Holdet 2023 HI/b - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederiksværk Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bettina Drejer, Rikke Barth Aarosin Petersen
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro
Titel 2 Vikingetiden og Historiefaget
Titel 3 Forløb 1: Epidemiernes historie
Titel 4 Forløb 2: Besættelsen (DHO)
Titel 5 Forløb 3: Romerriget
Titel 6 Forløb 4: Den nye verden
Titel 7 Forløb 5: Grønlands historie
Titel 8 Forløb 6: Antikkens Grækenland
Titel 9 Forløb 7: Den franske revolution
Titel 10 Forløb 8: Osmannerriget
Titel 11 Forløb 9: Det armenske folkedrab
Titel 12 Forløb 10: Holocaust
Titel 13 Forløb 11: Kronologiforløb (repetition)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro

Introduktion til historiefaget samt historisk metode.

Introforløbet tager udgangspunkt i kapitel 2 i Anders Hassing og Christian Vollmond, ”Fra fortid til historie. Historiefagets identitet og metode”, Columbus 2013-2015 s. 28-38

- Kildetyper og det funktionelle kildebegreb.
https://www.youtube.com/watch?v=2ic60DnxR-E

- Kildekritik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetiden og Historiefaget

Forløbet skal ses i forlængelse af introforløbet, hvor historiefaget samt historisk metode introduceres. Introforløbet tager udgangspunkt i kapitel 2 i Anders Hassing og Christian Vollmond, ”Fra fortid til historie. Historiefagets identitet og metode”, Columbus 2013-2015.
Desuden bruges "Vinkler på Vikingetiden", Nationalmuseets skoletjeneste 2013.


Hovedvægten er på tiden ca. 500 - 1500 i en dansk og europæisk kontekst.

Der arbejdes med følgende faghistoriske begreber:

-Historiebrug
-Historiebevidsthed
-Historiesyn
-Kollektiv erindring
-Erindringspolitik
-Historie som argument
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 1: Epidemiernes historie

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Globalisering

Om forløbet:
I forløbet ser vi på synet på sygdom fra antikkens Athen til 1500-tallets Sydamerika. Vi ser på hvordan epidemierne ryster samfund og individer. Vi undersøger hvordan staten (og senere kirken) reagerer på epidemierne. Vi vender også blikket mod "den nye verden", hvor vi undersøger Mellemamerikas koppeepidemi (1520-1530).


Grundbogsmateriale:
Iversen, Kristian: "Derfor historie - teori og metode i brug" (2022): Kap. 2: s. 36-60.


Kildemateriale (kilder fra bogens hjemmeside):

Thukydid: "Den Peloponnesiske Krig" (Om pesten): file:///C:/Users/Bettina%20Drejer/Downloads/Thukydid%20Den%20Peloponnesiske%20Krig%20(Om%20pesten)%20(9).pdf

William de la Dene: "Historia Roffensis" (Om pesten): file:///C:/Users/Bettina%20Drejer/Downloads/William%20de%20la%20Dene%20Historia%20Roffensis%20(Om%20pesten)%20(6).pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 2: Besættelsen (DHO)

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Holocaust
- Historiefaglige teorier og metoder

Om forløbet:
I forløbet ser vi på den tyske besættelse af Danmark (1940-1945) med fokus på modstanden og den modstandsbevægelse, der langsomt voksede frem. Vi undersøger dagligdagen under besættelsen, samarbejdspolitikken og dennes sammenbrud. Derudover vender vi også blikket mod jødernes flugt til Sverige og slutteligt befrielsen samt retsopgøret efter besættelsen.

Forløbet er et led i dansk-historieopgaven. Eleverne kan vælge mellem følgende emner:

1. Modstandsbevægelsen
2. Jødernes flugt
3. Tyskerpiger


Grundbogsmateriale:

Sørensen; Jakob: "Modstandsbevægelsen" (2019): Kap. 2, 3, 4, 6, 7 samt 11.


Kildemateriale:

OPROP fra den tyske besættelsesmagt 9. april 1940:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/oprop-fra-den-tyske-besaettelsesmagt-9-april-1940

Diverse kilder fra https://folkedrab.dk/ samt https://www.illegalpresse.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 3: Romerriget

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metode

Kernestof:
- Hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug og -formidling
- Stats- og nationsdannelser

Om forløbet:
Forløbet er diakront og trækker lange linjer gennem Romerriget. Det strækker sig fra myten om Romerrigets grundlæggelse til dets kollaps i år 476. I forløbet ser vi på Romerrigets ekspansion, overgangen fra republik til kejserstyre, krise og undergang samt romersk kultur og slaveri. Eleverne skal lave et selvstændigt kildearbejde med udgangspunkt i kilder om Julius Cæsar (med efterfølgende fremlæggelse).


Grundbogsmateriale:

Jepsen Steg, Kristian: "På sporet af Romerriget" (2015): Kap. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 10 samt 11.

Smitt, Thorkil & Vollmond, Christian: "Verdens historie - fra klassisk til førmoderne tid" (2014): s. 30-34.

Ørsted, Peter m.fl.: "Fra antikken til reformationen" (2007): Kap. 1: s. 33-39.

www.historieportalen.systime.dk (Om underholdning)


Kildemateriale:

Kilder fra grundbogen (Jepsen Steg, 2015):

Polyb: "Årsagerne til den anden puniske krig"
Livius: "Årsagerne til den anden puniske krig"
Quintus Tullius Cicero: "Brev til broderen Marcus"
C. Julius Cæsar: "Gallerkrigen"
C. Julius Cæsar: "Borgerkrigen"
Sveton: "Vurdering af Cæsar" (Divus Julius 76-77)
Sveton: "Drabet på Cæsar" (Divus Julius 82)
Sveton: "Caligulas sindssygdom" (Caligula 22)
Sveton: "Om kejser Claudius` grusomhed" (Claudius 21 + 34)
Tacitus: "Agricola" (kapitel 21)
Aristides: "Tale til Rom"
Edward Gibbon: "Det romerske riges forfald og undergang"
Michael Rostovtzeff: "Roms historie" (1926)
Leo Hjortsø & Erling Bjøl: "Politikens verdenshistorie bind 5: Romerriget" (1983)
Varro: "Om landbrugets slaver"
Seneca: "Om slaveri"
Plinius den Yngre: "Mordet på en senator"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 4: Den nye verden

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling

Om forløbet: Hvordan europæerne kom til at dominere verden?
I forløbet ser vi på den europæiske ekspansion med fokus på erobringen af Sydamerika. Vi begynder med at undersøge europæernes verdensbillede i slutningen af 1400-tallet for dernæst at vende blikket mod kulturmødet med Aztekerne og Inkaerne. I forløbet skal eleverne lave et selvstændigt kildearbejde med udgangspunkt i kilder om Columbus` opdagelse (med efterfølgende fremlæggelse). Vi undersøger også Danmarks fortid som kolonimagt i Dansk Vestindien samt de konsekvenser kolonistyret havde for henholdsvis de slavegjorte og de hvide europæere via arbejdet med to forskellige spillefilm: "Peter von Scholten" & "Viften".


Grundbogsmateriale:

Strand, Mathias: "På sporet af den nye verden" (2021): Kap. 1-8.


Kildemateriale:

Christoffer Columbus rejsedagbog 1492-1493:
Christoffer Columbus: Dagbog mandag 1. oktober 1492
Christoffer Columbus: Dagbog torsdag og fredag 11.-12. oktober 1492
Christoffer Columbus: Dagbog 15. marts 1493


Kilder fra grundbogen (Strand, 2021):

Afonso de Albuquerque: Kritik af den portugisiske konges asienpolitik, 1513/1514
Braz Albuquerque: Om portugisernes angreb på Goa, ca. 1514
Pedro Sarmiento de Gamboa: Inkaernes historie, ca. 1572
Garcilaso de la Vega: Inkaernes historie, 1609
Guaman Poma de Ayala: Inkakrøniken, 1612-1615
Hernán Cortés: Brev til den spanske konge, 21. august 1522
Bernardino de Sahagun: Aztekernes beretning om spaniernes indtog
Anoym: Aztekisk digt om den spanske erobring af Tenochtitlan, 1528
Pave Paul 3.: Sublimis Deus (pavelig bulle), 1537
William W. Brown: Fortællingen om William W. Brown, en bortløben slave, 1847
Sukkerpriser og sukkerforbrug i England, 1600-1800
Antallet af afrikanske slaver importeret til Amerika mellem 1501 og 1866
De europæiske flåders bæreevne (i tons)
Steffen McGhie: "Undskyldning for slaveri deler historikere", 2013
Lars Løkke Rasmussen: Tale ved Transfer Day på Sankt Croix, 2017


TV-serie: Conquistadorernes storhed og fald


Film: Peter von Scholten (1987) & Viften (2022): De to spillefilm tager begge udgangspunkt i året 1848
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 5: Grønlands historie

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder

Om forløbet:
I forløbet ser vi på Grønland fra dansk koloni til hjemmestyre. Vi begynder med at undersøge den traditionelle inuitkultur for dernæst at vende blikket mod koloniseringen af Grønland. Efterfølgende ser vi på udviklingen fra Grønlands indlemmelse i rigsfællesskabet i 1953 frem til indførelsen af hjemmestyret i 1979. Herunder behandles de danske tiltag overfor den grønlandske befolkning.


Grundbogsmateriale:

Augustesen, Rasmus & Hansen, Krister: "Det moderne Grønland - fra koloni til selvstyre" (2011): Kap. 1-4 samt siderne 44-45, 47-49 & 51-52.

Guldberg Mikkelsen, Hanne: "Inuit og den lange vej" (1998): s. 6-9.


Kildemateriale:

Kilder fra www.his2rie.dk:
Tekst 4: Billeder lavet af Aron
Tekst 13: Henrik Kauffmann og Cordell Hull: Overenskomst om Grønlands forsvar


Kilder fra grundbogen (Guldberg Mikkelsen, 1998):

Kilde 8: Knud Rasmussen: Selvmord


TV-serie: Historien om Grønland og Danmark


Podcast: Slædesporet


Ekskursion til Knud Rasmussens Hus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 6: Antikkens Grækenland

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Om forløbet: Antikkens Grækenland
Formålet med forløbet er at opnå kendskab til en tid og en verden, der har haft afgørende indflydelse på europæisk kultur og selvopfattelse. I forløbet vil fokus ligge på den klassiske periode i græsk historie med udgangspunkt i bystaten Athen. Forløbet strækker sig fra Perserkrigene til Athens storhedstid og dets kulturelle blomstring. I forløbet ser vi på baggrunden for det athenske demokrati samt den politiske kultur i Athen.


Grundbogsmateriale:
Ulrik Juel Lavtsen: "På sporet af antikkens Grækenland" (2024):
s. 34-50 herunder kildetekst 3.1 & 3.2; s. 54-63 samt s. 70-86m herunder kildetekst 5.1 & 5.2.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 7: Den franske revolution

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Stats- og nationsdannelser
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Om forløbet: Den franske revolution:
I forløbet ser vi på revolutionens udvikling fra det Frankrig der indkaldte til stænderforsamling i 1789 til Robespierres fald. Vi begynder med at undersøge de "farlige oplysningstanker", der inspirerede de franske revolutionære for dernæst at vende blikket mod stændersamfundet og stænderforsamlingen i 1789.


Grundbogsmateriale:

Iversen, Kristian: "Derfor historie - teori og metode i brug" (2022): s. 110-158.


Kildemateriale:

Kilder fra www.forlagetcolumbus.dk/derfor-historie:
Denis Diderot: Slavehandel (1772)
Uddrag af klagebrevene: Cahiers de doléances (1789)
Maleri fra ca. 1793 (Jean-Baptiste Lesueur)
Menneskerettighedserklæringen 1789


TV-dokumentar: Den franske revolution: Bastilliens fald


Podcast: Kongerækken: Napoleon og den franske revolution (1. & 2. afsnit)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 8: Osmannerriget

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Hovedlinjer i Europas og verdens historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- Forskellige samfundsorganiseringer
- Kulturer og Kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale og regionale konflikter
- Globalisering
- Historiebrug
- Historiefaglige teorier og metoder
- Stats- og nationsdannelser
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling

Om forløbet: Det Osmanniske Rige i perioden fra c. 1500  til c. 1900:
I forløbet ser vi på Osmannerrigets udvikling fra osmannerne gjorde Konstantinopel til en muslimsk pragt by (der vidnede om Det Osmanniske Riges store magt) over Osmannerrigets tilbagegang samt moderniseringsprocessens sammenbrud indtil rigets fald (med en tanke frem mod den tyrkiske statsdannelse). Herunder behandles forholdet mellem Osmannerrigets befolkningsgrupper med fokus på armenierne (da dette forløb er tæt knyttet til det følgende om "Det armenske folkedrab").


Grundbogsmateriale:

Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie 2 - Brydningstid" (2019): s. 130-156.


Kildemateriale:

Kilder fra grundbogen (Frederiksen, 2019): Kilde 41-51.


TV-dokumentar: Fra Osmannerriget til Tyrkiet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb 9: Det armenske folkedrab

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Holocaust og andre folkedrab
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder

Om forløbet:
Forløbet om Det armenske folkedrab er læst i forlængelse af forløbet om Osmannerriget. Med baggrund i den viden vi har opbygget om Osmannerriget, ser vi på den systematiske deportation og masseudryddelse af den armenske befolkning under 1. Verdenskrig. I forløbet indgår et selvstændigt kildearbejde, hvor eleverne får lov at arbejde med forskellige aktører under Det armenske folkedrab.


Grundbogsmateriale: folkedrab.dk:

Armeniernes historie i Osmannerriget
En bølge af massakrer i 1890'erne
Ungtyrkerne - fra reformer til racisme
Hvad er folkedrab ?
Operation Nemesis – hævn over gerningsmændene


Kildemateriale:

Kilder fra www.folkedrab.dk:
FN'S FOLKEDRABSKONVENTION (1948)
Drabet paa Talat Pascha
Salomon Teilirian frikendt


TV-dokumentar: 1915 - det armenske folkemord


Podcast: Kampen om historien: Erdogan og det armenske folkemord
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb 10: Holocaust

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Holocaust
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Om forløbet:
Et forløb om Holocaust, der giver indblik i Nazitysklands systematiske, statsorganiserede forfølgelse og udryddelse af Europas jøder i perioden 1933-1945 (kulminerende under 2. Verdenskrig). Omkring 6 millioner jødiske mænd, kvinder og børn blev myrdet af det nazistiske regime.


Grundbogsmateriale:

Bak, Sofie Lene: "Nazisme og Holocaust. Et forløb fra Historieportalen" (2023): s. 7-12, s. 19-47 & s. 56-60.

folkedrab.dk: Diverse sider om Holocaust-benægtelse samt folkedrabs-teorier (Harff, Stanton, Staub).


Kildemateriale:

Kilder fra grundbogen (Bak, 2023): Kilderne 4, 7, 8, 9 & 13.


TV-dokumentar: Helt normale mænd - det glemte Holocaust


Film: Schindlers liste (1993): Vi så klippet med rydningen af Krakow-ghettoen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb 11: Kronologiforløb (repetition)

I kronologiforløbet har eleverne i grupper arbejdet med de enkelte forløb, der er blevet gennemgået i undervisningen. Der er arbejdet med vigtige begivenheder, udvalgte gennemgåede kilder, tidslinjer, hovedtræk i de enkelte forløb samt udarbejdet spørgsmål med relevans for forløbet. Gruppearbejdet har resulteret i en Power Point samt en mundtlig fremlæggelse for klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer