Holdet 2022 id/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Frederiksværk Gymnasium og HF
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Camilla Krøjgaard Andersen, Katrine Sander Madsen, Sarah Huss Jønsson, Thomas Bo Jørgensen
Hold 2022 id/b (G2 id, 1b id, 2b id, 3b id)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb# 1 Kondibold
Titel 2 Forløb#2 Volley
Titel 3 Forløb#3 Grundtræning med strejf af crossfit
Titel 4 Forløb#4 Badminton
Titel 5 Forløb#5 Les Lanciers
Titel 6 Forløb 6: Ultimatefrisbee
Titel 7 Forløb 7: Floorball
Titel 8 Forløb 8. Rytmisk opvarmning
Titel 9 Forløb 9. Crossfit
Titel 10 Forløb 10: Træningsprojektet
Titel 11 Forløb 11: Performance
Titel 12 Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb# 1 Kondibold

Forløbet kulminerer med en event for alle 1.g`r i tre discipliner, der er gennemgået og øvet i forløbet op til: Hulabasket, kinball og parfodbold. Under eventen vælger den enkelte elev hvilken disciplin han/hun helst vil konkurrere i, så vidt det er muligt. Der fokuseres på regler, rammer, basal teknik og taktik samt kobling af teori (kondition) og praksis. I øvelsesvalget og lærers vurdering af elever fokuseres der også meget på elevernes indbyrdes samarbejde og åbenhed overfor hinanden. Dette gøres for at fordre en god stemning og trivsel i klassen, og får at gøre den enkelte elev bevidst om eget ansvar for klassens trivsel og sammenhold i fremtiden.  

Faglige mål
- Viden om spillenes regler og rammer
- At kunne samarbejde og kommunikere åbent og positivt med resten af klassen og lærerne.
- At kunne udfordre og presse sig selv i idrætsmodulets undervisning.
- Elevens udførelse af bib-test og herefter aflæsning af kondital og gennemsnitlige placering for samme aldersgruppe.
- Teknisk og taktisk forståelse for de enkelte spil
- Viden og forståelse for basale teoretiske principper indenfor kondition (maxpuls, hvilepuls, arbejdspuls, relative arbejdsbelastning. Overordnede effekter af konditionstræning). Den løbende teoretiske gennemgang af de teoretiske principper koblet til den praktiske undervisning, evalueres til sidst ved elevernes besvarelse af en lille afsluttende skriftlig prøve (denne besvares individuelt). Ud over at holde eleven fast på den teori vi har arbejdet med.


Læste sider og videoer
- Uddrag af tekst fra grundbog om taktik i spillene (kilde ?)
- Dokument med formel for udregning af "relativ belastning" (1 side).
- Afsluttende prøve med gennemgåede teoribegreber i forløbet (1 side)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#2 Volley

Forløbet kulminerer med en volleyballturnering, som afslutning inden juleferien. Turneringen er differentieret i hhv. "Hygge-gruppen" (dem der vil spille med de rigtige regler) og "Hygge-hygge gruppen" (dem der vil spille med modificerede regler: De to første berøringer må gribes, man må gå længere frem på banen, når der skal serves, der serves underhåndsserv).
I forløbet fokuseres der meget på den basale teknik, samarbejdet/kommunikation, og på at udnytte alle tre berøringer. Der spilles små kampe på halv bane, hvor der er fokus på samarbejdet og på de tre berøringer. Modulerne afsluttes ofte med kampspil i tre versioner: kamp med rigtige regler - integreret og kønsdifferentieret, kamp med teen-volleyregler, kamp hvor den enkelte selv bestemmer graden af modificerede regler.

Faglige mål
• beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter - her med fokus på boldspillet voelley
• opnå kropsbevidsthed - hvilket opnås gennem træning med forskellige basale teknikker inden for volley, som øves over flere omgange. De basale tekenikker der har været fokus på er beskrevet længere nede.

De faglige må er blandt andet opnået ved at arbejde med følgende kernstofs områder.

Kernestof
• aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse og boldbeherskelse
• aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik - her med fokus på at volley er en holdsport, hvor man har forskellige positioner på banen, der arbejder sammen.
• grundlæggende principper for træning - bla. Med teoretisk kendskab og praktisk anvendelse af rigtige og modificerede volleyballregler, samt basale teknikker beskrevet nedenfor

Baggerslag:
• Vær afslappet i kroppen, og hav let bøjede og forskudte ben.
• Placer den ene fod lidt foran den anden. Husk, at I skal være i god balance.
• Saml hænderne
• Stå med strakte arme med en stor overflade, bolden kan ramme. (underarmene roteret let udad)
• Løft skuldrene, og peg dem i spilretningen. Husk at have krum ryg.
• Ram bolden mellem albueleddet og håndroden.
• Brug benene og skuldrene til at løfte bolden.
• Gør bevægelsen færdig, og slip hænderne.
Fingerslag:
• Lav en skål med hænderne, hvor pegefingre og tommelfingre samlet danner en trekant over hovedet.
• Stå med forskudte fødder, og hold en god balance.
• Spil bolden, når den er over panden og lidt foran hovedet.
• Før bevægelsen videre med hænder og fingre, efter I har spillet bolden. De skal pege efter bolden.
• Slut bevægelsen med hænderne strakte og let spredte fingre i spilretningen.
Underhåndsserv:
• Placér venstre fod forrest, hvis du er højrehåndet, eller højre fod forrest, hvis du er venstrehåndet.
• Hvis du er højrehåndet, så hold bolden i venstre hånd foran højre hofte. Gør det omvendt, hvis du er venstrehåndet.
• Bøj i benene, og læg vægten bagud.
• Sving armen frem i en fremadrettet bevægelse.
• Spænd i hånden, og ram bolden med knyttet eller flad hånd.
• Fortsæt den fremadrettede bevægelse, efter bolden er ramt, og tag et skridt ind på banen.

Overhåndsserv:
• Placér venstre fod forrest, hvis du er højrehåndet, eller højre fod forrest, hvis du er venstrehåndet.
• Vær i god balance med let spredte ben.
• Fødderne skal pege i den retning der skal serves.
• Bolden holdes over højre skulder
• (Robin Hood) Armen trækkes tilbage som om du spænder en bue
• (Pisk) Armen føres hurtigt fremad som en pisk
• Bolden rammes med stor spændt hånd
• I det bolden rammes stoppes bevægelsen og fortsætter derefter.
• Forestil dig at du server gennem en tunnel


Smash:
• Skridtrytme er:  højre, venstre, højre-venstre
• Der springes på to ben.
• (Batman) Begge arme trækkes tilbage.
• (Superman) Begge arme svinges aktivt frem.
• (Robin Hood) Slagarmen trækkes tilbage med høj albue som når buen spændes.
• (Pisk) Armen svinges hurtigt frem
• Bolden rammes med stor åben hånd
• Slagarmen fortsætter sin bevægelse ned langs hoften.

Læste sider og sete videoer
Nedenstående film samt lille kort tekst indeholdende lidt historie og lidt om regler i stævne og de rigtige regler (i forlængelse af filmen)

https://skolevolley.dk/index.php/teknik
Film ses her
https://uvolley.dk/teknik?id=97
(underhåndsserv)
https://www.youtube.com/watch?v=iGQUk9W5zJI

Regler se "Volleyball" forklaret på et minut
https://web.microsoftstream.com/video/eda1e4fc-8b48-4652-b199-8aded1874dba

:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#3 Grundtræning med strejf af crossfit


Forløbet kulminerer med 1.g´rnes 4 dages langrendstur til Beitostølen i Norge - to elever var syge og kom ikke med på turen. Forløbet indledes med  2 modulers lærerstyret undervisning med fælles præsentation og afprøvning af to grundtræningsprogrammer, der er rettet mod langrendsskiløb og med forskelligt fokus (hhv. cirkeltræningsprogram med kredsløbskondition og muskeludholdenhed samt et program der har fokus på smidighed, balance og koordination). Efter hvert program evalueres programmet i forhold til træningsformål og effekt, motivation ved de enkelte programmer - skal man fortsætte sin træning kræver det ofte at man finder øvelser/metoder, der motivere den enkelte.  

Faglige mål:
o  Viden om og forståelse for de fysiologiske krav, der stilles til en langrendsløber
o Kende forskel på træning og effekten af hhv. kondition, muskeludholdenhed og muskelstyrke
- I denne forbindelse har der bl.a. været fokus på at koble figurer omkring anaerob og aerob arbejdskapacitet til artikel på norsk om fysiologiske krav i forbindelse med langrend. Desuden blev eleverne præsenteret for en såkaldt Sundhedmodel, som anvendtes til analyse af langrend og egen aktivitet i dagligdagen.

o  Kunne planlægge, øve og fremvise eget grundtræningsprogram i grupper og kunne redegøre for formål med program.

o Kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
I denne forbindelse blev der perspektiveret til KRAM faktorer og vurderet hvilken betydning inaktivitet havde på individ og samfundsmæssigt plan

o Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
I denne forbindelse med samarbejde med biologi, især med fokus på KRAM og aerob og anaerob kapacitet

o Mindre skriftligt produkt af udarbejdet grundtræningsprogram med udvalgte fokuspunkter i forholdt til langrend

De faglige må er blandt andet opnået ved at arbejde med følgende kernstofs områder.

Kernstof
o Aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet
o Aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse og boldbeherskelse - her i forbindelse med at kunne stå på langrendski
o Grundlæggende principper for træning
o Basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner
o De for undervisningen relevante digitale redskaber:
- herunder bl.a. introduktion til TABATA vidoer og musik som eksempler på hjølp til træningsprogram

o Herudover skal undervisningen præsentere eleverne for mulighederne for fysisk aktivitet uden for skoleregi
Her bl.a. i forbindelse med langrendsski i Norge, som alle på nær to elever deltog i.

Læste sider og videoer
Følgende sider er blevet læst og arbejdet med i forbindelse med kernestof og faglige mål

o Krustrup og Krustrup, BJSM, 2018 (findes på Campus Life under Hjerteblod forløbet) Link https://www.mylife.dk/publiceret/hjerteblod/foer-campus/sundhedsmodellen/?unit_plan=e9b8fcf4-bd9e-4ab3-a8ba-4418e2d8d4e7&active_element=1ea7986e-395e-4191-8b6d-7aa2dd996c8a&show_unit_plan=1, her arbejde eleverne med en Analyse af langrend og egne idrætsaktiviteter i forhold til Sundhedsmodellen, udarbejdet på baggrund af

o "Fysisk aktivitet og livsstilsygdomme", LIFE, Fysisk aktivitet og livstilsygdomme, Hjerteblod, 2022

o "Træning", Per J.Nymoen, Skiløping, Teknologisk Forlag Oslo, 1983 s 8-16 Træning
o Video fra 2010 "Science of the Winter Olympics - Cross-Country-Skiing" Science of the Winter Olympics - Cross-Country Skiing, Internal Athlete

o NB! Omkring 1:47 min siger journalisten noget vrøvl. I stedet skulle han sige, at når oxygen når musklerne, fungerer ilt som elektron-acceptor (modtager) i den sidste proces i mitokondrierne, som resulterer i opbygning af det energirige molekyle ATP – som IKKE er et enzym, men energiberiger enzymer. ATP er et såkaldt co-enzym.
Journalisten siger at ATP er et enzym OG at ilt går sammen med ATP når det når cellerne -DETTE har han misforstået.


○ Figurer til analyse:
• Aerob energiomsætning
• Antagonistiske muskler
• Energibidrag til muskler ved fysisk aktivitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4 Badminton

Beskrivelse
Emnet blev startet op under grundforløbet, hvor klasserne endnu ikke var delt. Her blev de introduceret til basale håndgreb og forhånd og baghåndserv.
Senere på året fortsatte forløbet hvor der fokuseres på (kort) spillets historie, regler og rammer samt anatomi: Knæleddet (herunder muskler, ledbånd og knogler i forbindelse med knæleddet). Og forløbet endte ud med en bevægelses analyse af enten clear eller drop.
Faglige mål
• Gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
• Beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter
Her med fokus på nedenstående greb og slag beskrevet yderligere længere nede under faglige mål i praksis
• Opnå kropsbevidsthed -
Blandt andet ved hjælp af nedenstående praktiske øvelser, men også i forbindelsen med bevægelsesanalyser

• Demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metode
Her med fokus på den praktiske metode i idrætsfaget med blandt andet oplevelsesanalysen

De faglige må er blandt andet opnået ved at arbejde med følgende kernstofs områder og kan desuden ses uddybet under Faglige mål i praksis i forhold til fokus områder for det praktiske

Kernestof
• aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet
• aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse og boldbeherskelse -
•  basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om fysisk aktivitet, livsstil
• og idrætsvaner
• de for undervisningen relevante digitale redskaber
• de for undervisningen relevante videnskabelige metoder - her har de arbejdet med bl.a. den praktiske metode i form af bevægelsesanalyse ud fra udleverede dokumenter omkring idrætsfagets metoder.

Læste sider og videoer
Tekster/materiale:
- Tekst om spillets regler og rammer (Dokumentet ”Badmintons historie og regler”)
- Tekst om badmintonspillets oprindelse og historie (dokumentet ”Badmintons historie og regler”).
- Sammenstykket tekst om led og knæledets anatomi (se ”Knæleddets anatomi”) - Herunder har de arbejdet med arbejdsspørgsmål
- Youtube-klip med illustrationer af slagteknik - drop og clear
- Papirer med retteinstruktioner (evt. brug i undervisningen).

- Metodisk har de arbejdet med bevægelsesanalyse af et teknisk slag (evt. clear, drop, serv osv..). Eleverne går sammen parvis og analyserer hinandens slagteknik ud fra YouTube-klip og rettepapirer. Eleverne kan evt. også vurdere hvilke led/typer der indgår i bevægelsen - jf. kobling til læst teori (se evt. skabelon til bevægelsesanalyse).     
Videoer
Clear – Lige fra baghåndshjørnet


Drop – Lige fra forhåndssiden med maskering



Faglige mål - praktisk og taktisk:
Teknisk:
Lang serv/forhåndserv Fokus på: Under grundforløbet
a) At eleven er bevidst om, at det er ”grundgrebet” der bruges i dette slag.
b) Forskudte ben med vægtoverføring (start med lidt forskudte ben og før vægten fra bagerste ben til forreste i det bolden rammes.
c) armens svingsløjfe (starter bagved kroppen sammen med vægt på bagerste ben og føres op til bold, rammer bold og ender bag modsatte skulder)

Kort serv/baghåndserv Fokus på: Under grundforløbet
a) ”tommelfingergreb” (tommelfinger placeres bagpå ketchergreb så der kan trykkes med den),
b) isoleret bevægelse i underarm (bevægelsen sker fra albueled og ned efter. Overarm holdes i ro)
c) ketcherskaft og hoved skal pege tydeligt nedad og bolden holdes i fjer ved fremføring af ketcher,
d) bolden skal så vidt muligt over i en tæt og blød bue over netkant, og lande tæt på servelinjen.  

Clear (fra baglinje til baglinje) Fokus på:
a) At eleven er bevidst om at det er grundgrebet man (optimalt) anvender her, samt bevidst om hvordan clear udføres i praksis. Det forventes ikke at der nødvendigvis kan udføres et perfekt clear.
b) Rotation i skulder/ryg ved boldtræf (eleven står en smule med siden til og peger mod bold med modsatte arm. I det bolden rammes og slaget afsluttes sker rotationen. Ketcheren fortsætter ned langs modsatte side af kroppen).
c) Høj albue, så bolden træffes tilpas højt over hovedhøjde,
d) En vis længde på bolden, så man kan se at det er en clear og ikke en drop.

Drop (en kort bold fra baglinje til nettet)  
Fokus på det samme som under clear, men:
a) Farten på slaget tages af, lige inden boldtræf.
b) Slaget er som under smash en smule nedadgående til sidst (dvs. den ramme lidt mere ovenfra, men ikke så hårdt som i smash).

Evt. Smash (et nedadgående angrebsslag) for de øvede Fokus på det samme som under clear, men
a) bolden træffes lidt mere foran hovedet,
b) mere slagkraft nedad i den sidste del af slaget.

Benarbejde
a. At eleven er bevidst om at benarbejdet er vigtigt for at kunne bevæge sig mest hensigtsmæssigt på banen. - Dette er der talt lidt om

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#5 Les Lanciers

Faglige mål
• Beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter
Under dette emne har der været fokus på musik og bevægelse i forhold til Les lanciers og en kort introduktion til Labans bevægelsesteori.
• Opnå kropsbevidsthed
• Kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
• Demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metode
Her med fokus på den praktiske metode i idrætsfaget med blandt andet oplevelsesanalysen

De faglige må er blandt andet opnået ved at arbejde med følgende kernstofs områder.


Kernestof
• aktiviteter, der træner kropsbeherskelse og boldbeherskelse - her bl.a. med fokus på chassé trin i en flydende bevægelse og med ret ryg og løftet hoved
• basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om fysisk
aktivitet, livsstil og idrætsvaner - her er der ganske kort talt om hvilken effekt dans (og musik) har på kroppen og psyken.
• de for undervisningen relevante digitale redskaber - her i form af video sekvenser med Les lanciers
• de for undervisningen relevante videnskabelige metoder - her i form af labansbevægelses teori og analyse af Les Lanciers i forhold til Kropsbevidsthed (hvad), Bevidsthed om bevægelseskvalitet (hvordan), Rumbevidsthed (hvor) og Relationsbevidsthed (med hvem). Der anvendtes cirkelmodeller til analysen.

Læste sider og sete videoer
- Labansbevægelses teori - udleveret dokument på ca. 3 sider, med cirkelmodeller der anvendtes til analysen


• Ringkjøbing Gymnasium: Les Lanciers tur 1



• Dansk Folkedans: DUBA bailando "Hamborg sektur"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb 6: Ultimatefrisbee

FORLØBSBESKRIVELSE:
Eleverne præsenteres for to forskellige og separate boldspilsforløb; Floorball og Ultimate. Først ultimate. Disse 2 separate forløb kulminerer med en turnering for alle 2.g klasser.
Her lægges fokus på spilforståelse, regler, kommunikation, bevægelighed og samarbejde.

Efter afsluttet forløb skal eleverne kunne:
- Opnå indsigt i generelle færdigheder i ultimatefrisbee:
- baghåndskast, forhåndskast, kaste/gribe teknik, pivotering.
- Løbemønstre.
- Taktisk forståelse inden for de to boldspil
- Udnyttelse af rum og placeringsevne
- Samarbejde
- Kommunikationsevne
- Kampspil & regler

Indhold: Opvarmning med bold, Kaste- og gribeøvelser, boldlege, Boldøvelser og boldspil, kommunikationsøvelser, bevægemønstre

TEORI:
- Artikel: Ultimates historie samt kort om fysiologiske krav i spillet.
- Dokument med regler om fairplayscore (som vi har afprøvet i praksis) "Spirit of the game score sheet".
- Ultimatefrisbee regler og rammer
- Teknikbeskrivelser via videolinks:
1) Baghåndskast: https://www.youtube.com/watch?v=Mlf7nfKYK40
2) Forhåndskast: https://www.youtube.com/watch?v=lgUyW5aGC2U
3)  Hammerkast:  https://www.youtube.com/watch?v=9Ms3ZN7kuI8
4) Gribninger (2-hånds & 1-hånds): https://www.youtube.com/watch?v=imBI1iTeCZc
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drejebøger Ultimate & floorball 26-10-2023
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb 7: Floorball

FORLØBSBESKRIVELSER:
Eleverne præsenteres for to forskellige og separate boldspilsforløb; Floorball og Ultimate. Nu gælder det floorball. Disse 2 separate forløb kulminerer med en turnering for alle 2.g klasser.
Her lægges fokus på spilforståelse, regler, kommunikation, bevægelighed, sundhed og pulsmålinger, motivation og samarbejde.

Efter afsluttede forløb skal eleverne kunne:
- Opnå indsigt i generelle færdigheder i floorball:
- Teknik: Greb, trækskud, slagskud, dribling, aflevering/modtagning, afslutninger, finter (se videoinstruktioner af teknikker), taktik & sammenspil.
- Taktisk forståelse inden for floorball
- Udnyttelse af rum og placeringsevne (løb uden bold for at skabe plads og/eller trække en modspiller med samt skabe bredde og dybde i banen)
- Samarbejde
- Kommunikationsevne (nonverbal og verbal kommunikation)

Indhold: Opvarmning med bold, drible- og afleverings/modtagningsøvelser, kampspil, kommunikationsøvelser, bevægemønstre

Teori:
- Artikel: Floorballs spilleregler, Spillere og banen, s. 11-12
- Artikel: Motionsfloorball er sundt og danner fællesskaber, s. 28-33
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drejebøger Ultimate & floorball 26-10-2023
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb 8. Rytmisk opvarmning

BESKRIVELSE:

Forløbet starter ud med at eleverne har læst teorien og kravene bag forløbet - dette gennemgås kort inden der arbejdes praktisk. I teoridelen, vises små videoudklip fra Youtube særligt med fokus på bevægelseskvalitet og udførelse af svingsekvens. Eleverne bliver derudover præsenteret for forskellige musiksekvenser, som de dels skal tælle taktslagene til, dels afprøve i praksis. Derudfra diskuterer vi hvilke musiksekvenser der kan bruges til hvilke opvarmningssekvenser?  

Eleverne skal udfærdige et opvarmningsprogram med tilhørende musik. Eleverne inddeles i grupper og laver/øver et program med sekvenserne: Gang/løb, sving, styrke, hop, styrke og udstræk med tilhørende musik efter passende tempo/taktslag. Eleverne udfærdiger en synops med hele/dele af programmet. Afslutningsvis fremlægger alle grupperne deres programmer. Alle elever deltager i hinandens programmer, imens læreren står for den mundtligt evaluering alene sammen med den enkelte gruppe.


PRAKTISKE FOKUSPUNKTER:

- At eleven kan finde musik til de enkelte sekvenser med korrekt tempo/taktslag, OG at eleven lytter til musikken og kan følge takten i musikken i den praktiske udførelse af program/sekvens.
- At eleven formår at samarbejde og bidrage til gruppearbejdet.
- At eleven viser bevægelseskvalitet og korrekt teknik i udførelsen af øvelserne.

TEORI:

- Powerpoint med teori om opvarmning og opvarmningens effekt og betydning (i PP indgår figurer, der illustrerer teorien).
- Lærerproduceret skabelon til synopsfremstilling
- Lærerproduceret dokument med krav, formål og beskrivelse af forløb.
- Musikeksempler til indledende øvelse af tælling af takstslag (i teori/praksis): https://www.youtube.com/watch?v=E8EUAB-FQlE
- Eksemplificering (visuelt) af svingøvelser med fokus på bevægelseskvalitet: https://www.youtube.com/watch?v=Sa7LOoDKx6Y
- Eks. på visuelt opvarmningsprogram (der vises udklip af programmet i teorimodulet): https://www.youtube.com/watch?v=69m3x3k9FKA.

OPGAVE:
- Synopsisaflevering med beskrivelse og indhold, musikvalg/taktslag og tid i opvarmningsprogram (anvendes som led i eksamensdrejebog).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opvarmningspr. Synops 30-11-2023
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb 9. Crossfit

BESKRIVELSE:

PRAKTISK arbejdes der i crossfit med basale teknikker og WOOD (Work out of the day), hvor forskellige grundtræningsmetoder anvendes. Fokus rettes mod: Kredsløbstræning, muskeludholdenhed, teknik (og rette arbejdsteknik for at forhindre skader).
Eleverne udfærdiger (i eksamensgrupperne) et kort træningsprogram med overvejelser i slutningen af forløbet.

TEORETISK kigger vi på crossfits start og udvikling i USA og herhjemme ud fra artikel. Træningsfysiologien fra Træningsprojektet kobles så vidt muligt til crossfitforløbet.
   
FAGLIGE FOKUSPUNKTER:
TEORI:
- Begrebet "AMRAP" (as many repetions/or rounds as posible) indenfor crossfit.
- Viden om effekter af forskellige træningsformer/metoder i forhold til store- og lille kredsløb samt muskler (Aerob træning: Konditionstræning: Kredsløbskondition & stofskiftekondition.
Styrketræning: Max.muskelstyrke, eksplosiv styrke, spændstighedstræning & muskeludholdenhed, pulsmåling (forholdet mellem maxpuls/arbejdspuls/hvilepuls).

FOKUSPUNKTER GENERELT:
- Indsigt i crossfit`s indhold og udvikling.
- Kort repetition og inddragelse af teori fra træningsprojektet
- Viden om korrekt udførte teknikker i crossfit (se udleveret skema/retteark).
- Kunne gennemføre forskellige træningsprogrammer i crossfit med fokus på cirkeltræning med kredsløbs- og stofskiftekondition.

PRAKTISK:   
- Forståelse for og mestring af grundlæggende crossfitteknikker med fokus på korrekt udførelse af øvelser med kettlebell & slamball: ”HALO”, ”around the body”, "8-figur", ”Swing”, ”clean”, ”squat” med kettlebell, ”lunges” med kettlebell, ”burpee”, samlet hop på plint/kasse, enkelt sjipning "single unders"/dobbelt sjipning ”double unders”, ”suitcasecrunch” (maveøv.), wallball øv. mod væg med front.
- Anvendelse af relevante træningsøvelser/former (kendskab til begreberne ”WOD” - Workout of the day, og ”AMRAP” As many repetitions or rounds as possible).


TEORI/LITTERATUR:
- Se teori i træningsprojektet

- Dokument: Sundhedsmodellen, LIFE Campus, 2022.

- Artikel om crossfits indhold, historie: "Hvad er crossfit ?". Kilde: http://www.crossfit.com/

- Artikel: Maslows behovspyramide (indgår også som led i SRO-skrivning med BI-A)

- Retteark til brug/udførelse af teknikker i crossfit
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb 10: Træningsprojektet

BESKRIVELSE:

Forløbet starter op inden sommerferien med små 3 moduler (Intro til forløbsindhold, krav, træningslogbog i OneNote, planlægge træningsmål, teori med arbejdsfysiologi, starttest - Coopertest).

Nu - efter sommerferien - startes der op på den praktiske træning med fokus på løb, cykling, svømning. Denne træning kulminerer med et stort fælles DGI arrangement ("Stålsprinten"), hvor blandt andre alle FVGH`s 3.g elever dyster på hold i disciplinerne: Svømning (500m), Cykling (25 km.) & løb (5 km.). Hver elev gennemfører en disciplin.  

I træningsprojektet samles der løbende op på teoridelen: Hvad er konditionstræning? Fysiologiske effekter af konditionstræning (Store- og lille kredsløb: Hjertet, lunger, og muskler)? Hvilke træningsmetoder ses i konditionstræningen (kontinuerlig- og intervaltræning)? Hvilke muskelgrupper trænes med fordel (store muskelgrupper = stort iltoptag)?

Forløbet afrundes med en sluttest (Coopertest) samt en gruppefremlæggelse med PowerPoint for lærer.
PP skal indeholde: Testresultater (start-slut), målsætning - opnåede jeg målet eller ej, og hvorfor? Træningsforløb og proces med træningsovervejelser, bevidsthed om relevante træningseffekter af egen træning, evaluering af
forløb og egen træningsindsats.


FORMÅL:

Eleverne skal kunne:
- Gennemføre en start- og slut coopertest og udregne deres kondital, samt indføre egne data i OneNotes træningslogbog.
- Fører træningslogbog og reflektere fagligt over egen træning med brug af basale faglige begreber.
- Sætte et/flere træningsmål, planlægge sin træning derefter og vise en forbedring fra start til slut.
- Udfører og dokumentere kredsløbstræning 2-3 gange ugentlig
- Deltage i den lokale triatlonsprint "Stålmanden" på et hold, hvor man enten svømmer 500m, cykler 20km eller løber 5km (kan man ikke deltage den søndag, så udfører man samme 5km`s rute mandagen efter).
- Fremlægge eget projekt: Mål/delmål, træningsformer og metoder, resultater og refleksioner over disse. Evaluering af forløbet og egen arbejdsindsats.

TEORI:
- Lærerproduceret dokument over krav, formål og forløb
- Teoripapirer I OneNote (over test, træningsfysiologi - med kredsløbskondition og muskeltræning)
- Borgskala (subjektiv vurdering/oplevelse af arbejdets intensitet/hårdhed)
- Udregning af "Den relative arbejdsintensitet" (findes i OneNote under 1g)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Teori. Træningsprojekt 30-08-2024
Træningsprojekt PP. 07-10-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb 11: Performance

BESKRIVELSE:
Eleverne introduceres til Labans bevægelsesteori (BESS-princippet i fordansket modificeret udgave: Hvad bevæges? (bevidsthed om kroppen) Hvordan bevæger man sig? (bevidsthed om bevægelseskvalitet) Hvor bevæger man sig? (bevidsthed om bevægelse i rummet) (Med) Hvem bevæger man sig? (bevidsthed om relationer).
Samt de koreografiske principper: 1) Synkron, 2) Fragmentarisk, 3) Solo/Kor, 4) Dialogisk, 5) Kanon, 6) Cué/Timing.
Efter lærerstyret undervisning og kobling af praktiske øvelser til teorien, udvikler eleverne en gruppeperformance med kobling af teoretisk bevidsthed.
Til sidst fremvises performances for hele 3g årgangen.
Performancen varer omkring 3 min.

PRAKTISK FOKUSPUNKTER (benyttes i drejebog):

- HVAD bevæger man? (hvilke legemsdele bevæges? Kroppens grundlæggende bevægelser - er bevægelsen "isoleret" eller er det en "totalbevægelse"?)

- HVORDAN foregår bevægelsen? (Dvs. BEVÆGELSESKVALITETEN: Er den hurtig/langsom, tung/let, kraftfuld/svag, blød/kantet, frit flow/bunden flow osv..

- HVOR foregår bevægelsen/rumbevidsthed? Hvilke PLANER/NIVEAUER: Lavt (nær gulv), mellemste (siddende, gående), højt (gående på tæer, oppe på redskab/ribber, løft, spring eller andet?) & BEVÆGELSERNES RETNING: Frem/tilbage/til siden/diagonalt, Kurvet/lige.

- (med) HVEM foregår bevægelsen? (KONTAKTFORHOLD: Individuelt/Parvis/Grupper & ANDET: Kontrast, Mødes/skilles, Spejle og ellers se "Koreografiske principper" )

- Koreografiske principper (i egen performance er der fokus på at udvælge de principper, der udtrykker det man har til hensigt at "fortælle"):
1) Synkron (alle bevæger sig ens)
2) Fragmentarisk (evt. ens bevægelsesindhold men udføres forskelligt/kaotisk og individuelt i tid og rum.
3) Solo/Kor (én/to er i forgrunden og resten i baggrunden lig musicals)
4) Dialogisk (bevægelsesdialoger)
5) Kanon (forskydning af bevægelsessekvens i tid mellem to til flere grupper.
6) Cué/Timing til hinanden eller til musik (Kontakt mellem performere og følge aftaler om hvornår I gør hvad? Bestemte lyde eller ord i musikken udløser en fysisk handling, Et "tegn" (f.eks. et stamp i gulvet) der signalerer at en bestemt fysisk handling skal ske.   

KERNESTOF:

-  Tilegner sig praktisk samt teoretisk viden om performance (Eleverne bliver præsenteret visuelt for hhv. en konkret fortalt- og en mere abstrakt fortalt performance)
- De udvikler teoretisk og praktisk kendskab til Labans bevægelseslære og koreografiske principper, herunder brugen af disse (vha. fravalg/tilvalg) i egen praksis.
- Eleverne afprøver praktisk eksperimenterende øvelser. der knyttes til teorien.
- Eleven er i stand til at samarbejde om at planlægge, udvikle og fremføre performance med særlig fokus på valg af koreografiske principper samt bevidsthed om Hvad? Hvordan? Hvor? Hvem?.

LITTERATUR/DOKUMENTER:
- Tekst: Performance - Guide til Gymnasiet. Helle Winther, Institut for Idræt. Københavns Universitet.
-  Dokument: Hvad er Dans - Uddrag af Kreative Bevægelsesformer/Dans? Gl. Hellerup Gymnasium, 2007.
- Labans bevægelsesanalyse
- Video: Sammendrag af performances af elever på FVGH fra 2015. Youtube
- Video: Abstrakt fortælling. Performance fra SDU. Youtube.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Eksamensforberedelse

BESKRIVELSE og FORMÅL:
Forløbet har til formål at forberede eleverne på:
- En evt. eksamen (hvad opgiver vi af forløb? Hvordan foregår eksamen? mm..)
- Repetition af nogle af elementer i nogle af forløbene.
- Udførelse af drejebøger til forløbene og/eller bygge videre på tidligere drejebøger
- Forberede et nyt opvarmningsprogram (da de fleste er kommet i nye grupper og dermed eksamensgrupper)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eks. drejebog. Performance 17-02-2025
Drejebog. Badminton 21-03-2025
Drejebog. Opvarmningsprogram 25-04-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer