Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Frederiksværk Gymnasium og HF
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
Lærer(e)
|
Bende Sylvan
|
Hold
|
2022 MA/x (G3 MA, 1x MA, 2x MA, 3x MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Grundforløb
Introduktion til matematik
Hierarki
Parenteser
Brøker
Ligninger
Uligheder
Koordinatsystem
Funktioner
Lommeregneren Nspire
Lineære funktioner
Forskriften
Konstanterne
Grafen
Lineære modeller
Konstanten
Regression
Grundforløbsmaterialet
Afsnittet; Algebra, Opstart funktioner, matematisk model og Linjers skæring
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Geometri og beviser
Trekanter, ensvinklede trekanter, retvinklede trekanter, Pythagoras sætning
Beviser for Pythagoras sætning på mange forskellige måder og beviser for forskellige små egenskaber for trekanter.
Trigonometriske formler til bestemmelse af sider og vinkler i retvinklede trekanter og indførelse af sin, cos og tan i en enhedscirkel og bevis for formlerne for retvinklede trekanter med sin, cos og tan.
Cosinusrelationerne, sinusrelationerne og arealformlerne
Arbejde med trekanter og værktøjsprogrammet Nspire
Materiale:
Gyldendals gymnasiematematik Mat A1, s. 173, 175-179, 183-192
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Andengradsligningen
Andengradsligningen
Genkendelse af konstanterne a, b og c
Diskriminanten d og betydningen af denne for løsninger til ligningen
Løsningsformlerne til ligningen
Bevis for løsningsformlerne
Materiale:
Gyldendals gymnasiematematik Mat A1, s. 80-87
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Andengradspolynomier
Andengradspolynomier
Betydning af koefficienterne a, b, c og d
Løsning af rødder
Toppunktsformlen
Faktorisering af andengradspolynomier
Fortegnslinje for andengradspolynomier
Monotoniforhold for andengradspolynomier
Beviser for toppunktsformlen og faktoriseringen
Forløbet afsluttes med et gruppeprojekt om andengradspolynomier.
Der tages billeder af parabellignende objekter, som føres ind på Nspire og grupperne udfører regression for at afgøre om deres objekt er et matematisk andengradspolynomium.
Materiale:
Gyldendals gymnasiematematik Mat A1, s. 88-99.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Projektarbejde
- Personlige
- Kreativitet
- IT
- Præsentationsgrafik
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Projektarbejde
|
Titel
5
|
Eksponentiel udvikling
Procenter
Renteformlen
Potenser og logaritmer
Eksponentiel udvikling
Formler for a og b
Fordobling og halvering
Eksponentiel regression
Materiale:
Gyldendals gymnasiematematik Mat A1, s. 18-41 og 70-72
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Statistik
Statistik
Ugrupperede observationer
- Middeltal
- Hyppighed
- Median
- Mindste observation
- Største observation
- Nedre kvartil
- Øvre kvartil
- Kvartilsæt og udvidet kvartilsæt
- Variationsbredde
- Kvartilbredde
- Outlier
- Prikdiagram
- Boksplot
Grupperede observationer
- Interval
- Middeltal
- Frekvens
- Kumuleret frekvens
- Sumkurve
- Histogram
Begreberne
- Population
- Stikprøve
- Repræsentativ
I undervisningen blev alle deskriptorer gennemgået og elever arbejdede projektorienteret med disse i grupper med først egne data, så med et tilsvarende datasæt, hvorefter de til slut sammenlignede de to grupper.
Til opgaven skulle de også forholde sig kritisk til indsamlingen af data.
Materiale:
Gyldendals gymnasiematematik Mat A1, s. 114-132
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- IT
- Regneark
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Projektarbejde
|
Titel
7
|
Årsprøve træning - forberedelses materiale
Emnet Vektorer køres som forberedelses materiale træning til årsprøven
Vektorer
Tegning af vektorer på papir og Nspire
Koordinater
Stedvektor og forbindelsesvektor
Regning med vektorer (både med koordinater og tegning af vektorer)
Længden af vektorer
Linjens parameterfremstilling
Tværvektor
Materiale:
PDF-filen om vektorregning (gammelt forberedelsesmateriale fra hfB)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Opstart og opsamling
Opstart
Opsamling
Nspirekursus
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Vektorregning
Vektorer i planen -opsamling fra årsprøven
Den rette linje
Vinkler og skæringer mellem linjer
Projektioner
Tværvektor og determinant
Afstand fra punkt til linje
Cirklen
Materiale: (Vi arbejder i e-bogen)
Mat A2: Kapitel 5 svarende til ca. s.142-180
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Differentialregning 1
Differentialregning
Kontinuerte og differentiable funktioner
Væksthastighed
Tangenter og sekanter
Differentialkvotienter
Regneregler
Tangentens ligning
Monotoniforhold
Optimering
Materiale: (vi arbejder i e-bogen)
Gyldendals Gymnasiematematik A1, kap. 7
Gyldendals gymnasiematematik A2, kapitel 1, afsnit 1.2, 1.3, 1.4 og 1.5
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Differentialregning 2
Anvendelse af differentialregning
Optimering
Materiale:
Gyldendals gymnasiematematik A2: Kapitel 1, afsnit 1.1 Optimering
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Differentialregning 3
Tretrinsreglen præsenteres og anvendes på simple funktioner og regneregler
Herunder produktformlen
Materiale:
Gyldendals gymnasiematematik Mat A2: Kapitel 1, afsnit 1.7 og kapitel 6, afsnit 6.1, 6.2 og 6.3.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Integralregning
Stamfunktioner
Integraler - bestemte og ubestemte
Regneregler for integraler
Arealer under funktioner
Arealer mellem funktioner
Beviset for arealsætningen
Summer, omdrejningslegemer og rumfang
Materiale:
Gyldendals gymnasiematematik A2, Kapitel 2
PDF- summer og integraler, Mat A3 stx, Systime, afsnit 2.7
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Optakt til SRO
Intro til differentialligninger
Vækstmodeller
Relativ Væksthastighed
Linjeelementer
Hældningsfelter
Førsteordens differentialligninger
- type y ' = k*y
- type y ' = b-a*y
Newtons afkølings lov
Materiale:
PDF-Differentialligninger, Mat A3, stx
Udsnit fra MAT A3, stx, Systime kapitel 5, afsnit 5.1-5.5.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Græsk matematik og argumentation
Græsk matematik og argumentation
Tidlig græsk matematik
Demokratiets opstående i det gamle Grækenland
Følgende matematikere har klassen set på:
Thalets fra Milet
Euklid: Findes der uendelig mange primtal?
Beviser om geometri og elementernes opbygning
Pythagoras - Arbejde med retvinklede trekant
Tallet √2 er irrationelt
Arkimedes - Arbejde med π
Platons og Sokrates - Platons akademi og Sokrates dialog med slaven
Argumentationsformer
Den deduktive metode
Hvordan arbejder man i matematik og med matematik?
Bevistyper: direkte bevis, indirekte, induktionsbevis, bevis ved kontraposition og bevis opdelt i tilfælde.
Klassen arbejder sideløbende i historie om demokratiet fremgang i det gamle Grækenland.
Fællestime med historie omkring brug af argumentationsformer
Klassen fremførte et uddrag af Erasmus Montanus og argumentationen om
- Morlil er en sten
- Dem, der drikker er lykkelige
- Morlil er ikke en sten alligevel
- Per degn er lærd
og snakkede kort om syllogismer og logik
Dernæst fremførte klassen dialogen mellem Sokrates og slaven og spørgsmålet omkring argumentations form og læring blev taget op.
Eleverne arbejdede dernæst i grupper med en selvvalgt græsk matematiker.
Herom skulle de fremlægge historien bag og et lille uddrag af deres arbejde med matematik.
Der skulle indgå matematiske argumenter. Det var valgfrit om det var med Erasmus's syllogismer, Sokrates's læringsstrategi eller egne ord.
Alt dette var optakt til klassens studietur i Athen, hvor de blandt andet fremførte deres beviser og oplæg på ruinerne af Platons Akademi.
Materiale:
Udsnit fra Matematikkens historie af Allan Baktoft, s.5, 22-31, Forlag: Natskyggen, 2010.
PDF- om græsk matematik
s.1-9 Tidlig græsk matematik, Hirsberg og Holth, Tal og geometri, s.15-23
s.10-13 Græsk matematik generelt, Lützen, s.19-26
s.14-19 At føre et matematisk bevis, uddrag af midt i matematikken, Hans Jørgen Beck, s.57-65
s.20-25 Eulkid og deduktivt opbygget matematik, Gyldendals gymnasiematematik Mat A1, s.194-199, 204-215.
Uddrag af Erasmus Montanus, akt 2, scene 3
http://wayback-01.kb.dk/wayback/20101108104504/http://www2.kb.dk/elib/lit/dan/holberg/komedier/erasmus.dkl/a2.htm
Uddrag af (kilde: http://aigis.igl.ku.dk/2005,1/CGTMen.pdf):
Platons Menon, Oversat og kommenteret af Chr. Gorm Tortzen
Hvad er matematik? C, Netmateriale Kapitel 10 Afsnit 2.2
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Sandsynlighedsregning
Sandsynlighedsregning
Additionsprincippet
Multiplikationsprincippet
Komblnationer
Uafhængighed
Binomialfordelingen
Stikprøver
Binomialtest
Materiale:
Gyldendals Gymnasiematematik Mat A2, Kap 4.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
17
|
Forberedelse til årsprøve
Forberedelse til den mundtlige årsprøve
Vi træner små mundtlige fremlæggelser og laver de sidste skriftlige prøver
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
18
|
Opstart
Opsamling fra 2.g og optakt til 3.g
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
19
|
Vektorfunktioner
Vektorfunktioner
Parameterfremstilling
Parameterkurver og banekurver
Hastighed, fart, acceleration og differentialkvotient
Tangenter og tangentens ligning
Dobbeltpunkter
Længde af et kurvestykke
Jævncirkel bevægelse
Materiale:
Gyldendals gymnasiematematik, Mat A3: s.70-88
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
20
|
Funktioner
Opsamling på
Vigtige funktioner
Regning med funktioner
Trigonometriske funktioner
Enhedscirklen med grader og radianer
De trigonometriske funktioner, graf og egenskaber
Parallelforskydninger af grafer
Harmoniske svingninger og betydning af konstanterne
Differentialkvotienten af sinus-funktionen
Materiale:
Gyldendals gymnasiematematik, Mat A3: s. 8-20
Noter til beviset for differentialkvotienten af sinus-funktionen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
21
|
Sandsynlighedsregning
Egenskaber for binomialfordelingen, herunder beviset for middelværdi for binomialfordelingen.
Normalfordelingen
Normalfordelingskurver
Tæthedsfunktion og fordelingsfunktion
Sammenligning mellem binomial og normalfordeling
Regression og residual
Residualspredning
Normalfordelingsplot
Normalfordelingspapir
Materiale:
Gyldendals gymnasiematematik, Mat A3: s. 122-146
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
22
|
Forberedelsesmaterialet
Forberedelsesmaterialet: Sandsynlighedsregning
Eleverne arbejder selvstændigt med forberedelsesmaterialet
Materiale:
Undervisningsministeriets forberedelsesmateriale om Sandsynlighedsregning (2025)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
23
|
Funktioner af to variable
Funktioner af to variable
Kort intro til rumgeometri og vektorer
Kuglen og tangentplaner
Funktioner af to variabler - forskellige eksempler
Niveaukurver og snitkurver
Partielle afledede og stationære punkter herunder arten af punktet
Tangentplaner
Materiale:
Gyldendals gymnasiematematik, Mat A3: s.96-120
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
24
|
Differentialligninger
Differentialligninger
Fortsat fra 2.g
Introduceres til differentialligninger med
- gøre prøve, gætte løsninger
- forskel på partikulær og fuldstændig løsning
- Bestemme tangentligninger til løsningskurver
- Hældningsfelt og linjeelementer
Arbejder med differentialligningerne
- Eksponentiel vækst
- Forskudt eksponentiel vækst
3.g
- Logistisk vækst
- Lineære 1.ordens differentialligninger
- Metoden separation af de variable
Differentialligningsmodeller
Den deduktive metode bruges til at bevise udvalgte af ovenstående ligninger.
Materiale:
Gyldendals gymnasiematematik, Mat A3: s.22-68, 182-186
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
25
|
Annuiteter
Annuitetsopsparing
Gældsannuitet
Der udarbejdes et Excel-ark til at beskrive hvert skridt i lånet eller opsparingen.
Der arbejdes med beviset for annuitetsopsparing på flere måder, herunder induktionsbeviset
Materiale:
Gyldendals gymnasiematematik, Mat A1, Afsnit 1.16, s.73-78
Noter til bevis for annuitetsopsparing og gældsannuitet
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
26
|
Differensligninger
Differensligninger
Hvad er en differensligning og hvordan løses de?
Renteformlen og annuitetsopsparing, som differensligning
Første ordens lineære differentialligninger og sætningen om løsningen på den lukkede form
Beviset for denne sætning er gennem både med et induktionsbevis og et direkte bevis
Diskret logistisk vækst.
Cobwebdiagrammer for førsteordens differensligninger
Materiale:
Undervisningsministeriets forberedelsesmateriale om Differensligninger (April 2020)
s.2-16
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
27
|
Eksamensforberedelse
De sidste ender samles
Eksamenstræning både skriftligt og mundtligt
Der arbejdes med den deduktive metode og bevisgennemgang
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/60/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50097034242",
"T": "/lectio/60/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50097034242",
"H": "/lectio/60/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50097034242"
}