisering

̶ historiebrug og -formidling

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Optakt 2 verdenskrig (Fascisme i Europa)

Vi ser i Barcelona det fort, hvor Franco kunne beskyde byen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Black Lives i USA intro


Se 3g hovedforløb, for forløbsbeskrivelse. (Benævnt titel 12)
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Opsummering 1 og 2g

Vi ser på de kilder vi var igennem ved Besættelsen, Renæssancen og Korea.
Samt overordnet om emner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Sortes borgerrettighedsbevægelsen i USA

(Pensum ligger i Teams, og samles på første lektion i forløb)


Fra 1776 - 1970, og op til nu med Black Lives. Fokus været på 1950 og 1960’erne.


Begivenheds oversigt:
1776 (4 juli) Uafhængighedserklæring, amerikanere erklærer sig uafhængige af England. Hævder, at ’alle mennesker er skabt lige’, og at de af deres skaber har ’fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke’.  Først med afslutningen på Den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865) og ratificeringen af den 13. forfatningsændring (1865) bliver slaveriet imidlertid afskaffet.


1787 Den amerikanske forfatning bliver skrevet og træder i kraft i 1789. Den bliver formuleret efter, at de 13 britiske kolonier har løsrevet sig gennem Den Amerikanske Revolution. Forfatningen er det fundament, som al lovgivning i USA hviler på. Den er formet over idéen om statsmagtens tredeling i en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. 1791: De første ti tillægsparagraffer (amendments) kaldes Bill of Rights og fastslår bl.a. egentlige borgerlige frihedsrettigheder såsom religionsfrihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.  Disse ti tillæg kommer til i 1791. Den 15. forfatningsændring (1870) gør det ulovligt at fratage nogen borger stemmeretten på grund af race, hudfarve eller tidligere slaveri.


1861 – 1865 Borgerkrig. Først med afslutningen på Den Amerikanske Borgerkrig og ratificeringen af den 13. forfatningsændring (1865) bliver slaveriet imidlertid afskaffet.


1865 – 1877 Rekonstruktion æra (/tid)).  Syd holdes militært besat. Basal rettigheder opnås for sorte. Den 14. forfatningsændring (1868) definerer enhver person født i USA og under den amerikanske nations jurisdiktion som statsborger med adgang til ’lovenes lige beskyttelse’.

Efter Rekonstruktionsæraens afslutning og ophævelsen af den militære besættelse af sydstaterne etablerer det hvide befolkningsflertal i sydstaterne fra 1890'erne Jim Crow-systemet, baseret på en racistisk ideologi om hvidt overherredømme (white supremacy). I praksis bygger systemet på tre elementer: raceadskillelse i det offentlige rum, fratagelse af de fleste afroamerikaneres stemmeret, lynchninger og andre former for terror mod afroamerikanere og andre personer mistænkt for at overskride Jim Crow-systemets skrevne og uskrevne regler. Fra 1890'erne og frem mod midten af 1960'erne nyder alle Jim Crow-systemets tre elementer i et eller andet omfang statsmagtens beskyttelse i sydstaterne.

Raceadskillelsen i det offentlige rum får lovkraft i en dom fra 1896 (Plessy versus Ferguson), hvor Højesteret med udgangspunkt i den 14. forfatningsændrings påbud om "lovenes lige beskyttelse" fastslår/accepterer en doktrin om ’adskilt, men lige’ (separate but equal).

Adgangen til at stemme bliver for de fleste afroamerikaneres vedkommende afskaffet i sydstaterne gennem lokale lovtiltag, der uden eksplicit at nævne racebegrebet dog alligevel i praksis fratager de fleste afroamerikanere stemmeretten, det være sig gennem opkrævning af en personskat i forbindelse med valghandlingen eller en læse- og forståelsesprøve. I tilgift hertil vedtager flere af delstaternes lovgivende forsamlinger en ’bedstefarklausul’ (grandfather clause), der fritager de borgere for disse byrder, hvis bedstefædre har kunnet stemme – hvilket udelukkede de personer, hvis bedstefædre havde været slaver. Det demokratiske Parti, der dengang dominerende i sydstaterne, indfører ligeledes ’hvide primærvalg’ med udelukkelse af afroamerikanere.

Endelig nyder deltagerne i lynchningerne en ganske høj grad af beskyttelse. Fra afslutningen på Rekonstruktionsæraen i 1877 og frem mod 1950'erne vender den føderale regering i det store hele det blinde øje til voldelige overgreb begået af Ku Klux Klan og andre hvide racister mod afroamerikanere i syd. Både det lokale politi og retsvæsen i er i overvældende grad domineret af hvide borgere, der bakker op om Jim Crow-systemet.


NAACP (Anne Moody bl.a.), Martin Luther King junior (1929 – 1968), Malcolm X (1925 – 1965), Black Panthers (1966 – 1982), Rosa Parks (1913 – 2005).

Under påberåbelse af Uafhængighedserklæringen og Forfatningen begynder borgerrettighedsbevægelsen i begyndelsen af det 20. århundrede at spire i kamp netop mod Jim Crow-systemet. I 1909 grundlægger en gruppe sorte og hvide amerikanere National Association for the Advancement of Colored People (NAACP). NAACP gør det snart til sit speciale at kæmpe for afroamerikanernes borgerrettigheder gennem retsvæsenet.


Udbruddet af 2. verdenskrig bliver et vendepunkt i borgerrettighedskampen. USA's deltagelse i konflikten fra december 1941 udstiller det problem, at selvom nationen går i kamp mod racistisk nazisme og fascisme, gør den det med et raceopdelt militær.


1954 NAACP vinder en markant sejr, da Højesteret ophæver raceadskillelsen i uddannelsesvæsenet (Brown versus Board of Education Topeka).  Domstolen sætter dog ikke nogen deadline for implementeringen af denne proces.

Ophævelsen af raceadskillelsen i uddannelsesvæsenet bliver en lang og sej proces, og undervejs må præsident  Eisenhower i 1957 indsætte føderale tropper i Little Rock, Arkansas, for at beskytte sorte elever, der integreres en hidtil ’hvid’ high school. Det samme må præsident John F. Kennedy gøre i 1962 i Mississippi.

Højesterets kendelse i Brown-sagen udgør en stor triumf for borgerrettighedsbevægelsen og ansporer den til mere direkte aktionsformer ud fra en forventning om, at det fra nu af vil kunne betale sig at anlægge et moralsk og politisk pres på den føderale regering. (Føderal lov fra Washington overtrumfer staters love).




Materiale:  
(Stjernemarkering = Kernemateriale.
Stor stjerne = Need to know,
lille stjerne = Nice to know.
Ingen stjerne = vanligt supplerende baggrundsstof)


(Stor stjerne * ) Den store danske (afsnit forfattet af professor Jørn Brøndal)
16 sider
Begrebsforklaringer, fra Den store danske inkluderet

Fakta link
44 sider


i alt
60 sider





Kilder:
Billeder Martin Luther King jr. protest Birmingham, Alabama sommeren 1963
2 sider

Martin Luther King sidste tale ‘ I’ve Been to the Mountaintop’ fra Youtube, og i tekst
15 sider
https://www.youtube.com/watch?v=TmZvkHpX_Q4

Guardian (engelsk avis) klip fra MLK tale https://www.youtube.com/watch?v=e49VEpWg61M
Martin Luther King was assassinated 50 years ago. This is the powerful, prophetic speech he made to a packed church in Memphis, Tennessee, on 3 April 1968, just a day before he was assassinated. King called for unity, economic actions, boycotts and non-violent protests, while challenging the US to live up to its ideals. In the speech, he talks about the possibility of an untimely death

Anne Moody  ‘Coming of Age in Mississippi ‘ (1968). Udsnit af erindringer
4 sider
Baggrund fra Brittanica
2 sider

Leonard Cohen sang Everybody knows (1988) https://www.youtube.com/watch?v=PuuCezrAUKk
2 sider

Malcolm X billede fra Mecca 1964
1 side
https://wisconsinmuslimjournal.org/malcolm-x-on-his-1964-pilgrimage-to-makkah/
https://www.worldfuturefund.org/Reports/MXMecca/mxmecca.html

kilder i alt
26 sider  


Samlet antal sider (inkl. Kilder):  
86




Film videoklip, og podcasts:
United States Vs. Billie Holliday (fuld film)

Quincy Jones (udsnit fra dokumentar om musiker og producer)

Bill Russell Legend (udsnit fra dokumentar om basketball spilleren)

Rosa Parks (kort udsnit fra film)

Missisipi burning (trailer)

Malcolm X af Spike Lee (trailer)

Lincoln (udsnit fra 2012 film af Spielberg).

Black panther - Marvel movie (trailer)
Black panther baggrundsklip fra Brittanica https://www.britannica.com/topic/Black-Panther-Party

Serpico (trailer)  

I am not your Negro (trailer, samt interview med James Baldwin [1924 – 1987]) https://www.youtube.com/watch?v=3y6xwH88kpg
James Baldwin regnes blandt USA's største forfattere efter 1945.  
Specielt søgte han at afdække, hvordan USA's kollektivt fortrængte, blodige racehistorie påvirkede hans egen generation af amerikanere, sorte såvel som hvide.
Debutromanen Go Tell it on the Mountain (1953, dansk Råb det fra bjergene, 1965) er inspireret af James Baldwins opvækst som søn af en lægprædikant i Harlem. Bogen skildrer en sort drengs famlen efter identitet i et fundamentalistisk miljø, hvis negative selvopfattelse nedarves fra generation til generation. https://lex.dk/James_Baldwin
His 1953 novel Go Tell it on the Mountain  has been ranked by Time magazine as one of the top 100 English-language novels.

Holy week Atlantic podcast (preview)

















Faglige mål  

̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og globale udvikling

reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid




Kernestof. (Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber).

Kernestoffet er:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

politiske og sociale revolutioner

demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

globalisering

̶ historiebrug og -formidling

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Kvinders kamp for ligestilling i Danmark

(Pensum ligger i Teams, og samles på første lektion i forløb)


Fokus i undervisning været på første og anden bølge feminisme.

Begivenheds oversigt:
1 bølge: Kampen for stemmeretten. (1849 - 1915)
I 1915 bliver kvinder tildelt stemmeret til Folketing og Landsting i Rigsdagen på lige fod med mænd. Forud er gået årtiers kamp for at opnå denne stemmeret, fra det første lovforslag bliver fremsat i Folketinget i 1886 over opnåelsen af kommunal valgret i 1908 til erhvervelsen af den politiske stemmeret syv år senere.
Undervejs i processen organiserer flere og flere kvinder sig i valgretsforeninger, hvorfra de på forskellig vis agiterer for deres ret til at stemme. På Rigsdagen, hvor kampen for valgret skal vindes, bliver spørgsmålet om kvinders valgret gennem årene behandlet i en række debatter. Her er situationen, at hver gang et lovforslag om kvindelig valgret bliver fremsat, bliver det vedtaget i det venstredominerede Folketing, men nedstemt i det højredominerede Landsting. Derfor er det først efter Systemskiftet i 1901, hvor Landstinget mister indflydelse, og først efter opnåelse af kommunal valgret i 1908, at kvinder som led i grundlovsændringen i 1915 bliver tildelt stemmeret til Rigsdagen.


2 bølge: Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse, ca. 1970-1985
Rødstrømperne er en venstreorienteret og radikal feministisk kvindebevægelse, der organisatorisk er baseret på små kvindegrupper. Bevægelsen bliver stiftet i 1970, og det er også i 1970’erne, at den har sin storhedstid. Rødstrømpebevægelsens overordnede mål er en omstyrtelse af kapitalismen og patriarkatet, som ideologisk bliver set som to uløseligt forbundne størrelser. De umiddelbare mål er lige løn og lige vilkår for mænd og kvinder, og kvindekampen skal foregå overalt: i politik, på arbejdspladsen, i familien og i dobbeltsengen. Bevægelsens slogan lyder: "Ingen kvindekamp uden klassekamp, ingen klassekamp uden kvindekamp!" Rødstrømpernes kamp får betydning for udviklingen af kønnenes ligestilling.

I 1960 bliver p-piller frigivet og kom på markedet i USA. Den lille pille giver fra 1966 også danske kvinder adgang til et bekvemt præventionsmiddel med meget høj beskyttelse i forhold til tidligere metoder.
P-pillen er dog ikke kun revolutionerende i præventionsteknologisk forstand. Med pillen får kvinder adgang til et nemt præventionsmiddel, de selv kan styre, og som ikke kræver noget af den mandlige partner. Det betyder, at seksualiteten bliver mere ufarlig for kvinden, og det giver gifte kvinder en helt anden kontrol med, hvor mange børn de sætter i verden. På den måde er p-pillen både afgørende for 1960'ernes seksuelle frigørelse og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet.


3 bølge
Forskning om kvinder, og af kvinder
KVINFO - Center for kvinde og kønsforskning bliver oprettet på Kbh. Universitet i 1982.
KVINFO mission; at kvalificere debat og fremme ligestilling på et vidensbaseret grundlag.


4 bølge
Seksuel ligestilling. (#Me Too kampagne).
Fokus på rettigheder for alle individer.
Denne bølge dateres til årene 2010 / 2011








Materiale:  
(Stjernemarkering = Kernemateriale.
Stor stjerne = Need to know,
lille stjerne = Nice to know.
Ingen stjerne = vanligt supplerende baggrundsstof)


Dokumentarfilm Vejen er lang – om kvindebevægelsens historie. 90 min.  
15 sider
[I 2015 er det 100 år siden, danske kvinder opnåede stemmeret. Inspireret af datoen stiller filmen skarpt på kvindebevægelserne i Danmark fra blåstrømper og rødstrømper til queer-feminister og nutidens unge kvinder og mænd. Der løber en rød tråd mellem det 19. og det 20. århundredes to store kvindebevægelser. Begge kæmper for at opnå formelle rettigheder og for at få retten over deres egen krop. https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000004187/vejen-er-lang-om-kvindebevaegelsens-historie  ]

(Lille stjerne * ) Kampen for kvinders valgret, 1871-1915
4 sider       (Tema oversigt Danmarkshistorien dk. Danmarkshistorien.dk er udarbejdet af historikere, arkæologer og andre forskere fra Aarhus Universitet)

Grundbog ’Kampe for ligestilling – køn og seksualitet i historisk perspektiv’. 2021 Columbus.
af Denise Lindegaard Nielsen og Elisabeth Lollike Ørsted.
kap. 4: kampe for social og økonomisk ligestilling i DK 1960-1980, andenbølge feminismen p. 111-134               
23 sider

Danmarks første kvinde organisation. (1871 Dansk Kvindesamfund)
2 sider
[Kongelig bibliotek artikel. En organiseret kamp for at forbedre kvinders rettigheder er begyndt https://www.kb.dk/inspiration/kvinders-kamp-medborgerskab/danmarks-foerste-kvindeorganisation ]

(Stor stjerne * ) DR artikel ’Dansk kvindekamps vigtigste begivenheder: Fra 12 breve til millioner af hashtags’
4 sider
(12 breve kickstartede de danske kvinders kamp for samme rettigheder som mænd. Forsker Jytte Larsen. Marts 2018) https://www.dr.dk/nyheder/indland/dansk-kvindekamps-vigtigste-begivenheder-fra-12-breve-til-millioner-af-hashtags

Tove Ditlevsen baggrund (fra Danmarkshistorien.dk og Forfatter web). 1917-1976
3 sider
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/tove-ditlevsen-1917-1976/ https://forfatterweb.dk/oversigt/ditlevsen-tove

Kvinderne på arbejdsmarkedet. (to artikler: fra Arbejdermuseet og Danmarks Radio).
4 ½ side

DR tilbageblik: Da fagbevægelsens kvinder gik til kamp for ligelønnen. (okt. 2015). https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/tilbageblik-da-fagbevaegelsens-kvinder-gik-til-kamp-ligeloennen
3 sider

5 kvinder fra 1800 tallet.  https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/5-kvinder-der-sparkede-roev-i-1800-tallet
2 sider
Ungdomskultur og oprør. (september 2017) https://www.dr.dk/skole/historie/ungdomskultur-og-oproer
1 sider

i alt
61 ½ side




Kilder:
Brev til kongen fra enlig mor, med introduktion. Faaborg 2. september 1790.
4 sider
Historie Lab tema: Ægteskab, kærlighed og konsekvenser. https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/koen-og-seksualitet/2-aegteskab-kaerlighed-konsekvenser/

Maleri af Erik Henningsen 1886. (Den Hirschprungske Samling).
1 side
[Barnemordet. Den unge kvinde har skilt sig af med et uønsket barn og må nu tage følgerne]

Tove Ditlevsen brevkasse i Familie journalen 26.3 1957
2 sider

Arbejdsdirektoratet kursus for husmødre, som ønsker at være en del af arbejdsmarkedet.
1 side
(Flere og flere kvinder kom på arbejdsmarkedet i 1960'erne. Her holder Arbejdsdirektoratet kursus for husmødre, som ønsker at være en del af arbejdsmarkedet)
Videoklip 28. april 1967 https://www.youtube.com/watch?v=6LDHKGFrczU

Plakat Fra Kvindeligt Arbejderforbunds ligelønskampagne i 1973. 'Jo, det kunne nytte'  
1 side
[KAD spillede en vigtig rolle i forbindelse med indførelsen af ligelønnen. ]

Oversigt fra Danmarks Statistik. Milepæle i ligestillingens historie. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-03-05-milepaele-kvinder
7 sider

Yin & Yang oversigt. (Taiji [Tai Chi] er symbolets navn i Kina). https://yogaovelser.dk/yin-og-yang
1 side

Caroline Henderson interview i ’Ud og se’. 2024
14 sider


kilder i alt
31 sider  




Samlet antal sider (inkl. kilder):  
92.5




Videoklip, podcasts, ekskursioner:

DR Danmarks historien episode 9 ved 30.30 min.
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_474374

Jimmy Kimmel show 25. marts 2016 video.
Kids Explain Why Women Are Paid Less Than Men https://www.youtube.com/watch?v=S1Onniy08AY

Suffragette film 2015. Instruktør Sarah Gavron. Tre klip
(latin: suffragium, stemmeret) var en kvinde, som kæmpede for almindelig stemmeret. Begrebet stammer fra kvindebevægelser i slutningen af 1800-tallet
https://www.imdb.com/video/vi2588787993/?ref_=ttvi_vi_imdb_8
https://www.imdb.com/video/vi1800258841/?ref_=ttvi_vi_imdb_11

Battle of the sexes. 2017. Klip fra film om tennis spilleren Billie Jean King  

Oppenheimer. 2023. klip













Faglige mål indenfor område:

̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og  historieskabende

̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg. (Elev oplæg)




Kernestof (Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber).

Kernestoffet er:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

• politiske og sociale revolutioner

• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

• globalisering

• historiebrug og -formidling










Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Antikke Grækenland

(Pensum ligger i Teams, og samles på første lektion i forløb)


Lagde ud med animationsfilm. Gruppearbejde og fremlæggelser om guder undervejs. Prøveeksamen i stoffet, til slut.


Begivenhedsoversigt

750 – 500 F.V.T. [Før Vor Tidsregning]. Grækerne koloniserer Middelhavet og Sortehavet.
                      Handelsborgerskab opstår

Ca. 600 F.V.T. Mønter indføres som betalingsmiddel i Grækenland

Ca. 500 F.V.T. De første demokratiske reformer i Athen

499 – 494 F.V.T. Græske bystater i Lilleasien gør oprør mod perserne

490 - 449 F.V.T. Perserkrigene

490 F.V.T.        Grækerne slår perserne ved Marathon

480 F.V.T.          Grækerne slår den persiske flåde ved Salamis

479 F.V.T.         Grækerne slår perserne ved Thermopylææ

461 - 429 F.V.T. Perikles leder Athen i Athens storhedstid

431 – 404 F.V.T. Peloponnesiske krig. Sparta besejrer Athen

334 - 331 F.V.T. Alexander den Store erobrer Perserriget

323 F.V.T.         Alexander den Store dør

330 F.V.T. - 0     Hellenistisk kultur udbredes. Hellenismen

146                   Grækenland erobres af romerne og bliver provins i Romerriget




Materiale:  
(Stjernemarkering = Kernemateriale.
Stor stjerne = Need to know,
lille stjerne = Nice to know.
Ingen stjerne = vanligt supplerende baggrundsstof)


Grundbog ’Verden før 1914’ af Johan Bryld. 2008 Systime, 2. udgave. p. 9 – 34
25 sider

(Stor stjerne * ) ’Vores verdenshistorie’ kap. 2 Antikkens Grækenland. Forlaget Columbus.
22 sider

Græsk mytologi for begyndere. (Religion dk 2013)
2 sider

Guder i den græske mytologi. (Kristelig Dagblad 2007)
5 sider

Inspiration fra græske guder på romersk kultur. (Romertiden dk 2024)
10 sider


I alt
64 sider





Kilder:
Andromache begræder Hectors død. Gavin Hamilton, 1760 (olie skitse)
1 side

Mogens Hermann Hansen - demokratiet i Athen (1993)
1 side

Romerske soldater passerer Donau på pontonbro, overvåget af havguden Neptun/ Poseidon
1 side
(Relief på kejser Trajans triumsøjle fra 113)

Grækernes march mod havet. Xenofon. 401 f.v.t.
5 sider


I alt kilder
8 side



Samlet antal sider (inkl. kilder):  
72









Film, virtuelt, podcast, udflugter:
Test ’Hvilken græsk gud minder du om’ (Kids National Geographic)

Film Herkules (Herakles). 1997 Disney

Trailer fra Troy (2004), og klip fra filmen













Faglige mål  
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder Europas historie

̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, og europæiske udvikling

analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

demonstrere viden om fagets identitet og metoder.




Kernestof
(Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber).

Kernestoffet er:

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

kulturer og kulturmøder i Europas historie

stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

globalisering

̶ historiebrug og -formidling

historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Nordamerikanske indianere

(Pensum ligger i Teams, og samles på første lektion i forløb)


Overordnet: Fra Mayflower 1620, og til Wouded knee 1890.
Forløbet har centreret om dokumentarfilm, og baggrundslæsning. Fokus prærie indianere.


Begivenheds oversigt:
1620 Mayflower skibet ankommer, og indianere ser, at disse ikke har tænkt sig, at sejle væk igen.

1813 Tecumseh bliver dræbt.
En Shawnee leder, der med sin bror har organiseret indianere til modstand mod hvid kolonisering.  Søgte at samle indianerne i en fælles front, der skulle standse amerikansk annektering af indiansk jord og efterfølgende etniske udrensninger. Shawnee folket var agerbrugere og jægere og drev handel, især med hjorteskind.  Med støtte fra briterne i Canada håbede Tecumseh at skabe en fri indiansk stat i Ohiodalen. Han kæmpede på britisk side i Den Amerikansk-engelske Krig (1812-14) og faldt i 1813 i et slag ved Thames River i det nuværende Ontario.

1830 Indian removal act vedtages. (Lov om indianernes forvisning).
Andrew Jackson er præsident, der selv har kæmpet mod indianere.

1838 Trail of Tears. (Det tårevædede spor).
Cherokee har tillagt sig de hvide amerikaneres levevis. De mener derfor ikke, at de skal flyttes. De får støtte i Højesteret, men Andrew Jackson har ikke tænkt sig, at følge kendelsen. Regeringshæren tvinger dem ud på turen mod vest. 4.000 Cherokee omkommer.

1831 Sitting Bull bliver født. Medicinmand og leder.  

1842 Crazy Horse bliver født. Exceptionel dygtig militær strateg. Taber ikke en eneste kamp på slagmarken, som han er med i.  

1865 og frem. Da borgerkrigen er forbi, der vendes blikket mod fortsat ekspansion mod Vest. Dette fører til Indianerkrigene på prærien.
(Finn Madsen kap. 10, p. 174  - 175)

1862 Pacific Railroad Act vedtages. (Loven om jernbanen til Stillehavet).
Bygge en jernbane på tværs af USA. For at gøre plads til sporene, der nedlægger professionelle jægere bisonhjorde, som indianere afhængige af.

1864 Sand Creek massakre. (1oo miles sydøst for Denver, Colorado. Nordlig prærie).
Aktion, foretaget af oberst J. M. Chivington. Cheyenne høvding Black Kettle overlever. Men militsens barbari og vildskab - mænd, kvinder og børn blev skalperet og lemlæstet på brutal vis – chokerer hele den amerikanske nation.
[Finn Madsen kap. 10, p. 171 – 172, og kilde]

1866 Fetterman fælden.  (Nordlig prærie)
Rejseruten Bozeman trail går gennem Sioux jagtmarker.  Der kommer nybyggere og guldgravere til. Regeringen bygger forter på ruten, til beskyttelse. Siouxstammen anført af høvding Red Cloud (Røde sky) angriber disse. Sioux, Cheyenne, og Arapaho indianere lokker den dumdristige William J. Fetterman ud af sit  fort, med 80 soldater. De bliver alle dræbt.
[Finn Madsen kap. 10, p. 177]

1867 Medicine Lodge traktat.  (Kansas – sydlige prærie).
En specielt nedsat regeringskomité, som udgav ’Condition of the Indian Tribes’ (De Indianske Stammers Vilkår) i 1867, påpeger, at hovedproblemet med disse sydlige stammer kom af udstrakt hvid indtrængen på deres territorier. Dette førte til Medicine Lodge-Traktaten nær Fort Dodge, Kansas, i oktober 1867; det var et ærligt forsøg fra den tids regering på at forlige de uhyre forskellige interesser hos røde og hvide.
(Smithsonian grundbog p. 81)


1868 Washita flod overfaldet (Oklahoma, sydprærie).
Washita River er i Oklahoma, og benævnt Indiansk territorie. De blev muligt forvekslet med aggressive indianere, der tidligere skabt problemer. Custer har mange gange tidligere haft svært ved, at finde indianerne. Custer angriber denne Cheyenne lejr, under høvding Black Kettle, langs Washita floden i det nuværende Oklahoma. Mange dræbes, primært kvinder, børn og ældre. Der var ikke så mange krigere her. Black Kettle, der havde overlevet Sand Creek, mister livet.
(Finn Madsen kap. 10, p. 173 - 175)

1874 Sidste fase af Sioux krigene.
(Nordlige prærie. Nord er scenen for de sidste større indianer slag på prærien. Disse kender vi bedst. Tættest på vor tid).
De Regerings-støttede ekspeditioner til Black Hills i 1874 og 1875 for at undersøge mineralrigdommene affødte et stort set grundløst rygte om udstrakte guldforekomster. Dette område helligt for Sioux indianerne. Guldgravere og andre strømmer til området. Hæren forsøger at holde folk ude, det er fuldstændig umuligt.
(Smithsonian bog p. 85 - 88).

1876 Slaget ved Little Big Horn. (Nordlig prærie)
Little Bighorn er en flod i det sydlige Montana, USA, der er berømt for et slag i 1876, hvor en kavaleristyrke under George Armstrong Custers kommando blev nedkæmpet af sioux- og cheyenneindianere, som var forenede under Sitting Bull.
USA havde i 1868 traktatmæssigt garanteret indianernes rettigheder i Dakota-territoriet, men efter guldfund i 1874 blev de fordrevet fra deres hellige områder i Black Hills. Indianerne søgte at svare igen med angreb på guldgravere, men Det 7. Kavaleri under Custers kommando blev indsat for at tvinge dem tilbage til deres reservater. Ikke mindst pga. en noget dumdristig taktik gik Custer imidlertid i et baghold, ledet af Crazy Horse, og en styrke på mere end 250 mand inklusive Custer selv blev udslettet. Slaget, også kendt som ’Custer's Last Stand’, førte i de følgende år til voldsomme repressalier [modangreb/overfald] mod indianerne. (Dokumentar fra PBS America ’Custer’s last stand’ fra 2012 https://www.youtube.com/watch?v=_WhMq8SdTAg  )

1877 Crazy Horse bliver dræbt, efter han har overgivet sig

1889 Sitting Bull bliver dræbt. Vi så trailer fra filmen Woman walk ahead. https://www.rottentomatoes.com/m/woman_walks_ahead )

1890  Wounded Knee massacre.  (Nordlig prærie).
Wounded Knee er en landsby og et vandløb i South Dakota, hvor USA's kavaleri dræbte 150-200 mænd, kvinder og børn fra lakota-folket. (En slags Pay-back, for Little Big Horn). I 1880'erne blev mange sioux på Pine Ridge-reservatet i South Dakota påvirket af the Ghost Dance, en apokalyptisk lære om den hvide mands forsvinden; massakren fandt sted under indianernes afvæbning i forsøget på at undertrykke den nye religion.

1973  American Indian Movement besætter Wounded Knee område.  
Den 27. februar 1973 søgte American Indian Movement at besætte Wounded Knee-området i protest mod behandlingen af indianere i USA. Efter 70 dages belejring af politiet nedlagde aktivisterne deres våben til gengæld for løfte om forhandling.
(Vi så udsnit af filmen 'Thunderheart' løst baseret på hændelserne: https://www.imdb.com/video/vi2063008025/?playlistId=tt0105585&ref_=tt_ov_ov_vi  )





Materiale:  (Stjernemarkering = Kernemateriale.
Stor stjerne = Need to know,
lille stjerne = Nice to know.
Ingen stjerne = vanligt supplerende baggrundsstof)

(stor stjerne * ) Vores verdenshistorie III af Peter Frederiksen kap. 7.2 ’Mødet med indianerne’ p. 246 – 256
10 sider

De indfødte amerikanere’ 1991 Smithsonian Institution Washington D.C.
Dansk oversættelse Franz Berliner. Kap. 3. Prærierne p. 60 - 99
39 sider

Grundbog ’Nordamerikanske indianere i det 19. århundrede’ af Finn Madsen. 1982 Systime.
(Lille stjerne * )  Kap. 10 Prærieindianere p. 166 – 181. (Giver god baggrund dokumentar Custer)
15 sider


i alt
64 sider




Kilder:
Rapport om Sand Creek massakren november 1864
[7 ½ side]

Krigerliv. Beskrivelse af Wooden leg fra Cheyenne-stammen. Wooden leg deltog som ganske ung mand i slaget ved Little Big Horn juni 1876. (Født 1859, og dikterede i sin høje alderdom sin selvbiografi til forfatteren Thomas B. Marquis, der lod bogen udgive i 1930)
[2 side]

Billede af Edward S. Curtis (1868 – 1952) fra 1908 om vinteren af tipi og Crow indianer [/Apsaroke; benævnt Skilled horseman of Motana].
[1 side]

Radering tidlig 1800 tal af Crow [/Apsaroke; benævnt Skilled horseman of Motana]. [
½ side]
<Radering er teknik der bruges til tryk af billeder>

Radering fra 1840 af Cheyenne kriger. [Sha hi’yena betyder: folk af et fremme sprog]
[½ side]


kilder i alt
11 ½ sider  




Samlet antal sider (inkl. kilder):   
75 ½ sider








Videoklip, film og podcasts:

Public Broadcasting Service dokumentar 2009
3 x 90 minutters afsnit om: Tecumseh, Trail of Tears, Wounded Knee hændelse i 1973

Trailer ‘Woman walks ahead’. Film fra 2017

Udsnit fra ’Thunderheart’. Film fra 1992
(American Neo-Western. Directed Michael Apted from a screenplay by John Fusco. The film is a loosely based fictional portrayal of events relating to the Wounded Knee incident in 1973, when followers of the American Indian Movement seized the South Dakota town of Wounded Knee in protest against federal government policy regarding Native Americans)

Udsnit fra ’Den sidste mohikaner’. Film fra 1992

‘The battle of the Little big horn’ dokumentar fra 2007, 50 min.
An unforgettable account of Custer's last stand!
The battle of the Little Big Horn was the last stand of General George Armstrong Custer, a highly decorated Civil War hero. It has become one of history's most recognized battles, and marked the death of one of the most colorful characters in the U.S. cavalry.
Custer was desperate to win a victory on the battlefield and restore his flagging reputation. Ignoring his orders, he attacked an encampment of Sioux and Cheyenne Indians along the Rosebud River in Montana, only to find that the Indians outnumbered him three to one. Eventually meeting in battle along the bank of the Little Big Horn river, Custer and the seventh cavalry where annihilated by the larger Indian force.
The Battle of the Little Big Horn represented the most decisive Indian victory in the long conflict between Native Americans and the ever-expanding young United States. It would be short-lived, however, as the US mobilized more troops to fight in the Indian wars.


Repetition:
The Last Stand, the final act of General George Custer's larger-than-life career, played out on a grand stage with a spellbound public engrossed in the drama.
Welcome to PBS America, a channel curated for an international audience from America's Public Broadcasting Service, PBS. This is a factual focussed channel including award-winning American history, current affairs and science.
https://www.youtube.com/watch?v=_WhMq8SdTAg
(Historien om prærien. [Finn Madsen kap. 10 giver baggrund])
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Holocaust (Fokus)

(Pensum ligger i Teams.
I Lectio samles baggrundsmateriale på første lektion i forløb, kilder vil ligge på anden lektion)


Holocaust forløb og materiale. (12 lektioner)

Holocaust er en betegnelse for folkemord, især anvendt om nazismens forsøg på systematisk udryddelse af jøder i Tyskland samt i de tyskbesatte områder under 2. Verdenskrig og andre steder, hvor Tyskland havde politisk indflydelse.

Holocaust kostede ca. 6 mio. jøder livet. Flere end 1,5 mio. blev dræbt ved nedskydning, og fra 1941 omkom over 4 mio. i de såkaldte døds- eller udryddelseslejre. Omkring to tredjedele af Europas jøder omkom. Holocaust ramte også kristne jøder og personer af delvis jødisk herkomst foruden visse ikke-jødiske folkegrupper, først og fremmest romaer.

Holocaust kan siges at være begyndt i 1933 med det nazistiske regimes jødepolitik og overgreb mod de tyske jøder. De vigtigste indgreb var boykotten af jøder 1. april 1933, Nürnberglovene 1935, der gjorde jøderne til andenrangsborgere, og Krystalnatten, pogromen i november 1938, hvorunder næsten 90 jøder blev dræbt og op mod 200 synagoger ødelagt. Nazistyret gennemførte over 2.000 antijødiske love, der gjorde jøderne retsløse.

Indtil 2. Verdenskrig forsøgte Tyskland målrettet at drive jøderne ud af landet, og i 1938 oprettedes et særligt emigrationskontor under Adolf Eichmann. Over halvdelen af Tysklands jøder undslap, men omverdenens restriktive indvandringspolitik begrænsede i stadig højere grad mulighederne. Da krigen brød ud, var jøderne, også i resten af Europa, derfor fanget i en fælde.




Nedslagsdatoer anden verdenskrig:
1933 Hitler kommer til magten  

1938 30. sept. Munchen aftale. (Frankrig og England sælger Tjekkoslovakiets skæbne).  

1942 november. Britiske Montgomery (der senere befrier Danmark) vinder over den tyske general Rommel ved El Alamein i det nordlige Egypten, 100 km vest for Alexandria. Slaget blev begyndelsen til de allieredes erobring af hele Nordafrika og Italien.  

1943 2.februar. Russerne vinder slaget om Stalingrad, hvor de har indesluttet 6. armé, bestående af 300.000 tyske tropper. Hitler giver ikke tilladelse til at de kan bryde ud. Han bliver lovet af det tyske luftvåben ’Luftwaffe’, at de kan få sendt forsyninger. Der loves mere end der er muligt at holde, mange fly skydes ned. I 40 grader kulde, der lider de tyske tropper, og har ikke nok mad. Til sidst overgiver de sig.

1945 30 april. Hitler begår selvmord i sin førerbunker i Berlin. Russerne brænder liget og strør det udover Østersøen

Tidslinje Holocaust:  https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/tidslinje-holocaust





Materiale:  
(Stjernemarkering = Kernestof.
Stor stjerne = Need to know,
lille stjerne = Nice to know.
Ingen stjerne = vanligt supplerende baggrundsstof)

(Stor stjerne * ) Frederiksen, Peter ’Vores verdenshistorie III’ p. 74 – 89. (Tyskland: Føreren og folket)
15 sider

(Lille stjerne * ) Bak, Sofie Lene ’Nazisme og holocaust’. Systime (Historieportal) 2023. Kap. 1, 3, 4, 5
27 sider

Frederiksen, Peter ’Vores verdenshistorie III’ p. 119 – 144. (Holocaust og efterkrigstid med Kold krig)
25 sider

Larsen, Flemming ’Fascismens Italien’ p. 52-53, og p. 72. Forlaget Frydenlund
2 ½ side

Menneskerettighederne og Holocaust (Folkedrab dk)
6 sider

Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen (Folkedrab dk)
2 ½ sider

Frederiksen, Peter ’Vores verdenshistorie III’ p. 62- 65, og 67. (Den russiske revolution)
5 sider

Ideologi for dummies (Danmarks Radio site) https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/ideologi-dummies

i alt 77 sider





Kilder:
Hitler tale Siemens factory 1933 (november)
https://www.youtube.com/watch?v=C87cQvdjuFc
fra HISTORY CHANNEL JAPAN https://www.youtube.com/@HISTORYCHANNELJAPAN

Chaplin film ’Den store diktator’ fra 1940. (Udsnit)
  
Anne Frank dagbog i udsnit tegneserieform. Ari Folman & David Polonsky.
[1 ½ sider]
2017 Anne Frank Fond, Basel Schweiz. Lindhardt og Ronghof

1 maj plakat (billede taget ved Christiania 2025)
[½ sider]  

Rapport vedrørende gas-bilerne i Chelmnos effektivitet. (1942)
[1 sider]

Antisemitisk propaganda plakat fra det tysk-besatte Frankrig under anden verdenskrig,
[½ sider]
der viser den internationale jødedom. (Britisk og amerikansk flag, samt sovjet – det røde banner. Bagved står mørk mand i bowlerhat)

Presse-fotografi af Nürnbergprocessens dommerpanel
[½ sider]  
under domsafsigelsen over retssagens 22 hovedanklagede den 1. oktober 1946. [Bruun Rasmussen auktion]


Antikommunistisk nazistisk propaganda plakat fra 1944
[½ sider]  


Mussolinis tale efter Addis Abeba er erobret, d. 9. maj 1936
[2 sider]  

Bob Marley sang ’War’ fra 1976
[2 sider]  
Sangens tekst er bygget over tale holdt af Ethiopiens leder Haile Saleassie ved FN d. 4 oktober 1963. Saleassies tale refererer til, at Italien under Mussolini indtog Adis Abeba d. 9 maj 1936. Italien brugte giftgas under invasionen.

’Rødt og sort’. Weekendavis artikel 1. marts 2023
[4 sider]  
Interview med den tidligere venstrefløjsborgmester i Mussolinis fødeby, Predappio.
Giorgio Frassineti er manden, der ville skabe et museum for den italienske fascismes historie i de gamle sortskjorters hovedkvarter i den fascistiske diktator Benito Mussolinis fødeby, Predappio, hvor »Il Duce« også ligger begravet.

Læren fra Waimarrepublikken, interview i Weekendavisen 1. marts 2023
[4 ½ sider]  
Læren fra Weimarrepublikken: Den tyske sikkerhedsforskers nye bog ser også kritisk på den »turboliberalisering«, der fandt sted mange steder i verden i 1980erne og 1990erne.

Peter R. Neumann sammenligner Rusland i 1990erne med tyskernes erfaringer med det hastigt indførte demokrati i Weimarrepublikken (1918-33). »Dengang skulle tyskerne lære demokrati, samtidig med at de havde hyperinflation og økonomisk depression, og i 1933 kom Hitler til magten. Han sagde til tyskerne: 'I får ikke demokrati af mig, men stabilitet.' Det samme sagde Putin i 1999 til russerne, efter at de havde været igennem de kaotiske chokkure og turboliberaliseringer, der skabte økonomiske derouter uden sidestykke. Russerne fik aldrig en positiv erfaring med demokratiet.«
https://www.weekendavisen.dk/2023-5/samfund/den-blaaoejede-boomerang


kilder i alt
19 ½ sider  

Samlet antal sider (inkl. kilder):  
103





Film, podcast, ekskursioner:
Foredrag og fællestime med Lektor Henrik Wiwe Mortensen om igangværende konflikt mellem Israel og Hamas. Fra Aarhus Business College og har flere lærebøger om den mangeårige konflikt. [Forfatter/medforfatter til bøgerne "Verden - det 20. og 21. århundrede" (med Lars Visti, 2014), "Israel - en stat i Mellemøsten" (2017), "Israel - Palæstina" (2017)]

Christian Petzold film ‘Phoenix’ fra 2014

Klip fra ‘Værk uden skaber’ fra 2018.

Studietur ekskursion til Montjuïc Castle i Barcelona.
https://ajuntament.barcelona.cat/castelldemontjuic/en
https://www.barcelonaturisme.com/wv3/en/page/1142/castell-de-montjuic.html
https://www.barcelona.com/barcelona_directory/monuments/montjuic_castle
https://patrimoni.gencat.cat/en/collection/montjuic-castle

Kampen om historien podcast ’Skyggen af Franco’. 9 august 2022
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/skyggen-af-franco-11032215322

https://lex.dk/Catalonien_-_historie
https://faktalink.dk/spanien-faktalink-light
https://faktalink.dk/spanske-borgerkrig

Hotel Rwanda film fra 2004 (fuld film)
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Kronologi repetition

Vi gennemgår det materiale, som vi har været igennem i:
1g

2g

3g
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Forløb#16

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer