Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Frederiksværk Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Bettina Drejer, Rikke Barth Aarosin Petersen
|
|
Hold
|
2023 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro & Vikingetiden
Introduktion til historiefaget samt historisk metode.
Introforløbet tager udgangspunkt i kapitel 2 i Anders Hassing og Christian Vollmond, ”Fra fortid til historie. Historiefagets identitet og metode”, Columbus 2013-2015 s. 28-38
- Kildetyper og det funktionelle kildebegreb.
https://www.youtube.com/watch?v=2ic60DnxR-E
- Kildekritik.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 1: Epidemiernes historie
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Globalisering
Om forløbet:
I forløbet ser vi på synet på sygdom fra antikkens Athen til 1800-tallets Danmark med udblik til Europa og verden. Vi ser på hvordan epidemierne ryster samfund og individer. Vi undersøger hvordan staten (og senere kirken) reagerer på epidemierne. Vi vender også blikket mod "den nye verden", hvor vi undersøger Mellemamerikas koppeepidemi (1520-1530). Afslutningsvis ser vi både på den første og anden bølge af koleraepidemien med fokus på Danmark i 1853 og udviklingen i statens epidemibekæmpelse.
Grundbogsmateriale:
Iversen, Kristian: "Derfor historie - teori og metode i brug" (2022): Kap. 2: s. 36-69.
Kildemateriale (kilder fra bogens hjemmeside):
Thukydid: "Den Peloponnesiske Krig" (Om pesten): file:///C:/Users/Bettina%20Drejer/Downloads/Thukydid%20Den%20Peloponnesiske%20Krig%20(Om%20pesten)%20(9).pdf
William de la Dene: "Historia Roffensis" (Om pesten): file:///C:/Users/Bettina%20Drejer/Downloads/William%20de%20la%20Dene%20Historia%20Roffensis%20(Om%20pesten)%20(6).pdf
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 2: Besættelsen (DHO)
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Holocaust
- Historiefaglige teorier og metoder
Om forløbet:
I forløbet ser vi på den tyske besættelse af Danmark (1940-1945) med fokus på modstanden og den modstandsbevægelse, der langsomt voksede frem. Vi undersøger dagligdagen under besættelsen, samarbejdspolitikken og dennes sammenbrud. Derudover vender vi også blikket mod jødernes flugt til Sverige og slutteligt befrielsen samt retsopgøret efter besættelsen.
Forløbet er et led i dansk-historieopgaven. Eleverne kan vælge mellem følgende emner:
1. Danmark besat - 9. april
2. Hverdagsliv under nazismen. Censuren og den lille protest
3. Modstandsgrupper
4. Befrielsen og Tyskerpiger
Grundbogsmateriale:
Hemmersam, Karl-Johann (red.): "Spærretid" (2005): s. 44-46.
Sørensen; Jakob: "Modstandsbevægelsen" (2019): Kap. 2, 3, 4, 6, 7, 8 samt 11.
Kildemateriale:
OPROP fra den tyske besættelsesmagt 9. april 1940:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/oprop-fra-den-tyske-besaettelsesmagt-9-april-1940
Diverse kilder fra https://folkedrab.dk/ samt https://www.illegalpresse.dk/
Kilder til kapitel 8 (s. 118-129) i grundbogen (Sørensen, 2019) om Likvideringen af Tage Lerche.
TV-dokumentar: 24 timer vi aldrig glemmer - 9. april
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 3: Romerriget
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metode
Kernestof:
- Hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug og -formidling
- Stats- og nationsdannelser
Om forløbet:
Forløbet er diakront og trækker lange linjer gennem Romerriget. Det strækker sig fra myten om Romerrigets grundlæggelse til dets kollaps i år 476. I forløbet ser vi på Romerrigets ekspansion, overgangen fra republik til kejserstyre, krise og undergang samt romersk kultur og slaveri. Eleverne skal lave et selvstændigt kildearbejde med udgangspunkt i kilder om Julius Cæsar (med efterfølgende fremlæggelse).
Grundbogsmateriale:
Jepsen Steg, Kristian: "På sporet af Romerriget" (2015): Kap. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 10 samt 11.
Smitt, Thorkil & Vollmond, Christian: "Verdens historie - fra klassisk til førmoderne tid" (2014): s. 30-34.
Ørsted, Peter m.fl.: "Fra antikken til reformationen" (2007): Kap. 1: s. 33-39.
www.historieportalen.systime.dk (Om underholdning)
Kildemateriale:
Kilder fra grundbogen (Jepsen Steg, 2015):
Polyb: "Årsagerne til den anden puniske krig"
Livius: "Årsagerne til den anden puniske krig"
Quintus Tullius Cicero: "Brev til broderen Marcus"
C. Julius Cæsar: "Gallerkrigen"
C. Julius Cæsar: "Borgerkrigen"
Sveton: "Vurdering af Cæsar" (Divus Julius 76-77)
Sveton: "Drabet på Cæsar" (Divus Julius 82)
Sveton: "Caligulas sindssygdom" (Caligula 22)
Sveton: "Om kejser Claudius` grusomhed" (Claudius 21 + 34)
Tacitus: "Agricola" (kapitel 21)
Aristides: "Tale til Rom"
Edward Gibbon: "Det romerske riges forfald og undergang"
Michael Rostovtzeff: "Roms historie" (1926)
Leo Hjortsø & Erling Bjøl: "Politikens verdenshistorie bind 5: Romerriget" (1983)
Varro: "Om landbrugets slaver"
Seneca: "Om slaveri"
Plinius den Yngre: "Mordet på en senator"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb 4: Den nye verden
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling
Om forløbet: Hvordan europæerne kom til at dominere verden?
I forløbet ser vi på den europæiske ekspansion med fokus på erobringen af Sydamerika. Vi begynder med at undersøge europæernes verdensbillede i slutningen af 1400-tallet for dernæst at vende blikket mod kulturmødet med Aztekerne og Inkaerne. I forløbet skal eleverne lave et selvstændigt kildearbejde med udgangspunkt i kilder om Columbus` opdagelse (med efterfølgende fremlæggelse). Vi undersøger også Danmarks fortid som kolonimagt i Dansk Vestindien samt de konsekvenser kolonistyret havde for henholdsvis de slavegjorte og de hvide europæere via arbejdet med to forskellige spillefilm: "Peter von Scholten" & "Viften".
Grundbogsmateriale:
Strand, Mathias: "På sporet af den nye verden" (2021): Kap. 1-8.
Kildemateriale:
Christoffer Columbus rejsedagbog 1492-1493:
Christoffer Columbus: Dagbog mandag 1. oktober 1492
Christoffer Columbus: Dagbog torsdag og fredag 11.-12. oktober 1492
Christoffer Columbus: Dagbog 15. marts 1493
Kilder fra grundbogen (Strand, 2021):
Afonso de Albuquerque: Kritik af den portugisiske konges asienpolitik, 1513/1514
Braz Albuquerque: Om portugisernes angreb på Goa, ca. 1514
Pedro Sarmiento de Gamboa: Inkaernes historie, ca. 1572
Garcilaso de la Vega: Inkaernes historie, 1609
Guaman Poma de Ayala: Inkakrøniken, 1612-1615
Hernán Cortés: Brev til den spanske konge, 21. august 1522
Bernardino de Sahagun: Aztekernes beretning om spaniernes indtog
Anoym: Aztekisk digt om den spanske erobring af Tenochtitlan, 1528
Pave Paul 3.: Sublimis Deus (pavelig bulle), 1537
William W. Brown: Fortællingen om William W. Brown, en bortløben slave, 1847
Sukkerpriser og sukkerforbrug i England, 1600-1800
Antallet af afrikanske slaver importeret til Amerika mellem 1501 og 1866
De europæiske flåders bæreevne (i tons)
Steffen McGhie: "Undskyldning for slaveri deler historikere", 2013
Lars Løkke Rasmussen: Tale ved Transfer Day på Sankt Croix, 2017
TV-serie: Conquistadorernes storhed og fald
Film: Peter von Scholten (1987) & Viften (2022): De to spillefilm tager begge udgangspunkt i året 1848
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb 5: Grønlands historie
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
Om forløbet:
I forløbet ser vi på Grønland fra dansk koloni til hjemmestyre. Vi begynder med at undersøge den traditionelle inuitkultur for dernæst at vende blikket mod koloniseringen af Grønland. Efterfølgende ser vi på udviklingen fra Grønlands indlemmelse i rigsfællesskabet i 1953 frem til indførelsen af hjemmestyret i 1979. Herunder behandles de danske tiltag overfor den grønlandske befolkning.
Grundbogsmateriale:
Augustesen, Rasmus & Hansen, Krister: "Det moderne Grønland - fra koloni til selvstyre" (2011): Kap. 1-4 samt siderne 44-45, 47-49 & 51-52.
Guldberg Mikkelsen, Hanne: "Inuit og den lange vej" (1998): s. 6-9.
Kildemateriale:
Kilder fra www.his2rie.dk:
Tekst 4: Billeder lavet af Aron
Tekst 13: Henrik Kauffmann og Cordell Hull: Overenskomst om Grønlands forsvar
Kilder fra grundbogen (Guldberg Mikkelsen, 1998):
Kilde 8: Knud Rasmussen: Selvmord
TV-serie: Historien om Grønland og Danmark
Podcast: Slædesporet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb 6: Den franske revolution
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Stats- og nationsdannelser
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Om forløbet: Den franske revolution:
I forløbet ser vi på revolutionens udvikling fra det Frankrig der indkaldte til stænderforsamling i 1789 til Robespierres fald. Vi begynder med at undersøge de "farlige oplysningstanker", der inspirerede de franske revolutionære for dernæst at vende blikket mod stændersamfundet og stænderforsamlingen i 1789. Vi fokuserer på aktørsynspunktet, og eleverne får hver en karakter fra den franske revolution.
Grundbogsmateriale:
Iversen, Kristian: "Derfor historie - teori og metode i brug" (2022): s. 110-158.
Kildemateriale:
Kilder fra www.forlagetcolumbus.dk/derfor-historie:
Denis Diderot: Slavehandel (1772)
Uddrag af klagebrevene: Cahiers de doléances (1789)
Maleri fra ca. 1793 (Jean-Baptiste Lesueur)
Menneskerettighedserklæringen 1789
TV-dokumentar: Den franske revolution: Bastilliens fald
Podcast: Kongerækken: Napoleon og den franske revolution (1. & 2. afsnit)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb 7: Osmannerriget
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- Hovedlinjer i Europas og verdens historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- Forskellige samfundsorganiseringer
- Kulturer og Kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale og regionale konflikter
- Globalisering
- Historiebrug
- Historiefaglige teorier og metoder
- Stats- og nationsdannelser
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
Om forløbet: Det Osmanniske Rige i perioden fra c. 1500 til c. 1900:
I forløbet ser vi på Osmannerrigets udvikling fra osmannerne gjorde Konstantinopel til en muslimsk pragt by (der vidnede om Det Osmanniske Riges store magt) over Osmannerrigets tilbagegang samt moderniseringsprocessens sammenbrud indtil rigets fald (med en tanke frem mod den tyrkiske statsdannelse). Herunder behandles forholdet mellem Osmannerrigets befolkningsgrupper med fokus på armenierne (da dette forløb er tæt knyttet til det følgende om "Det armenske folkedrab").
Grundbogsmateriale:
Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie 2 - Brydningstid" (2019): s. 130-156.
Kildemateriale:
Kilder fra grundbogen (Frederiksen, 2019): Kilde 41-51.
TV-dokumentar: Fra Osmannerriget til Tyrkiet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb 8: Det armenske folkedrab
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Holocaust og andre folkedrab
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
Om forløbet:
Forløbet om Det armenske folkedrab er læst i forlængelse af forløbet om Osmannerriget. Med baggrund i den viden vi har opbygget om Osmannerriget, ser vi på den systematiske deportation og masseudryddelse af den armenske befolkning under 1. Verdenskrig. I forløbet indgår et selvstændigt kildearbejde, hvor eleverne får lov at arbejde med forskellige aktører under Det armenske folkedrab.
Grundbogsmateriale: folkedrab.dk:
Armeniernes historie i Osmannerriget
En bølge af massakrer i 1890'erne
Ungtyrkerne - fra reformer til racisme
Hvad er folkedrab ?
Operation Nemesis – hævn over gerningsmændene
Kildemateriale:
Kilder fra www.folkedrab.dk:
FN'S FOLKEDRABSKONVENTION (1948)
Drabet paa Talat Pascha
Salomon Teilirian frikendt
TV-dokumentar: 1915 - det armenske folkemord
Podcast: Kampen om historien: Erdogan og det armenske folkemord
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb 9: Holocaust
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Holocaust
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Om forløbet:
Et forløb om Holocaust, der giver indblik i Nazitysklands systematiske, statsorganiserede forfølgelse og udryddelse af Europas jøder i perioden 1933-1945 (kulminerende under 2. Verdenskrig). Omkring 6 millioner jødiske mænd, kvinder og børn blev myrdet af det nazistiske regime.
Grundbogsmateriale:
Bak, Sofie Lene: "Nazisme og Holocaust. Et forløb fra Historieportalen" (2023): s. 7-12, s. 19-47 & s. 56-60.
folkedrab.dk: Diverse sider om Holocaust-benægtelse samt folkedrabs-teorier (Harff, Stanton, Staub).
Kildemateriale:
Kilder fra grundbogen (Bak, 2023): Kilderne 4, 7, 8, 9 & 13.
TV-dokumentar: Helt normale mænd - det glemte Holocaust
Film: Schindlers liste (1993)
Vi lyttede til Podcast-serien "Schmoozy" i forbindelse med et foredrag på Frederiksværk Bibliotek (med de to Podcast-værter) hvoraf den ene vært var en ung, jødisk pige. I podcasten og til foredraget blev der blandt andet talt om "Identitet og Ungeliv", men emner som antisemitisme og Holocaust blev også berørt.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Forløb 10: Kronologiforløb (repetition)
I kronologiforløbet har eleverne i grupper arbejdet med de enkelte forløb, der er blevet gennemgået i undervisningen. Der er arbejdet med vigtige begivenheder, udvalgte gennemgåede kilder, tidslinjer, hovedtræk i de enkelte forløb samt udarbejdet spørgsmål med relevans for forløbet. Gruppearbejdet har resulteret i en Power Point samt en mundtlig fremlæggelse for klassen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/60/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55789305862",
"T": "/lectio/60/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55789305862",
"H": "/lectio/60/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55789305862"
}