|
Titel
9
|
Sprog og tilhørsforhold
Undervisningsbeskrivelse – Sprog og tilhørsforhold
Dette forløb havde til formål at træne analyse af litterære tekster (primært lyrik) og gøre eleverne sprogligt bevidste på flere planer – vi undersøgte sproget i teksterne grammatisk, semantisk og stilistisk, men i den grad også i et bredere perspektiv ift. hvad sprog betyder for menneskers tilhørsforhold og identitet. I forløbet var der en bred litteraturhistorisk og genremæssig spredning; Vi undersøgte en folkevise, digte fra romantikken, sangtekster, videoer og digte fra nutiden.
I løbet af forløbet læste eleverne hele Yahya Hassans første digtsamling, og vi inddrog løbende udvalgte digte i undervisningen (se nedenfor hvilke digte vi især arbejdede med).
I løbet af forløbet blev det både klart i hvilke sammenhænge sprog kan betyde noget for folk:
- Når de skal udtrykke sig og overlevere fortællinger mundtligt/skriftligt (folkeviser),
- Når man er presset udefra og har brug for holdepunkt (romantikkens digte),
- Når man er frustreret og vil protestere og ændre verden (Broby-Johansen og Yahya),
- og når man er splittet mellem forskellige nationaliteter/kulturer (nutidige tekster – især med fokus på folk med flere sprog og kulturer i bagagen),
- eller når man finder et sammenhold i sproget (multietnolekt, som fx Gilli er et godt eksempel på).
Vi arbejde overordnet med idéen om, at sproget enten kan inkludere eller ekskludere (og ofte sker begge dele på én gang). Denne idé så vi desuden direkte udtrykt i nogle digte af Glenn Bech.
Teoretiske begreber i fokus:
Semantiske skemaer
Denotation og konnotation
Det lyriske jeg (fortælleren i digte)
Stilleje: høj og lav (formelt sprog og slang)
Idiomer (faste vendinger - der viser at man kender det danske sprog godt)
Folkeviser
Sociolingvistik: etnolekt, multi-etnolekt, kronolekt, dialekt, sociolekt
Tilhørsforhold: Indgruppe og udgruppe (inkludere/ekskludere)
Tekster:
- Baggrundstekst om semantiske skemaer, denotation og konnotation + sproglige billeder / metaforer, sider fra Håndbog til dansk
Værklæsning:
- Yahya Hassan, YAHYA HASSAN (2013), Digtsamling (VÆRK 6)
Fokus på digtene: "BARNDOM", ”LANGDIGT” + ”MAKKERPAR” og ”GHETTOGUIDE”
- »Jeg blev træt af at være præmieperkeren«, Interview af Martin Krasnik om Yahya Hassan, Weekendavisen, 8. november 2019.
Semantiske skemaer i fokus:
- Rifbjerg - "Veninderne” (1963), digt (hvordan sproget kan vise manglende eller usundt tilhørsforhold – konnotationerne af ordene i det ene semantiske skema afslører dette).
- ”Det blomstrende Slagsmaal”, digt af Tom Kristensen, fra digtsamlingen Fribytterdrømme (1920)
Sproget anvendt til klassekamp:
- BLOD - ET (U)MORALSK OPRÅB I 1920'ERNES DANMARK, fra Litteratursiden, 30 Jan.19: https://litteratursiden.dk/analyser/blod-et-umoralsk-oprab-i-1920ernes-danmark
- Rudolf Broby-Johansen: "Bordelpige dræber ufødt", "Fødsel" og "Livsløb", (1922)
- Rudolf Broby-Johansen: Uddrag fra forsvarstalen
- ”Klasse handler om sprog” (s. 55) og ”Forskellige sprog giver adgang til forskellige privilegier” (s. 56-57) og ”X” (s. 69), tre digte fra Gleen Bechs manifest/digtsamling ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” (2022)
- ”Epistel 395” (1749), om censur, Af Ludvig Holberg
- ”Braget” (1962) af Peter Seeberg, Uddrag fra bogen Blokland – betonblokkens litteraturhistorie (2024) af Helle Egendal og Jon Helt Haarder, Systime
Sprogets betydning i romantikken - den samlende kraft:
- Baggrundstekst om romantikken, Kilde: Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo og Tinne Serup Bertelsen. Systime 2021.
- ”Den grimme Ælling” (1843), eventyr af H.C. Andersen (Fokus på eventyr i romantikken, der blev set som en samlende tekst og en del af vores fælles kulturarv)
- Oehlenschläger ”Der er et yndigt land” 1819 (Fokus på indgruppe og udgruppe - både sprogets rolle nævnt direkte i indholdet, og gennem sproget slår han tilhørsforhold fast ved at udpege det vi er fælles om + det vi ikke er)
- ”Mit Modersmaal” St. St. Blicher (1840) (Romantikken) (undersøgelse af alle sprogets funktioner ifølge Blicher)
- ”Danmarks Trøst” (1820), af N.F.S. Grundtvig (Romantikken) (sproget nævnt direkte og sproget anvendt til at danne tilhørsforhold til Danmark - skaber tydelig indgruppe og udgruppe).
- "Hvor smiler fager den danske kyst" (1925) (der er i romantisk stil, men dog fra 1925 - baseret på en hjemvendt danskers syn på DK), Johannes V. Jensen
Fodboldsange (perspektivering til fædrelandssangene og nationalsangenes funktion):
”Kongen Af Danmark” (2024), af Malte Ebert, med sang af Herrelandsholdet i fodbold
”Re-Sepp-Ten” (1986) Fodboldsang Af Michael Bruun, Jarl Friis-Mikkelsen/H. Bødtcher - Sunget af Dodo Gad og Herrelandsholdet i fodbold
Lyrik og multietnolekt og kodesprog i nyere dansk musik
- "Drøm mig væk" (2022), sangtekst af D1ma
- ”Hvem gemmer sig bag D1mas maske? Her er er alt, vi ved”, artikel, Soundvenue, 15. marts 2023 af Kristian Karl: https://soundvenue.com/musik/2023/03/hvem-gemmer-sig-bad-d1mas-maske-her-er-er-alt-vi-ved-513675
- "Orange" (2023), sangtekst af Tobias Rahim
- "Kodesprog" (2017), sangtekst af Artigardit og Pede B
- "d.a.u.d.a" (2013), sangtekst af Sivas og Gilli
- Splittet til atomer, podcast, ”SIVAS: d.a.u.d.a.”, 18. APR 2023: https://www.dr.dk/lyd/p3/splittet-til-atomer/splittet-til-atomer-2023/splittet-til-atomer-sivas-d-a-u-d-a-13332395508
- Uddrag af Gade/Dansk ordbog, En håndbog i ghettodansk Af Tobias Cadin Borup, Ali Sufi (2014).
Folkeviser: Er sproget for de lærde blot
- Baggrundstekst om folkeviser
- ”Rather Homemade Productions: Ebbe Skammelsen - Hvad fanden skal det nu betyde?”: https://www.youtube.com/watch?v=-QujVaDO8A0
- Ebbe Skammelsøn, Folkevise fra middelaleren - nedskrevet senere (fokus på hvordan sprog var knyttet til klasse, skriftsprog og analfabeter, der kunne høre viser i stedet)
Verdenslitteratur i oversættelse: Uddrag fra "Uvidenheden" (2000), roman af Milan Kundera (fransk), kapitel 2 om "Hjemkomst".
Kreativ skrivning – folkevise til nutidigt sprog:
Tekstens sprog er svær for os – det er gammeldags og referencerammen ukendt (trods baggrundstekstens viden) – vi tilhører ikke den oprindelige modtagergruppe
Klassen omskrev nogle strofer til nutidigt ungdomssprog, der vil gøre det nemmere for unge i dag, at forstå, hvad der sker i den middelalderlige folkevise. Brug gerne kodesprog (ord jeres generation bruger, som fx ville ekskludere de fleste over 40 år).
Procentvis fordeling af fagligt stof: 20%
|