Holdet 3x DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederiksværk Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Bodil Aagaard, Jonas Rosendahl Jensen, Mette Karmann
Hold 2023 DA/x (G3 DA, 1x DA, 2x DA, 3x DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Karrierelæring (sprogligt forløb)
Titel 3 Vikingetiden (periodelæsning)
Titel 4 Historisk læsning om middelalder og reformation
Titel 5 Argumentation
Titel 6 DHO
Titel 7 Familier i litteraturen
Titel 8 Reklamer
Titel 9 Videnskabsformidling
Titel 10 Sonetter og sommerfugle
Titel 11 Tegnsætning
Titel 12 Politisk litteratur
Titel 13 Holocaust og tegneserier
Titel 14 Essays
Titel 15 Dokumentarfilm og kærestebreve
Titel 16 Reality - vikarforløb
Titel 17 Kritisk kanon
Titel 18 Er der håb?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

Grundforløb med14 danskmoduler, hvor et er screening for læse- og skrivevanskeligheder, og et er sat til introduktion til studiecenter. Derudover har vi 4 moduler til almen sprogforståelse (AP). Her benytter vi kapitler fra Minlærings ”Sprogenes veje”:
Analyse af sprogbrug:
- AS1 Hvad er sprog?
- AS2 Pragmatik (kun sproghandlinger – delen om undertekst og høflighed er ikke pensum)
- AS3 Semantik (her inkluderes alt under siden: det vil sige, at pensum er: overbegreb, synonym og antonym, denotation og konnotation, semantiske felter)  
- AS4 Links og litteratur er en hjælp, men ikke pensum
Europa – sproghistorie og sprogslægtskab
- EU7 Det danske ordforråds historie
- EU8 Engelsk sproghistorie
- EU10 Sprog og kultur
Sociolingvistik
- SC1 Hvad er sociolingvistik?
- SC4 Standarddansk
- SC5 Sociolekter

I forbindelse med AS1, AS2 og AS3 har vi arbejdet med følgende materiale:
Klip fra ”SKAM” fra afsnit 7 ”Mindreverdighetskomplekser” (norsk)
Skrevet digte med semantisk felt fra enten hav eller natur.

I forbindelse med SC1, SC4 og SC5 har vi arbejdet med følgende materiale:
Kapitlet ”Tåber” fra ”Alle udlændinge har nedrullede gardiner” af Maria Navarro Skaranger
og set/hørt:
Sketch med Jesper Klein om dialekter, sociolekter, formelt og uformelt sprog (https://www.youtube.com/watch?v=tVJYgOim0to )
Om etnolekt vha. Yallahrup Færgeby 1 - Onkel 2Pacs Kamptrick, DR2 2007
http://www.youtube.com/watch?v=g8-PPjpDK78
Om multietnolekt vha. DR2-interview med instruktør Fenar Ahmad og skuespiller/rapper Gilli om sprogbrugen i filmen ”Ækte vare” https://www.youtube.com/watch?v=kY2HuqWKqdw


10 elevtimer, dvs. skrivning i 10 timer. Ud over små skriveøvelser har vi sammen skrevet en debatterende artikel for at bygge videre på folkeskolens debatindlæg. Emnet om fornavne blev brugt i forbindelse med læsning af Minlærings kapitler om sproghistorie (EU7, EU8 og EU10). Tekster:
”Mit navn er Colaautomat” af Jørn Lund i Politiken d. 15. september 2007.
Artikel af Ulrik Scheibye og Ritzau, bragt d. 26. oktober 2018 på nyhder.TV2.dk https://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-10-26-97-procent-af-alle-danske-born-far-nu-et-unikt-navn
Retsinformation: ”Kriterierne for at godkende et nyt fornavn” vejledning nr. 9159 af 03/03/2021  side 45 file:///C:/Users/BA/Downloads/C20210915960.pdf
”Barnet skal hedde Napoleon” forside til Politiken d. 17. juli 2019.

I danskmodulerne har vi GENREINTRODUKTION (fiktion (epik, lyrik og drama) og fakta).
Digtene ”regn søvn blå kys” af Søren Ulrik Thomsen og ”Morgen middag” af Nicolaj Stochholm


I dansk har vi arbejdet med ARGUMENTATION og RETORIK: Her har vi benyttet ”Håndbog til dansk”, så begreberne etos, patos og logos er kendt + påstand, belæg, rygdækning, gendrivelse og styrkemarkør. Tekster til dette forløb ud over fra skrivning af debatterende artikel er:
Dronning Margrethes tale i forbindelse med hendes 80-års fødselsdag d. 16. april 2020.
Artiklen ”Island har fundet kuren mod unges misbrug af alkohol, tobak og stoffer” af Louise Bennetzen, newsbreak.dk d. 27. januar 2017 (uddrag).
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Island 11-09-2023
Debatterende artikel 17-09-2023
Sprog og tegnsætning 25-09-2023
Digt 27-09-2023
Korrekt 06-10-2023
Kebabnorsk 10-10-2023
Novelle 10-10-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Karrierelæring (sprogligt forløb)


Opsætning af ansøgning.
Skriv en ansøgning om optagelse på studieretningen Nat 1 (matematik A, fysik B og kemi B) eller på studieretningen Nat 2 (matematik A, bioteknologi A, fysik B) på FVGH.
Motivering, mål og bidrag.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ansøgning 08-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vikingetiden (periodelæsning)

Den historiske læsning prioriteres (periodelæsning), og vi arbejder med forskellige genrer og har nordisk mytologi som tema. Procentvis fordeling af fagligt stof:

TEKSTER: Uddrag af "Den højes tale" (genre: digt/kvad)(verdenslitteratur i oversættelse)
"Ravnkels Frøjgodes saga” (genre: saga) (verdenslitteratur i oversættelse, værk før 1900)
”Trymskvadet” (genre: digt/kvad)(verdenslitteratur i oversættelse)
”Thors brudefærd” af Peter Madsen (genre: tegneserie) (værk efter 1900)
”Ragnarok” af Villy Sørensen (genre: roman) (værk efter 1900)
"Jul i Valhal" d. 14. og 15. december (TV2) (genre: tv-serie, julekalender).

BAGGRUNDSMATERIALE:
Om skabelsen i ”Hovedtræk i førkristen nordisk religion” af Jens Peter Schjødt (genre: sagprosa)
Højtlæsning af ”Sofies verden” af Jostein Gaarder (om myter)
Om navne i vikingetiden fra Leksikon om Nordisk mytologi og Nationalmuseet (https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/vikingenavne/ og http://denstoredanske.dk/Nordisk_Mytologi/Begreber/navne )(genre: sagprosa)
Test: Hvilken vikingekonge er du?https://www.nrk.no/trondelag/kongerekka_-hvilken-vikingkonge-er-du_-1.14989285 (norsk)


Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Personkarakteristik 30-11-2023
Sprog og tegnsætning 07-12-2023
Perfekt 14-12-2023
Referat 09-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Historisk læsning om middelalder og reformation

Mundtligt overleveret litteratur og træning i skriftlig analyse.

Folkeeventyrerne "Klokkeblomst" og "Askepot".
Folkevisen "Tor af Havsgaard"
Folkevisen "Harpens kraft".
Sunget af MYRKUR https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=gZFV0e7SRh8

Den Danske Ordbog på ordnet.dk
'Litteraturens perioder' om folkeviser (side 14-15)

REFORMATION
Om Luther.
Fire udgaver af Fadervor: Bibelselskabets autoriserede fra 1992, den katolske kirkes, Bibelselskabets nudanske fra 2008 og Jokerens "Bøn fra en player" (2003).
https://www.folkekirken.dk/om-troen/boen/om-boen
https://www.folkekirken.dk/om-troen/fadervor/om-fadervor
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Folkeeventyr 21-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Argumentation

Argumentation (brug af færdigheder fra grundforløb), en smule diskursanalyse og skrivning af analyserende artikel.

Spørgsmålet "Må man have sex i offentlige skove i DK?" fra Bente Johansen og svar fra forstfuldmægtig Lars Bendix Poulsen (9. marts 2010).
Den norske statsminister Jens Stoltenbergs tale i Oslo Domkirke d. 24. juli 2011 (mundtligt via http://www.nrk.no/video/stoltenberg_holdt_tale_til_minne_utoya_ofrene/5B96C5319676D161/youtube og skriftligt via Politiken d. 12. november 2011 ) (norsk)
”En enkel og brutal tale” af Lotte Thorsen (interview med Stoltenbergs taleskriver Sindre Fossum Beyer i Politiken d. 12. november 2011).
Uddrag af Kell Jarner Rasmussens retoriske analyse af talen i Politiken d. 12. november 2011.
To taler til ungdommen af hhv. Casper Eric og Isabella Pilegaard Johansen https://www.facebook.com/drp1/videos/tale-til-ungdommen-af-caspar-eric-kulturen-p%C3%A5-p1-dr-p1/732666927544999/ og
https://dansketaler.dk/tale/isabella-pilegaard-johansens-tale-til-unge-om-haab-i-en-coronatid-2021/
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sprog og tegnsætning 2 07-03-2024
Perfekt 2 11-03-2024
Taler til ungdommen 28-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 DHO

Samarbejde med historie om perioden og skriftlig forløb om skrivning af større opgave: formalia, forskelle og ligheder med artikelgenren analyserende artikel.
Procentvis fordeling af fagligt stof:

FÆLLES OVERORDNET SPØRGSMÅL: Hvordan kommer samarbejdspolitikken til udtryk i taler og digte, og hvilken betydning får samarbejdspolitikken for det danske samfund?

Alle ser dokumentaren ”Digtere, divaer og dogmebrødre” (om 1930-45, DR 2001).

VÆLG SELV DIT MATERIALE UD FRA NEDENSTÅENDE VALGMULIGHEDER (modstand eller samarbejde):

Tekstanalyse og -fortolkning i dansk. Vælg et digt:
• Revyvisen ”De binder os på ...” af PH. Sunget af Liva Weel
https://www.youtube.com/watch?v=FVJHZT6YR3E = PH forklarer/udlægger + sangen sunget at Liva Weel (4 min) gennemgås ikke
• Digtet ”Bare en regnvejrsaften” af Halfdan Rasmussen (trykt illegalt i ”Der brænder en Ild”1944)
• Digtet ”Saa kom den Dag” af Valdemar Rørdam (offentliggjort 26. juni 1941 i den nationalsocialistiske studenterfraktions blad ”Akademisk Aktion”). Her taget fra stilesæt til studentereksamen i skriftlig dansk mandag d. 9. maj 1983.
• ”Lovkvad over Stalingrads Helte” af Ludvig von Rathlou.


Til digtanalysen skal du inddrage mindst en sekundær kilde. Forslag:

• Revyvisen ”De binder os på ...” af PH. Sunget af Liva Weel
https://www.youtube.com/watch?v=FVJHZT6YR3E = PH forklarer/udlægger + sangen sunget at Liva Weel (4 min)
Rigtig god artikel ”Forfatterens drillevise, der gik ind i historien” af Michael Müller i Kristelig Dagblad d. 26. marts 2015: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/forfatterens-drillevise-der-gik-ind-i-historien
Opslag i Den store danske: ’Man binder os på mund og hånd - besættelse og censur’ af Birgitte Hesselaa http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_4/Underholdning_og_holdning_-_revyen/Man_binder_os_p%C3%A5_mund_og_h%C3%A5nd_-_bes%C3%A6ttelse_og_censur
3. strofe med her. Fjernet af censuren https://www.trykkefrihed.dk/poul-henningsen-man-binder-os-pa-mund-og-haand-1940.htm
https://forfatterweb.dk/henningsen-poul af Troels Hughes Hansen
• Digtet ”Bare en regnvejrsaften” af Halfdan Rasmussen (trykt illegalt i ”Der brænder en Ild”1944)
På forfatterweb kapitlerne ’Debutant’ og ’Frihedskæmper’ af Maja Lykketoft og Majbrit Hansen: https://forfatterweb.dk/oversigt/rasmussen-halfdan-voksenportraet
• Digtet ”Saa kom den Dag” af Valdemar Rørdam (offentliggjort 26. juni 1941 i den nationalsocialistiske studenterfraktions blad ”Akademisk Aktion”). Her taget fra stilesæt til studentereksamen i skriftlig dansk mandag d. 9. maj 1983. Her er også forord (kursiv) fra.
https://www.berlingske.dk/kultur/den-danske-martyr
”Den patriotiske overløber Valdemar Rørdam fra dannerskjald til landssviger til national-martyr” af Hans Hertel i ”Over stregen -under besættelsen” red. John T. Lauridsen, Gyldendal 2007. Se side 752, 755, 763
• ”Lovkvad over Stalingrads Helte” af Ludvig von Rathlou.
”Ene mod det myldrende gemene – Viggo Julius von Holstein Rathlou” af Axel Johnsen i ”Over stregen -under besættelsen” red. John T. Lauridsen, Gyldendal 2007. Se fra s. 368.

Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Klar til DHO 14-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Familier i litteraturen

Litterært perspektiv.

Vi har i forløbet om familier i litteraturen læst skønlitterære tekster, hvor familien og de udfordringer, der nogle gange kan være ved at være en del af sådan en, spiller en rolle. Det er klassens første forløb med ny lærer, så formålet har desuden været at genopfriske og enes om et fælles sprog for litteraturanalyse. Desuden har vi læst artikler, der har givet os forståelse for familier –deres dynamikker og historiske udvikling – i et sociologisk og psykologisk perspektiv. Eleverne er desuden blevet introduceret til den analyserende artikel.

Kernestof
Værklæsning, roman. Litteraturanalyse og -fortolkning. Anvendelse af relevante litterære metoder. Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Udvalgte arbejdsformer
Introduktion til guidet fælleslæsning.

Litteratur
Aidt, Naja Marie (2006): “Bulbjerg” og “Torben og Maria”, i Bavian.

Blendstrup, Jens (2004): Uddrag af Gud taler ud.

Goul, Nanna (2017): “Har man sagt A”, fra Erle perle.

Guldager, Katrine Marie (2007): Uddrag af romanen Lysgrænsen, som vi har læst med fokus på dens beskrivelser og analyser af familie- og børneliv i 1970’erne.

Hesselholdt, Christina (1998): “Kælken”, “Shake”, “Den røde taske” og “Skridt” fra Hovedstolen.

Knausgård, Karl Ove (2019): Fuglene under himlen. (roman, værk)

Larsen, Ole Schultz (2015-17): “Hvad handler teksten om?”, “Komposition”, “Fortæller” og “Fremstillingsformer”. i Håndbog til dansk.

Madsen, Malte Møller (2024) “Ny dansk forskning fokuserer på voksne børn, der slår hånden af deres forældre: Tre ting går ofte igen”, Berlingske.

Mainz, Pernille (2024): Figur fra “Ny forskning: Sådan er danske forældre typisk sammen med deres børn”, Politiken d. 20. april 2024

Zeuthen, Nikolaj: “Coins” i Slavedrengen Mika, 2014.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Reklamer

Mediemæssigt perspektiv

Formålet med forløbet har været dels at analysere og fortolke reklamefilm samt indhold på diverse influenceres SoMe-kontoer, dels at forholde sig reflekteret og kritisk hertil. Klassen er blevet introduceret til filmiske virkemidler i almindelighed og begreber og teori til analyse af reklamer, det vil sige: Laswells kommunikationsmodel, retoriske virkemidler, AIDA-modellen, Maslows behovshierarki, kommercielle reklametyper, Gallups kompasmodul, forskellige typer reklamefilm, herunder særlig fokus på ’sadvertising’ og den måde, følelser spiller en rolle i visse reklamefilm. Vi har også talt om influencere og skjulte reklamer.

Kernestof:
Kommunikationsanalyse, medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler, analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge.

Litteratur
Larsen, Ole Schultz (2015-2016). “Reklamer” og “Filmiske virkemidler” i Håndbog til dansk. Systime.

Krogh, Martine Amelie (2019). ’Sadvertising’ får hele verden til at græde. I Information d. 30. april: https://www.information.dk/kultur/2019/04/sadvertising-faar-hele-verden-graede

Nik og Jay (2004): ”En dag tilbage”. Musikvideo.

Pedersen, Marie Carsten og Thomas Aagaard (2023) En fransk rapper har en beef med ... influencerbranchen? Og nu får det konsekvenser for nettets vilde vest Der blæser nye vinde over influencer-land. På zetland.dk d. 18. april.

Reklame for Ronald Mcdonald-huset/McDondald’s (2017): https://www.youtube.com/watch?v=9zCnDE0LJR8

Reklame for Volvo XC70 med Zlatan (2014): https://www.youtube.com/watch?v=cbvdzQ7uVPc
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Videnskabsformidling

Sprogligt perspektiv

Forløbet blev afviklet i samarbejde med klassens fysiklærer. Klassen lavede forsøg i fysik, der handlede om tryk, og i dansk arbejdede vi med videnskabsformidling. Forløbet endte med, at klassen skrev en populært formidlet artikel om deres forsøg, som både dansk- og fysiklæreren rettede.

Kernestof
Sproglig analyse, fortolkning og vurdering. Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og naturvidenskab. Kommunikationsanalyse. Retorik, herunder appelformer.


Litteratur
Et blandet udvalg af artikler fra Illustreret videnskab, videnskab.dk og Weekendavisens tillæg ”Ideer” til at bladre og scrolle igennem.

Hansen, Dan (2021): “Dos and donts. Ekspertens råd til dig, der formidler videnskab”: https://www.dmjx.dk/aktuelt/ekspertens-raad-til-dig-der-formidler-videnskab

Hyldgård, Peter (red.) (2013): ”Fortæl den gode historie” i Slip din viden løs. Håndbog i faglig formidling. Forlaget Ajour og videnskab.dk.

Ovesen, Jonathan; Nanna Flindt Kreiner (2024): “Hvad er god formidling” i Du har ordet. En grundbog i retorik til gymnasiet. Samfundslitteratur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sonetter og sommerfugle

Litterært perspektiv

Vi har i forløbet beskæftiget os med sonetter og læst forskellige eksempler herpå hos Inger Christensen, Bjørn Rasmussen og Charles Baudelaire. Vi har læst to hele værker, Sommerfugledalen og Fiskesonetterne, og nærlæst udvalgte sonetter i begge værker samt Baudelaires “Til en kvinde, der gik forbi”. Klassen har tegnet et katalog med sommerfuglene fra Sommerfugledalen og sammen skrevet egen sonetkrans.

Kernestof
Værklæsning, digtsamling, nyeste tid, nærlæsning, oversat verdenslitteratur.

Udvalgte arbejdsformer
Kreative arbejdsformer, remediering.

Litteratur
Baudelaire, Charles (1855): “Til en kvinde, der gik forbi”. Oversat verdenslitteratur.

Christensen, Inger (1991): Sommerfugledalen. Værk. Digtsamling.

Christensen, Inger (1996): Oplæsning af Sommerfugledalen.

Katznelson, Felix Thorsen (2023): “Hvordan kan en død hund hamle op med en sværm af sommerfugle?”. Anmeldelse af Bjørn Rasmussens Fiskesonetterne i Politiken d. 16. november 23.

Michelsen, Knud og Berit Riis Langdahl (2015-16). “Storbyen” og “Baudelaire og Nietzsche”, i Litteraturens perioder.

Moestrup, Mathilde (2021): “Vi rejste til Brajcinodalens middagshede luft for at genopleve
Inger Christensens drømmesyn”, i Information d. 7/8-21.

Rasmussen, Bjørn (2023): Fiskesonetterne. Værk, seneste fem år.

Rex. Jytte (1998): Cikaderne findes. Dokumentar.

Udleveret ark: Om Inger Christensen og hendes Sommerfugledalen.

Udleveret ark: Sommerfugledalen. Gentagelsesfigurer og forskydning.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Tegnsætning

13/12-sidste dag før jul

Sprogligt perspektiv

Lille forløb om tegnsætning, primært kommaer. Her blev relevante dele af AP genopfrisket og forskellige øvelser blev lavet. Desuden læste vi en artikel, der stillede spørgsmål ved, om det overhovedet er vigtigt med kommaer. Eleverne gennemført desuden SDU’s online kommakursus.

Kernestof
arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag,

Litteratur.

SDU’s online kommakursus: https://komma.sdu.dk/dashboard
Pam, Signe (2021): ”Hver fjerde forælder bakker ikke op om ugentlige coronatest af deres skolebørn”, DR.dk. (Uden kommaer)

Hjortdal, Marie (2013): ”Sprogforsker: Kommaer er ret ligegyldige”, i Politiken d. 13. januar.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Politisk litteratur

Litterært forløb

Vi har i forløbet arbejdet med politisk litteratur. Vi har brugt en del tid på at tale om, hvad politisk litteratur overhovedet er, og hvordan der findes forskellige måder, litteratur kan være politisk på. Eleverne har desuden skrevet et refleksionsnotat om netop det. Vi har læst tekster fra det moderne og folkelige gennembrud, men også arbejdet med eksempler på nyere dansk litteratur, der har socialklasse som et centralt tema. Eleverne er blevet introduceret til Bourdieus kapitalformer, litteratursociologi og diskursanalyse.

Kernestof
Litteratur fra de seneste fem år. Naturalisme. Anvendelse af relevante litterære metoder. Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer. Herman Bang, Henrik Pontoppidan og Martin Andersen Nexø.


Litteratur

Bang, Herman (1881): Uddrag af "Fattigliv”

Bech, Glenn (2022): ”klasse handler om sprog” og ”forskellige sprog giver adgang til forskellige privilegier” og ”X” fra Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet. Manifest. Gyldendal.

Bondesen, Frederik og Nanna Loose (2024): ”Kunsten at overleve”, første afsnit af Provinsbøssernes drøm.

Daugaard, Katrine (2023). ”Liberal Alliance: En følelse af fattigdom er ikke nødvendigvis faktisk fattigdom”, Alting d. 29. juni.

Foss, Kristian Bang (2019): Uddrag af Frank vender hjem. Episoden med rævesovsen.

Larsen, Ole Schultz (2015-26): ”Diskursanalyse” i Håndbog til dansk.

Nexø, Martin Andersen (1990): ”Lønningsdag. En Idyl”.

Pontoppidan, Henrik (1887): “Naadsensbrød”

Thomsen, Liv (2015): ”Der skal ydes før der kan nydes, 1849-1880”, afsnit af dokumentarserien Ludere, lommetyve og lirekassemænd.

Michelsen, Knud og Berit Riis Langdahl (2009): Litteraturens perioder s.58-62 (om det moderne gennembrud) og s. 73-75 (om det folkelige gennembrud).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Holocaust og tegneserier

Mediemæssigt og litterært perspektiv.

I anledning af at klassen skulle på studietur til Berlin, har vi kørt et parallelt forløb med historie om holocaust. I dansk har vi arbejdet med to tegneserier, der handler om emnet – Maus og Anne Franks dagbog. A grafic diary. Vi har brugt en del tid på at øve os i begreber til tegneserieanalyse og desuden set på tegneserier som politisk udtryksform. Mere generelt har vi beskæftiget os med, hvordan erfaringer fra holocaust får litterær form, og i den forbindelse læst et uddrag af Primo Levis Hvis dette er et menneske. Eleverne har i forløbet skrevet debatterende artikel om politisk litteratur og lavet kreative skriveøvelser.

Kernestof
Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer. Medieanalyse og -fortolkning med fokus på tegneserien som medier.

Litteratur

Folman, Ari og David Polonsky (2019): Uddrag af Anne Franks dagbog. Grafic diary. 50 s. Oversat verdenslitteratur.

Der Fuehrer's Face (1943): Disney.

Docter, Pete (2009): Uddrag af Up. Disney-Pixar.

Lassen, Lassen (2011): Uddrag af At skrive Holocaust – en introduktion til vidnesbyrdlitteraturen af Museum Tusculanums Forlag.

Levi, Primo (1947): “Hvis dette er et menneske”, indledende digt til Hvis dette er et menneske. Oversat verdenslitteratur.

Olsen, Mimi og Hans-Christian Christiansen (2015): ”Tegneseriens formater og genrer”, ”Tegneseriens særtræk” og ”Stil og virkemidler i den grafiske roman” i Grafiske romaner, Dansklærerforeningens forlag.

Spiegelman, Art: ”Prolog”, ”Kapitel I. Sheiken” og ”Kapitel V. Musehuller” i En overlevende fortæller. Min fars lidelseshistorie. Dansk oversættelse i udgave fra 2006. Oversat verdenslitteratur.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Essays

Sproglige perspektiv

Vi har i forløbet læst essays og beskæftiget os med, hvad der karakteriserer genren. Eleverne har ud over at læse essays også skrevet et selv med udgangspunkt i en for dem betydningsfuld medbragt ting. Vi har desuden talt om eksamensgenren den reflekterende artikel, og eleverne har læst, rettet og tildelt karakter til en autentisk en af slagsen.

Kernestof
Sproglig analyse, fortolkning og vurdering. Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk.


Litteratur
Anonym: Autentisk eksempel på reflekterende artikel.
Bødtcher-Hansen, Maja og Susan Mose (2019): “Den reflekterende artikel” i Skriftlig eksamen i dansk.
Jensen, Johannes V. (1907): “Det gamle ur”.
Knausgård, Karl Ove (2015): “Den første snøen”. Norsk.
Retteark til den reflekterende artikel.
Schmidt, Gudrun Marie (2020): “Vi er de sidste vinterbørn”. Politiken d. 24. februar 2020.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Dokumentarfilm og kærestebreve

Litterært og mediemæssigt perspektiv

Som titlen antyder, har vi i forløbet arbejdet med kærestebreve og dokumentarfilm. Vi har læst kærestebreve af kanonforfatterne Andersen, Oehlenschläger og Grundtvig og beskæftiget os med forskellige historiske og nutidige opfattelser af, hvad kærlighed overhovedet er for en størrelse. Vi har i den forbindelse talt om ægteskabets udvikling fra praktisk foranstaltning til romantisk tilvalg, om platonisme og nyplatonisme samt romantikkens fascination af ulykkelig kærlighed og ligefrem sammenkobling af kærlighed og død. De to genrer, altså kærestebreve og dokumentarfilm, blev bundet sammen med arbejdet med dokumentarværket Kærestebreve fra Thy. I den forbindelse har vi arbejdet med dokumentarfilmen som genre.

Centrale begreber og kernestof:
Tekster fra tiden 1700- og 1800-tallet (oplysningstid, romantik og romantisme) samt tekster fra de seneste fem år. Kanonforfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen og Karen Blixen. Dokumentarfilm, herunder typer og filmiske virkemidler. Genopfriskning af diskursanalyse.

Arbejdsformer og metode. Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler – analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge. Litteraturanalyse og -fortolkning, litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer. Tekster gennem kreative arbejdsprocesser. Desuden sproglig analyse af kærestebreve.

Tekster:

- Andersen, H.C. Bogdedikation til Jenny Lind: https://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=33782

- Bernstein, Tammes (2025): Kærestebreve fra Thy. Dokumentar. Værk.

- Blixen, Karen (1924): “Moderne Ægteskab”. Essay.

- Bunse, Pernille: (2025) “H.C. Andersen og hans mange forelskelser: Elsket af alle, men aldrig elsket tilbage”. Afsnit i podcastserien Kærlighedshistorie.

- Ebdrup, Niels (2009): “Kærligheden er blevet romantisk” på Videnskab.dk.

- Grundtvig, N.F.S. (1829-31): Breve sendt fra Grundtvig til hans kone Lise fra rejser til England i perioden (1829-31). Desuden et enkelt brev fra Lise til Grundtvig.

- Grundtvig, N.F.S. (1851): “Hvad er det, min Marie!”

- Hansen, Emil Næsby (2018): Uddrag af Skjold og Isabel.
- Larsen, Ole Schulz (2015-17): Kapitlet “Dokumentarfilm og Mockumentary” i Håndbog til dansk.

- Holberg, Ludvig (1748): “Epistel 89. Fordærvet smag i kærlighed”

- Metz, Janus (2010): Uddrag af Armadillo (anslag samt ekstra fokus på scene med afskedsfest og stripper)

- Larsen, Ole Schulz (2015-17): Kapitlerne  “Dokumentarfilm og Mockumentary” og “Filmiske virkemidler” i Håndbog til dansk.

- Michelsen, Knud og Berit Riis Langdahl (2005): Litteraturens perioder s. 42-48. Om romantikken og romantikkens kærlighedsopfattelse. Desuden s. 29-31 om 1700-tallet og Ludvig Holberg.

- Oehlenschläger, Adam (ca. 1800): Brev fra Oehlenschläger til hans forlovede Christiane Heger

- Uddrag af Symposion fra Aristophanes tale om mennesket, der blev kløvet i to.

- Runge, Morten (2025): “Hvorfor skal blokkene rives ned?”, afsnit af K-live med indslag om kærestebreve, både dem på papir og digitale: https://www.dr.dk/lyd/p1/k-live/k-live-20251/hvorfor-skal-blokkene-rives-ned-11032517374

- Skaarup, Thomas Back (2023): “Min motor”, “Klubben (feat. Choir of Young Believers)” og “Mandariner”. Sangtekster fra albummet Pisk.

- Staffeldt, Schack von (1808): “Liljen og Dugdraaben”.

- “Store pikke og små kager”. Uddrag af afsnit af Operarejsen om Richard Wagner, hvor begrebet liebestod forklares.



I forløbet indgik desuden et miniforløb om reality, mens jeg (Jonas) var barsel. Se særskilt forløbsbeskrivelse i undervisningsplanen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Reality - vikarforløb

Mini-projekt med flg. faglige målsætning:

- kendskab til reality-genrene
- repetition af fakta/fiktionskoder
- opsamling fra kærlighedsforløb
- faglig formidling (fremlæggelse med pptx)
- faglig refleksion over personlige konsekvenser ved medie-bevågenhed og etiske retningslinjer.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kommentar til artikel 30-09-2025
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 17 Kritisk kanon

Litterært perspektiv
Forløbet har taget udgangspunkt i lanceringen af den nye litterære kanon for gymnasiet. Vi har læst tekster om både ny og gammel kanon og diskuteret, hvilken rolle en litterær kanon spiller, hvad den bør indeholde, og om vi overhovedet bør have en. Vi har læst tekster fra den gamle og den nye kanon og sammenlignet udvalget. I den forbindelse har vi arbejdet litteratursociologisk og brugt Pierre Bourdieus begreber om kapitalformer og hans opfattelse af det litterære felt til at tænke over, hvordan litterær smag dannes og ændrer sig i takt med, at årene går, og samfundet ændrer sig. Centralt har her været Bourdieus ide om, at det moderne litterære felt er struktureret omkring en grundlæggende modsætning og kamp mellem kunsten og pengenes verden, mellem litterær anerkendelse og kommerciel succes, samt at feltet består af to underfelter, nemlig underfeltet for masseproduktion og det for begrænset produktion. Vi har desuden læst svensk og øvet os i oversættelse og udtale.

Centrale begreber og kernestof:

Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid og romantisme, tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme. Kanonforfatterne Ludvig Holberg, Steen St. Blicher, Tom Kristensen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg. Litteraturanalyse og -fortolkning. Anvendelse af relevante litterære metoder, her med særligt fokus på litteratursociologi. Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.

Tekster:

Andersen, Anders Thyrring (2025): “Sognepræst og litterat: Kristendommen er stort set skrevet ud af ny litteraturkanon”, i Kristeligt Dagblad, 26. september 2025.

Bazar (1984). DR bogprogrammet Bazar 1984 med Borum, Strunge, Tafdrup, Baidel og

Bjørnkjær: https://www.youtube.com/watch?v=LJ2CBn0J0iA

Blicher, St. St. (1838): “Præludium” i Trækfuglene.

Bredsdorff, Thomas (2025): “Han var engang det hedeste navn i dansk litteratur. I dag er han nærmest glemt”, Politiken d. 23. april 2025.

Bruun, Rasmus og Frederik Cilius (2025): “Stenen og overtossen”, 2. afsnit af DR-produktionen Manden i hullet om blandt andet Sisyfosmyten, 5. november 2025.

Camus, Albert (1942): Uddrag af “Sisyfos-myten”.

Dall, Jakob (2023): “Gymnasielærer kan ikke længere stå på mål for den litterære kanon”, interview med Mischa Sloth Carlsen i Information d. 23. juni 2023.

Ditlevsen, Tove (2015): “Stilheden og døden” i Jeg ville være enke, og jeg ville være digter: Glemte tekster af Tove Ditlevsen, redigeret af Olga Ravn.

Hansen, Martin A. (1947): “Agerhønen” i Agerhønen.
Kristensen, Tom (1920): “Det blomstrende Slagsmaal” i Fribytterdrømme.

Michelsen, Knud og Berit Riis Langdahl (2005): Litteraturens perioder s. 52-53 om romantisme, s. 78-82 om modernisme, s. 91-94 om efterkrigstiden og Heretica og s. 103-104 om modernistisk lyrik.

Oversigt over den nye og gamle kanon

Ravn, Olga (2015): “Forord” i Jeg ville være enke, og jeg ville være digter: Glemte tekster af Tove Ditlevsen.

Rifbjerg, Klaus (1960): “Livet i badeværelset”, i Konfrontation.

Seeberg, Peter (1962): “Hullet” i Eftersøgningen.

Södergran, Edith (1916): “Dagen svalnar mot kvällen” i Dikter 1916.
Undervisningsministeriet: Pressemeddelelse om den nye litterære kanon: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2025/september/250926-nu-er-den-nye-litteraturkanon-klar-flere-kvindelige-forfattere-og-nye-stemmer

Zeuthen, Nikolaj (2021): “Blicher”. Sang af Skammens vogn med tekst af Zeuthen.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Er der håb?

Mediemæssigt og litterært perspektiv

Vi har i forløbet arbejdet med, hvordan vi gennem diverse medier og ved hjælp af forskellige genrer præsenteres for verden, som den ser ud i dag. Vi har arbejdet med klassisk nyhedsformidling, men har også haft fokus på informationskvalitet, falske nyheder og disinformation i klassiske og på sociale medier. Vi har desuden beskæftiget os med, hvordan fiktion – i forløbet specifikt lyrik og tv-serier – kan bruges til at fremstille krig og katastrofer.


Kernestof og centrale begreber:

Informationskvalitet (skala over informationskvalitet – sandhedszonen, gråzonen og vildledningszonen – misinformation/disinformation, falske nyheder, bullshit, cherry picking m.m).  Oversat verdenslitteratur. Nyeste tid. Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler, analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge, remediering. Nyhedsformidling, aviser, nyhedskriterier, kompositionsprincipper for nyhedsartikler (nyhedstrekanten og hey-you-see-so), reportager og fortællende nyhedsjournalistik. Fakta- og fiktionskoder.


Tekster:

Danmark Statistik 22. januar 2024. Statistik over danskernes nyhedsforbrug: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=46997

Faber, Kim (2005): “Blod mod blod”, Politiken.

ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation (2024): “Sådan bliver du suget ind”. Kilde: https://www.udogse.dk/det-foerste-offer/

Hendricks, Vincent og Camilla Mehlsen (2019): “Fake News og informationskvalitet” i Shitstorme, fake news, fear of missing out. What’s not to like? Center for Information og Boblestudier (CIBS) Københavns Universitet

Larsen, Ole Schultz (2015-17):“Avisjournalistik” Håndbog til dansk s.198-223.

Mazin, Craig (2019): Første afsnit af tv-serien Chernobyl fra HBO

Odoom, Lucia (2019). ”Bliver fiktionens makeup misbrugt i serie om Tjernobyl?: Det er smukt, når den radioaktive sne daler ned i folks hår”, i Politiken d. 8. juni 2019.

Pedersen, Thea Skjærbæk (2026): Misvisende billeder spreder tvivl efter angreb på pigeskole i Iran. DR.dk 1. marts 2026.

Ritzau (2026): “Mand reddet ud af brændende lejlighed på Amager”, DR.dk. d. 7. januar 2026.

Trump, Donald (2026): Opslag på Truth Social om Grønland d. 17. januar 2026.

Vyshebaba, Pavlo (2022): “Men skriv ikke til mig om krigen”.

Østergaard, Janus m.fl. (2022): “Derfor skred Hækkerup”. Ekstra Bladet, 3. maj 2022.

Østergaard, Mette (2022): “Hækkerup er skredet fra regeringen”. Berlingske 3. maj 2022.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer